LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Anthony Mascolo: Hår er min første kærlighed

Anthony Mascolo var forleden i København for at give sit bud på tidens tendenser. Hair Magazine havde en god snak med den dygtige frisør.

”Mit mål er at drive frisørfaget lige så langt ud som moden. At skabe trends og ikke mindst at give frisørerne noget, de kan arbejde videre med i salonerne. For at være frisør er en passion, og den passion skal fornemmes, når man står med kunden”. Det mener Anthony Mascolo, der forleden var i Danmark for at lave et show i forbindelse med lanceringen af TIGI Reborn. Hair Magazine fik en snak med ham og hans kone, Pat på SAS Royal i hjertet af København, hvor de smukke klassiske danske møbler, designet af Arne Jacobsen dannede den perfekte ramme om præsentationen af Reborn – ikke mindst fordi Anthony Mascolo er super interesseret i netop design, og fordi han ser den nye Reborn-serie som en symbiose imellem den nyeste forskning og udvikling og en venden tilbage til rødderne – til dengang Anthony og hans brødre Tony og Bruno skabte det første TIGI-produkt i samarbejde med en dansk producent.

”Emballagen på Reborn signalerer netop det enkle skandinaviske look i samspil med den mere rå, moderne London-trend”, fortæller han, og husker tilbage fra de første TIGI-dage i 80’erne.

Anthony Mascolo holder meget af Danmark og tidligere tilbragte han meget tid her, og han finder, at danskerne generelt er superdygtige og super kreative, både indenfor design og fashion og inden for hår. Han synes, det er herligt, at kunne give de danske frisører ny inspiration og vise dem nye trends.

”Når vi går på scenen, er det for at dele håndværket såvel som kreativiteten. Vi vil vise nye måder at klippe på og nye trends – i det hele taget vise, hvad der sker lige nu”, forklarer Anthony Mascolo, der betegner frisørerne i dag for hårskabere på linje med modedesignere.

Derfor synes han også, det er fedt, at TIGI, der altid har været super skrappe til styling med såvel S-Factor som Bed Head og Catwalk nu også lancerer Reborn, der er en serie lækre shampoo’er, conditioners og kure.

”Det var det, vi manglede for at fuldende vores serier. Hvor Bed Head er til dem, der ønsker street-look’et, Catwalk er målrettet dem, der vil have hår som på catwalkene og S-Factor er til it-pigen – til det mere elegante, glamourøse look, går Reborn på tværs af alle serierne for at skabe et godt fundament ligesom tilfældet er med Copyright Colour”.

Med Reborn fastslår Anthony Mascolo, at TIGI er blevet voksen!

Hår er min store passion

I dag er Anthony Mascolo creative director i TIGI haircare, og netop det, at skabe inspiration, kommunikation og helheder er hans store passion.

”Jeg er 54 år, og hår er min store kærlighed samt ikke mindst det hele tiden, at udforske grænserne for, hvad der er muligt”, siger han.

Pat, Anthonys kone, er make-up artist, og mens han skaber smukt hår, sørger hun for make-up’en. En anden af Anthony Mascolos store passioner er at fotografere og skabe kortfilm, som han gør til hver eneste nye kollektion. ”Det er jo fantastisk, når man kan bruge sin kreativitet, og samtidig tjene penge”, siger han med et smil, og han fortæller at han holder meget af at fange håret med kameraet, at dokumentere de ting, der sker, og at dokumentere inspirationskilderne. ”I dag kan praktisk talt alle apparater tage billeder, det betyder, at fotografiet i dag i højere grad handler om dokumentation frem for at skabe noget fiktivt.

Da TIGI for tre år siden blev en del af Unilever-koncernen, fik Anthony Mascolo endnu flere muligheder for at udfolde al sin kreativitet, ligesom han fortæller, at det også gav TIGI mulighed for at udvikle Reborn, idet man kunne trække på forskere med videre fra Unilever. ”Samtidig fik vi yderligere mulighed for at arbejde med den passion vi har, for det vi gør, og oversætte tidens strømninger til noget, frisørerne kan arbejde med”. Undervisning er også en stor del af det, der sker i TIGi’s Bed Head Studios. Anthony underviser ikke selv så meget længere, men det gør hans team, og han mener, undervisning af frisørerne er alfa og omega. Selv står han bag TIGI’s trends, og som han siger det: ”Det der er nyt i dag er old news i morgen. Hårmoden ændrer sig med samme hast som tøjmoden, og derfor handler det om hele tiden at være på forkant”.

Anthony henter meget af sin inspiration på gaden, i musikken, på internettet og blandt celebreties.

”Det er de områder, der dikterer trenden i hårmoden i dag. Lookene skal være kraftfulde. Der er masser af inspiration at hente i ungdomskulturen, det handler bare om at være med, når bolden ruller, for som udviklingen er, kan dét, der vises i København i dag, ses på den anden side af verden kort tid efter. Det er den teknologiske udvikling. Samtidig er London bare en super by, hvor ungdomskulturen og den energi, der ligger i denne kultur trives – i moden og i hårmoden”, siger han, og tilføjer med et smil: ”Og så er det jo en fordel at være så gammel, at man kan se på det, man skabte i 80’erne, og så er det totalt hot i dag”.

