LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

HH SIMONSEN®

Frisøren er vores omdrejningspunkt

Ønsket om at tilbyde frisørartikler til gode priser blev starten for HH Simonsen. Efter det første glattejern var solgt, havde vi brug for en føntørrer, så var der bud efter en softstyler, og salget af forskellige produkter gik slag i slag.

”Vi var tre ansatte: Henning, Hans og Simonsen. Vi skulle finde på et navn til firmaet, som klingede godt i ørerne. Det blev til HH Simonsen”.
HH Simonsen opstod i 2002 i den sønderjyske flække Skærbæk tæt ved dæmningen over til Rømø i Vadehavet. I dag er Henning salgschef. Hans hedder Schmidt til efternavn og Simonsen Lisbeth til fornavn. Tilsammen ejer de to sidstnævnte firmaet, foruden at de deler morgenkryddere og en lille datter på seks år. Hans og Lisbeth havde tidligere en frisørsalon i Skærbæk. Hans Schmidt kalder sig selv administrerende direktør/sælger/pakkedreng og blæksprutte.

”Vi startede for os selv, fordi en af mine bekendte fortalte, at priser på forskellige frisørprodukter godt kunne være lavere, end det vi skulle betale. Han kendte blandt andet til et glattejern, som kunne købes til en meget rimelig pris. ”Lad mig få 5.000 af dem,” sagde jeg til ham. Min bekendte havde kontakter til fabrikker i Asien, så Lisbeth og jeg fik 5.000 glattejern hentet hjem og solgte dem til frisører op til jul i 2002. De blev revet væk, og vi måtte bestille flere,” fortæller Hans Schmidt, som i dag, seks år efter, sidder i HH Simonsen’s kontorbygning med lager og ekstra lager i det nedlagte andelsmejeri på den anden side af vejen. Administration og lager ligger i Skærbæk, og showroom ligger i firmaets bygninger i Kolding.


Hans Schmidt oplyser videre, at firmaet i dag har vokset sig så stort, at HH Simonsen pr. 1. januar 2007 blev aktieselskab med en forventet årlig omsætning på ca. 30 mio. kr. og eksport til Norge, Sverige, Finland, Færøerne, Grønland, Frankrig, Spanien og Portugal. Uden en meget positiv opbakning fra den lokale Nordea-bank i Rødding som en væsentlig samarbejdspartner, mener Hans Schmidt at udviklingen af firmaet ville have været noget vanskeligere.

Ekstra indsats
”Efter det første glattejern var solgt, havde vi brug for en føntørrer. Så var der bud efter en softstyler, og salget af forskellige produkter gik slag i slag. Udviklingen gik hurtigt og blev så stor, at vi i dag kan præsentere et katalog på 70 sider med sakse, el-artikler, inventar, produktlinier og totalindretning af frisørsaloner samt diverse tilbehør. Vi fandt ud af, at vi ikke både kunne arbejde som frisører og passe vores nye firma. Først forpagtede vi vores salon i Skærbæk ud, og derefter solgte vi den. I dag kører både Lisbeth og jeg som sælgere ude i marken for at bevare den nære kontakt til frisørerne og for at have føling med udviklingen i branchen. Vores politik er, at ingen af firmaets nu 14 medarbejdere er for fine til noget. Så Lisbeth og jeg kan lige så vel være optaget af at pakke varer som at køre på landevejen, hvis der er behov for det.”

Hans Schmidt glæder sig over, at firmaet siden starten kun har haft tilgang af medarbejdere. Ingen afgang. Selv om der kan være lange arbejdsdage, lyder der ingen klager fra medarbejderne. Til gengæld kan den ekstra indsats aflæses på lønningssedlen, fortæller Hans Schmidt, mens han viser rundt i bygningen med kontor og lageret, hvor papkasser står i lange baner på hylder og i gange parat til ’afskibning’ fra Skærbæk.


Lavere priser
”Vores omdrejningsakse er frisører, og vores filosofi er, at gøre det godt for frisører. Vi startede firmaet, fordi vi var et par frisører, der fik mulighed for at levere produkter til de ”rigtige” priser. Meget hurtigt fandt vi også ud af, at vi var nødt til at producere direkte for at kunne holde priserne nede.

