Den sjoveste, flotteste og mest moderne salon

Vinderne i Hair Magazines facebook-konkurrence om at finde den sjoveste, flotteste og mest moderne salon er netop fundet.

I kategorien ”Den sjoveste salon” blev vinderen KNUD Intercoiffure i Nykøbing F. I kategorien ”Den flotteste salon” blev vinderen Frisør Galleriet i Roskilde, og i kategorien ”Den mest moderne salon” blev vinderen Headoffice i Århus.


Den flotteste salon
I kategorien ”Den flotteste salon vandt Frisør Galleriet i Roskilde. Forslaget er indsendt af Katharina Nielsen. Og der er slet ingen tvivl om det: Frisør Galleriet er super flot. Den er anderledes, eksklusiv, og der er gode detaljer, der sender tankerne i retning af en hyggelig herskabslejlighed. Indretningen er gennemført, og der er stort fokus på detaljer som blomster i vaserne, puder i sofaerne
og nips og lys på bordene.



 

Den mest moderne salon
Den mest moderne salon blev Headoffice Aarhus C, og forslaget er indsendt af Line Veiss-Pedersen. Her er indretningen stilren og enkel, men der er samtidig tænkt nyt og anderledes. Der leges med trendfarven lilla. Ikke blot på tilbehøret i salonen men som nuancen på sofaen i venteområdet. Og den lilla nuance går igen i blomster med videre. Det øvrige inventar er let i sit udtryk, og der klart lagt op til nytænkning og kreative klipninger.

 

Den sjoveste salon
KNUD Intercoiffure i Nykøbing Falster er kåret som den sjoveste salon. Om salonen fortæller Knud Heickendorff: ”Jeg har søgt at skabe en sjov, anderledes, skør, skæv og uhøjtidelig oase, som er alt andet end strømlinet. Her kan vore kunder slappe af og nyde det gode håndværk, eventuelt i selskab med min hund Karlo. Her kan kunderne få ordnet håret og verdenssituationen, læse Politiken, Euroman, Country Living mm. med en rigtig god kop cappuccino, mens de lytter til dæmpet loungemusik”. Og dommerkomiteen er enige: KNUD Intercoiffure har kant. Som kunde i salonen er der masser af sjove og anderledes indslag, man kan fordrive tiden med at studere, og alt i alt er salonen helt speciel i sit udtryk.

 

 

Bliv fan af Hair Magazine på www.facebook.com/hairmagazine.dk og deltag i de nye konkurrencer!

 

Se flere frisørartikler om frisørkurser, frisørshows og hårmode her!