LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

My-T Sharp - Frisørteamet med kunstneren & nørden

Liva og Turner fra My-T Sharp

Turner er kunstneren – Liva er nørden i My-T Sharp, og sammen er de to et stærkt team med deres helt egen stil - i salonen såvel som på catwalken. ”Vi gør hver især det, vi er bedst til, så godt vi kan”, lyder det fra de to, og dét samt en stor passion for hår er en del af hemmeligheden bag deres succes. ”Og så bliver man høj af at gøre folk glade”, siger de.

”Vi kan 95 pct. af det samme. Men når det gælder de sidste fem procent, ligger vi til gengæld i hver vores ende af skalaen”. Turner er kunstneren, der kan lade en tot sidde, bare fordi det er fedt. Liva er nørden, der bliver ved, til alt hænger perfekt sammen.

”Til gengæld er vi fælles om, at hår skal være klædeligt, og vi ved, hvordan vi selv og vore kunder, vil have det”. Sådan lyder det fra de to skønne piger en mandag morgen i My-T Sharp i det københavnske latinerkvarter. Vi sidder i baglokalet. Der roder lidt, men der er sjæl og atmosfære i rummet, og så er der ingen tvivl om, at her får kreativiteten frit spil.


De to piger er bestemt ikke afvisende overfor at åbne flere saloner, men det skal ikke være en kæde, er de enige om. ”Det skal være selvstændige fede butikker med en fed placering og med hver deres udtryk" som My-T Sharp har det i det københavnske latinerkvarter.

På væggene hænger oplæg til de shows, de to piger står for stylingen af under Copenhagen Fashion Week i samarbejde med Redken, og man fornemmer passionen og glæden ved at arbejde med hår, ved kreativiteten og ved at kunne give kunderne det, de vil have.

”Da jeg var uddannet, arbejdede jeg som freelance med fotoopgaver, reklamer med videre. Jeg troede, det var det, jeg skulle, men efter et års tid savnede jeg mine kunder. Jeg savnede at få fok til at se godt ud og at få ros”, fortæller Liva. Og Turner istemmer: ”Det er præcis dét: Man bliver afhængig af at gøre folk glade, af at der hver eneste dag er mennesker, der roser én for det, man gør, klapper én på skulderen og er super glade, når de går ud ad salonen”. både Liva og Turner er udlært i 2000. da de var færdige med uddannelsen, følte de begge, at de var kørt træt i frisørfaget, og de var ude og prøve noget andet. Turner var post og Liva var barchef. ”Men efter et års tid savnede vi faget. Vi kendte ikke hinanden, men vi søgte den samme stilling og blev begge ansat”.

Stilen i salonen var dog ikke den, pigerne gerne ville arbejde med og de fulgtes ad til Stender på Strøget, indtil de besluttede sig for at starte My-T Sharp. ”Det er 40 gange hårdere at være selvstændig end at være ansat, men det er 1000 gange federe”, lyder det fra pigerne. Måske fordi der ikke er noget der hedder at fejle i deres bog.

”Vi tror i princippet ikke, der er nogen, der kan gøre det bedre end os”, siger de grinende, men samtidig siger de også, at der skal være plads til at gøre tingene på forskellige måder, så længe man gør det så godt, man kan.

MAN MÅ IKKE GÅ I STÅ

I My-T Sharp er kodeordene kvalitet og hygge, og så handler det i høj grad om ikke at gå i stå. Netop på den front, ser Turner og Liva deres samarbejde som super stærkt.

”Vi stiller hele tiden krav til hinanden og dermed også til os selv. Vi har selvfølgelig også vores op- og nedture og tider, hvor den ene måske har behov for en pause, men så kan den anden tage over. Vi har hinanden, men vi er også os selv med de stærke sider, vi hver især har”, forklarer Liva og Turner. Og så understreger de, at det bestemt ikke er nogen hyggeklub, de driver.

”Vi har stort fokus på at udvikle os kreativt med hår, men vi har også fokus på forretningen!” De to piger stiller høje krav til sig selv, og så fortæller de, at de heldigvis igennem årene har lært deres eget værd.

”I de første år havde vi flyvende travlt med alt det sjove – shows, photo shoots med videre – alt det, der ikke giver penge i kassen. Men det har været en god investering. Det har åbnet mange døre, som vi benytter i dag”, fortæller Liva og Turner, der er teamledere og ”artists” for Redken. Det vil sige, at de står bag de shows under Copenhagen Fashion Week, hvor Redken står for håret, og at de underviser Redkens kunder.

