LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

BETTINA LERVIG

Flyt jer lidt; det støver!
Bettina Lervig mener, at den danske frisørbranche skal lære, at rykke lidt hurtigere. ”Vi skal være bedre til at fange tendenserne, og til at bruge dem”, siger hun. Og Bettina elsker når der er bevægelse i tingene. Når hun den ene dag gør det umulige til en filmoptagelse, den næste har ondt i maven forud for et stort fashionshow, og dagen efter står med Ruth og Ulla i salonen.

„Jeg elsker, når der er bevægelse i tingene, og jeg kan godt lide at provokere. I virkeligheden er det ikke så vigtigt for mig, at være frisør. Dét, der er vigtigt er, at være en del tiden, en del af fashionverdenen, en del af filmverdenen, simpelthen at være med dér, hvor der sker noget”. Sådan lyder det fra Bettina Lervig, der senest stod bag det ene af L’Oréal Professionnels shows i forbindelse med Intercoiffures Nordic Congress. Showet tog udgangspunkt i Chanels fascinerende modeverden.
”Coco Chanel var en rebel, da hun startede. Hun gik imod strømmen, men med tiden”, lød det fra Bettina Lervig, der kaldte showet for ”A tribute to rebellious hair”.
Og sådan er Bettina lige præcis. Hun er ikke den, der ynder at stille sig i forreste række, og hun er bestemt ikke den, der fører sig frem med et glas champagne i den ene hånd og en masse meninger i den anden, når der er Copenhagen Fashion Week. Men til gengæld er hun den, der skaber udtrykkene bag scenen, og hun elsker det.
Samtidig med den glamourøse fashionverden og den ekstravagante filmverden, hvor hun i øvrigt netop nu arbejder på ”Den som dræber”, har Bettina også Lervig Coiffure i Ballerup, hvor hun har en række piger ansat, der har været i salonen i 18-20 år, hendes mor er ”bossen”, og hendes moster tager sig af regnskaberne.
”Det er en herlig kontrast til livet med shows”, siger hun med et smil. Og når folk siger til hende, at hun da skulle tage og flytte sin salon ind i en trendy sidegade i København, siger hun klart nej.
”Jeg holder meget af at komme i salonen, holder af at snakke med Ruth, der er kommet for at få en vandondulering, og endnu mere herligt er det, når Mille Dinesen er i stolen hos mig, og hun får sig en god snak med Ruth i stolen ved siden af. Det skaber netop den bevægelse i tingene, jeg ønsker mig i mit liv”.
Bettina er gift med Henrik Haue, der er kendt af de fleste frisører, og hun lægger ikke skjul på, at der bliver talt rigtig meget trend og rigtig meget hår over middagsbordet.
”Men jeg lærer helt vildt af det, og det er skønt”, lyder det fra Bettina.
Hun mener i øvrigt, at problemet ofte er, at de frisører, der laver shows og dermed også dem, der laver kurser, ofte klipper for hinanden.
”Og det ligner hinanden!”, mener hun, og derfor synes hun faktisk, det er vanskeligt at finde kurser, der for alvor giver noget i Danmark.
Hun mener, danskerne mangler at være åbne overfor ting, der er anderledes.
”Selv i en revolutionerende branche som vores”, siger hun, og hun mener, at de danske frisører skal være mere oppe på beatet.
”Tidligere var det OK, at en frisure blev vist på et show i Paris eller Milano, hvorefter den blev vist i Vouge et halv år senere. Her så de danske frisører frisuren, og tog den til sig. I dag ser især de unge showet på nettet en halv time efter modellerne er trådt ned af catwalken. Derfor skal vi være meget hurtigere til at fange tendenserne”.

