LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Zimmer:Sonne - De gode vibrationer

Zimmer:Sonne er et ungt frisørteam i København. For dem er trivsel på arbejdspladsen betydningsfuld, og den gode stemning i salonen væsentlig. Mette Zimmer og Mogens Sonne har fulgtes ad lige siden elevtiden.


For Mette Zimmer og Mogens Sonne betyder den gode stemning i salonen næsten alt. Det gælder både for frisørerne indbyrdes og overfor deres kunder. Det var et af de væsentlige punkter for tre år siden, da Mette og Mogens sammen lavede en forretningsplan for deres kommende frisørsalon. For Mette Zimmer og Mogens Sonne betød det også meget, at hun i 2006 blev kåret til Årets Frisør i Danish Hair Awards arrangeret af Hair Magazine. Hæderen og omtale i pressen har givet flere jobs.

”Diplomet står dér,” siger Mette Zimmer, og peger på diplomet i glas og ramme. Da vi fik prisen i 2006, begyndte folk at lægge mærke til os, fortæller hun, mens vi sidder sammen med hendes kompagnon Mogens Sonne i forretningen, som ligger midt inde i København tæt ved Søerne. Indtil for nylig havde makkeparret en mindre salon tæt ved. Den nye salon på 200 kvadratmeter gav over dobbelt så meget plads med vindue lige ud til et befærdet strøg, hvor man kan se det pulserende liv med biler, cyklister og fodgængere haste forbi. Hvis man stopper op midt på Frederiksborggade og drejer ind til Zimmer:Sonne, møder man to veloplagte indehavere, der stolt viser deres nye salon frem. Det aflange lokale ender bagtil med et par trappetrin op til rummet bagved med vaskepladser, hvorfra der er fin udsigt over hele lokalet. Der er flotte stole, spejle og små borde, som Mogens Sonne har en væsentlig del af æren for, i design og udførelse.

Feriestemning og grønne planter
Det hvidmalede lokale har inventar i sort, og meget af arbejdet er udført af Mette og Mogens selv. Rummet er lyst og venligt, og gennem det store vindue ud til gården er der grønt i vinduerne. Det grønne er malede potteplanter på vinduesruden, som lyser op og virker fint til baggårdens grå mure bagved. Vindueskarmen er fyldt med ”anderledes” bøger og blade end dem, man normalt finder i en frisørsalon. Her ligger kunstbøger og lignende, som er lige til at fortabe sig i. Helt fremme i salonen ved indgangen, hvor der er ventepladser, kommer man næsten i feriestemning. Et kæmpe fotografi fra år tilbage viser en feriebus fra Rhodos med glade gæster. Foran på gulvet står tre behagelig lænestole til de ventende kunder.

London-punk
Mette Zimmer og Mogens Sonne mødte hinanden i 1994, da de delte bord på Frisørskolen på Glentevej i København. ”Bogstaverne i vore efternavne ligger sent i alfabetet, så vi stod altid sidst på listerne,” fortæller Mette Zimmer, som er udlært i 1997 i en salon ved  Hedehusene. Mogens Sonne er udlært i Virum og blev færdig samme år. Begge er i dag 31 år.

”Jeg har altid gerne villet prøve at bo i London, så jeg flyttede derover umiddelbart efter svendeprøven, hvor jeg mødte min engelske kæreste. Jeg arbejdede forskellige steder, og det ene af stederne var i en ret fin salon. Bagefter kom jeg til den mest ’sindssyge’ salon, jeg nogensinde har oplevet,” fortsætter Mette Zimmer. ”Det var hos en gammel punkfrisør på Kensington Market. Salonen er nedlagt nu, men dengang var det helt vildt. Musikken var enormt høj. Den franske modeskaber Jean Paul Gaultier kom der også og fik ordnet sit hår. Desværre var det ikke mig, som skulle tage mig af ham. Men sjovt var det alligevel.”

Mette Zimmer arbejdede fire år i London og vendte derefter tilbage til København, hvor hun fik deltidsjob i salonen No. ”På det tidspunkt arbejdede jeg meget med teater og med forskellige fotoshoots gennem bureauet Portfolio. Blandt andet skulle vi lave en Addidas reklame, hvor håndboldspilleren Anja Andersen skulle medvirke og have lavet makeup og hår. Det var ret interessant. Jeg arbejdede dog mest med teater på Østre Gasværk. Det varede i et helt år, mens de spillede Jesus Christ Supestar. I dag kan jeg alle sangene udenad.”