Han synes, modeverdenen er en skøn, sjov verden at befinde sig i. ”Der er så meget energi, og tingene går super hurtigt. Det giver masser af inspiration”.

Tony & Guy

Anthony og hans bror, Bruno ejer Tony & Guy i USA, mens deres tredje bror, Tony står bag Tony & Guy i Europa. ”Vi har altid arbejdet sammen, og det har været super. Vi har haft de samme mål og den samme kreativitet”.

I 2002 blev Anthony creative director i TIGI, hvor han byggede et team op, der kunne være med til at opbygge de brands, der ligger under den paraply. Men netop fordi Anthony både er en del af TIGI og af Tony & Guy i USA bor Anthony og hans kone, Pat delvist i London og delvist i USA, og også det er befordrende for kreativiteten.

Anthony Mascolo har skabt sit eget studie i udkanten af London, hvor han kan arbejde kreativt. ”Bed Head Studios er i dag mere et marketingstudio samt stedet, hvor uddannelsen af frisører foregår, og vores kreative arbejde med trends, foto og film har vi rykket til et nyt studio i Battersea. Jeg er nødt til at have kreativt rum, og det får jeg her”, lyder det fra Anthony. Her arbejder Anthony med at skabe 3D film til de nye kollektioner, skabe fotoserier og i det hele taget arbejde med tendenserne et stykke frem i tiden. ”Vi skaber looks, der kan bruges i salonerne, og vi eksperimenterer, for det er vigtigt, hvis man skal styrke kreativiteten hele tiden at prøve ting af”.

Kunderne vælger kvalitet

”Det er ingen hemmelighed, at tingene går lidt langsommere i denne tid”, fastslår Anthony Mascolo. ”Men kunderne skal altid have deres hår klippet og farvet, og de vil altid vælge kvalitet. Derfor er det endnu vigtigere nu end nogensinde, at frisørerne bruger deres kreativitet”. Og det, føler han, de gør.

”Det er et kreativt og socialt job, og de mennesker, der er frisører, er typisk passionerede omkring det. Det er mennesker, der elsker at møde nye mennesker”, mener Anthony, og han tilføjer, at frisørfaget jo er et af de få fag, der er tilbage, hvor man faktisk skal røre ved folk og tale direkte med folk frem for at sende dem en e-mail.

Derfor føler han også, at TIGI hele tiden skal give frisørerne så meget som overhovedet muligt i form af shows, uddannelse, styles, de kan arbejde med, videofilm, et effektivt website med videre. ”I dag er frisørerne en del af modebilledet, og vi skal give dem de værktøjer, de har behov for, for at være det”, siger han, og han pointerer, at det handler meget om at give frisørerne inspiration til at skabe deres egen stil ude i salonerne. ”Vi er alle influerede og inspirerede af nogen eller noget. Det går i ring, og det er helt fint”, mener han.

TIGI i årene frem

Spørger man Anthony Mascolo, hvad der skal ske de næste to-tre år frem i tiden, fastslår han, at det handler om at bygge TIGI-brandene op, så man har en bred, stærk kollektion at tilbyde frisørerne, som dækker alle kunders behov. Men samtidig vil der også løbende ske udviklinger på produktsiden. ”Vi arbejder hele tiden med nye teknikker, der resulterer i nye produkter, og vi arbejder med at motivere arbejdet ude i salonerne, for noget, der er super vigtigt er nemlig, at det er frisører, der skaber produkter til frisører. Vi ved, hvad der mangler”.

Han understreger, hvor vigtigt, det er, at man hele tiden arbejder med faget. ”Mister man bare et enkelt år, er man pludselig ude af trit med tiden”, mener han og fortæller, at én af TIGI’s styrker er, at man kan arbejde både spontant og hurtigt, når der sker noget nyt. ”Vi ser på trenden, og så skaber vi de produkter, vi føler, der er behov for, hvor mange andre virksomheder gør det omvendt”, forklarer han.

Et familiefag

At Anthony og for den sags skyld også hans brødre, Bruno og Tony blev frisører hænger bl.a. sammen med, at både deres far og deres onkler også var frisører i Pompeji.

”Mine brødre flyttede med familien til London fra Italien i 1955, og i 1957 blev jeg født”, fortæller han. ”Og da vi skulle vælge fag, havde vi faktisk ikke ret meget valg”, fortæller Anthony Mascolo med et smil. ”Det var enten dét eller at åbne et pizzaria”, siger han storsmilende. Men når det er sagt, er alle de tre brødre gået ind i frisørbranchen med en kæmpe passion, der har gjort, at de har ført det til langt, langt mere end at stå i hver deres salon. Det gælder et drive og en kreativitet, der er helt ekseptionel, og så mener Anthony også, det hænger sammen med, at de har haft forskellige ambitioner og har været kreative på forskellige måder, der komplimenterede hinanden. ”En har været businessminded, en har været entreprenøren, og jeg har været frisøren, og med den sammensætning af kompetencer startede vi virksomheden”.