Jeg skubber til folk
Bettina kalder sig selv for modig, og hun er ikke bare for at skubbe til folk.
”Det er også bare fordi, du aldrig er nervøs”, får hun ofte at vide.
”Men det passer ikke. Jeg kan være hundenervøs. Indimellem sover jeg ikke tre nætter op til et stort show. Men jeg viser det ikke. Jeg klør bare på”, fortæller hun, mens vi sidder omkring køkkenbordet hjemme i privaten, hvor hun og Henrik også arbejder fra, når Bettina ikke er i salonen i Ballerup.
Og når vi taler om den danske frisørbranche, er Bettinas klare budskab ”Flyt jer lidt, bevæg jer - for det støver!”.
Selv ser hun det som et af sine største problemer, at det ikke er vigtigt for hende at være ”noget”. For branchen kræver indimellem, at man er noget.
”Men jeg vil langt hellere vise, hvad jeg kan. Det kræver talent”.
Hun er ganske vidst klar over, at det kunne betyde noget for hendes forretning, hvis hun viste sig lidt mere på den røde løber.
”Men jeg er nu engang den, jeg er, og jeg kan bedst lide at være naturlig”

Mit team hjælper mig
Bettina laver mange store opgaver, og hun har pigerne fra salonen i Ballerup til at hjælpe backstage.
”Det er det bedste kursus, de kan få”, mener hun.
Når man spørger om hun ikke også er med til at skabe tendenser, svarer hun med et stort smil: ”Jeg skaber ikke tendenser, jeg ”stjæler” dem fra min mand, det er ham, der er kunstneren”.
Men hun mener også, at det man skaber, har meget med smag at gøre, og smag kan man ikke købe for penge eller hente hos andre.
”Det handler om at kunne se tendenserne i tingene, og få noget ud af det, man ser. Men at få den viden kræver, at man følger med over en tid. Man kan ikke tro, man kan kigge i et blad og så skabe trends. Det kræver, man kender fashion-historien og er i stand til at analysere tendenserne. Og man er ikke fashion-frisør, fordi man er en god teknisk frisør”, mener hun.
Så når Bettina skal lave et show som f.eks. L’Oréals’ i forbindelse med Intercoiffures arrangement, så bliver der talt rigtig meget over middagsbordet, der bliver kigget på billeder, og set på muligheder før Bettina bestemmer sig for, hvilken linje showet skal have.

Jeg ville spille teater
Bettina Lervig ville egentlig slet ikke være frisør ligesom sin mor. Hun ville spille teater.
Men til en af optagelsesprøverne var beskeden: ”Du skal have mere med mennesker at gøre!”.
”Og hvad gør man så? Min mor og min kæreste, Henrik, var frisører, så det blev jeg også”.
Bettina søgte elevplads hos både Stuhr og Gun-Britt, og fik dem begge. Hun valgte Gun-Britt, fordi hun var en kvinde, og dem er der ikke så mange af i faget på det høje niveau, Bettina allerede dengang havde ambitioner om at nå.
”Det var et hårdt sted at være, men fantastisk sjovt”, lyder det fra Bettina.
Samtidig spillede - og ikke mindst spiller – hun musik.
”Det er en rigtig stor del af mit liv, og jeg vil ganske enkelt ikke leve foruden”, siger hun.
Den sidste del af sin frisøruddannelse tog hun hos sin mor, og så var planen egentlig at rejse jorden rundt.
Men Bettinas mor ville sælge sine tre saloner, og i stedet for verden valgte hun Roskilde.
Og hun drev salonen, faktisk selv om hun ikke have lyst, og hun havde svært ved at få det til at løbe rundt.
”Men jeg blev utroligt klog i den periode. Det allersværeste er nemlig at blive hængende, når alt stritter, og man gerne vil videre og lave noget andet sjovere og mere kreativt”.
En af de ting, Bettina lærte var, at når tingene ikke sker, så må man udvikle dem og få dem til at ske!
Og faktisk fik Bettina sit gennembrud i Roskilde, hvor Tina Kjær, der dengang var Danmarks supermodel nr. 1, begyndte at komme i salonen.
”Jeg udviklede mig så at sige med hende, og pludselig tog mange af topmodellerne fra Unique Models turen fra København til Roskilde for at blive klippet”.
Ydermere lancerede Bettina studierabatter på plakater, hun satte op på studiestederne med et billede af en lækker fyr. Og pludselig kom de unge piger til salonen”.
En dag ringede Alt for Damerne og ville lave et interview med Bettina, der klippede alle de store modeller. Det blev til seks sider i bladet, og fra den ene dag til den anden steg omsætningen med 50 pct.
”Jeg blev verdensberømt i Danmark, og jeg fik rigtig travlt. Samtidig fik jeg et barn, og det var en såvel fantastisk som chokerende oplevelse, for pludselig kunne jeg jo ikke magte alt det, jeg tidligere kunne”.