Så holdningen er klart, at man er nødt til at investere noget tid og nogle kræfter i at slå sit navn fast, men at man ikke skal blive ved med at lave gratis arbejde. ”Man er nødt til at sætte en værdi på sig selv”, mener de. ”Shows er hårdt arbejde, det er sjovt, og for mange frisører er det en hobby, men der skal også tjenes penge”. Også i showsammenhæng er det rart at være to.

”Ind imellem er man ved at blive kvalt, og når man har stået og lavet massevis af hestehaler i frostvejr, så får man lyst til at sige ”Nu stopper festen”, men så er det godt der er én til at trække i den anden retning”, lyder det fra Liva, og hun og Turner er super glade for Redken-samarbejdet.

”Vi får masser af kreativt in-put, vi har været i Amsterdam og i Belgien, ligesom vi stod for Redkens Colorthon i 2010”. Og ja, Redken har åbnet døre for Turner og Liva. ”Men havde vi ikke haft Redken til at åbne dørene, havde vi selv gjort det”, lyder det selvsikkert fra Liva og Turner, selv om de ikke er i tvivl om, at det også giver en øget tillid i forhold til kunderne i salonen – en slags blåt stempel – at de arbejder med Redken.

 

NUMMERET FØR TELEPATI

Både Liva og Turner tænker hår ind i alt, de gør, men de siger selv, at de er som nat og dag både når det gælder måden at opfatte tingene på, i hvad der inspirerer dem, og når det gælder klippeteknikker.

Liva fra My-T Sharp Turner fra My-T Sharp
Liva fra My-T sharp.                                                 Turner fra My-T sharp.

”Men vi kan snakke sammen, og vi kan hver især sætte os ind i den måde, den anden tænker på. Ind imellem er det nummeret før telepati”, fortæller de smilende. ”Vi kan sidde i henholdsvis bussen og toget, og pludselig kan den ene ringe op og begynde at fable om en eller anden vild idé eller inspiration, og den anden fanger det med det samme. Vi er de vildeste sparringspartnere”, lyder det.

”Og så er det ikke mange partnerskaber, hvor man får lov til at være kontrolfreak”, fortæller Liva grinende, og siger, at Turner giver hende plads, griner lidt ad hende, og så er det dét.

”Modsat; havde Turner ikke mig, tror jeg ind imellem hun ville falde i søvn i et hjørne”, siger Liva med et glimt i øjet. Og Turner supplerer med at fastslå, at det er fantastisk med et partnerskab, hvor man ikke nødvendigvis behøver at ”tage sin tur”.

”Vi skylder ikke hinanden noget. Vi gør begge, hvad vi kan, og så længe ingen ad os bliver dovne, men yder det, der er muligt, er det ok”. Og de er forskellige på flere fronter.

Turner kaster 87 bolde op i luften. Liva griber de tre, og finder ud af at udføre dem. ”Og så behøver vi ingen manualer og håndbøger, indholdsbeskrivelser af produkter eller andet, for vi slår bare op i Liva, hun kan huske de mest sindssyge ting”, siger Turner.

EN STOR FAMILIE

De beskriver også lunt salonen og de seks ansatte som en anden familie med eleverne som børnene, de andre frisører som de sure eller sjove tanter alt efter situationen, og Liva og Turner som enten mor/mor eller far/far også i forhold til situationen. ”Men vi er enige om, at vi ikke tolererer fnidder. Vi har en ”no bullshit-regel”, og ingen taler bag hinandens ryg. Og vi er rigtig meget stoddere i den retning. Har man en dårlig dag, melder man det ud, smiler til kunderne, og så er man i øvrigt velkommen til at sætte sig i et hjørne og surmule”. Og så pointerer Turner og Liva, at alle er lige vigtige i salonen.


I My-T Sharp kommer alle. Fra ”Fru lyse striber” til punkeren. Men generelt er det kunder, der ved, hvad de vil, og som stiller store krav til deres udseende. Her ses frisørassistent Mille Wiinberg.

”Vi kan ikke leve uden eleverne, og den indsats de gør. Og det gør vi meget for, at de skal forstå. De er en af grundstenene i forretningen, og dem, der hjælper os med de små ting, så kunderne bliver glade og tilfredse”. Men eleverne presses også i My-T Sharp.

”De skal finde ud af, hvilken frisør, de gerne vil være, og gå efter det. Der er masser af gennemsnitsfrisører i branchen, derfor er det vigtigt at finde sin stil, hvad enten man vil lave photoshoots og catwalk-hår, eller man synes, det er fedt at være en rigtig god kunde-frisør; det handler om at lægge energi i det, man vil, og som man er god til”.

