LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Wella Men

Mænd er efterhånden ved at indhente kvinderne, når det kommer til personlig pleje, og det skal vi i salonerne selvfølgelig kunne leve op til. Vi har derfor valgt at sætte denne aften i mandens tegn, hvor vi vil præsentere jer for et væld af maskuline klippe – og stylingteknikker, som giver dine kunder mulighed for at forvandle sig fra mus til mænd, inden de forlader stolen.

Endvidere vil vi også tage fat på forskellige udfordringer såsom hvirvler, fint hår, begyndende hårtab, hårgrænser og meget andet.

Som noget nyt får I lejlighed til at møde den dygtige og fremadstormende designer David Andersen, som vil fremvise sin nye herrekollektion og løfte sløret for sit bud på fremtidens mode til mænd.

Med dette kursus bliver du klar til at tage imod den krævende mandlige kunde, der ønsker at skille sig ud fra mængden.

Målgruppe: Frisører, der ønsker at give deres drenge- og herrekunder den rette klipning og behandling, der understreger deres køn.

Tid og sted:
6. februar kl. 19.30-21.30 i Århus.
26. marts kl. 19.30-21.30 i København.
26. maj kl. 16.30-21.30 i Århus.

Pris: 695,- + moms
Partnerpris: 525,- + moms


Du kan tilmelde dig ved at ringe på tlf. 38 32 05 61 eller via mail: schmidt.su@pg.com