I Wallmans med TIGI og Anthony Mascolo

Mange kreative sjæle mener at less is more, men hvis man skal give TIGI’s show i København et slogan, vil det nærmere være more is more!

D. 18 marts 2012 afholdte TIGI et show i Wallmans i Cirkusbygningen for mere end 400 frisører fra hele Skandinavien. Aftenen stod på en tre-retters middag med underholdning i verdensklasse fra Anthony Mascolo og TIGI International Creative Team.

Til venstre ses Anthony Mascolo i færd med at style modellerne backstage. Anthony Mascolo er TIGI’s International Creative Director og har ledt det kreative team i mere end 30 år samt vundet titlen som ”Årets Britiske frisør” tre gange.

Anthony Mascolo

Billederne taler for sig selv – det var en aften med knald på! Både modeller, dansere og frisører var fløjet ind fra hele verden for at levere en aften i originalernes tegn! TIGI’s Copyrightcolour, Candy Fixation og Catwalk produkter blev brugt til at style de smukke modeller på scenen og fikse makeup-artister lagde den sidste finish på modellernes look.

Til venstre: Nick Irwin, TIGI's European Creative Director er i gang med at style modellens lange skødesløse lokker.
Efter aftenens show spillede Nick Irwin op til fest bag dj pulten.

Sofistikerede og glamourøse looks var kun en brøkdel af den portion inspiration som frisørerne kunne tage med hjem i salonen efter aftenens show.

Man kan næppe matche TIGI's Candy Fixations produkter bedre!

De dygtige dansere satte prikken over i'et på en meget smuk aften.

I forgrunden ses Anthony Mascolo og hans kone

TIGI International Creative Team er vant til at levere shows på et internationalt niveau og aftenens show i København var ingen undtagelse!


Foto: Peter Hartley
Tekst: Anna Teresia Berner Møller

Se flere frisørartikler om frisørkurser, frisørshows og hårmode her!