LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

HairContrast
  

Hår i lange baner

Hos HairContrast har med et nyt generationsskifte med brødrene Peter og Michael Andersen som arvtagere været en succeshistorie. Hårdt arbejde og nyskabende produktudvikling er baggrunden for et solidt forretningsfundament. Vi besluttede at specialisere os inden for hair extensions og løst hår, og det var heldigvis rigtig set af os.

Supernemme hair extensions, der sættes på med tape. Smarte parykker som kan klippes til. Eller små hårtoppe i flot farve, som i et snuptag placeres oven på hovedet til festfrisuren en lørdag aften. Firmaet HairContrast med Peter B. Andersen og Michael Andersen i spidsen er en innovativ virksomhed, som på ganske få år har skabt en bemærkelsesværdig udvikling.

Da brødrene Peter og Michael Andersen for seks år siden i et generationsskifte overtog forældrenes firma Hair & Body Care A/S i Them syd for Silkeborg og grundlagde HairContrast, kom det også til at betyde et større skift i firmaets profil. Ikke fordi firmaet gik dårligt, men snarere fordi de to drenge havde en masse krudt og gode idéer, som skulle afprøves. Hair & Body Care er etableret af faderen, Kristian B. Andersen i 1987 med en filosofi om at tilbyde et anderledes frisørprogram, som skulle give frisører et stærkere produktargument overfor deres kunder, end det de blev tilbudt i parfumerier og supermarkeder.
Det viste sig at være en god idé, og firmaet voksede støt og roligt op gennem 1990erne. I 1996 kom den ældste af sønnerne, Peter B. Andersen, 37 år, ind i firmaet efter flere år i udlandet.

”Vi besluttede at specialisere os indenfor hair extension og løst hår, og det var heldigvis rigtig set af os,” fortæller Peter B. Andersen, der i dag er administrerende direktør i firmaet. ”Michael kom i 2000 tilbage til Danmark fra USA, hvor han havde arbejdet for det store internationale frisørfirma, Pivot Point.”

  

Ekspertise
Michael, der er 33 år, er oprindelig uddannet frisør. Planen var, at han kun skulle være i USA i seks måneder. Men det blev altså til to år og megen lærdom rigere. Med generationsskiftet i 2000 besluttede brødrene sig for at udvikle deres eget hair extension-program, som kom til at hedde HairContrast. I USA havde Michael tilegnet sig stor ekspertise i hairextension, og det er også ham, der som fagmand har stået bag udviklingen af det nye hair extension-system. HairContrast Cold Connector System, der er uden lim og varme, blev lanceret i efteråret 2000. Systemet fik stor succes. Produktet viste sig at være en nyhed indenfor hair extension. Foruden i Danmark blev systemet genstand for stor bevågenhed fra udlandet. I løbet af de følgende tre år voksede firmaet – nu mere kendt under navnet HairContrast – så meget, at eksporten voksede til 13 europæiske lande. I dag eksporterer firmaet til 21 lande.

Men Michael havde sammen med gode samarbejdspartnere flere idéer i baghovedet. I 2004 blev et endnu mere revolutionerende produkt indenfor hair extensions lanceret. ”Tape ON and OFF” er som navnet siger hair extension med tape.

En halv time
”Normalt skal kunderne sidde i flere timer for at få lavet hair extension. Men med vores nye system, som er næsten helt usynligt, kan frisøren lave en fuld hair extension på en halv time,” oplyser Michael Andersen og fortsætter: ”Nu er det ikke mere nødvendigt, at man skal have forholdsvis tykt hår for at få sat hair extensions på. Håret ligger i baner med tape og ved en enkel metode sættes banerne fast. Fordelen ved ”Tape ON and OFF” er desuden, at man kan bruge håret igen. Når håret er vokset ud, er det meget nemt at fjerne og genbruge!”

Uddannelse og kurser i at anvende produkterne korrekt er alfa og omega for HairContrast-brødrene. ”Det er særdeles vigtigt for os, at frisørerne laver er godt arbejde, fordi det jo også smitter af på os og vort omdømme, samtidig med at det er en del af vort varemærke. Derfor er det nødvendigt, at samtlige frisører gennemgår kurser for at kunne yde den bedste service og professionelle behandling. Samtlige saloner, som anvender hair extensions fra HairContrast, kender produkterne og brugen af dem til bunds. Derfor undervises og uddannes alle frisører, før de starter med at arbejde med HairContrast,” understreger Michael Andersen.

Fashion
Midt i de to brødres meget professionelle holdning til det positive resultat spores en ægte glæde over, at det er gået så godt. ”Det som har givet os grobund for, at vi er kommet så langt ud i verden, tror jeg er det unikke i vores udvikling af hair extensions, hvor vi har fokuseret på ting, andre ikke har. Hvor andre har haft langt hår i centrum, har vi lige så meget tænkt på fashion, ændring af frisuren, kreative effekter og små ekstra behandlinger,” siger Michael Andersen.

”Da vi startede, kunne man kun få lavet hair extensions i København, Odense, Århus og Aalborg – og måske i få andre byer. Vort mål var at gå bredt ud med nye idéer. Det kunne f.eks. være hair extension til en lyshåret pige, som fik en mørk stribe eller blot mere fylde i håret. På messen i København her i september lancerede vi en paryk-kollektion, som vi tror meget på, fordi parykken kan klippes til, så frisuren passer til personen. Samtidig har vi ”Tape ON and OFF”-systemet, som har den fordel, at en lille lok eller en stribe i anden farve lynhurtig kan ændre pigens type og stil inden hun lukker døren hjemme og er parat til fest i byen.”

