LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Vi gør tingene lidt anderledes
ICON HairSpa

Icon HairSpa føler sig stadig som en af de små i branchen, men faktisk har de efterhånden vokset sig ret store. Fokus ligger på det naturlige, og det er en af årsagerne til, at man har klaret sig igennem krisen ud en skrammer – tværtimod.

”Vi gør tingene lidt anderledes!” Sådan lyder det fra adm. direktør Jan Christensen og Anker Geertsen, salgsdirektør i Icon HairSpa, og begge er de enige om, at netop det er blandt årsagerne til, at virksomheden, siden den blev etableret i 2004 kun har haft fremgang og positive tal på bundlinjen. Allerede fra begyndelsen satsede Jan Christensen, der etablerede Icon HairSpa, på det alternative. Han lancerede Pure Pact uden parabener på et tidspunkt, hvor parabener slet ikke var et ”issue” hos de danske frisører. Og den linje har virksomheden fulgt igennem årene.

”Praktisk talt alle vore produkter er naturlige og uden parabener”, fortæller de to, og de kan ikke undsige sig at være stolte af, at have været frontløber i den parabene-debat, der i dag florerer i frisørbranchen. Og de to er også helt beviste om, at uden satsningen på det naturlige både i forhold til frisørernes helbred og i forhold til forbrugerne, havde man ikke haft den succes, man har i dag.

”Det er almindelig kendt, at mange frisører lider af allergi, og netop inden for frisørfaget er hyppigheden af kræft den højeste overhovedet. Men som malerne stillede krav om, at al maling skulle være vandbaseret, har frisørerne ikke stillet samme krav til de produkter, de arbejder med”, fortæller Anker Geertsen, der kom til virksomheden i 2006 – som salgsdirektør og som medejer.

Igennem årene er der stille og roligt kommet flere og flere brands til. Bl.a. Kevin.Murphy, Tony&Guy, Label.m, amerikanske Ecru og to brands, som Icon HairSpa selv producerer i Danmark, nemlig ZenzTherapy og det seneste nye skud på stammen; Gold, som netop er lanceret med 12 nye produkter, så der fremover skabes en fuld serie. ”Om kort tid lancerer vi den første professionelle, svanemærkede serie i samarbejde med Anne-Sofie Villumsen fra Zenz-salonerne, og til efteråret præsenteres endnu et nyt, stort udenlandsk brand”, lyder det fra Jan Christensen.

Som udgangspunkt står der frisører bag alle de mærker, som Icon Hair-Spa har i sortimentet. ”Det gælder Gold, hvor Victor Moreno og Marco Sharif Merie står bag, det gælder ZenzTherapy, hvor Anne-Sofie Villumsen står bag, og så naturligvis de frisørejede Kevin Murphy samt Tony & Guy. For et eller andet sted borger det for kvaliteten”.

Gode til at tilpasse os
Krisen har man praktisk talt ikke mærket hos icon HairSpa, og Jan og Anker er enige om, at det bl.a. hænger sammen med, at de mindre serier passer bedre til markedet i krisetider, og ikke mindst at såvel forbrugerne som frisørerne for alvor har fået øjnene op for det miljømæssige aspekt. ”Forbrugerne er meget mere oplyste i dag end tidligere. De sætter sig ind i tingene, og de stiller større krav til at der bl.a. ikke er parabener i produkterne”.

Det betyder, at man hos Icon HairSpa har nydt godt af samme trend, som ses i dagligvarehandlen, nemlig at trods krisetider, er salget af økologiske varer gået frem. Det er ikke her, de bevidste forbrugere sparer! ”Samtidig er en krisetid, en tid, hvor salonerne skal skille sig ud. Det har mange valgt at gøre ved at være mere miljøbevidste”.

Vi brænder for sagen
Ydermere slår Jan og Anker på det super team af medarbejdere, der står bag virksomheden.
”Vi brænder alle sammen for sagen, og alle har været villige til at yde en ekstra indsats, når det har været nødvendigt. Hvad enten det er kontorpersonalet, lagerpersonalet eller sælgerne”, lyder det. Og titler, det er ikke noget, man går op i hos Icon HairSpa. For alle led skal fungere. Gør de ikke det, fungerer virksomheden ikke.

