LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Danni Sigen: Alting er sort eller hvidt – gråt er ude!

Danni Sigen udlever sin drøm og sin passion. Og har på kun tre år skabt et navn for sig selv. En stor del af æren giver han de sociale medier. Men han er også en person, der går efter det, han vil, og ikke lader sig slå ud af mindre ”set backs”.

Danni Sigen Hair Magazine

Danni Sigen udlever sine drømme og sin passion for frisørfaget. Målet lige nu er ikke at tjene en masse penge, men at prøve alt det, han gerne vil i branchen. Og for Danni er tingene enten sorte eller hvide. Gråt er ude!

”For to år siden, var jeg super stresset over tingene. Jeg følte, jeg skulle have styr på det hele, og at alt skulle være perfekt, at jeg fik en salon op at køre, at jeg skulle lave shows o.s.v.. Men så blev jeg voksen”, siger Danni med et smil.

I dag har han en lille salon på 1. salen i en charmerende ejendom på Gl. Mønt i København, hvor han kun er sig selv. Her har han kunder et par dage om ugen, og resten af tiden helliger han sig alle mulige sjove, spændende og anderledes projekter. Senest har han både været med i og stylet andre reality-stjerner til en reklamefilm for Dansk Flygtningehjælp, han har stylet Linse Kessler og andre kendisser og stået for stylingen til  modeshows og photoshoots. Alt det, han synes, er sjovt!Og så er han super aktiv på de sociale medier; Facebook, YouTube, Twitter og Instagram, hvor han har en meget stor fanskare, der følger ham, får gode råd og tips med meget mere.

Læs også: Danni Sigen Salon afholdte reception på Amager

”Jeg synes, det er super synd, at rigtig mange mennesker, bruger rigtig mange penge på at blive klippet, og så kan de ikke finde ud af at sætte håret efterfølgende. Det er som at købe en håndsyet silkebluse og vaske den ved 40 grader. Derfor giver jeg netop masser af tips til almindelige mennesker på YouTube, hvor jeg kalder mine små film for HairDazzle, og hvor jeg viser, hvordan man laver en flot fletning, sætter håret op med videre”.

Danni Sigen er uddannet i 2009, og da den salon, han var ansat i, lukkede i januar 2010, valgte han at starte for sig selv. Han blev hurtigt stylist på Christinas Talkshow på DK4, og han stylede modeshows for Ivan Grundahl. I dag er hans salon grundpælen, den han arbejder ud fra, og han kunne ikke drømme om, ikke at have salonen.

”Jeg kan rigtig godt lide at have kunder i salonen, men skulle jeg stå der hver dag fra 9-17, så er jeg sikker på, jeg ville komme til at kede mig ihjel”, siger han, og kalder med et smil sig selv for en smule DAMP.

”Jeg skal hele tiden have udfordringer. Derfor valgte jeg faktisk også extensions fra. Det tager simpelthen for lang tid at lave dem”.

Lige nu er målet at blive skønhedsredaktør på et magasin. ”Det kunne være fedt, at gøre det sideløbende med alt det, jeg ellers foretager mig”, lyder det fra Danni, der elsker at arbejde, så længe det er med noget, han holder af.

”Jeg arbejder gerne både aftener, nætter og weekender, men det skal være sjovt og udfordrende”, siger han, og selv om han ikke tjener de store penge, betyder det ikke noget for ham så længe, det er passionen, der driver værket.

”Om nogle år kan det være, jeg skal have en stor salon med mange ansatte. Men ikke lige nu”, siger han.

Meget velgørenhed
I det hele taget laver Danni en del velgørenhedsarrangementer som bl.a. det, han netop har lavet for Dansk Flygtningehjælp.
”Kan jeg gøre det, jeg brænder for, og samtidig hjælpe andre mennesker til at få det bedre, så er det jo en super konstellation. Jeg hjælper andre, jeg får omtale, og jeg får lov til at arbejde med min hobby”.

Shows laver Danni ikke længere så mange af, i stedet vil han hellere lave fotoreportager, hvor man arbejder med modeller, og hvor man har lidt mere tid til at skabe det look, man gerne vil. Han har lavet lookbooks for tøjmærket Birna, musikvideoer og han har stylet Anna David, Lisa Lents og Nukaka Coster-Waldau.
Og han mener ikke, det er så svært at komme ind i den del af branchen.
”Det kan være svært at få det første job, men når man først er i gang, så åbner der sig et netværk for én”.

Dog er han ikke i tvivl om, hvor meget et netværk betyder i dag. Derfor er han også med i flere netværksgrupper, hvor han kan komme til at lære folk i branchen at kende.

