Frisørshow - Margit Brandt - Trends, designmode & lækkert hår

Trends, designmode og lækkert hår
L’Oréal Professionnel var med backstage da Margit Brandt fremviste sin forår/sommer kollektion i de smukkeste rammer på Københavns Kunstmuseum. Uffe Buchard fra Style Counsel stod bag showets look med Line Bomholt som topstylist. 

”Tendensen lige nu er at holde looket meget enkelt uden alt for mange distraktioner – ”Less is more” udtrykket er en utrolig god beskrivelse af både hår og stil. Det kommer til udtryk ved at man forarbejder materialerne mere, og at resultatet bliver mere luksuriøst

     
Geléen får et comeback med et twist. Her ses topstylist på Margit Brandt showet Line Bomholt.

                                              

Inspirationen til håret ved Margit Brandt kommer fra 70’erne, hvor safari looket var et kendetegn, og hvor stærke kvinder som Ursula Andress, kendt fra James Bond filmen, portrætterer den stærke, selvstændige og farlige kvinde. En periode som uden tvivl har været en stor inspirationskilde for mange designere ”, siger Uffe Buchard, Kreativdirektør i Style Counsel.

2010-udgaven af safari looket er at vise et mere nutidigt og lidt skødesløst look, hvor håret ikke ser ”overstylet” ud.  En trend, der tager sit afsæt i et ægteskab mellem det lidt militære, upolerede look og safari. Det resulterer i et mere sexet, råt look på catwalken. Håret skal have tyngde og struktur i længderne. Det skal se naturligt, simpelt, og sexet ud. Det viser også gelé’ens comeback med et twist, og de muligheder der er, når man bruger gelé’en i længderne for at give håret kant.

  
 ”Less is more” udtrykket er en utrolig god beskrivelse af både hår og stil, lyder det fra Uffe Buchard, der stod bag stylingen.  

Line Bomholts stylingteam bag Margit Brandt showet skabte looket med hjælp fra L’Oréal Professionnels stylingserie tecni.art.  ”Vi opnåede looket med fix move, som var ideel til at give det rigtige våde look og holde håret på plads. Natural liss blev som udgangspunkt brugt til at samle spidserne, men også til at tæmme nogle af modellernes kraftigt touperede hår fra andre shows. Derudover blev der brugt liss control plus samt gloss control for at give en flot blank overflade til håret. Fix design sørgede for at looket holdt.”

   

                                                


Begejstringen var ikke at tage fejl af på publikumsrækkerne hvor man blandt kunne spotte direktøren for Danish Fashion Institute Eva Kruse og TV darlingen Christiane Schaumburg – Müller bla. kendt fra TV serien2900 Happiness.

  

     
På catwalken er looket sexet og råt. Håret skal have tyngde og struktur i længderne. Det skal se naturligt, simpelt, og sexet ud.


Margit Brandt ledsaget af sin datter Julie Brandt Dam

Se flere frisørshows, frisurekollektioner eller læs om hårmode her.