Jan og Anker – virksomhedens to direktører – kører i høj grad også ud til frisørerne, og skal der vaske gulv, eller er der pres på lageret, giver de også en hånd med der. ”Det handler meget om kammeratskab og gensidig respekt. Og så søger vi at skabe en arbejdsplads, hvor det er rart at være, hvor familien er med, når vi holder arrangementer m.v. Og netop den atmosfære smitter positivt af på kundeservicen”.

Da krisen holdt sit indtog samlede man alle 10 sælgere. Vi fortalte dem, at krisen blot betyder, at vi skal tænke længere frem, være mere kreative og knokle på for at hjælpe vore kunder. At krisen var en mulighed for at vise, hvad vi duer til! Og så tror jeg, det er af stor betydning, at sælgerne kan se, at vi ikke bare sidder bag vores skrivebord og udstikker ordrer, men at vi selv opnår resultater i marken”, fastslår Anker.

I øvrigt har man også investeret i et helt nyt edb-system, og alle sælgerne arbejder med iPads og iPhones. ”Og så har vi afskaffet dagsrapporter og indrapporteringer. I mange virksomheder har sælgerne et mål, de skal nå, om at besøge 8-10 kunder på en dag. Vi vil hellere have, at de besøger fire, som så køber mere end de 10 tilsammen. Men det hænger nok også sammen med, at vi selv er ude i marken”.

Kundeplejen er i top
Man gør også meget ud af at holde kurser for frisørerne ude i salonerne, man arrangerer ture til bl.a. London til Salon International og man arrangerer store shows tre-fire gange om året. ”Faktisk går den næste tur til London, og pladserne blev revet væk på halvanden uge”, fortæller Anker Geertsen.

Når der holdes shows, er det teknisk chef Morten Melhede, der står bag, som han også står bag kurser med videre. Herudover er der tilknyttet en eventchef Morten Ravnkilde samt 10 freelanceteknikere fordelt på de forskellige brands, der støder til, når der er shows og kurser. ”Ydermere har vi gjort en ekstra indsats de seneste par sæsoner for hele tiden at give salonerne gode tilbud – og vi hjælper dem med at få tilbuddene ud til forbrugerne i form af skilte, merchandising med videre”, forklarer Jan.
Og den gode support har faktisk resulteret i, at man har fået en række nye kunder alene på anbefalinger.

Men Icon HairSpa stiller også krav til sine kunder. ”Vi er ikke interesserede i at sælge et enkelt stylingprodukt. Vi vil samarbejde med saloner, der går ind i en hel serie, så de kan repræsentere brandet på bedste vis”, lyder det. Og så gør man meget i salgstræning og salgsmotivation samt merchandising ude i salonen. ”Kunderne i salonen vil have viden, og samtidig vil de have historien. Og den historie og viden hjælper vi dem til at få”. Samtidig får man også nye salonkunder, der kan lide ideen om et totalkoncept, hvor de kan få alt fra spidspapir til inventar og naturligvis produkter til hylderne.

Eksport er næste skridt
Gælder det fremtidsplanerne, står eksport højt på listen. Selvfølgelig eksport af de produktserier, man selv står bag, men også eksport af nogle af de andre brands til lande, man har fået rettighederne til.
”Og så har vi åbnet et 500 kvm. studie i Odense, og planen på sigt er yderligere at åbne studier i flere af de andre større byer i Danmark”, fortæller Jan Christensen og tilføjer, at de lokaler man flyttede ind i i Sorø for godt et år siden allerede nu er for små, og at man har kig på nye 3600 kvm. lokaler, der skal rumme både kontor, showroom og lager i nabolaget.

”Vi ser super positivt på fremtiden. Faktisk har vi ikke grund til andet”, lyder det fra Jan og Anker, der slutter af med at fortælle, at endnu en af hemmelighederne bag succesen er den store styrke, der ligger i at kunne bestemme selv. ”Vi bestemmer selv udviklingen, vi har en god føling med markedet, og vi tør gribe chancerne, når de er der”.

Denne artikel blev bragt i Hair Magazine 3. udgave 2011.