Godt samarbejde
Mogens Sonne blev i Danmark efter sin læretid. ”Jeg fik et job ved Vesterport Station, indtil jeg begyndte hos No, hvor jeg var i lidt over seks år. Så Mette og jeg mødtes igen, da hun kom tilbage fra London. Men vi havde nu hele tiden haft kontakt med hinanden. Hos No var det første gang, vi kom til at arbejde sammen. Vi blev begge hos No, indtil vi åbnede vores egen salon. Dengang var vi var slet ikke klar over, hvor godt vi arbejder sammen,” fortæller Mogens Sonne. ”Mette kan noget, som jeg ikke er så god til, og jeg er bedre til noget, som Mette helst vil slippe for. Således opvejer vi hinanden fint og forstår at udnytte hinandens styrker. Man kan vel næppe være god til alt.”

Trivsel

Èn ting er Mette og Mogens meget enige om. Betydningen af trivsel på arbejdspladsen. I forretningen har de tre assistenter og en elev, der lige har bestået sin teoriprøve med flot resultat.

”Vi går meget op i, at vi har det godt med hinanden. Den gode stemning har altid været i højsædet, og alle skal føle sig hjemme her. Mogens og jeg holder møde hver 14. dag for at holde hinanden orienteret. Hvis der er travlt, sørger vi for at informere hinanden om alt. Personalemødet finder sted en gang om måneden, hvor der kommer en massør og giver massage. Det er godt for ryggen i vores fag, hvor vi står meget op.

Massagen startede tilbage, da vi kun var Mogens og jeg og Kristina Rask, som derudover arbejder som tekniker hos Davines. Dengang fik vi massage om fredagen efter arbejdstid. Tidligere holdt vi  hyggepersonalemøde først og fik massage bagefter,” siger Mette Zimmer.

”Jeg synes, at  medarbejderne er gode til at komme med konstruktive forslag eller sige til, når noget ikke fungerer. I vores strategi er det meget vigtigt, at alle ved, at de kan sige præcis alt, det de har lyst til, hvis de har noget på hjerte. Et godt arbejdsklima er utrolig vigtigt på en arbejdsplads. Vi gør også meget ud af at fortælle om vore planer, ligesom vi tager medarbejderne med på studieture til udlandet. I sidste måned var vi alle på kursus i Barcelona med Davines.”

Mogens Sonne supplerer: ” Vores mål er, at folk kommer ind og føler sig godt tilpas. Vi er gode til at hilse på alle, der kommer ind i salonen, og kunderne snakker også indbyrdes sammen og får sjove kontakter ind imellem. Under det hele ligger dog det faglige arbejde. Kvaliteten skal være god. Man er jo aldrig bedre end sin sidste klipning.”

God hjælp
”Vi har allieret os med gode mennesker, fordi vi lige fra starten har erkendt, at vi er frisører og ikke administratorer. Vi prøver at være ledere, og vi får hjælp af mange mennesker. En god revisor hjælper os med regnskab og styrer lønningerne. Vi har en sparringspartner, som coacher os, og som var med da vi skrev forretningsplanen. Hele tiden sætter vi os nye mål, og vores coach stiller gode spørgsmål,” fortæller Mette Zimmer og tilføjer: ”Hvis man har styr på det daglige, giver det overskud til at vende blikket mod fremtidige mål. Vi vil gerne være med til nytænkning og innovation, ellers dør vi af kedsomhed. Vi ofrer mange penge på efteruddannelse, men vi skulle også helst kunne arbejde i mange år endnu

Hertil supplerer Mogens: ”Efteruddannelse koster mange penge, men det er en investering i fremtiden. Inspiration udefra er et vigtigt break i hverdagen, og jeg håber, at vore ansatte også synes det er fedt. Jeg er sikker på, at alle glædede sig til den netop overståede tur til Barcelona, hvor vi blev fyldt med nye indtryk og mødte en masse kolleger fra hele verden.”