Jeg vil ikke tæmmes
I dag driver Bettina som nævnt salonen i Ballerup, hvor hun selv er nogle dage om ugen, og en af de ting, hun har lært igennem årene er, at man ikke skal forsøge at få pigerne i salonen til at ligne en selv.
”Når man underviser, som jeg gør det, har man en tendens til, at dem, man underviser, helst skal ende med at ligne en selv. Men jeg har lært, at det i stedet handler om at skabe et sted, hvor folk er forskellige. Jeg vil ikke selv sætte i nogen boks. Jeg er kunstner, og jeg vil ikke tæmmes”.
Hun mener, det er netop dét, der skaber drivkraften.
I salonen i Ballerup kommer alt fra små børn til en kvinde på 102 år. Indretningen er hyggelig og alle er velkomne.
”Vi har fået skabt et univers, som både ansatte og kunder er en del af, og alt andet lige, er det svært at forlade et univers. Det kan være, at medarbejderne kan få mere i løn eller bedre arbejdstider, men de har ikke universet, og det betyder noget”.
De fleste frisører i salonen har således været der i rigtig mange år, men modsat er Bettina også af den opfattelse, at man skal lære at acceptere tingene.
”Og vil en af mine ansatte noget andet, kan jeg kun sige tillykke og komme med gode råd”, siger hun med et smil.
Men Bettina er klar over, at skal hun drive salonen samtidig med at udleve drømmen som fashionfrisør ved siden af, kræver det, at hun uddelegerer.
”Jeg har været nødt til at lære mig selv, at 80 pct. er godt nok. Jeg når ikke de 100 pct. Ellers er der ikke tid til at lave noget af alt det sjove”.

Opfør dig ordentligt
For Bettina betyder det rigtig meget, at man opfører sig ordentligt i alt, man gør.
”Og man skal være ærligt overfor sig selv og sine omgivelser”, mener hun.
Hvad hun for alvor har lært igennem sine år som frisør er, at omgås mennesker.
”Og faktisk er det vigtigere for mig personligt at være sammen med menneskerne i butikken, end det er, at være berømt. For når jeg er der, og ser, hvor glade kunderne er for det, jeg laver, så føler jeg, at jeg er lykkedes 3000 pct.”.

Kombinationen af tingene
Netop kombinationen af salonen, showene og det at lave film, er vigtigt for Bettina Lervig.
”Jeg synes, det er super spændende, når vi får besked på at gøre noget i forbindelse med en filmoptagelse, som vi i princippet siger; det kan ikke lade sig gøre, og så får vi det alligevel til at ske. Når jeg har ondt i maven forud for et stort fashionshow, og dagen efter står jeg med Ruth og Ulla i butikken”.
For uanset hvor og i hvilken sammenhæng er det fedt at gøre folk smukke og glade, er Bettinas holdning.
Det betyder også rigtig meget for hende, at der er balance imellem privatlivet og arbejdslivet.
”Jeg vil have tid til at være sammen med familien og tid til at spille guitar og nyde det lidt. Men det er også vigtigt for mig hele tiden at udvikle mig”.
Og så synes hun, at tingene, siden hun fyldte 40, er kulmineret.
”De udvikler sig simpelthen af sig selv, og jeg er ikke bange for at bryde grænser, så det er herligt”, siger hun.
Når det gælder fremtiden, kunne Bettina Lervig godt tænke sig at supplere karriere med også at skrive evt. skønhedssider til et magasin, og helt uden for frisørfaget, kunne hun godt tænke sig mere tid til at skrive musik.
”Og her kan jeg ikke være fashion. Her handler det om det, der kommer fra hjertet, og det handler om at være nærværende, og det er måske det, der gør, at tingene kommer ned på jorden”.

