ZimmerSonne – Glamour og mystik på Det Ny Teater

Mogens Sonne i gang med look & learn til aftenens show
At style dekadent og glamourøst, uden at blive gammeldags, var tankerne bag ZimmerSonnes show på Det Ny Teater d. 7. februar. Ved hjælp af dyster musik, dekadente borde på scenen og udelukkende sort tøj forsøgte ZimmerSonne at opbygge et mystisk univers, hvor de sortklædte modeller også kunne bruge gulvet som podie. I en fin kombination af teknik, færdige looks og halve klipninger formåede aftenens tre frisører, Mette Zimmer, Mogens Sonne samt Kristina Rask, at vise alsidige og brugbare frisurer. ZimmerSonne har gennem flere sæsoner lavet hår til Barbara i Goninis show under modeugen, og Barbara var til aftenens show også en stor inspiration for teamet, da hun formår at bygge et helt særligt og meget mystisk univers op hver gang. Derfor var de fleste af aftenens smukke klær’ også lånt af hende! Et show med god stemning og mange bud på nutidens hårtrends!






En koncentreret Kristina Rask sørger for en perfekt klipning af den blonde model.



Mette Zimmer klipper modellen i det mystiske univers.






Se desuden frisørartikler om hårmode, styling og frisørshows her