Interesse-Boom
En fuld ekstension ligger prismæssigt fra 3.000 kr. og opefter for kunden. Hvor en række firmaer har hair extensions som biprodukt, har HairContrast systemet som et hovedprodukt, der i dag udgør ca. 90 procent af omsætningen. Der satses udelukkende på asiatisk hår, da asiatisk hår fra begyndelsen er stærkere. HairContrast har en fuldtidsansat medarbejder i Kina, og logistikken styres derfra. ”Da vi havde udviklet ”Tape ON and OFF-systemet” i 2004, mødte vi vores kinesiske medarbejder på en messe i Bologna. Han havde kontakt til en stor fabrik i Kina, som kun arbejdede med hår, og den var særdeles værdifuld for os. Vi får næsten daglige leverancer hjem fra Østen, så stor er efterspørgslen. En bane hårextension er cirka 90 cm i længden,” oplyser Michael. I dag arbejder Michael mindre og mindre som underviser og koncentrerer mere og mere sit arbejde med planlægning bl.a. for teknikerne, hvor opgaven hele tiden er at motivere dem. Hair extension, vurderer han, er ikke bare en dille, men en del af frisørens varige produkttilbud, som er kommet for at blive. Og i øjeblikket boomer interessen.

”Vi har bygget vores koncept op, så frisørerne stadig har mulighed for at være kreative. Til gengæld har de fået et værktøj ind i salonen, som de kan arbejde med og opfylde kundernes drømme. Vores opgave er til stadighed at videreudvikle systemet og være på forkant med udviklingen. Og helst et skridt foran de andre,” slutter Michael og Peter B. Andersen.

  

Denne artikel blev bragt i Hair Magazine 5. udgave 2006.

Kontaktoplysninger:

HairContrast International
Erhvervsvej 2C
8653 Them
Tlf. 86 84 99 11
www.haircontrast.com

 
Se flere firmaprofiler her.

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Salt Water Spray Sweet Orange No. 15 - Zenz Organic

Salt Water Spray Sweet Orange No. 15 - Zenz Organic

Saltvandssprayen er nem at arbejde med og perfekt til at skabe beach look og bølger i håret. Produktet plejer hår og hovedbund, så det forhindres i at udtørre.
Sun Oil SPF 30 Pure No. 94 fra Zenz Organic

Sun Oil SPF 30 Pure No. 94 fra Zenz Organic

Multifunktionel sololie til både hår, krop og ansigt, der beskytter mod solstråler, klorvand og saltvand. Et must at have med på ferien, som kan bruges af alle.
Hair Styling Mousse Orange No. 91 fra Zenz Organic

Hair Styling Mousse Orange No. 91 fra Zenz Organic

Nærende styling mousse med hold, der skaber struktur og volume i alle hårtyper. Produktet er ideelt til sommerens fyldige hår og har en frisk duft af appelsin.
KC Professional Four Reasons Root Cover

KC Professional Four Reasons Root Cover

Hos HeadBrands findes nu KC Professional Root Cover - en farvespray, der dækker udvækst og gråt hår mellem salonbesøgene og samtidig giver volume.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Hair Fashion Night med L'Oréal Professionnel

Hair Fashion Night med L'Oréal Professionnel

L’Oréal Professionnel åbnede dørene op for sine kunder, da de skød det internationale event, Hair Fashion Night i gang.
Trendy fletninger med Amika i HeadBrands nye studie

Trendy fletninger med Amika i HeadBrands nye studie

Der var lagt op til en lærerig dag i HeadBrands' nye studie i København, da frisører var dukket op for at lære mere om trendy og moderne fletninger.
Årets nationale vindere af Wella Professionals Trend Vision Awards kåret!

Årets nationale vindere af Wella Professionals Trend Vision Awards kåret!

De nationale vindere i de to kategorier Creative Vision og Color Vision er fundet til Wella Professionals Trend Vision Awards.
Mario Krankl: Elsk det du gør og gør det med hjertet

Mario Krankl: Elsk det du gør og gør det med hjertet

Kongen af avantgarde, Mario Krankl, tog en pause fra forberedelserne inden aftenens store show ved TOP HAIR i Düsseldorf for at tale om trends, rejser og hvad, der skal til for at blive en succes.
La Biosthétique International Beauty Stylist 16-17

La Biosthétique International Beauty Stylist 16-17

Til dette års La Biosthétique Awards ”International Beauty Stylist 16-17” i Paris kunne gæsterne opleve et imponerende festfyrværkeri af glamour, mode og kreative total beauty looks.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Knud Heickendorff

Knud Heickendorff

Intet er som det plejer at være hos Knud Intercoiffure i Nykøbing Falster, og det er netop sådan, Knud Heickendorff ønsker, det skal være.
Søren Hedegaard (2010)

Søren Hedegaard (2010)

Søren Hedegaard er vil med dans. På mange måder. Lige siden dansekonkurrencen på TV2 første gang fangede og tryllebandt en stor del af Danmarks befolkning foran skærmen, har Søren og hans team været med backstage.

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

Tondeo præsenterer BLAZOR

Tondeo præsenterer BLAZOR

I den her video præsenteres the BLAZOR, og hvordan den kan anvendes enkelt og sikkert uden det krævet en speciel teknik.
Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Inspireret af SS17 catwalks, har Schwarzkopf Professional lavet Essential Looks Modern Ikon kollektionen.
KMS lancerer ny Moistrepair cleansing conditioner

KMS lancerer ny Moistrepair cleansing conditioner

Med Moistrepair cleansing conditioner fra KMS er det ikke nødvendigt at bruge almindelig shampoo. Moistrepair rengør håret for sæbe- og produktrester.
Goldwell Elumen Collection 2017

Goldwell Elumen Collection 2017

Elumen er den ultimative kreative "farvelegeplads" for stylister. Elumen strækker grænserne og overgår alle forventninger for, hvad farver kan gøre.