LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Marcelklubbens præsidenter: Frisører er passionerede mennesker

”Marcelklubben er det fast forankrede punkt i en verden, der bevæger sig hurtigere og hurtigere, og det, tror jeg, man har brug for som menneske”. Der var grin, smil, gode historier og seriøse indspark, da Hair Magazine mødte tre præsidenter for Marcelklubben til en snak i forbindelse med klubbens 90 års jubilæum.


De tre præsidenter for Marcelklubben siden 1990: Jens Koch (t.v.), der var præsident fra 1990 til 1999, Poul Tvernø (t.h.), der var præsident fra 1999 til 2008 og Johnny Poulsen (mf.), der har været præsident siden 2008.

De er passionerede, sjove og charmerende. De har et fantastisk indblik i frisørbranchen, og de fortæller og taler gerne… Det er de tre seneste præsidenter for den ærværdige og 90 år gamle Marcelklubben, der har sat hinanden og mig i stævne en tidlig mandag morgen til brunch på Nimb. Og i denne skønne, afslappede og elegante atmosfære, fortæller de om Marcelklubben, om den udvikling, der skal ske med stor respekt for traditionerne, og om en branche, der modsat er i kraftig udvikling.

Marcelklubben kan man regne med
”Marcelklubben er det fast forankrede punkt i en verden, der bevæger sig hurtigere og hurtigere. Det er stedet, man kan regne med, og det, tror jeg, man har brug for som menneske”, lyder det fra den nuværende præsident Johnny Poulsen, der ejer frisør Arthur i Roskilde. Med til vores lille snak om branchen og Marcelklubben er også Poul Tvernø fra Tvernø Hair Company i Herlev. Han var præsident i Marcelklubben fra 1999 til 2008, og Jens Koch, der var præsident fra 1990 til 1999 og som tilmed blev æresmedlem, da Marcelklubben forleden holdt sin 90 års fødselsdag på D’Angleterre i København. En ære der i øvrigt er forbeholdt de få. Sidst man udnævnte et æresmedlem i klubben, var for 27 år siden… Det er også Jens Koch, der fortæller den 90 år gamle frisørklubs historie i korte træk.

”Det er vigtigt, at vi bevarer klubbens DNA, og traditionerne i klubben
er meget vigtige – og så kan de diskret blødes lidt op
og tilpasses den tid, vi lever i". - Johnny Poulsen

Opkald efter den nytænkende Marcel
Marcelklubben blev etableret i 1926 af 11 idealistiske frisører. ”Dengang var alle frisører herrefrisører. Det var først med Charleston-pigerne, at det blev aktuelt at klippe kvindehår”, fortæller Jens Koch, og han beretter videre, at grunden til, at Marcelklubben fik sit navn, var netop, at man fi k en franskmand, Marcel op til Danmark for at undervise herrefrisørerne i dameklip. Han lavede noget, der hed en Marcel ondulation med et Marcel jern, og fordi han var fremsynet og nytænkende, blev Marcelklubben opkaldt efter ham. ”Igennem årene udviklede klubben sig. Der blev etableret et Marcel Mesterskab, og hele tiden var det en klub, hvor medlemmerne skulle opfordres til at søge…”, fortæller Jens Koch, der er 3. generation præsident i Marcelklubben, idet både hans farfar og hans far var medlemmer og præsidenter i mange år.

En kreativ afdeling for kvinderne
På et tidspunkt stiftede man en kreativ afdeling, hvor kvinder kunne få lov til at være med, og i 90erne fik kvinder endeligt lov til at være fuldgyldige medlemmer af Marcelklubben. ”Faktisk var det til afstemning og blev nedstemt, fordi den ”gamle garde” hentede alle de ældre medlemmer ind, betalte for deres taxa med mere, for at de kunne stemme nej. Men nogle måneder senere blev det dog vedtaget”, fortæller Jens Koch.



"Marcelklubben har givet mit frisørliv et helt andet indhold. Det er her, jeg har lært utroligt meget af det, jeg kan i dag, og det er her, jeg har fået et utroligt kammeratskab og et fantastisk både socialt og fagligt liv".