Læs mere om frisørartikler, frisørshows eller se frisurekollektioner her

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Moroccanoil nyheder

Moroccanoil nyheder

Moroccanoil byder både på dette års gaveæske, ideel til jul, og på enkeltstående stylingsprodukter til krøllet hår. Som altid er deres produkter plejende.
Rosaguld glattejern fra Moser

Rosaguld glattejern fra Moser

Det nye glattejern fra Moser er super flot og lækkert at holde på, og så varmer det også op på kun 25 sekunder. Salonsupport.dk er forhandler af produktet.
New Violet Silver Conditioner

New Violet Silver Conditioner

En fantastisk blødgørende pigmentbalsam for behandling af blondt og gråt hår. Silver pigmentet reducerer gul pigment og giver håret en flot klar glans.
Divine produkter fra Waterclouds

Divine produkter fra Waterclouds

Divine shower cream og Divine body lotion fra Waterclouds. Begge produkter og forkæler dig og din hud med fugt og nærende olier i den kolde vintertid.
Nyheder fra American Crew Techseries

Nyheder fra American Crew Techseries

Nu lancerer American Crew fire nye produkter til mænds grooming rutine: Control Foam, Texture Foam, Boost Spray og Firm Hold Styling Cream.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Inspirationsaften med Revlon Professional

Inspirationsaften med Revlon Professional

Der var massere af inspiration at hente, da Revlon Professional inviterede til inspirationsaften med Martine Martinsen og Kevin Schou Birk fra American Crews all-star team.
Marcelklubbens London aften i Tivoli

Marcelklubbens London aften i Tivoli

Med dykkerudstyr, aquarium, hajer, flotte fisk, parpelotter, nøgne glimmermodeller og rullestol havde Marcelklubben gjort alt, hvad de kunne for at imponere.
Fokus på skæg i HeadBrands Creative Studio

Fokus på skæg i HeadBrands Creative Studio

HeadBrands åbnede sit Creative Studio op for nysgerrige frisører, der ville lære mere om skægtrimning, barbering og klassiske herrefrisurer.
Davines show: Hair On Stage 2017

Davines show: Hair On Stage 2017

Det spektakulære Theater Amsterdam husede Davines show Hair On Stage, der bød på den nyeste hårmode og kreativitet samt flere prisvindende frisører.
Davines show: Hair On Stage 2017

Davines show: Hair On Stage 2017

Det spektakulære Theater Amsterdam husede Davines show Hair On Stage, der bød på den nyeste hårmode og kreativitet samt flere prisvindende frisører.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Per Knudsen (2015)

Per Knudsen (2015)

Kunne du tænke dig at vide mere om Per Knudsen? Læs artiklen og få svar på eksempelvis hvor han arbejder og har været i lære, hvor han henter inspiration, hvad hans bedste oplevelse er som frisør og meget mere.
Abdel Ghazouani - Klippestuen Z (2009)

Abdel Ghazouani - Klippestuen Z (2009)

30-35 pct. af omsætningen i Klippestuerne Z på Frederiksberg stammer fra salg af produkter! Det er noget nær Danmarksrekord. Samtidig er finanskrisen ikke noget, Abdel Ghazouani beskæftiger sig med, for han kan melde om fremgang i alle sine butikker. ”Det handler om at udvikle og tænke nyt”..

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

Hair Magazine deltog ved Salon International 2017

Hair Magazine deltog ved Salon International 2017

Hair Magazine var på plads ved dette års Salon International. Se denne lille video fra messen.
KMS Genderless Grooming Teaser

KMS Genderless Grooming Teaser

KMS Nordisk inspireret af Unisex trenden! KMS Nordisk lancerer produktkampagnen 'Genderless Grooming' i september, der fokuserer på kønsneutral hårstyling.
Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Fantastiske Trevor Sorbie, der har vundet flere priser en nogen anden, kommer til årets Salon International. Her er en teaser på, hvad der venter til messen.
Tondeo præsenterer BLAZOR

Tondeo præsenterer BLAZOR

I den her video præsenteres the BLAZOR, og hvordan den kan anvendes enkelt og sikkert uden det krævet en speciel teknik.
Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Inspireret af SS17 catwalks, har Schwarzkopf Professional lavet Essential Looks Modern Ikon kollektionen.