LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Guy Tang - At turde være sig selv

Guy Tang på scenen til frisørevent i Malmø.Guy Tang på scenen til frisørevent i Malmø.

Han har 1,8 millioner abonnenter på sin YouTube-kanal, 2,1 millioner følgere på Instagram og sin egen professionelle farveserie ved navn #mydentity. Hair Magazine mødte kongen af farver – Guy Tang – til et frisørevent i Malmø. 

”Fremgang er, når du ved, hvem du er. Når du ved, hvem du er, har du magten og modet til at skabe alt, du drømmer om, og ingen kan stoppe dig”.

Guy Tang står på scenen og inspirerer hundredvis af frisører. Han bevæger sig naturligt rundt på scenen, og det kan mærkes, at han elsker at stå der. Udover at inspirere, udvikle og promovere sin nye farveserie, formidler Guy noget mere til publikum. Et ønske om, at alle skal omfavne sig selv og udvikles til sit bedste jeg. At finde sin #mydentity.

At sprede glæde og få andre mennesker til at vokse er noget verdenstjernen Guy Tang virkelig brænder for. At sprede glæde og få andre mennesker til at vokse er noget verdenstjernen, Guy Tang, virkelig brænder for. 

Rockstjernestatus. Guy Tang har fans over hele verden, og han elsker at tage sig tid til dem.
Rockstjernestatus. Guy Tang har fans over hele verden, og han elsker at tage sig tid til dem.

Han har sin base i Los Angeles, men de internationale shows blandes med uddannelse rundt om i USA, så han er sjældent hjemme i længere tid af gangen. Mellem rejserne laver han nye uddannelsesvideoer til sin YouTube-kanal, besøger laboratoriet for at udvikle nye farver til sin egen farveserie og svarer på spørgsmål på sociale medier, døgnet rundt. 

”Jeg rejser hver uge. Det er anstrengende, helt klart, men det er også sjovt!”

At skabe #mydentity
Det lyser i øjnene på Guy, når har får mulighed for at fortælle om sin egen farveserie, ”mydentity. Han beskriver det selv som at få et barn. Han har været med til at udvikle serien fra starten, og det tog omkring halvandet år fra idé til det færdige produkt.

”Jeg ville skabe en farveserie, der styrker frisørerne kulturelt, og som støtter dem som mennesker. Mange frisører har arbejdet i 25 år, og dette er en ny måde at tænke på, som kan give ny energi. Jeg skabte rosaguld allerede i 2011, men der var det nødvendigt at blande flere forskellige farver og skabe forskellige lag for at få den rigtige tone, og det var svært at stabilisere den. Farver i #mydentity er færdigblandede i trendsættende nuancer”.

Han har selv været med i alle dele af processen, og dét at udvikle produkter er blandt det bedste, han ved. Der ligger meget arbejde bag, eftersom farverne ikke altid bliver præcis, som han havde forestillet sig. Det er en lang proces at skabe og udvikle til perfektion. Guy er også manden bag navnet og udviklingen, der er koblet til serien.

”Det er vigtigt at tilbyde en helhedsoplevelse og uddannelsen bag #mydentity er mere kraftfuld end noget andet. Jeg publicerer én gratis video om ugen på YouTube, og selvom det kræver meget arbejde, har jeg aldrig misset en uge”.

Udover uddannelsesvideoerne, turnerer Guy og hans team land og rige rundt, samtidigt med at de deler opskrifter, tips og råd på både Facebook og Instagram. 

Læs også: Farvekongen Guy Tang kommer til København

Guy deler gerne ud af sine opskrifter på de kreative farver både på scenen og sociale medier.Guy deler gerne ud af sine opskrifter på de kreative farver både på scenen og sociale medier.Guy deler gerne ud af sine opskrifter på de kreative farver både på scenen og sociale medier.

Et talkshow
Guy beskriver sin YouTube-kanal som et talkshow, der kredser om hårfarve. Det er en blanding mellem en uddannelsesplatform og en videoblog. Det var faktisk på YouTube, alt startede.

”Min YouTube-kanal var først og fremmest en livsstilsblog. Jeg postede det første indlæg allerede i 2008, men jeg har taget de gamle indlæg ned, da jeg har udviklet meget siden da”.

Nu har han 1,8 millioner abonnenter på sin YouTube-kanal og 2,1 millioner følgere på Instagram. Det er få, som kan måle sig med hans fremgang på de sociale medier, og når han er ude på turné, er der mange, som spørger til råds om præcis dette. Det vigtigste råd, han kan give, er at vælge kanal efter formål. Instagram er god til at inspirere, YouTube er en god uddannelseskanal, og Facebook er effektivt for at opbygge en stærk kunderelation.

”Jeg får en tættere relation til mennesker på Facebook. Der har jeg mulighed for at skrive lange indlæg og kommunikere på en anden måde. På Instagram handler det mere om emojis – hjerte, #beautiful, #iloveit, #rosegold… På Facebook beder folk om råd i meget højere grad”.

