LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

KPSS - Fra kuffertsælger til forretningsudvikler

Et tæt samarbejde mellem leverandører og frisører er en del af fremtiden. Det mener Birger Von Holdt, adm. direktør i KPSS, "Det er som et nyt venskab, der skal startes op fra bunden", siger han.


Birger von Holdt og Henrik Wendler fra Goldwell og KMS samt Alan og John Stender i gang med at diskutere, hvordan samarbejdet fungerer bedst til alles tilfredsstillelse.

Samarbejde er kodeordet i fremtiden i frisørbranchen. Det mener Birger von Holdt, adm. direktør i KPSS. ”Den magtbalance, der tidligere sås i forholdet mellem leverandør og frisør, eksisterer ikke længere. I dag handler det om at samarbejde – til alles største fordel. Salget i salonerne skal optimeres, og der skal tjenes penge”.

Han ser mange fordele ved netop de tætte samarbejder. ”Det er en anden måde at arbejde på. Det er som et nyt venskab, der skal startes op fra bunden. De tætte menneskelige relationer kommer til at spille en meget stor rolle, men samtidig skal man som leverandør bevise, at man også er professionel og kan levere varen. Modsat får vi som leverandør en partner, vi kan spørge til råds både med hensyn til annoncering, salgs- kampagner og andre aktiviteter, og dermed få et kvalificeret modspil”.

Han beskriver udviklingen som at bevæge sig fra at være kuffertsælger til at være med til forretningsudviklingen. ”Der bruges mindre tid på indsalg og mere tid på uddannelse og merchandising, så salonerne er bedre rustet til at få varerne over disken”.

Han mener ikke mindst, at samarbejde mellem leverandør og frisør er vigtige i disse tider, hvor det i høj grad handler om konsolidering. ”Det handler om at kigge fremad og investere i fremtiden, og så handler det om at kunne optimere ressourcerne”.

Det betyder bl.a., at leverandøren ikke længere behøver at producere posters og andet salgsmateriale til skraldespanden, men i stedet kan producere det, der ønskes i butikkerne, og dermed kan markedsføringen i langt højere grad målrettes og effektiviseres.

”Vi kan arbejde med specielle kampagner, og vi kan i langt højere grad tilpasse materialet de enkelte kunder – uden dog at give slip på vore brandværdier”, forklarer Birger von Holdt. I forhold til salonerne mener han, et tættere samarbejde leverandør og salon imellem dels betyder en større leveringssikkerhed og dels betyder en bedre service fra leverandøren ude i butikkerne. ”Det kan betyde bedre og mere målrettet produkttræning, for i stedet for at bruge kræfterne på salg, kan kræfterne bruges på de blødere værdier. Dem, der gør, at salonerne har mulighed for at differentiere sig”.

Et rigtig godt eksempel på et sådant samarbejde, er det Goldwell netop har indgået med Stender.

DIALOG HVER UGE

Men Birger von Holdt understreger, at det ikke kun gælder tætte samarbejder mellem leverandører og store kæder. ”Vi vil også meget gerne have tætte samarbejder med de mindre saloner”. Faktisk, fortæller han, er Goldwell kun interesseret i at samarbejde med en enkelt stor kæde som Stender. Det giver optimal dialog i forhold til alle kunder, mener han. Og han lægger ikke skjul på, at det også er krævende for en leverandør at have et tæt samarbejde med en frisørkæde. ”Vi er i dialog hver eneste uge, og vi bruger meget tid på at have teknikere ude for at undervise, præsentere de nye farver og følge op. Faktisk følger vi op tre-fire gange i hver salon, hver gang vi har præsenteret noget nyt”, fortæller han. Og dermed sikres salonen mod at miste kunder på grund af forkerte farver, eller fordi der måske mangler farver. Det giver en god sikkerhed i hverdagen.

FLEKSIBILITET I SORTIMENTET

Når der samarbejdes tæt, handler det om at finde frem til det sortiment, der passer bedst til den enkelte salon. ”Vi skal begge gerne øge indtjeningen, og ved at tilpasse sortimentet, er man nået et godt stykke hen ad vejen”, fastslår Birger von Holdt, og han ser en stor fordel i, at der hvor man i gamle dage skulle presse så mange produkter ind hos en kunde som muligt, skal man i dag finde det flow og det sortiment, der passer bedst.

AFSTEM FORVENTNINGERNE

Inden der indledes et tæt samarbejde, mener Birger von Holdt, det er vigtigt, at man afstemmer forventningerne i forhold til uddannelse, service, leveringssikkerhed, at regningen kommer til den rigtige tid og til det rigtige sted med videre. ”Og så er det utroligt vigtigt, at man holder, hvad man lover, for har man et nært samarbejde, er det baseret på tillid”.

Et nært samarbejde kræver også, at leverandøren har mulighed for at se nøgletallet fra salonen omkring salg af produkter, farvebehandlinger medvidere. ”Dermed kan man holde øje med, om der leves op til de målsætninger, der er sat om f.eks. 10 eller 15 pct. produktsalg, og man kan udveksle erfaringer og data omkring, hvilke produkter, der sælger og hvilke, der ikke gør det”, fortæller Birger von Holdt. Og de varer, der ikke rykker i butikken, byttes til varer, der gør!

VI VIL BOOSTE VORES IMAGE

For Goldwell handler et samarbejde i høj grad om at booste et image. ”Faktisk i endnu højere grad, end det handler om at produktsalg og indtjening”.

