LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Mr. & Mrs. i Thisted - Vi tænker anderledes

Kristian og Katja Bertelsen fra Mr. & Mrs. i Thisted åbnede salonen for godt fire år siden i 2006. I dag er de otte frisører og har en bookingprocent på 98. Hemmeligheden bag succesen er udvikling, nytænkning, differentiering og ærlighed. ”Og så handler det om at have de bedste frisører – hele tiden”, siger de to.

”Thy er nok landets billigste sted at gå til frisøren. Alene i gågaden i Thisted med 15.000 indbyggere, findes der 13 frisører. Så konkurrencen er hård, og der er mange om buddet. Men billig er ikke vejen frem”, mener Kristian og Katja fra Mr. & Mrs. I Thisted, og selv om de ligger prismæssigt i den høje ende, har de det seneste år haft en belægningsprocent på 98!

”Starter man billigt for at komme ind på markedet, kommer man aldrig op i pris igen. Da vi startede vores salon for fem år siden, havde vi et klart mål om, hvordan den skulle være. Det har vi holdt fast i, og det er gået helt vildt. I dag er vi oppe på otte frisører, og forventer snart at ansætte nr. 9”, fortæller Kristian og Katja. Og i Mr. & Mrs. vil man hellere tage sig godt af halvanden kunde end at presse tre igennem på samme tid. ”Det er sjovere for kunden, når der er mere tid, og det er sjovere for os. Vi kan levere en bedre service”, lyder det.

Samtidig er ægteparret Kristian og Kajta Bertelsen ikke i tvivl om, at man kommer længst med ærlighed, og også det har været en del af deres forretningsfilosofi fra begyndelsen. ”Vi siger gerne nej, hvis det er det, vi mener. For der er ting, vi ikke vil lægge navn til”. Katja kommer fra Thisted. Hun er uddannet i byen og har været selvstændig siden 2006, hvor hun og Kristian købte Mr. & Mrs.

Kristian kommer fra en lille by uden for Thisted. Han blev uddannet i 2003, og har været ude at prøve kræfter andre steder i landet, indtil han mødte Katja, og de besluttede sig for at åbne Mr. & Mrs. ”Vi supplerer hinanden rigtig godt”, lyder det. F.eks. er Katja rigtig god til langthårsopsæt-ninger, mens det ikke er Kristians store styrke. Han finder sine faglige udfordringer i klip og farve. Herudover er Kristian tekniker hos Icon Hair Spa, og han underviser frisører landet over med hjælp fra Katja.

”Jeg vidste, at skulle vi blive i Thisted, skulle der ske mere end blot arbejdet i salonen, så derfor er jeg rigtig glad for at kunne undervise andre frisører i alt fra butiksdrift til trends, tendenser og teknikker”, forklarer Kristian, der holder såvel endagskurser som aftenkurser og weekendkurser.
Kristian er således vokset op med faget, idet både hans morfar og hans onkel var frisører, og at det skulle være som selvstændig har også altid ligget i kortene. ”Så da den daværende Undercut kom til salg, slog vi til. Salonen var noget slidt, men vi renoverede den, og startede op; Kajta og jeg samt en lærling”. Fortæller Kristian. I dag er der som nævnt otte frisører og elever i forretningen. To er mænd resten er kvinder. ”Det er vigtigt, der er et miks af mænd og kvinder. Det skaber en rigtig fin atmosfære og ikke så meget fnidder. Og selv om vi er i undertal, så fylder vi 50 pct.”, siger Kristian med et smil.

Kunderne i fokus
Det, det handler meget om i salonen i Thisted, er at have kunderne i fokus. ”Vi snakker meget om tingene, hvad de skal have lavet, hvordan vi gør det, og vi fortæller, hvad vi synes, for det er vigtigt at have en klar mening om tingene. For mange frisører siger ja til at lave ting, de ved med sig selv, ikke bliver en succes, fordi det er penge i kassen. Men vi er rigtig glade for, at vores salon kører så godt, at vi har friheden til at vælge, for på længere sigt, kommer det positivt tilbage”.

I salonen har Katja og Kristian lavet et rundspørge, og det viser klart, at kunderne er glade for snakken med frisørerne, de er glade for, at frisørerne er ærlige, og at de fortæller om, hvordan de enkelte produkter bruges, om hvordan man føntørrer en frisure bedst o.s.v.
”Ad den vej skaber vi gode kunder, der kommer igen”.

En af filosofierne i Mr. & Mrs. er, at det koster penge at tjene penge. ”Investerer du ikke i dit personale, får du medarbejdere, der flakker rundt og som ikke er engagerede. Giv en biografbillet, tag dem med ud at spise, tag sammen ud og få massage eller andet. Det skaber et godt forhold til medarbejderne”. Og selv om det er Kristian og Katja, der er cheferne i salonen, har medarbejderne også lov til at være med. Således holdes møder med assistenterne, hvor de kommer med in-put til alt fra nye kurser, de kunne tænke sig, til en elev, der måske ikke trives så godt, og som man skal have mere fokus på.