 

Tekst: Karen Fredslund Ellegaard
Foto: Claus Peuckert
Artiklen blev bragt i hair magazine, 5. udgave 2007

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Børster fra Hercules Sägemann

Børster fra Hercules Sägemann

En serie med omsorgsfulde og skånsomme børster fra Hercules Sägemann lavet af materialer i høj kvalitet.
Philip B Luxe Wax hos One Black Car

Philip B Luxe Wax hos One Black Car

Giv din styling hold, glans og form - med Luxe Wax opnår du et ultraholdbart resultat! Produktet er i øvrigt parabenefrit, sulfatfrit og glutenfrit.
TIGI SMOOTH MOVER – nu hos HeadBrands

TIGI SMOOTH MOVER – nu hos HeadBrands

Hos HeadBrands findes nu en ny luksuriøs barberingscreme fra TIGI, der gør barberingen smidigere og efterlader huden irritationsfri.
Revlon Professional præsenterer Color Sublime by Revonissimo

Revlon Professional præsenterer Color Sublime by Revonissimo

Color Sublime er den første ammoniakfri farvebehandling fra Revlon Professional, der gør det muligt for kunden selv at vælge duften for en eksklusiv salonoplevelse.
IdHAIRs salonserie nu lanceret i videresalgsudgave

IdHAIRs salonserie nu lanceret i videresalgsudgave

IdHAIRs salonserie, der laves til frisører i 5000 ml er nu ligeledes kommet i en brugervenlig 500 ml videresalgsudgave, to forskellige shampoo'er og en balsam.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

L'Oréal Professionnel inviterede til Toni & Guy show

L'Oréal Professionnel inviterede til Toni & Guy show

Det var et brag af en aften, der blev afholdt på det famøse Tivoli Hotel, da L'Oréal Professionnel sammen med Toni & Guy inviterede til et farverigt show.
Going out with Contouring med Wella Professional

Going out with Contouring med Wella Professional

Med modeller dansede på scenen og julepynt, der havde sneget sig ind i studiet, inviterede Wella Professional endnu en gang til et fantastisk show med fokus på contouring.
Inspirationsaften med Revlon Professional

Inspirationsaften med Revlon Professional

Der var massere af inspiration at hente, da Revlon Professional inviterede til inspirationsaften med Martine Martinsen og Kevin Schou Birk fra American Crews all-star team.
Marcelklubbens London aften i Tivoli

Marcelklubbens London aften i Tivoli

Med dykkerudstyr, aquarium, hajer, flotte fisk, parpelotter, nøgne glimmermodeller og rullestol havde Marcelklubben gjort alt, hvad de kunne for at imponere.
Fokus på skæg i HeadBrands Creative Studio

Fokus på skæg i HeadBrands Creative Studio

HeadBrands åbnede sit Creative Studio op for nysgerrige frisører, der ville lære mere om skægtrimning, barbering og klassiske herrefrisurer.

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Mario Krankl

Mario Krankl

Kongen af avantgarde, Mario Krankl, tog en pause fra forberedelserne inden aftenens store show ved TOP HAIR i Düsseldorf for at tale om trends, rejser og hvad, der skal til for at blive en succes.
Anthony Mascolo

Anthony Mascolo

Anthony Mascolo var forleden i København for at give sit bud på tidens tendenser. Hair Magazine havde en god snak med den dygtige frisør.

Nyeste videoer se flere videoer

Video: Wella Making Waves uddanner unge i Kambodja indenfor frisørfaget

Video: Wella Making Waves uddanner unge i Kambodja indenfor frisørfaget

Making Waves er til for at hjælpe unge fra de mest fattige og udsatte samfundsgrupper i Kambodja til en lysere fremtid indenfor frisørfaget.
Björn Axén - How to get the look - Ekstrem volume

Björn Axén - How to get the look - Ekstrem volume

Her får du styr på, hvordan du ordner den mere ekstreme volume. Lær hvordan du skaber volume, som holder længe, til dine kunder som vil gøre et stort indtryk.
Björn Axén - How to get the look - Opsætning med smykke

Björn Axén - How to get the look - Opsætning med smykke

Et cool look, som ikke forsvinder i mængden. Lær hvordan du kan lave opsætningen med denne tutorial fra Björn Axén.
Hair Magazine byder Finland velkommen

Hair Magazine byder Finland velkommen

Hair Magazine er stolte af at annoncere, at der bliver udvidet til Finland. Det første magasin er for nyligt blevet sendt afsted til de finske frisører.
Hair Magazine deltog ved Salon International 2017

Hair Magazine deltog ved Salon International 2017

Hair Magazine var på plads ved dette års Salon International. Se denne lille video fra messen.