LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Wella Color Expert

De to sidste sæsoner har vi udbudt kurserne Color Expert I og II. Et to dages seminar specielt henvendt til de frisører, som ønsker en ekspertviden i Wellas Fuldfarvesystem. I denne sæson koncentrerer vi os udelukkende om Color Expert II. Color Expert I vil i stedet blive udbudt i efteråret 2008.

Du kan kun deltage på dette seminar hvis du allerede har gennemført Color Expert I. Color Expert II, som er andet modul af uddannelsen, er baseret på avanceret viden i teknisk udarbejdelse og faglig dygtighed. Seminaret afsluttes med en test og en evaluering, hvor det afgøres hvorvidt du har bestået som Color Expert. Du skal derfor være indstillet på at studere, tage notater og få din faglige frisørviden testet og evalueret. Da dette seminar kræver tid og ikke mindst opfølgning, uddanner vi kun 12 Color Eksperter om året. Med andre ord: Du får kam til dit hår!

Du modtager et Wella diplom som bevis og garanti for din nyerhvervede ekspertviden.

Målgruppe: Frisører med en allerede stor viden indenfor Wellas Fuldfarvesystem, men som ønsker yderligere ekspert viden på området, således de bliver i stand til at undervise andre frisører i Wellas Fuldfarvesystem.

Tid og sted:
Kurset foregår den 25. til 26. marts i København. Begge dage er fra kl. 09.00-17.00

Pris: 8.995,- + moms
Partnerpris: 6.750,- + moms

Du kan tilmelde dig ved at ringe på tlf. 38 32 05 61 eller via mail: schmidt.su@pg.com