For det hele hænger sammen. ”Går en elev eller en assistent og surmuler eller er ked af det, påvirker det atmosfæren i salonen. Kunden føler ikke han eller hun får den rigtige service og finder et andet sted næste gang. Derfor skal der tages hånd om det straks”, mener Kristian, for fokus på personalet er også fokus på kunderne. Derfor er det også vigtigt for Katja og Kristian, at personalet er veluddannet og med på det sidste nye. ”Vi vil have de bedste frisører, ellers går kunderne andre steder hen. Det betyder, at vil de til London eller andre steder på kurser, kan de komme det. Faktisk ser vi meget gerne, at de videreuddanner sig”. En gang om året tager alle frisørerne fra salonen således til Salon International i London for at se enten TONI&GUY eller Vidal Sassoon.

Det handler om at skille sig ud
Mr. & Mrs. ligger lige i smørhullet i Thisted, godt nok nede i en kælder, men kun 100 meter fra Store Torv. Men med 13 frisører på gågaden, handler det om at skille sig ud. Det gør Mr. & Mrs. dels på servicen og dels på markedsføringen.

”I stedet for at sætte et pænt frisørbillede i avisen, har vi i stedet investeret i at få en privat fotograf til at tage nogle cool billeder af os. I en tunnel med tønder med ild i, i en vaskehal med videre, og det er vores image. Vi tænker anderledes”, fortæller Katja og Kristian, der mener, det er vigtigt dels med et billede, kunderne kan relatere sig til, og dels med et billede, der giver en atmosfære og et image.

Målgruppen, i salonen er mænd og kvinder i alderen 20-55 år, men der kommer også kunder helt op til 75 år. ”Og så klipper vi mange af vore kunders børn, men vi satser ikke på børn som en målgruppe”, lyder det. Principielt er holdningen, at man skal indrette sin salon til de kunder, man satser på at få ind. ”Vi satser på den pengestærke kundegruppe”, lyder det fra Kristian, og satsningen må siges at være lykkedes 120 pct.

Samtidig mener Katja og Kristian også, at man skal søge at distancere sig fra sine konkurrenter.
”Vi prøver at gøre noget andet og noget mere moderne, og vi forsøger at skabe en helhed”.
Om fredagen er der fed musik i salonen og gang i den. Der serveres en øl eller et glas vin, og bookingbogen er fyldt! ”Kunderne kan rigtig godt lide den stemning, der er om fredagen og i weekenden, og det ses på antallet af bookninger”. Det er også muligt at få lagt make-up i Mr. & Mrs, og Kristian og Katja tror på, at den mere amerikaniserede stil med at få lagt make-up og sat hår op er på vej frem i Danmark. ”Vi kan se udviklingen fra da vi startede. I dag kan kunderne godt lide tillægsydelserne, og de føler det ikke som et pres”.

Vokset ud af lokalerne
Faktisk går det så godt for Mr. & Mrs., at det er tid til at overveje fremtiden. ”Enten skal vi forblive i vores 100 kvm. salon med 8-9 ansatte og lang ventetid, eller vi må flytte til større lokaler. Og det er faktisk planen”. Således arbejder man netop nu kraftigt på at købe en ejendom, hvor der kan indrettes en 250 kvm. stor salon lige i nærheden af den eksisterende. ”Vi vil gerne have plads til flere frisører, men samtidig skal man passe på, de ikke bliver for kæmpe store, for hyggen og charmen må ikke forsvinde”. Idéen med de nye lokaler er således også, at frisørerne i området kan mødes hos Mr. & Mrs. - undervise hinanden og sparre. Ud over at drive salonen er Kristian som nævnt tekniker for Icon Hair Spa, og han underviser landet over. ”Det giver meget, og det gør, at man hele tiden holder sig endnu mere ajour, ligesom man også selv lærer af at være ude og undervise. Samtidig ved mange af vore kunder, at vi underviser, og det giver en form for blåt stempel i deres øjne. En garanti for, at vi er på forkant og kan inspirere.

Kurser kan ses på bundlinjen
Kristian er ikke et øjeblik i tvivl om, at det kan betale sig at tage på kurser, og derfor tøver han ikke selv med at sende sine medarbejdere af sted. ”Er man motiveret og inspireret, kan det ses på bundlinjen. Faktisk har jeg frisører, der ringer til mig ugen efter et kursus for at fortælle, at omsætningen er steget markant i salonen efter undervisningen. Og det er jo skønt”.