- Poul Tvernø

Hvad betyder Marcelklubben?
På spørgsmålet om, hvad Marcelklubben betyder for medlemmerne, kan man næsten se svaret på de tre præsidenters ansigter, inden de overhovedet får sagt noget.
”Marcelklubben har givet mit frisørliv et helt andet indhold. Det er her, jeg har lært utroligt meget af det, jeg kan i dag, og det er her, jeg har fået et utroligt kammeratskab og et fantastisk både socialt og fagligt liv”, fortæller Poul Tvernø. Og Johnny Poulsen supplerer med at sige, at Marcelklubben er oplevelser og venskab. ”Vi har holdt arrangementer på de fleste slotte og herregårde i Danmark og Sydsverige, vi har rejst ud i Europa sammen, og vi har skabt storslåede shows i Danmark. Med andre ord kan vi dykke ned i et hav af oplevelser, vi har haft sammen, og dermed har alle fået menneskelige og personlige oplevelser for livet”.
Jens Koch fortæller, at da han var dreng, var alle Marcelmedlemmerne ”onkler”, og at klubben så langt tilbage, han overhovedet kan huske, har været en central del af hans liv. Samtidig er Marcelklubben også stedet, hvor man kan hente alle de informationer – ind imellem grænsende til sladder – om branchen, man har behov for”, lyder det fra Johnny Poulsen med et smil. Med andre ord, det er her, man skal være, hvis man vil have fingeren på pulsen med, hvad der sker i branchen”.

"For mig er det også dét at producere noget fysisk, hvor jeg kan
se et resultat, og hvor jeg kan beherske et materiale".
- Johnny Poulsen

Progressive skæve mennesker
De tre præsidenter er helt enige om, at Marcelklubben genererer og støtter op om progressive, skæve mennesker. ”Og det var målsætningen i 1945, og det er målsætningen i dag! Vi indbyder til forskellighed, og vi hylder bredden”. Og Jens Koch fortæller om Svend Langdal, der er klubbens ældste medlem, og som skabte frisurer med sæbebobler og vandrør for 50 år siden.
”Det handler om at være kreativ, og ikke mindst om at være sig selv”, lyder det fra alle tre. Og Johnny Poulsen er ikke i tvivl om at netop den måde, man arbejder i Marcelklubben; får lov til at prøve ting af, optræde på scener og samarbejde med super dygtige frisører gør, at Marcelklubben er en god platform i forhold til at udvikle nye, unge frisører – og i forhold til at skabe topfrisører. ”Jeg husker da selv, da jeg som en ”pivnervøs pomfrit” stod på scenen for første gang, og absolut kunne krybe i et musehul i stedet. Det har udviklet mig meget, og i dag stiller jeg mig gerne op til både undervisning og show”.

” Ikke to dage er ens. Der sker hele tiden noget nyt, der giver dagen liv".

- Jens Koch

I det hele taget gør man meget for at højne faget. ”Henover foråret har vi eksempelvis fem arrangementer, hvor alle kan tilmelde sig. Shows med 1.500 tilskuere, som vi lavede engang i Cirkusbygningen, er nok en saga blot. Men undervisning skal der til”, lyder det fra Poul Tvernø.
Regnskaberne i Marcelklubben styres i øvrigt med hård hånd af Bo Larsen, og ham giver de tre præsidenter en stor cadeau til. ”Der er ikke så mange frisører, der også har styr på økonomien. Men det har Bo”, siger de.

Sådan har branchen udviklet sig
Når man netop har tre af frisørbranchens personligheder samlet til en hyggelig brunch, er det jo også nærliggende at spørge dem om, hvordan de ser udviklingen i frisørbranchen.
”Salonerne bliver mindre og mindre. De nye generationer har ikke lyst til de store saloner med mange ansatte og det besvær, der er med netop personalepleje med videre til følge”, er de tre enige om, og de ser også en tendens til brancheglidning. ”Da jeg var i London og kiggede ind i salonerne på min vej, var det tydeligt, at dem, der virkelig havde noget at lave, var dem, der kombinerede frisørsalonen med en neglebar”, fortæller Poul, og Johnny supplerer med at sige; ”I dag har de unge frisører et andet forhold til dét, at være frisør. I dag skal job og børn hænge sammen for begge arbejder i familien, og den tid, man kan bruge i salonen og i eksempelvis Marcelklubben, er begrænset af dagligdagen”.