Med en stor eksport – det vil sige indkøb af en stor mængde enheder – kan vi købe til lavere priser. Dermed er vi også med til at hjælpe frisørerne til, at de kan købe deres varer til lavere priser, end hvis de skulle købe hos forhandlere, som køber ind i mindre mængder. Jeg vurderer, at vi er i stand til at sælge vore produkter til priser ca. 30-40 procent lavere på grund af en stor eksport.”

HH Simonsen får produceret sine varer på fabrikker i Østen. Alle er ISO 9002 godkendte og produceret efter europæisk standard. På firmaets kontor i Shanghai er ansat en asier, som sammen med eksport-manager og teknisk chef, Claus Nissen, styrer logistikken derude.

Asien
3-4 gange årligt rejser Hans Schmidt til Asien for at finde nye produkter.
HH Simonsen har samarbejde med tre fabrikker i Østen – to i Kina og en i Korea. Fra Australien henter HH Simonsen et større sakse-program med meget fine sakse. Samhandlen med udlandet betyder også en masse administrativt arbejde. Dels er det vigtigt at beskytte firmaets produkter, logo og emballager i EU og Norge som garanti for kvaliteten. Denne del af logistikken overvåges fra Madrid til en ”pakkepris” på 24.000 kr. årligt pr. produkt eller omkring 400.000 kr. i alt pr. år. Endvidere skal alle varer være RoHS godkendt, hvilket betyder at forbrugeren er sikret mod indhold af skadelige stoffer, som kan trænge ind i huden og sætte sig i blodbanerne. For hvert varenummer har HH Simonsen certifikat fra fabrikken, som garanterer at lovkravene er overholdt. Indtil nu er der over 40 certifikater. Den totale varemængde, der ankommer til Skærbæk, beløber sig til cirka 70 20-fods containere om året eller mere end en stor container hver uge.

”Hvis vi ikke ofrede så mange penge på kvalitetscheck, ville vi få varer hjem, som ikke er i orden. Foruden Claus Nissen har vi endnu en dansker i Asien. For at have styr på alle de nye produkter fotograferer han hvert enkelt produkt og sender billederne hjem på e-mail.”

Trådløst glattejern
”Nyeste skud på produktsortimentet er det trådløse glattejern, som vi har patenteret og præsenterede på frisørmessen i Forum i september. Næste forår bliver glattejernet vist på frisørmessen i Bologna samt på Canton-Messen i Kina. Jeg er sikker på, at produktet er så godt, at det vil skabe en større eksport og blive forhandlet af professionelle frisørsaloner i hele Europa. I alle tilfælde forventer vi os meget af det ny glattejern. Batteriet, som ligger i glattejernet, er udviklet i samarbejde med et kendt japansk firma og bliver produceret i Korea. Prisen forventes at ligge på ca. 1.500-1.700 kr. til forbrugerne. Jeg mener at huske, at vi mindst kasserede de første 30 glattejern, før vi var tilfredse. Problemet var, at batterierne ikke kunne holde varmen i tilstrækkelig lang tid. Men nu er spørgsmålet løst, og jeg håber, at det nye produkt bliver så godt modtaget, at vi slipper for de store udgifter til markedsføringen,” slutter Hans Schmidt.

Denne artikel blev bragt i Hair Magazine 5. udgave 2006.


Kontaktoplysninger:

HH SIMONSEN  a/s
Ribevej 18
6780 Skærbæk
Tlf.  73 75 10 12
www.hhsimonsen.dk


Se flere firmaprofiler her.