Ariana, Guys bedste ven og en del af hans Global Creative Team, har været stille under hele interviewet. Samtidig som vi har talt om, ”mydentity, turnéliv og andet, har hun svaret på spørgsmål online og opdateret de sociale medier. Hun følger Guy på rejserne over hele verdenen og er enig med hans forskellige observationer.

”Når vi omgås modellerne backstage, sidder de altid på deres telefoner”, siger hun. ”Når de går på Instagram scroller de bare, eventuelt tager de et screenshot, men på Facebook bliver de, til de ser noget interessant, klikker videre ind på linket og læser”.

Læs også: Baldacci Haircare lanceres i Danmark og overtager Olaplex

#starstruck – Selv chefredaktør Camilla fik et idolbillede med Guy Tang efter interviewet.#starstruck – Selv chefredaktør Camilla fik et idolbillede med Guy Tang efter interviewet.

At holde balancen
Selvom det er Guy Tangs navn, der vises udadtil, kunne han ikke klare alt uden hjælp fra sit kreative team og sine nærmeste venner. Det er svært at holde balancen i en så hektisk hverdag, og Guy erkender, at han heller ikke holder balancen. Det her er hans passion, og det er det 24/7. Dog har han et par kneb for at få tid til at slappe af og få ny energi.

”Jeg elsker at træne. Det er ikke altid let at finde tid til det, og nogle gange træner jeg klokken to om natten, men jeg skal træne. Hvis jeg har en ledig dag, bruger jeg den gerne på at sove igennem, få massage, gå i biografen og gå i et shoppingcenter. Jeg forsøger også at bruge så meget tid som muligt med så mange som muligt. Det, der er godt ved at have telefoner i dag, er, at selvom vi ikke har tid til at Face-Time, så kan man altid sende en sms eller holde sig opdateret via sociale medier, uanset hvor man er i verdenen”.

Sociale medier og den digitale udvikling har ændret meget i vores daglige liv til det positive, men det har også åbnet for helt andre muligheder, selv for negative kræfter. Noget Guy oplever nu og da.

”Der foregår meget mobning på sociale medier. Folk skriver ting online, som de aldrig ville sige, hvis man mødte dem ansigt til ansigt. Det er sørgeligt, at der findes så mange mennesker, der drives af negativitet. En person, som er tilfreds med sig selv, ville aldrig gøre sådan noget. De er for optaget af at have det sjovt og være succesfulde mennesker. Ingen er perfekte, så når nogen er negativ over for mig, så omfavner jeg deres usikkerhed og tilgiver dem”.

Læs også: Rock your head! TOP HAIR i Düsseldorf

Disse looks er skabt af Guy Tang og hans team under besøget i Sverige.Disse looks er skabt af Guy Tang og hans team under besøget i Sverige.Disse looks er skabt af Guy Tang og hans team under besøget i Sverige.

Håraktivist
At omfavne og tilgive nogen, der sårer en, er en stor udfordring og ofring. Men idéen om at alle er forskellige, og ingen er perfekt, er noget, som Guy har arbejdet for at fremme hele livet.

”Jeg er en håraktivist! Min passion er at udfordre og bryde stereotyper. Uanset oprindelse, størrelse eller udseende, har vi alle noget, som har gjort os usikre på et tidspunkt i livet, eftersom samfundet siger, at vi skal være på en bestemt måde. Da jeg voksede op i Oklahoma, var jeg anderledes, fordi jeg var asiat, og jeg blev drillet for det gennem hele min opvækst. Skønhed kommer i så mange forskellige former, og som kolorist vil jeg kunne farve rød, grøn, rosa og forskellige typer af blonde nuancer”. 

Gennem sit arbejde farver Guy ikke blot hår i alle regnbuens farver, han inspirerer også andre til at bryde normer og have tid til sig selv og vokse som individer. Til spørgsmålet om, hvad han er mest stolt af i sin karriere, svarer han: ”Lige nu er jeg mest stolt af at have skabt #mydentity. Men generelt er jeg meget stolt af mit team, og at jeg har mulighed for at få mennesker til at vokse og få andre til at have det godt. Jeg møder hairbesties over hele verdenen, der fortæller, at når de en gang i mellem føler sig ensomme, så bliver de glade for at se mine videoer. Bare det at gøre mennesker glade gør mig rigtig stolt”.

Guy Tangs positive energi smitter virkelig af sig selv, og det, at han formår at glæde andre, er virkelig noget at være stolt over. 

Guy Tangs markedsføringstips online og offline:

  • Skab en professionel Facebook virksomhedsside og opfordre dine kunder til at checke in på Facebook, når de er i salonen. På den måde spredes dit navn til din kundes lokale kontakter.
  • Bed dine kunder og at skrive en anmeldelse og give sig stjerner på Facebook og andre anmeldelseshjemmesider.
  • Giv dine kunder incitament til at rekruttere flere kunder til salonen. For eksempel kan du give dem et produkt eller en ekstra behandling som tak for hver ny kunde, de rekrutterer. På den måde føler de sig specielle.
  • Anvend Instagram til at inspirere andre og dele nyttige tips og tricks. Lad antallet af følgere vokse organisk. Sats dog ikke kun på Instagram. For at få flere kunder er det vigtigere at have en professionel Facebookside.