Men når det er sagt, mener Poul Tvernø også, at frisørbranchen på mange punkter er blevet mere professionel de senere år. ”Man er nødt til at sætte sig ind i flere ting, hvis man vil drive en salon i dag bl.a. personalepolitik, drift og økonomi, og så må man erkende, at vil man tjene penge i sin salon i dag, er man selv som indehaver et vigtigt hjul i den daglige drift”.
Poul Tvernø siger dog også, at han ikke kunne tænke sig det anderledes. ”Selvom det er mere besværligt at være frisørmester i dag, har netop dét at være mester givet mig alle muligheder for at være både frisør, coach, regnskabsmedarbejder, marketingmedarbejder og meget mere, og det holder jeg meget af. Faktisk har man som frisør så mange kasketter på, at det ind imellem kan være svært at holde balancen”, siger han smilende.

Mennesker er essensen i faget
Når det gælder spørgsmålet om, hvorfor man bliver frisør, er der stor enighed. Kodeordet er MENNESKER! ”Man møder er væld af spændende mennesker hver eneste dag, og man hører deres historier”. ”For mig er det også dét at producere noget fysisk, hvor jeg kan se et resultat, og hvor jeg kan beherske et materiale”, siger Johnny, og Jens Koch supplerer med; ”at ikke to dage er ens. Der sker hele tiden noget nyt, der giver dagen liv”.
”Man lærer at være en god kamæleon”, filosoferer de. ”Man skal jo lande der, hvor kunden er, og på én dag når man omkring alt fra mad og biler til politik, sport og ferie. I en grad, så når man kommer hjem, og ægtefællen gerne vil snakke, så har man kun lyst til at få ro”, siger de grinende – og indrømmer også gerne, at når den ferie, man netop har været på, er blevet vendt for 25. gang, så er man ved at være lidt træt af at høre sig selv sige det samme igen og igen. ”Men kan man ønske sig noget bedre, end at være i tæt kontakt med mennesker, der er glade og som har glædet sig til besøget hos dig, som slapper af og hygger sig – og så få fingrene i den historie, de har at fortælle”, lyder det fra Johnny.


”Men kan man ønske sig noget bedre, end at være i tæt kontakt med mennesker, der er glade og som har glædet sig til besøget hos dig, som slapper af og hygger sig”, lyder det fra Johnny Poulsen.

Frisører er passionerede mennesker
At frisører er passionerede mennesker, bliver de tre nuværende og tidligere præsidenter også hurtigt enige om, og de fortæller, at det netop er en del af Marcelklubbens koncept, at man skal ville faget, og at man selv skal søge det.
”Jo mere, man byder ind med, jo mere får man tilbage, og ad den vej udvikler det sig”, lyder det. I dag har klubben 65 medlemmer, og selvom man da godt kunne være lidt flere, er Johnny, Poul og Jens enige om, at det ikke så meget handler om antallet af medlemmer, men om at have medlemmer, der vil klubben, og som passer ind socialt og fagligt. ”Men det er da altid dejligt at se de unge søge ind, og at der dermed hele tiden er en ny generation, der bærer Marcelklubben videre på deres præmisser”.

Klubbens DNA skal bevares
De store forandringer skal der dog ikke ske. ”Det er vigtigt, at vi bevarer klubbens DNA, og traditionerne i klubben er meget vigtige – og så kan de diskret blødes lidt op og tilpasses den tid, vi lever i”, slår Johnny Poulsen fast. Også de unge holder af traditionerne, for traditionerne er den lim, der holder nutiden, datiden og fremtiden sammen.