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Børster fra Hercules Sägemann

Børster fra Hercules Sägemann

En serie med omsorgsfulde og skånsomme børster fra Hercules Sägemann lavet af materialer i høj kvalitet.
Philip B Luxe Wax hos One Black Car

Philip B Luxe Wax hos One Black Car

Giv din styling hold, glans og form - med Luxe Wax opnår du et ultraholdbart resultat! Produktet er i øvrigt parabenefrit, sulfatfrit og glutenfrit.
TIGI SMOOTH MOVER – nu hos HeadBrands

TIGI SMOOTH MOVER – nu hos HeadBrands

Hos HeadBrands findes nu en ny luksuriøs barberingscreme fra TIGI, der gør barberingen smidigere og efterlader huden irritationsfri.
Revlon Professional præsenterer Color Sublime by Revonissimo

Revlon Professional præsenterer Color Sublime by Revonissimo

Color Sublime er den første ammoniakfri farvebehandling fra Revlon Professional, der gør det muligt for kunden selv at vælge duften for en eksklusiv salonoplevelse.
IdHAIRs salonserie nu lanceret i videresalgsudgave

IdHAIRs salonserie nu lanceret i videresalgsudgave

IdHAIRs salonserie, der laves til frisører i 5000 ml er nu ligeledes kommet i en brugervenlig 500 ml videresalgsudgave, to forskellige shampoo'er og en balsam.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

L'Oréal Professionnel inviterede til Toni & Guy show

L'Oréal Professionnel inviterede til Toni & Guy show

Det var et brag af en aften, der blev afholdt på det famøse Tivoli Hotel, da L'Oréal Professionnel sammen med Toni & Guy inviterede til et farverigt show.
Going out with Contouring med Wella Professional

Going out with Contouring med Wella Professional

Med modeller dansede på scenen og julepynt, der havde sneget sig ind i studiet, inviterede Wella Professional endnu en gang til et fantastisk show med fokus på contouring.
Inspirationsaften med Revlon Professional

Inspirationsaften med Revlon Professional

Der var massere af inspiration at hente, da Revlon Professional inviterede til inspirationsaften med Martine Martinsen og Kevin Schou Birk fra American Crews all-star team.
Marcelklubbens London aften i Tivoli

Marcelklubbens London aften i Tivoli

Med dykkerudstyr, aquarium, hajer, flotte fisk, parpelotter, nøgne glimmermodeller og rullestol havde Marcelklubben gjort alt, hvad de kunne for at imponere.
Fokus på skæg i HeadBrands Creative Studio

Fokus på skæg i HeadBrands Creative Studio

HeadBrands åbnede sit Creative Studio op for nysgerrige frisører, der ville lære mere om skægtrimning, barbering og klassiske herrefrisurer.

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Svend Langdal

Svend Langdal

Verner Hindkjær og Svend Langdal på henholdsvis 93 og 86 år, har været med siden frisørbranchen kun bestod af herrefrisører.
Claus Nissen

Claus Nissen

Claus Nissen fra HH Simonsen, har en passion for sakse, og den passion har han gjort til sit levebrød.

Nyeste videoer se flere videoer

Video: Wella Making Waves uddanner unge i Kambodja indenfor frisørfaget

Video: Wella Making Waves uddanner unge i Kambodja indenfor frisørfaget

Making Waves er til for at hjælpe unge fra de mest fattige og udsatte samfundsgrupper i Kambodja til en lysere fremtid indenfor frisørfaget.
Björn Axén - How to get the look - Ekstrem volume

Björn Axén - How to get the look - Ekstrem volume

Her får du styr på, hvordan du ordner den mere ekstreme volume. Lær hvordan du skaber volume, som holder længe, til dine kunder som vil gøre et stort indtryk.
Björn Axén - How to get the look - Opsætning med smykke

Björn Axén - How to get the look - Opsætning med smykke

Et cool look, som ikke forsvinder i mængden. Lær hvordan du kan lave opsætningen med denne tutorial fra Björn Axén.
Hair Magazine byder Finland velkommen

Hair Magazine byder Finland velkommen

Hair Magazine er stolte af at annoncere, at der bliver udvidet til Finland. Det første magasin er for nyligt blevet sendt afsted til de finske frisører.
Hair Magazine deltog ved Salon International 2017

Hair Magazine deltog ved Salon International 2017

Hair Magazine var på plads ved dette års Salon International. Se denne lille video fra messen.