Minimalistisk, feminint og stærkt

Der var tænkt anderledes og kreativt, da 10 nyuddannede elever fra Teko Center i Herning holdt show i Radiohuset. L’Oréal Professionnel stod bag stylingen, der matchede den enkle stil og de rene linjer, som kendetegnede de unges designs.
Rene linjer, et klassisk og feminint udtryk kombineret med det minimalistiske og organiske var kendetegnende, da 10 unge, nyuddannede elever fra Teko Center i Herning viste, hvad de kunne på et show under modeugen.
Backstage havde L’Oréal Professionnel travlt med at style frisurerne til at matche tøjet.
De ti unge var Stephanie Kaldhussæter Sikkes, Jakob Boesen, Vicki Bjerknes, Tanne Vinter, Gitte Christensen, Leon Jørgensen, Kristina Vang Krogh, Christian Helmer, Tirza Lambæk og Magnus Löppe, og på catwalken sås såvel tøj til kvinder som til mænd.
De unge var super kreative, og man fornemmede klart, at der er nye tanker på banen – nye designere, der med tiden kommer til at sætte trenden.
Bag scenen stod L’Oréal Professionnels kreative team, og der blev tænkt såvel minimalistisk som feminint og stærkt.
Stilen blev for pigernes vedkommende skabt ved at lave hestehaler, som gik ned over modellernes ører, hvorefter de blev samlet i lave hestehaler i nakken.
Udover hestehalerne blev der tilføjet lange extensions i kun to farver: Lyse og sorte, og for at fuldende look og skabe et ekstra stærkt udtryk, havde stylisterne bundet organiske papirbånd omkring hestehalen, så den fik et "a la pisk" udtryk.
Produkter blev der brugt:
Til renfrisering samt formning af frisuren blev der brugt: Texture expert Gelee Cashmere, Texture expert Lumicontrole og Tecni.art Gloss Control. Texture expert Shine Perfection blev anvendt til spidserne. Tecni.art Air Fix samt Texture expert Fixing Mist 4 til hold. Og afslutningsvis skabte Tecni.art Crystal gloss den eftertragtede glans.

10 unge designere fra teko viste hvad de kunne.



Pigerne havde hestehaler, som gik ned over modellernes ører og blev samlet i nakken.

Tom Skou i færd med at style backstage.

Line Bomholdt var en del af L`Óreal Professionnels team under ledelse af key hairstylist Tina Kristoffersen.






Tekst: Pia Finne
Foto: Claus Peuckert
Se desuden frisørartikler om hårmode, styling og frisørshows her






