Til Julefrokost med Morefungkushi og idHAIR

Den røde løber var rullet ud til idHAIR juleshow på Charlottenborg lørdag d. 26 november 2011 - en aften som stod i festens tegn.

Morefungkushi stod for den kreative del af underholdningen og det nytænkende team leverede et brag af en modeopvisning. Teamet præsenterede Marie Antoinette inspirerede kjoler, klovneagtige makeups, og dystre goth looks på catwalken, mens de inviterede nød en tre retters julemiddag, med alt hvad der dertil tilhører.

Også de ekstravagante frisurer var i fokus og endnu engang beviste det detaljeorienterede team at de ikke springer over hvor gærdet er lavest! Musikken og de stylede looks spillede perfekt sammen og fik publikum til at drømme sig ind i en fantasyverden.

Aftenen stod tilligemed på julebanko med Peter Mygind aka Score-Kaj som vært, og efter midnat vendte Casper Christensen plader bag dj pulten.

En julefrokost hvor kreative kræfter og kendisser gik perfekt i spænd!

Morefungkushi består af Hasse Kliem (længst til venstre), Morten Lynge (med hat på), og Karim Belkhelfa (i midten).

Her ses nogle af de mange kreative looks skabt af Morefungkushi. Til højre ses Morten Lynge i gang med stylingen af en Marie Antoinette inspireret frisure.

Score-Kaj deler idHAIR præmier ud til julebanko.

Modellerne gøres klar backstage.

Goth inspirerede looks.

Catwalken blev forvandlet til et eventyr...

Tekst: Anna Teresia Berner Møller
Foto: Peter Hartley

Se flere frisørartikler om frisørkurser, frisørshows og hårmode her!