LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Qhair satser grønt og prisbevidst


I virksomhedens lokaler i Rødovre, kan der være op til 65 mennesker til seminar.

Selv om virksomheden er over 50 år gammel, er Qhair med helt fremme i front. På produktsiden satses der ”grønt” og prisbevidst, og hertil kommer en række kurser og seminarer inden for såvel teknik som trend og salgstræning.


Fra venstre: Peter Westlund, Allan Kordon og Georg Krüll-Ladefoged fra Qhair ser lyst på fremtiden.

I en tid hvor mange kan melde om tilbagegang og manglende salg, går det fint for Qhair. Faktisk kan man melde om en fire-dobling af salget, siden man for halvandet år siden blev forhandlere af Montibel-lo og REF.

Og hos Qhair er man ikke i tvivl om, hvad det skyldes.

”Vi har bevidst valgt produkter som vi definerer som værende ”grønne” ud fra betragtningen at de bl.a. indeholder mindre aggressiv kemi. Vores farveserie indeholder eksempelvis ingen ammoniak/parfume/PPD, og styling-/care produkterne er uden sulfater og parabener, dette er erstattet af naturlige konserveringsmidler.”

”Som sagt er farverne fra Montibel-lo ”grønne”, og det samme gælder videresalgsprodukterne fra REF., og det er forbrugerne såvel som frisørerne blevet opmærksomme på i løbet af de seneste par år, og dels ligger produkterne i et meget fornuftigt prisleje, hvor forbrugerne, der helt klart er blevet mere prisbevidste de senere år, kan få kvalitetsprodukter, der ikke vælter budgettet”, lyder det fra direktør Allan Kordon.

Montibel-lo og REF. er de to brands, Qhair satser på. Og der er masser af ”grøn” synergi imellem dem. Hårkuren Super 88 var det produkt, der startede René Kordon A/S, og Allan Kordon husker, at han som dreng, havde job med at fylde hårkur på flasker.

Tidligere forhandlede Qhair Kadus-produkter. Det gør man ikke mere, og i samme omgang som produktsortimentet er ændret skiftede man også firmanavnet til Qhair.

”Tidligere hed virksomheden René Kordon A/S efter min far, der startede virksomheden, men med de nye produkter og den fornyede dynamik og energi, vi fik ind i virksomheden, valgte vi også at skifte navn til det mere tidssvarende Qhair”, fortæller René Kordon.

Virksomheden så første gang dagens lys i 1961, da René Kordon startede op med hårkuren Super 88, som man i øvrigt stadig producerer og sælger i såvel ind- som udland.

I 1991 kom Allan Kordon ind i firmaet, og i 2004 overtog han virksomheden efter sin far.

At det blev Montibel-lo og REF., der blev de produkter, man valgte at forhandle, ligger der et større testarbejde bag.


Lokalerne i Rødovre.

”Vi testede et væld af forskellige produkter, vi gennemgik de forskellige producenters visioner, teknologier samt muligheder og lyst til at videreudvikle, vi sammenstillede dem med vores kvalitetskrav og vore kunders krav til produkterne, og vi ville ikke gå på kompromis. Vi endte med at vælge at samarbejde med Montibel-lo, der er super stærke på in-salon produkter - ikke mindst deres Oalia farver, der er ”grønne”, og REF., der er super stærke på videresalgsvarer, som ligeledes er ”grønne”, fortæller Georg Krüll-Ladefoged, der er ansvarlig for Qhairs uddannelsesdel.

At Montibel-lo stod foran en lancering af deres ”grønne” hårfarver, da Qhair valgte dem som samarbejdspartner spillede bestemt også ind.

I øvrigt har Montibel-lo også videresalgsprodukter. Bl.a. deres arganolie-serie, Gold Oil Essens, der er en af de største succeser hos Qhair lige nu.

”Alle produkterne er uden sulfater og uden parabener, ligesom farverne er uden ammoniak”, fortæller Allan Kordon, og henter en tube farve, som jeg kunne lugte til, for at understrege sine ord.

”Markedet efterlyser ganske enkelt mindre kemi samt milde og rene produkter”, tilføjer marketingansvarlig Peter Westlund.