Når Kristian underviser, fører han kursisterne igennem et salonbesøg fra kunderne kommer ind til de går igen. ”Det gælder salg, nye teknikker, brug af produkter og trends samt en god portion psykologi. F.eks. er der 70 pct. chance for at mændene køber den shampoo, du fortæller ham om, så det er da bare om at gøre det!”

Mersalg er selvsagt også vigtigt i Mr. & Mrs., og således står der direkte i kontrakten, når der ansættes en ny frisør, at vedkommende ikke bare er frisør, men også sælger.

”Og gør de det ikke, betyder det en løftet pegefinger, for vi kan ikke leve udelukkende af behandlinger”. Han ser problemet i mange saloner således: ”De fleste frisører har 10 produkter, de sælger. Resten af de varer, der er på hylderne, aner de ikke, hvad er. Derfor er det smartere at tage 1-3 serier ind, som frisørerne kender godt, hvor de kender ingredienserne og kender funktionen og fordelene, end det er at tage 5 serier ind med 600 produkter, som frisørerne skal kende”.

Netop i forbindelse med produktkendskab bruger Mr. & Mrs. også leverandørernes sælgere til at holde kurser i salonen. ”Det er ganske enkelt et ”must”, hvis vi skal handle med en leverandør”.
Herudover holdes der salgskonkurrencer i salonen. F.eks. har man netop holdt en konkurrence, hvor den, der hurtigst solgte 80 produkter eller derover på en måned, fik et gavekort til at købe for 2000 kr. tøj i Companys.

Alle fra elever til assistenter får desuden 10-15 pct. af varesalget i provision, så det kan blive til en del penge, hvis man er god! Ugens sælger er også et tiltag, hvor vinderen får et gavekort til en middag eller lignende. ”Mange er bange for at presse kunden, men dels føler kunden det ikke som pres, og dels handler det om, at sælger vi ikke produkterne, gør Brugsen eller Matas det”.

Vær på forkant
”Jeg tror personligt på, at man i fremtiden skal satse på kvalitet, og jeg tror ikke på, at frisørsalonerne skal være mini-caféer. Standarden skal være høj. Piger helt ned i 16-års alderen forlanger langt mere, end gjorde for få år siden. Ikke mindst fordi verden er blevet mindre. Sker der noget på ”red carpet” ved de det en time senere. De bruger YouTube og sociale medier i stor stil, og derfor skal frisørerne hele tiden være 1-1½ år på forkant”. Selv er Kristian og Katja meget inspireret af Vidal Sassoon og TONI&GUY. ”Det er to vidt forskellige stilarter.  Tony & Guy er mere bløde, og der er mere farve i håret, det er mere råt og bombastisk, der er mere krøl og mere salonhår, mens Sassoon arbejder med tunge effekter og ikke bange for at sætte helt hvidt, lyserødt og turkis sammen. Så det er to meget forskellige inspirationskilder, men de giver os begge meget”.

I efteråret var Kristian endog så heldig, at han fik lov til at komme til London og klippe sammen med eksperterne fra TONI&GUY. ”Det var en kæmpe inspiration. Og en kæmpe udfordring, når man bagefter skulle beskrive sine klipninger på engelsk for topfrisører”, fortæller Kristian med et smil. Det kan ikke undgå at rykke! Men når han og Katja er i London, hentes også masser af inspiration på gaden.

”Det er super fascinerende. Her ses klassiske looks kombineret med punk, og selv om man kan hente god inspiration i Danmark, og selv om jeg holder af den skandinaviske stil, så er vi et lille land, og vi tænker mere over, hvad naboen siger, end man gør i London, hvor man oplever et sammenkog af verdens kulturer; asiatere, indere, skandinavere med meget mere”, lyder det fra Kristian, der indimellem godt kunne tænke sig, at de danske mænd og kvinder var lidt mere modige.

Spørger man til Thisteds mænd og kvinder, anser Katja og Kristian dem for at være langt fremme.
”Vi ser fyre med krøller og tungt pandehår, og piger med avancerede farver og klipninger”.
De er ikke i tvivl om, at det er frisørerne, der er med til at skabe moden. ”Og så har vi mange, der kommer hjem på weekend fra København eller Århus for at blive klippet. De tør måske lidt mere, og de viser sig så i byen med deres nye frisurer, og det inspirerer”.

Kristian står alene
Om nogle måneder står Kristian dog alene med både salon og undervisning, for Katja er gravid.
”Vi glæder os helt vildt til august, hvor vi skal være forældre”, fortæller han. Og selv om det kræver en omstilling af det liv, de to lever nu, er det det værd. ”Barnet kommer selvfølgelig i første række, men vi stopper hverken med at udvikle os eller undervise, for det er en del af den forretning, vi har, og har vi ikke den, kan vi ikke skabe så godt et liv for vores nye baby”.