For 10 år siden delte de tre Tony & Guy op, så Anthony og Bruno tog sig af USA, mens Tony tog sig af Europa, og det betegner Anthony selv som en succeshistorie. Selv har Anthony og Pat tre børn på henholdsvis 16, 19 og 25. Mens de to ældste har fundet en anden karrierevej, har den yngste ambitioner om at blive frisør. Så mon ikke vi også i fremtiden vil komme til at se masser af kreativitet fra Mascolo-familiens side?


Skrevet af: Pia Finne
Foto: Peter Hartley

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Moroccanoil nyheder

Moroccanoil nyheder

Moroccanoil byder både på dette års gaveæske, ideel til jul, og på enkeltstående stylingsprodukter til krøllet hår. Som altid er deres produkter plejende.
Rosaguld glattejern fra Moser

Rosaguld glattejern fra Moser

Det nye glattejern fra Moser er super flot og lækkert at holde på, og så varmer det også op på kun 25 sekunder. Salonsupport.dk er forhandler af produktet.
New Violet Silver Conditioner

New Violet Silver Conditioner

En fantastisk blødgørende pigmentbalsam for behandling af blondt og gråt hår. Silver pigmentet reducerer gul pigment og giver håret en flot klar glans.
Divine produkter fra Waterclouds

Divine produkter fra Waterclouds

Divine shower cream og Divine body lotion fra Waterclouds. Begge produkter og forkæler dig og din hud med fugt og nærende olier i den kolde vintertid.
Nyheder fra American Crew Techseries

Nyheder fra American Crew Techseries

Nu lancerer American Crew fire nye produkter til mænds grooming rutine: Control Foam, Texture Foam, Boost Spray og Firm Hold Styling Cream.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Inspirationsaften med Revlon Professional

Inspirationsaften med Revlon Professional

Der var massere af inspiration at hente, da Revlon Professional inviterede til inspirationsaften med Martine Martinsen og Kevin Schou Birk fra American Crews all-star team.
Marcelklubbens London aften i Tivoli

Marcelklubbens London aften i Tivoli

Med dykkerudstyr, aquarium, hajer, flotte fisk, parpelotter, nøgne glimmermodeller og rullestol havde Marcelklubben gjort alt, hvad de kunne for at imponere.
Fokus på skæg i HeadBrands Creative Studio

Fokus på skæg i HeadBrands Creative Studio

HeadBrands åbnede sit Creative Studio op for nysgerrige frisører, der ville lære mere om skægtrimning, barbering og klassiske herrefrisurer.
Davines show: Hair On Stage 2017

Davines show: Hair On Stage 2017

Det spektakulære Theater Amsterdam husede Davines show Hair On Stage, der bød på den nyeste hårmode og kreativitet samt flere prisvindende frisører.
Davines show: Hair On Stage 2017

Davines show: Hair On Stage 2017

Det spektakulære Theater Amsterdam husede Davines show Hair On Stage, der bød på den nyeste hårmode og kreativitet samt flere prisvindende frisører.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Sascha Hirtsgaard

Sascha Hirtsgaard

Læs om Sascha Hirtsgaard, der holder meget af den energi, der ligger i at arbejde med de unge i Young Intercoiffure, som hun startede op for 14 år siden.
René Prakov

René Prakov

Man får ikke succes af at skrive lukket på døren. Det er René Prakovs holdning, og selv om han arbejder 55-60 timer om ugen, elsker han det. ”den dag, jeg ikke længere får skøre, vilde ideer, tror jeg, jeg vil lade mig førtidspensionere”, siger han. Og hans forretning på Øster Farimagsgade er helt unik skabt i hans image.

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

Hair Magazine deltog ved Salon International 2017

Hair Magazine deltog ved Salon International 2017

Hair Magazine var på plads ved dette års Salon International. Se denne lille video fra messen.
KMS Genderless Grooming Teaser

KMS Genderless Grooming Teaser

KMS Nordisk inspireret af Unisex trenden! KMS Nordisk lancerer produktkampagnen 'Genderless Grooming' i september, der fokuserer på kønsneutral hårstyling.
Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Fantastiske Trevor Sorbie, der har vundet flere priser en nogen anden, kommer til årets Salon International. Her er en teaser på, hvad der venter til messen.
Tondeo præsenterer BLAZOR

Tondeo præsenterer BLAZOR

I den her video præsenteres the BLAZOR, og hvordan den kan anvendes enkelt og sikkert uden det krævet en speciel teknik.
Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Inspireret af SS17 catwalks, har Schwarzkopf Professional lavet Essential Looks Modern Ikon kollektionen.