Balmain photoshoot i Paris med Sasscha Hirtsgaard

Da Sasscha Hirtsgaard var i Paris i september, var hun og resten af det internationale fashion team for Fondation Guillaume booket af Balmain til at lave et foto shoot.
De ville gerne have at deres produkter blev vist på en anden måde, end deres kunder normalt ser deres produkter.
Der var booket 3 professionelle modeller fra Østrig, som også skulle være en del af de unges show til Mondial Performance.
Sasscha og resten af teamet startede tidligt om morgenen i Wella´s gårdhave. Her startede de med at style modellerne og lægge makeup. Sasscha og Nino, fra USA, valgte tøjet i Balmains egne studier. Noget af en ære, at stå med kollektions prøver for mange hundrede tusinde euros, og som er blevet båret af Demi Moore, Jessica Alba og Kim Kardashian og brugt på forsiderne af Vogue, Elle og mange flere. De valgte det der var mest ”street agtigt” da alle billederne skulle skydes rundt i byen.
Da modellerne var stylet, blev der lavet lidt video, og så gik turen ellers ud i Paris' gader i 32 graders varme.


Undervejs ændrede de håret, stylingen, og fotograferede på gader og stræder. I stiletter, uldkjole og læderjakker der vejer 3-4 kg gik de rundt i en varme der var nærmest uudholdelig for modellerne. Men til gengæld rigtig sjovt!


Foran Louvre kom teamet gående med modellerne, og videofilmede/skød billeder på samme tid, og gik direkte ind i den store gruppe af alle de unge frisører fra hele verdenen. De var ikke klar over at teamet ville komme med modellerne, så de blev helt vilde.
Billederne giver nye ideer til, hvordan man kan bruge farver, som giver et frækt og anderledes udtryk.

Hårstyling: Sasscha Hitsgaart, Jesus Romero og Fabrizio di Carlo
Make-up: Marie Okahara
Tøj: Balmain
Fotograf: Nino Altobelli
Se flere frisørartikler om frisørkurser, frisørshows og hårmode her!