Heldigvis er personalet i salonen klar til at overtage Katjas opgaver en tid, og de to er ikke i tvivl om, at personalet sagtens kan klare salonen, når Kristian er ude. Når det gælder fremtids-drømmene, står der for Kristians vedkommende flere saloner på ønskelisten.

”Min mor fortalte mig, at jeg engang som 10-årig sad med morfar. Jeg sagde, at jeg ville være frisør som ham, men at jeg ville have flere saloner. Men det er nok min drøm, mere end det er Katjas”.
Men idéer til videreudvikling skorter det ikke på. Katja er 30, og jeg er 29 år, så der er jo masser af år at lege i endnu”.

Se desuden flere frisørartikler om hårmode, styling og frisørshows her

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

ICON Hairspa præsenterer Fiber Mousse fra Organic Hairspa

ICON Hairspa præsenterer Fiber Mousse fra Organic Hairspa

Organic Hairspa Fiber Mousse fra ICON Hairspa er en vidunderlig og cremet mousse med fibre, der skaber hold og fylde samtidig med, at den bevarer din hårfarve neutral.
Nõberu of Sweden Face Mousturiser

Nõberu of Sweden Face Mousturiser

Let fugtende ansigtscreme skabt til mænds hud med en mild duft af rav og lime. Produktet undlader at efterlade en olieret og glinsende følelse.
Glampalm Simpletouch 1 glattejern

Glampalm Simpletouch 1 glattejern

Glampalm Simpletouch 1 er et glattejern, der er klar til brug inden for få sekunder. Glattejernet er desuden udstyret med auto-shut-down funktion.
Frisørland introducerer Graham Hill

Frisørland introducerer Graham Hill

Graham Hill groomingprodukter er en produktserie, der er en hyldest til den ægte gentleman. Serien består af produkter til hårpleje, styling samt barbering.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Ganni X L'Oréal Professionnel til Copenhagen Fashion Week

Ganni X L'Oréal Professionnel til Copenhagen Fashion Week

Under modeugen havde Ganni allieret sig med Cim Mahony og L’Oréal Professionnel, der stod for at lave lækkert og moderigtigt hår på alle modellerne, der skulle på catwalken.
By Malene Birger X L’Oréal Professionnel til Copenhagen Fashion Week

By Malene Birger X L’Oréal Professionnel til Copenhagen Fashion Week

By Malene Birger har netop afholdt deres modeshow i TAP1 på Refshaleøen. Cim Mahony stod i samarbejde med L'Oréal Professionnel for at lave lækkert hår.
De nationale vindere i Goldwell Color Zoom Challenge 2017 er kåret!

De nationale vindere i Goldwell Color Zoom Challenge 2017 er kåret!

Nu er medaljerne i den nationale Goldwell Color Zoom Challenge i de tre kategorier; New Talent Colorist, Creative Colorist og Partner Colorist blevet uddelt!
Hair Fashion Night med L'Oréal Professionnel

Hair Fashion Night med L'Oréal Professionnel

L’Oréal Professionnel åbnede dørene op for sine kunder, da de skød det internationale event, Hair Fashion Night i gang.
Trendy fletninger med Amika i HeadBrands nye studie

Trendy fletninger med Amika i HeadBrands nye studie

Der var lagt op til en lærerig dag i HeadBrands' nye studie i København, da frisører var dukket op for at lære mere om trendy og moderne fletninger.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Björn Axén - Johan Hellström

Björn Axén - Johan Hellström

Da Johan Hellström arvede Björn Axén i 1993 var virksomheden på randen af konkurs. I dag er det en strålende forretning med saloner, skoler og ikke mindst produkter, der nu er på vej ind i Danmark. Læs interviewet med Johan Hellström fra Björn Axén.
Ole Henriksen

Ole Henriksen

At være smuk kræver ikke penge men selvsikkerhed. Det handler om indre skønhed, og ikke mindst om at være glad for sig selv. Sådan lyder Ole Henriksens livsfilosofi, og han efterlever den selv. ”Energi og livsglæde skaber udstråling”, mener han. Og så skal man pleje såvel sit hår som sin hud og sin stil.

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Fantastiske Trevor Sorbie, der har vundet flere priser en nogen anden, kommer til årets Salon International. Her er en teaser på, hvad der venter til messen.
Tondeo præsenterer BLAZOR

Tondeo præsenterer BLAZOR

I den her video præsenteres the BLAZOR, og hvordan den kan anvendes enkelt og sikkert uden det krævet en speciel teknik.
Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Inspireret af SS17 catwalks, har Schwarzkopf Professional lavet Essential Looks Modern Ikon kollektionen.
KMS lancerer ny Moistrepair cleansing conditioner

KMS lancerer ny Moistrepair cleansing conditioner

Med Moistrepair cleansing conditioner fra KMS er det ikke nødvendigt at bruge almindelig shampoo. Moistrepair rengør håret for sæbe- og produktrester.