”Det er vigtigt at være udadvendt og åben, og at deltage i de ting, der er at deltage i, hvis man vil arbejde inden for mode- og stylistverdenen”, mener han.
Faktisk har Danni Sigen også allerede skabt sine egne produkter, men det er svært at komme igennem med, fortæller han.

”Danske frisører spørger; hvad kan dine produkter, som de andre ikke kan? De har en negativ tilgang til det nye, hvorimod f.eks. amerikanske frisører straks siger; fedt, fortæl mig hvad det kan”, forklarer Danni.

Men han er bestemt ikke typen, der lader sig gå på at et enkelt nederlag. ”Jeg har en familie og en vennekreds, der bakker mig 100 pct. op, og får jeg et slag oven i hovedet, så rejser jeg mig bare igen. Man kan højst miste nogle penge…., og jeg tror på, at det er vigtigt, at man bliver ved med at få nye passioner og nye drømme. Så kan det godt være, at kun halvdelen bliver til noget, men fred være med det”.

Jeg er lidt narcissistisk
Danni Sigen er ikke bange for at indrømme, at han har et narcissistisk gen, der skal tilfredsstilles, og at det er en del af grunden til, at han elsker at lave ting, der bliver vist i den brede offentlighed; i blade med videre.
”Jeg kan også godt lide ting, der er anderledes, og jeg kan lide at være prangende. Både når jeg går på gaden, og når jeg går rundt alene i min lejlighed med butterfly af Lego og et væld af armbånd. Jeg tænker ikke så meget over, hvad andre siger. Jeg har et image og et særpræget udseende med masser af tatoveringer, og jeg får både positive og negative ytringer, men det betyder faktisk ikke så meget”.

Danni fortæller, at han lige siden 8. klasse gerne villet arbejde med skønhed. ”Da jeg på et tidspunkt så Nicci Welch, blev jeg inspireret til at blive frisør.”

Men Danni er også typen, der hele tiden vil noget mere, prøve nye ting af…og derfor er det, han nu arbejder på at blive skønhedsredaktør. ”Om det sker i morgen eller om tre år, det ved jeg ikke, men på et eller andet tidspunkt, skal jeg nok nå mit mål”, siger han.

Han vil også gerne rejse ud og opleve verden. ”Jeg har hverken lejlighed eller bil, og jeg er ikke bundet af noget, så opstår muligheden for det, så tager jeg gerne af sted”.

Folk skal ud af deres comfort zone
Danni Sigen arbejder med en del kendisser, men han sætter en ære i at opføre sig ens overfor såvel den enlige mor som en kendis.

Og når han arbejder med de kendte personer, ser han det som en del af sit job at få dem lidt ud af deres comfort zone. ”De skal klart føle sig trygge, og de skal have det rart med deres hår, men jeg synes, det er vigtigt, at de kommer lidt ud af osteklokken og prøver noget nyt – ellers sker der heller ikke noget nyt”, er hans holdning. Men uanset om han arbejder med en kendt person eller en almindelig kunde, er det vigtigt for ham, at se folk i et forløb.

”Man kan ikke lave en perfekt klipning første gang, man møder et menneske. Man skal arbejde sig ind på dem, lære dem at kende, og så bliver anden klipning bedre og tredje klipning måske perfekt. Men hvad den perfekte frisure er, er jo subjektivt. Det er ikke som hos mekanikeren, hvor der kun er én rigtig måde at reparere bilen på”.

Danni Siger holder selv mest af det naturlige look og streetlooket. ”Konkurrencefrisering og Vild med dans-hår synes jeg ærligt talt ikke er pænt”.

Når Danni skal hente inspiration sker det ofte i gadebilledet og i internationale magasiner. ”Og så samler jeg alle de indtryk, jeg får, og skaber mit eget udtryk.”

De sociale medier betyder alt
De sociale medier betyder alt for Danni Sigen, og han er ikke i tvivl om, at det er på grund af dem, at han har kunnet bygget en hel karriere op på tre år.

Men han sørger også hele tiden for at opdatere.
”Jeg kan tydeligt se, at er der perioder, hvor jeg ikke er så aktiv på min profil, så får jeg heller ingen followers. Men lige så snart jeg begynder at skrive; nu har jeg lavet en ny musikvideo, se dette tilbud eller andet, så får jeg flere followers”.

Danni har sin egen profilside og en forretningsprofilside, og at man ikke mikser de to, mener han, er vigtigt. Men frem for alt, så bugner Dannis hjerne konstant af nye ideer. ”Jeg når ikke at komme i gang med den ene, før den næste idé trænger sig på”, fortæller han, og derfor har han anskaffet sig et whiteboard. ”Så kan jeg skrive alle mine ideer ned og arbejde med dem én ad gangen, frem for at tage fat på alle 40”, siger han smilende.