Tekst: Pia Finne
Foto: Hanne Paludan Kristensen

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Andersen Tray Table nu hos Frisørland

Andersen Tray Table nu hos Frisørland

Andersen Tray Tables er flotte nye borde, hvor bakkerne er fremstillet i massivt ask. Findes i tre varianter; petroleum, grå eller ask. Ø 46 cm / H 68 cm.
Cosmobell præsenterer nyheden #ZWAX

Cosmobell præsenterer nyheden #ZWAX

Næsten 50% af alle unge får lus! Derfor lancerer Cosmobell nu den lusehæmmende serie #zwax, der består af en shampoo, spray, hårvoks og en creme til at kæmme.
To nye OSIS+ produkter fra Schwarzkopf Professional

To nye OSIS+ produkter fra Schwarzkopf Professional

OSiS+ er den kreative stylingserie, der flytter grænserne, både i salonen og hjemme, og er skabt til de helt individuelle looks. Se den her.
Mé Hair Spray fra Id HAIR

Mé Hair Spray fra Id HAIR

Vi går efteråret i møde og det plejer at betyder sus i lokkerne. Derfor er det vigtigt, at lokkerne sikres med en god hårlak. Læs detaljer om lakken her
Dualsenses julegaveæsker fra Goldwell

Dualsenses julegaveæsker fra Goldwell

Årets Goldwell julegaveæsker er her! De findes i 3 forskellige varianter, og indeholder alle shampoo, hårpleie og stylingsprodukt fra Dualsenses og StyleSign.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Wella Professional præsenterede Wella Trends AW17

Wella Professional præsenterede Wella Trends AW17

Den stod på inspiration fra 70'erne og lækre frisurer, da Wella Professional inviterede til Wella Trends AW17 med udgangpunkt i den seneste kollektion The New Norm.
TWISTED CURLS - Sebastian Nordic Show

TWISTED CURLS - Sebastian Nordic Show

I forbindelse med Kolding Storcenters Rock Fashion Week afholdte Sebastian Professionel deres årlige Sebastian Nordic show med fokus på smukke krøller.
ICON Hairspa inviterede til Zoom by Zoom show

ICON Hairspa inviterede til Zoom by Zoom show

Der var lagt op til en inspirationsfuld aften, da ICON Hairspa inviterede til show med Zoom by Zoom i forbindelse med deres seneste kollektion ”Movement”.
Årets nyhed! IngrediColor

Årets nyhed! IngrediColor

I slutningen af september slog Hair Team Company dørene op for 200 frisører i forbindelse med årets store nyhed; ingrediColor, der er en helt ny måde at tænke hårfarver på.
Inspiration, personlig udvikling og hår på Redken Tribe i Halmstad

Inspiration, personlig udvikling og hår på Redken Tribe i Halmstad

Solen skinnede i Halmstad, da 330 frisører fra hele Norden indtog byen for at deltage i Redken Tribe. Læs mere og se billeder fra weekenden her!

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Kenny Aleksandr

Kenny Aleksandr

Kenny Aleksandr er blevet udråbt til at være den nye Søren Hedegaard eller Dennis Knudsen, men han vil bare gerne være sig selv!
Gun-Britt Zeller (2013)

Gun-Britt Zeller (2013)

”Jeg synes, jeg har et sjovt og spændende liv”. Det siger Gun-Britt, der har været frisør i 50 år, og som ikke kunne drømme om at holde op.

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

KMS Genderless Grooming Teaser

KMS Genderless Grooming Teaser

KMS Nordisk inspireret af Unisex trenden! KMS Nordisk lancerer produktkampagnen 'Genderless Grooming' i september, der fokuserer på kønsneutral hårstyling.
Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Fantastiske Trevor Sorbie, der har vundet flere priser en nogen anden, kommer til årets Salon International. Her er en teaser på, hvad der venter til messen.
Tondeo præsenterer BLAZOR

Tondeo præsenterer BLAZOR

I den her video præsenteres the BLAZOR, og hvordan den kan anvendes enkelt og sikkert uden det krævet en speciel teknik.
Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Inspireret af SS17 catwalks, har Schwarzkopf Professional lavet Essential Looks Modern Ikon kollektionen.