LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Wella Color Advanced

Her er det de kreative og mere krævende farveteknikker, der er i fokus, men selvfølgelig altid i selskab med en god klipning og en flot styling. Med Wellas alsidige Spring Collection i Fuldfarvesystemet kan vi bringe dig i alle retninger af farvespektret. Og det gør vi!

Teknikkerne er kreative og giver dig mulighed for at se udfordrende og spændende looks med henblik på at give dig inspiration til dit eget arbejde i salonen.

Så kom til en lærerig aften med en grundig gennemgang demonstreret på modeller og bliv både klogere på dit håndværk og mere sikker i din udførelse af det.

Målgruppe: Frisører, der ønsker en kreativ frihed og en legende tilgang til hårfarvningens kunst.

Tid og sted:
14. maj 2008 kl. 19.30-21.30 i  Århus.
19. maj  2008 kl. 19.30-21.30 i København

Pris:
695,- + moms.
Som partner er prisen 525,- + moms

Ønsker du at tilmelde dig dette kursus, skal du kontakte din sælger, og høre om dette seminar henvender sig til lige netop dig. Du kan også tilmelde dig på tlf. 38 32 05 61 eller via mail: schmidt.su@pg.com

  
   
Go that extra mile

Hårmoden er på en gang både genkendelig og foranderlig. Genkendelig, fordi vi til stadighed søger tilbage mod svundne tider hvormed (hår)moden reproduceres og ustandselig genfinder sig selv. Vi ser det med f.eks. pagehåret som efter et årti i glemsel nu kan spottes overalt, og vi ser det med Brigitte Bardots pjuskede sovekammerlook som har fået en ny æra. I fremtidens hårlook vil vi sandsynligvis fortsat kunne spotte tidligere tiders tendenser. ”Back to basic” kunne man fristes til at kalde det… og så alligevel ikke. For hårmoden nøjes ikke med at genfinde sig selv. Med udgangspunkt i tidligere tiders tendenser kan vi snarere konstatere, at den fortolkes og dermed opfinder sig selv på ny. I den forstand er hårmoden både genkendelig og foranderlig hvilket stiller store krav til både håndværk og kreativitet. Og det er slet ikke så lidt! Det betyder, at du som frisør konstant må dygtiggøre dig, udfordre dig selv, turde vove pelsen og sætte dig nye mål. Med vores udbud af kurser og seminarer i dette forår tilstræber vi endnu en gang, at du tager et skridt i den rigtige retning.

Vores filosofi er enkel: Go that extra mile!

Velkommen til endnu et inspirerende forår hos Wella Frisør Service.

Bedste hilsner
Lene Sørensen
Studio Manager Friseur Service Danmark