Montibel-lo har udviklet en prøvekuffert specielt til det danske marked, hvor frisørerne kan prøve enten farverne eller permanenten fra Montibel-lo.

Styling er størst

Stylingprodukterne tegner sig for den største del af salget, når det gælder videresalgsprodukter, og Georg Krüll-Ladefoged er ikke i tvivl om, at en del af årsagen til det skal findes i sammensætningen af REF.-serien, hvor alle de 21 produkter har hver deres funktion og ikke overlapper hinanden.

”Den er let at arbejde med og overskue. Man ser på, hvad man vil opnå, og så er der ét produkt, der kan klare det. Man behøver ikke kombinere hverken to eller tre forskellige produkter for at opnå en effekt”, forklarer han.

Langt de fleste af Qhairs godt 1000 kunder rundt omkring i landet, forhandler begge brands, og netop når en ny kunde kommer til, gør man rigtig meget ud af at undervise salonens frisører i produkterne.

”Vi vil have, at vore kunder får en god oplevelse fra starten”, lyder det.

I forhold til den gode oplevelse, har Qhair også en hotline-service, der er åben, når salonerne er det. Uanset om det er i weekenden eller om aftenen, hvor frisørerne kan få råd og vejledning, og blive bekræftet i at det, de er i gang med, er rigtigt.

Samtidig lancerer man netop nu individuelt tilpassede kampagner, hvor salonerne kan få kampagnemateriale med deres eget navn på, så forbrugerne fornemmer den personlige forbindelse.

”Vi er også begyndt at lave små brochurer individuelt tilpasset salonerne, hvor man fortæller en lille historie, viser et billede og fortæller, at skaffer man som eksisterende kunde en ny kunde til salonen, får man f.eks. en kurbehandling samt en shampoo, og det samme gør den nye kunde”, fortæller Peter Westlund, der videre fortæller, at salonerne er rigtig glade for det tiltag, for det er netop materiale som det, de ikke selv får lavet.

Teknik og trend

Uddannelse er et andet ben af virksomheden Qhair, men det understreges, at tingene hænger uløseligt sammen.

I løbet af en sæson køres der således mellem 20-24 både tekniske kurser og trendkurser, og herudover køres en række kurser ude i salonerne, ligesom flere saloner eller et frisørlaug i et område kan slå sig sammen om at få et kursus specielt tilpasset dem.

”Trendkurserne laver vi i samarbejde med bl.a. Morefungkushi, Hasse Kliem og Palle Freese fra HairConstruction, og til trendaftenerne kan vi sagtens være 50-60 mennesker i lokalerne i Rødovre. Når der køres tekniske kurser eller salgstræningskurser med Trine Barreth, kommer deltagerantallet ikke over 25, for her handler det i høj grad om at have en dialog med de deltagende frisører”, fortæller Georg Krüll-Ladefoged.

Ikke mindst salgstræningskurserne, er frisørerne rigtig glade for, for rigtig mange frisører har det ikke godt med produktsalg.

”Det kan vi lære dem. Vi har en interaktiv dialog, og vi kan motivere dem til at komme ud over stepperne”, fortæller Allan Kordon.

Mangler sælgere

Spørger man Allan Kordon, Georg Krüll-Ladefoged og Peter Westlund fra Qhair, hvad fremtiden bringer, ser de meget lyst på den og fortæller, at man faktisk mangler flere sælgere netop nu.

”Vores filosofi er, at vi vil skabe gode forretninger i fællesskab med vore kunder, og netop det fællesskab udvikler vi løbende”.

Nye brands er ikke på vej ind i porteføljen.

”Vi er meget tilfredse med det samspil, der er imellem Montibel-lo og REF. Både hos os og ude i salonerne, og spørger vi frisørerne, scorer vi højt på tilfredshedsbarometeret. Så vi er glade”, slutter de tre samstemmigt.

Denne artikel blev udgivet i 2. udgave 2013.