Tekst: Pia Finne
Foto: Claus Peuckert

Denne artikel blev publiceret i Hair Magazine 2. udg. 2016

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Salt Water Spray Sweet Orange No. 15 - Zenz Organic

Salt Water Spray Sweet Orange No. 15 - Zenz Organic

Saltvandssprayen er nem at arbejde med og perfekt til at skabe beach look og bølger i håret. Produktet plejer hår og hovedbund, så det forhindres i at udtørre.
Sun Oil SPF 30 Pure No. 94 fra Zenz Organic

Sun Oil SPF 30 Pure No. 94 fra Zenz Organic

Multifunktionel sololie til både hår, krop og ansigt, der beskytter mod solstråler, klorvand og saltvand. Et must at have med på ferien, som kan bruges af alle.
Hair Styling Mousse Orange No. 91 fra Zenz Organic

Hair Styling Mousse Orange No. 91 fra Zenz Organic

Nærende styling mousse med hold, der skaber struktur og volume i alle hårtyper. Produktet er ideelt til sommerens fyldige hår og har en frisk duft af appelsin.
KC Professional Four Reasons Root Cover

KC Professional Four Reasons Root Cover

Hos HeadBrands findes nu KC Professional Root Cover - en farvespray, der dækker udvækst og gråt hår mellem salonbesøgene og samtidig giver volume.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Hair Fashion Night med L'Oréal Professionnel

Hair Fashion Night med L'Oréal Professionnel

L’Oréal Professionnel åbnede dørene op for sine kunder, da de skød det internationale event, Hair Fashion Night i gang.
Trendy fletninger med Amika i HeadBrands nye studie

Trendy fletninger med Amika i HeadBrands nye studie

Der var lagt op til en lærerig dag i HeadBrands' nye studie i København, da frisører var dukket op for at lære mere om trendy og moderne fletninger.
Årets nationale vindere af Wella Professionals Trend Vision Awards kåret!

Årets nationale vindere af Wella Professionals Trend Vision Awards kåret!

De nationale vindere i de to kategorier Creative Vision og Color Vision er fundet til Wella Professionals Trend Vision Awards.
Mario Krankl: Elsk det du gør og gør det med hjertet

Mario Krankl: Elsk det du gør og gør det med hjertet

Kongen af avantgarde, Mario Krankl, tog en pause fra forberedelserne inden aftenens store show ved TOP HAIR i Düsseldorf for at tale om trends, rejser og hvad, der skal til for at blive en succes.
La Biosthétique International Beauty Stylist 16-17

La Biosthétique International Beauty Stylist 16-17

Til dette års La Biosthétique Awards ”International Beauty Stylist 16-17” i Paris kunne gæsterne opleve et imponerende festfyrværkeri af glamour, mode og kreative total beauty looks.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Ole Wagner

Ole Wagner

”Har man ikke lyst til at være med på beatet, så skal man helt lade være….”. Det mener Ole Wagner. Han kalder sig selv ”moderat perfektionist”, han mener, dét at være frisør er en livsstil, og at dynamik og udvikling er en uundværlig del af faget.
Hasse Kliem (2017)

Hasse Kliem (2017)

Hair Magazine er gået tæt på Hasse Kliem, der driver salonen Moreteasir. For Hasse er frisørfaget en passion, og han er stadig fascineret af faget.

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

Tondeo præsenterer BLAZOR

Tondeo præsenterer BLAZOR

I den her video præsenteres the BLAZOR, og hvordan den kan anvendes enkelt og sikkert uden det krævet en speciel teknik.
Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Inspireret af SS17 catwalks, har Schwarzkopf Professional lavet Essential Looks Modern Ikon kollektionen.
KMS lancerer ny Moistrepair cleansing conditioner

KMS lancerer ny Moistrepair cleansing conditioner

Med Moistrepair cleansing conditioner fra KMS er det ikke nødvendigt at bruge almindelig shampoo. Moistrepair rengør håret for sæbe- og produktrester.
Goldwell Elumen Collection 2017

Goldwell Elumen Collection 2017

Elumen er den ultimative kreative "farvelegeplads" for stylister. Elumen strækker grænserne og overgår alle forventninger for, hvad farver kan gøre.