Essential looks – Bella Vista sætter standarden for efterårets hårtrends

'Modern Times' - Esential looks kollektionen live i København
Trods begyndende køligt efterår var stemningen varm og laber trendy på PH Cafeen i København for nylig, da Bella Vista fyrede op for et show, der med navnet ’Essential Looks’ virkelig satte kriller i kreative frisørhænder.
Med ’Modern Times’ kollektionen inspireret af de store modemetropoler London, Paris Milano og New York fremviste Bella Vistas dygtige tekniske team fire spændende hårtrends - Elegant Simplicity, Love Story, Minimalist Modernist og Road Warriors - der tilsammen er med til at sætte standarden for hårmoden dette efterår og vinter.
Showet var delt op i to:
1. Del demonstrerede de fire ovenstående trendretninger med smukke modeller der med knivskarpe klipninger og strålende farver ikke var til at tage øjnene fra.
2. Del tog trendopskriften ved hornene og gik i dybden med klippetekniske spørgsmål og gennemgang således at de deltagende kunne bringe trenden med sig hjem i salonen. Foruden imponerende sceneshow blev publikum forkælet med dejlig buffet og goodiebags med lækre produkter. A night to remember!
’Modern Times’ – Essential Looks kollektion efterår/vinter 2010
Elegant Simplicity:
Feminin elegance er nøgleordet i denne trend med klassisk og sofistikeret tøj - typisk i timeglasfacon. Frisuren er ligeledes meget feminin og sensuel med flotte reflekser i lækker kastanjebrun og luksuriøs brun.
Love Story:
Get lost i en verden af romantisk 70’er nostalgi med lag-pålag påklæding og sexappeal, der leder tankerne hen på 70’er ikonet Farrah Fawcett. Hårmoden er løsthængende med krøller og bløde fald, der giver et glamorøst look. Hårfarverne bevæger sig i varme nuancer som kobberbrun og gylden honning.
Minimalist Modernist:
Forbrugere efterspørger høj kvalitet i den bedst mulige standard og søger tilbage mod minimalismen. Dette kommer til udtryk i hårmoden, hvor frisuren er ren og enkel i sin form og lægger sig tæt ind til ansigtet - afsluttet med en smart finish. Rene naturfarver såsom isblond og kulsort forvandler det monotone til et fantastisk flot look.
Road Warriors:
Kraftfuldt og provokerende slår dette look sig løs i mørket med stammeudsmykninger og maskulin påklædning. Hårmoden udtrykker fart og bevægelse, men samtidig har frisuren skarpe kanter, der er klar til kamp! Hårfarverne er opsigtsvækkende - lige fra flammende rød og kulsort til blond med en mørk undertone.


















For yderligere information om Bella Vista og deres spændende efterårsshows kontakt Bella Vista på tlf. 86 80 48 11 eller se www.bella-vista.dk
Se flere frisørartikler om styling, hårmode og frisørhows her






