Mænd kræver mere af deres frisører


Det handlede om klipninger og om selve formen, da American Crew præsenterede sin nye bog ”The Crew” hos Colomer Denmark.


”Mænd kræver mere af deres frisører i dag. Produkterne skal ikke diktere resultatet. I stedet handler det om form og om den gode klipning”. Sådan lyder det fra Johan Rønnow, der er en del af American Crews All Star Team, og som i samarbejde med artistic director Poul Wilson har skabt American Crews inspirationsbog ”The Crew”, der blev præsenteret ved arrangementet.

”Bogen er stylet og fotograferet i Rio De Janeiro, og alle de 80-90 frisører, der var mødt op til American Crew-arrangementet tog rigtig godt imod den”, fortæller Johan, der i bogen har samlet alle de tendenser og stilarter, som han og Paul Wilson har set og tror på i den kommende sæson.

”Håret skal være let at sætte. Der skal ikke bruges alt for meget styling, det skal næsten sidde af sig selv, og det skal være tilpasset hverdagen på en afslappet måde. Derfor handler det i høj grad om former og klipning”, lyder det.



 

Tekst: Pia Finne
Foto: Claus Peuckert

 

Se flere frisørartikler om frisørkurser, frisørshows og hårmode her!