Tekst: Camilla Svensson (Dina Boysen red.)
Foto: Camilla Svensson og Guy Tang

 

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Børster fra Hercules Sägemann

Børster fra Hercules Sägemann

En serie med omsorgsfulde og skånsomme børster fra Hercules Sägemann lavet af materialer i høj kvalitet.
Philip B Luxe Wax hos One Black Car

Philip B Luxe Wax hos One Black Car

Giv din styling hold, glans og form - med Luxe Wax opnår du et ultraholdbart resultat! Produktet er i øvrigt parabenefrit, sulfatfrit og glutenfrit.
Revlon Professional præsenterer Color Sublime by Revonissimo

Revlon Professional præsenterer Color Sublime by Revonissimo

Color Sublime er den første ammoniakfri farvebehandling fra Revlon Professional, der gør det muligt for kunden selv at vælge duften for en eksklusiv salonoplevelse.
IdHAIRs salonserie nu lanceret i videresalgsudgave

IdHAIRs salonserie nu lanceret i videresalgsudgave

IdHAIRs salonserie, der laves til frisører i 5000 ml er nu ligeledes kommet i en brugervenlig 500 ml videresalgsudgave, to forskellige shampoo'er og en balsam.
Hair Team Company introducerer Smooth fra ingredien

Hair Team Company introducerer Smooth fra ingredien

Med den nye Smooth-serie fra ingredien er dine kunder garanteret velplejede og fyldige lokker året rundt.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

L'Oréal Professionnel inviterede til Toni & Guy show

L'Oréal Professionnel inviterede til Toni & Guy show

Det var et brag af en aften, der blev afholdt på det famøse Tivoli Hotel, da L'Oréal Professionnel sammen med Toni & Guy inviterede til et farverigt show.
Going out with Contouring med Wella Professional

Going out with Contouring med Wella Professional

Med modeller dansede på scenen og julepynt, der havde sneget sig ind i studiet, inviterede Wella Professional endnu en gang til et fantastisk show med fokus på contouring.
Inspirationsaften med Revlon Professional

Inspirationsaften med Revlon Professional

Der var massere af inspiration at hente, da Revlon Professional inviterede til inspirationsaften med Martine Martinsen og Kevin Schou Birk fra American Crews all-star team.
Marcelklubbens London aften i Tivoli

Marcelklubbens London aften i Tivoli

Med dykkerudstyr, aquarium, hajer, flotte fisk, parpelotter, nøgne glimmermodeller og rullestol havde Marcelklubben gjort alt, hvad de kunne for at imponere.
Fokus på skæg i HeadBrands Creative Studio

Fokus på skæg i HeadBrands Creative Studio

HeadBrands åbnede sit Creative Studio op for nysgerrige frisører, der ville lære mere om skægtrimning, barbering og klassiske herrefrisurer.

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Jesper og Wicki Buch (2017)

Jesper og Wicki Buch (2017)

Jesper og Wicki Buch driver sammen Buch i København og vil gøre det klart, at frisører ikke er en lavere kaste. "Vi skal være stolte af at være frisører".
Bobby Ågren

Bobby Ågren

Ruben og Bobby er en frisørsalon. Ja, men det er også en forretning, der sælger gammelt legetøj og spil fra 80’erne og 90’erne. Her står arkadespil og pinball-maskiner og midt i det hele klipper Bobby nørder, designere og ganske almindelige mennesker fra Nørrebro.

Nyeste videoer se flere videoer

Video: Wella Making Waves uddanner unge i Kambodja indenfor frisørfaget

Video: Wella Making Waves uddanner unge i Kambodja indenfor frisørfaget

Making Waves er til for at hjælpe unge fra de mest fattige og udsatte samfundsgrupper i Kambodja til en lysere fremtid indenfor frisørfaget.
Björn Axén - How to get the look - Ekstrem volume

Björn Axén - How to get the look - Ekstrem volume

Her får du styr på, hvordan du ordner den mere ekstreme volume. Lær hvordan du skaber volume, som holder længe, til dine kunder som vil gøre et stort indtryk.
Björn Axén - How to get the look - Opsætning med smykke

Björn Axén - How to get the look - Opsætning med smykke

Et cool look, som ikke forsvinder i mængden. Lær hvordan du kan lave opsætningen med denne tutorial fra Björn Axén.
Hair Magazine byder Finland velkommen

Hair Magazine byder Finland velkommen

Hair Magazine er stolte af at annoncere, at der bliver udvidet til Finland. Det første magasin er for nyligt blevet sendt afsted til de finske frisører.
Hair Magazine deltog ved Salon International 2017

Hair Magazine deltog ved Salon International 2017

Hair Magazine var på plads ved dette års Salon International. Se denne lille video fra messen.