Tekst: Pia Finne
Foto: Claus Peuckert

For yderligere information venligst kontakt Qhair på tlf.: 44 94 34 00 eller se www.qhair.dk

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Revlon Professional præsenterer Color Sublime by Revonissimo

Revlon Professional præsenterer Color Sublime by Revonissimo

Color Sublime er den første ammoniakfri farvebehandling fra Revlon Professional, der gør det muligt for kunden selv at vælge duften for en eksklusiv salonoplevelse.
IdHAIRs salonserie nu lanceret i videresalgsudgave

IdHAIRs salonserie nu lanceret i videresalgsudgave

IdHAIRs salonserie, der laves til frisører i 5000 ml er nu ligeledes kommet i en brugervenlig 500 ml videresalgsudgave, to forskellige shampoo'er og en balsam.
Hair Team Company introducerer Smooth fra ingredien

Hair Team Company introducerer Smooth fra ingredien

Med den nye Smooth-serie fra ingredien er dine kunder garanteret velplejede og fyldige lokker året rundt.
L'Oréal Professionnel præsenterer Instant Highlights

L'Oréal Professionnel præsenterer Instant Highlights

L’Oréal Professionnel kan nu stolt præsentere deres nye Instant Highlights; deres første varme-boostede professionelle system for ekspres lysning.
Be Fabulous nyheder fra Revlon Professional

Be Fabulous nyheder fra Revlon Professional

Revlon Professionals Be Fabulous består af tre serier med plejeprodukter til ethvert hår; Texture Care Smooth Hair, Care Curly Hair og Care Fine Hair.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

L'Oréal Professionnel inviterede til Toni & Guy show

L'Oréal Professionnel inviterede til Toni & Guy show

Det var et brag af en aften, der blev afholdt på det famøse Tivoli Hotel, da L'Oréal Professionnel sammen med Toni & Guy inviterede til et farverigt show.
Going out with Contouring med Wella Professional

Going out with Contouring med Wella Professional

Med modeller dansede på scenen og julepynt, der havde sneget sig ind i studiet, inviterede Wella Professional endnu en gang til et fantastisk show med fokus på contouring.
Inspirationsaften med Revlon Professional

Inspirationsaften med Revlon Professional

Der var massere af inspiration at hente, da Revlon Professional inviterede til inspirationsaften med Martine Martinsen og Kevin Schou Birk fra American Crews all-star team.
Marcelklubbens London aften i Tivoli

Marcelklubbens London aften i Tivoli

Med dykkerudstyr, aquarium, hajer, flotte fisk, parpelotter, nøgne glimmermodeller og rullestol havde Marcelklubben gjort alt, hvad de kunne for at imponere.
Fokus på skæg i HeadBrands Creative Studio

Fokus på skæg i HeadBrands Creative Studio

HeadBrands åbnede sit Creative Studio op for nysgerrige frisører, der ville lære mere om skægtrimning, barbering og klassiske herrefrisurer.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Nina Larsen

Nina Larsen

Nina Larsen har siden hun kom i lære som frisør vidst, at hun ville arbejde bag catwalkene, scenerne og tv-skærmene.
Per Johs

Per Johs

I næsten 30 år skabte Per Johs sig et navn i Danmark og en stor frisørsalon i Odense. Læs resten af frisørportrættet på hairmagazine.dk!

Nyeste videoer se flere videoer

Video: Wella Making Waves uddanner unge i Kambodja indenfor frisørfaget

Video: Wella Making Waves uddanner unge i Kambodja indenfor frisørfaget

Making Waves er til for at hjælpe unge fra de mest fattige og udsatte samfundsgrupper i Kambodja til en lysere fremtid indenfor frisørfaget.
Björn Axén - How to get the look - Ekstrem volume

Björn Axén - How to get the look - Ekstrem volume

Her får du styr på, hvordan du ordner den mere ekstreme volume. Lær hvordan du skaber volume, som holder længe, til dine kunder som vil gøre et stort indtryk.
Björn Axén - How to get the look - Opsætning med smykke

Björn Axén - How to get the look - Opsætning med smykke

Et cool look, som ikke forsvinder i mængden. Lær hvordan du kan lave opsætningen med denne tutorial fra Björn Axén.
Hair Magazine byder Finland velkommen

Hair Magazine byder Finland velkommen

Hair Magazine er stolte af at annoncere, at der bliver udvidet til Finland. Det første magasin er for nyligt blevet sendt afsted til de finske frisører.
Hair Magazine deltog ved Salon International 2017

Hair Magazine deltog ved Salon International 2017

Hair Magazine var på plads ved dette års Salon International. Se denne lille video fra messen.