”Herudover kommer vi ud på alle skolerne, og også dét er image- opbyggende. De unge frisører kommer ud i saloner overalt, hvor de tager deres viden om Goldwell med. Det er et godt kvalitetsstempel for os”, lyder det fra Birger von Holdt, der i øvrigt fortæller at KPSS er blevet kåret til Gazellevirksomhed 2010 af Børsen. Det sker, når man over en periode på fi re år har positiv vækst i omsætning eller bruttoresultatet i hvert af de fi re år, og hvor summen af virksomhedens primære resultat er positiv. Derudover skal en Gazellevirksomhed formå, at fordoble omsætningen eller bruttoresultatet over fire år. Den aftale KPSS har lavet med Stender er et langsigtet samarbejde. ”Det betyder flere fælles projekter, og nye spændende ting, der er relateret til forretningerne”.

Han ser samarbejdet som et fundament for fremtiden, men naturligvis baseret på frivillighed i salonerne. ”Vi hverken kan eller vil diktere nogen noget, men vi vil give salonindehaveren en mulighed for at skabe nogle forretningsvilkår for sig selv, der sikrer en bedre fremtid.


Teks: Pia Finne
Fotograf: Claus Peuckert

Denne artikel er udgivet i Hair Magazine 5. udgave 2010.

 


Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Nyhed fra Frisørland! Wesco pedalspande

Nyhed fra Frisørland! Wesco pedalspande

Wescp pedalspand står stabilt og er med en robust pedalmekanisme. Spanden er lavet af stålplader i høj kvalitet og har naturligvis soft-close. Findes i flere udgaver.
Lækre julegaveæsker fra Wella Professionals

Lækre julegaveæsker fra Wella Professionals

Før julens gavmilde måned sætter ind, lancerer Wella Professionals fem lækre julegaveæsker med must-have produkter fra Wella, Sebastian, EIMI og SP.
Julegaveæsker fra Kerasilk

Julegaveæsker fra Kerasilk

Nu kan du tilbyde dine kunder en romantisk julegaveæske fra Kerasilk i de forskellige serier: Repower Volume, Control og Reconstruct. Se dem her.
Andersen Tray Table nu hos Frisørland

Andersen Tray Table nu hos Frisørland

Andersen Tray Tables er flotte nye borde, hvor bakkerne er fremstillet i massivt ask. Findes i tre varianter; petroleum, grå eller ask. Ø 46 cm / H 68 cm.
Cosmobell præsenterer nyheden #ZWAX

Cosmobell præsenterer nyheden #ZWAX

Næsten 50% af alle unge får lus! Derfor lancerer Cosmobell nu den lusehæmmende serie #zwax, der består af en shampoo, spray, hårvoks og en creme til at kæmme.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Goldwell & KMS Global Zoom Event 2017 i Barcelona

Goldwell & KMS Global Zoom Event 2017 i Barcelona

I weekenden var det endnu en gang tid til det storslåede Goldwell & KMS Global Zoom Event, denne gang i kulturbyen Barcelona. Læs og se bilder fra eventet her:
Wella Professional præsenterede Wella Trends AW17

Wella Professional præsenterede Wella Trends AW17

Den stod på inspiration fra 70'erne og lækre frisurer, da Wella Professional inviterede til Wella Trends AW17 med udgangpunkt i den seneste kollektion The New Norm.
TWISTED CURLS - Sebastian Nordic Show

TWISTED CURLS - Sebastian Nordic Show

I forbindelse med Kolding Storcenters Rock Fashion Week afholdte Sebastian Professionel deres årlige Sebastian Nordic show med fokus på smukke krøller.
ICON Hairspa inviterede til Zoom by Zoom show

ICON Hairspa inviterede til Zoom by Zoom show

Der var lagt op til en inspirationsfuld aften, da ICON Hairspa inviterede til show med Zoom by Zoom i forbindelse med deres seneste kollektion ”Movement”.
Årets nyhed! IngrediColor

Årets nyhed! IngrediColor

I slutningen af september slog Hair Team Company dørene op for 200 frisører i forbindelse med årets store nyhed; ingrediColor, der er en helt ny måde at tænke hårfarver på.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Helle Bøgvad

Helle Bøgvad

Hair Magazine har talt med frisør Helle Bøgvad om hendes salon og undervisning, og nærværet, som Helle havde brug for at genfinde.
Karim Belkhelfa (2016)

Karim Belkhelfa (2016)

Karim Belkhelfa mener kun, det er de døde fisk, der svømmer med strømmen. ”Det er langt sjovere og mere udfordrende at gå imod”, siger han. Kreativitet er hans omdrejningspunkt, og igennem sine 30 år som frisør har han oplevet meget.

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

KMS Genderless Grooming Teaser

KMS Genderless Grooming Teaser

KMS Nordisk inspireret af Unisex trenden! KMS Nordisk lancerer produktkampagnen 'Genderless Grooming' i september, der fokuserer på kønsneutral hårstyling.
Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Fantastiske Trevor Sorbie, der har vundet flere priser en nogen anden, kommer til årets Salon International. Her er en teaser på, hvad der venter til messen.
Tondeo præsenterer BLAZOR

Tondeo præsenterer BLAZOR

I den her video præsenteres the BLAZOR, og hvordan den kan anvendes enkelt og sikkert uden det krævet en speciel teknik.
Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Inspireret af SS17 catwalks, har Schwarzkopf Professional lavet Essential Looks Modern Ikon kollektionen.