”Min mormor ville gerne have haft jeg blev maler, og at jeg brugte min kreativitet på den måde, men frem for alt sagde hun til mig”: ”Danni gør det; lev din drøm” – og det gør jeg.

Tekst: Pia Finne
Foto: Claus Peuckert

Denne artikel blev lagt op i forbindelse med 5. udgave af Hair Magazine 2012

Læs også: Danni Sigen Salon afholdte reception på Amager

Læs mere om frisørartikler, frisørshows eller se frisurekollektioner her!

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

KC Professional Four Reasons Root Cover

KC Professional Four Reasons Root Cover

Hos HeadBrands findes nu KC Professional Root Cover - en farvespray, der dækker udvækst og gråt hår mellem salonbesøgene og samtidig giver volume.
HH Simonsen - Limited Edition White True Divinity Styler

HH Simonsen - Limited Edition White True Divinity Styler

Den super populære True Divinity fra HH Simonsen styler fås i en sprød, hvid udgave med kontrastfulde, sorte detaljer.
HH Simonsen Wet Brush Ombre Summer

HH Simonsen Wet Brush Ombre Summer

Den populære Wet Brush har for en stund skiftet look og fås nu i farverige nuancer, der matcher enhver sommergarderobe.
Hårdelen ”Donna” fra SHE hairextensions

Hårdelen ”Donna” fra SHE hairextensions

Med "Donna" fra SHE hairextensions kan du skabe langt og fyldigt hår på få minutter.
L’Oréal Professionnel præstenterer #COLORFULHAIR

L’Oréal Professionnel præstenterer #COLORFULHAIR

L’Oréal Professionnel præsenterer #colorfulhair, en ny hårfarveserie designet og skabt til at opfylde kvinders forskellige farvebehov og for at imødekomme frisørernes kreativitet!

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Hair Fashion Night med L'Oréal Professionnel

Hair Fashion Night med L'Oréal Professionnel

L’Oréal Professionnel åbnede dørene op for sine kunder, da de skød det internationale event, Hair Fashion Night i gang.
Trendy fletninger med Amika i HeadBrands nye studie

Trendy fletninger med Amika i HeadBrands nye studie

Der var lagt op til en lærerig dag i HeadBrands' nye studie i København, da frisører var dukket op for at lære mere om trendy og moderne fletninger.
Årets nationale vindere af Wella Professionals Trend Vision Awards kåret!

Årets nationale vindere af Wella Professionals Trend Vision Awards kåret!

De nationale vindere i de to kategorier Creative Vision og Color Vision er fundet til Wella Professionals Trend Vision Awards.
Mario Krankl: Elsk det du gør og gør det med hjertet

Mario Krankl: Elsk det du gør og gør det med hjertet

Kongen af avantgarde, Mario Krankl, tog en pause fra forberedelserne inden aftenens store show ved TOP HAIR i Düsseldorf for at tale om trends, rejser og hvad, der skal til for at blive en succes.
La Biosthétique International Beauty Stylist 16-17

La Biosthétique International Beauty Stylist 16-17

Til dette års La Biosthétique Awards ”International Beauty Stylist 16-17” i Paris kunne gæsterne opleve et imponerende festfyrværkeri af glamour, mode og kreative total beauty looks.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Uffe Buchardt

Uffe Buchardt

Uffe Buchardt er mange ting: Frisør, makeup artist, art director, modeskribent, TV-star, foredragsholder og senest bladudgiver af det internationalt anerkendte magasin Dansk, som sælger bedst i London, New York og Shanghai.
Vidal Sassoon

Vidal Sassoon

Læs Hair Magazines frisørportræt om Vidal Sassoon - manden, myten, guden.

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

Tondeo præsenterer BLAZOR

Tondeo præsenterer BLAZOR

I den her video præsenteres the BLAZOR, og hvordan den kan anvendes enkelt og sikkert uden det krævet en speciel teknik.
Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Inspireret af SS17 catwalks, har Schwarzkopf Professional lavet Essential Looks Modern Ikon kollektionen.
KMS lancerer ny Moistrepair cleansing conditioner

KMS lancerer ny Moistrepair cleansing conditioner

Med Moistrepair cleansing conditioner fra KMS er det ikke nødvendigt at bruge almindelig shampoo. Moistrepair rengør håret for sæbe- og produktrester.
Goldwell Elumen Collection 2017

Goldwell Elumen Collection 2017

Elumen er den ultimative kreative "farvelegeplads" for stylister. Elumen strækker grænserne og overgår alle forventninger for, hvad farver kan gøre.