FØLG STRUKTUREN

Liva og Turner deler også holdning, når det gælder arbejdet med håret. ”Tænk former og struktur”, lyder parolen fra dem. Hvorfor skal man følge en stil, lav i stedet noget kundevenligt, fedt hår, der følger hårets struktur, og som også ser brandgodt ud, når kunden har vasket håret derhjemme”.

For Turner og Liva handler det om at klippe klædeligt. At se på kundens ansigtsform og klippe efter det. ”Og en klipning behøver ikke tage tre timer. Man kan sagtens skabe smukt hår med enkle teknikker. Der findes reelt fire klippeteknikker, der skal arbejdes med, så det er ikke raketvidenskab.

Det handler blot om at bruge dem ordentligt. Sætte klipningen, gøre det ordentligt og komme videre”. Liva og Turner henter deres inspiration i alt andet end hår. Det kan være en disneyfilm, en kvinde på Nørreport Station, et musiknummer, eller det kan være en brainstorming de to imellem. ”Det handler om, at man ser noget fedt, noget, der giver én en fed følelse eller energi og som så morphes rundt, så det bliver til fedt hår”.

”Og så er der en grund til, at vi har et mobilabonnement, hvor vi kan ringe gratis til hinanden, for selv om vi lige har været sammen i 10 timer i salonen, kan vi sagtens tale et par timer, når børnene er lagt i seng”, siger de smilende.

FRA FRU LYSE STRIBER TIL PUNK

I My-T Sharp kommer alle. Fra ”Fru lyse striber” til punkeren. Men generelt er det kunder, der ved, hvad de vil, og som stiller store krav til deres udseende. ”Vi har også direktøren, der skal klippes, så det kan holde seks uger, mens han rejser og teenageren, der er bevidst om hver en tot. Vi har kendte mennesker og almindelige mennesker i salonen, og alle behandles ens”.

De to piger er bestemt ikke afvisende overfor at åbne flere saloner, men det skal ikke være en kæde, er de enige om. ”Det skal være selvstændige fede butikker med en fed placering og med hver deres udtryk – og ikke mere end 2-3 stykker. Ellers handler det i høj grad om hele tiden at udfordre sig selv og hinanden.

”Det er det, der skaber energi. Mange frisører udfordrer ikke sig selv, de glemmer teorierne, og arbejdet bliver en vane, og gør det først det, er det lige meget med at være frisør”, slutter Liva og Turner fra My-T Sharp.


I My-T Sharp er kodeordene kvalitet og hygge.

 

Tekst: Pia Finne
Foto: Claus Peuckert

Denne artikel blev ført i 4. udg. af Hair Magazine 2012

 

Se flere frisørportrætter eller frisørartikler om frisørkurser, frisørshows og hårmode her!

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

ICON Hairspa præsenterer Fiber Mousse fra Organic Hairspa

ICON Hairspa præsenterer Fiber Mousse fra Organic Hairspa

Organic Hairspa Fiber Mousse fra ICON Hairspa er en vidunderlig og cremet mousse med fibre, der skaber hold og fylde samtidig med, at den bevarer din hårfarve neutral.
Nõberu of Sweden Face Mousturiser

Nõberu of Sweden Face Mousturiser

Let fugtende ansigtscreme skabt til mænds hud med en mild duft af rav og lime. Produktet undlader at efterlade en olieret og glinsende følelse.
Glampalm Simpletouch 1 glattejern

Glampalm Simpletouch 1 glattejern

Glampalm Simpletouch 1 er et glattejern, der er klar til brug inden for få sekunder. Glattejernet er desuden udstyret med auto-shut-down funktion.
Frisørland introducerer Graham Hill

Frisørland introducerer Graham Hill

Graham Hill groomingprodukter er en produktserie, der er en hyldest til den ægte gentleman. Serien består af produkter til hårpleje, styling samt barbering.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Ganni X L'Oréal Professionnel til Copenhagen Fashion Week

Ganni X L'Oréal Professionnel til Copenhagen Fashion Week

Under modeugen havde Ganni allieret sig med Cim Mahony og L’Oréal Professionnel, der stod for at lave lækkert og moderigtigt hår på alle modellerne, der skulle på catwalken.
By Malene Birger X L’Oréal Professionnel til Copenhagen Fashion Week

By Malene Birger X L’Oréal Professionnel til Copenhagen Fashion Week

By Malene Birger har netop afholdt deres modeshow i TAP1 på Refshaleøen. Cim Mahony stod i samarbejde med L'Oréal Professionnel for at lave lækkert hår.
De nationale vindere i Goldwell Color Zoom Challenge 2017 er kåret!

De nationale vindere i Goldwell Color Zoom Challenge 2017 er kåret!

Nu er medaljerne i den nationale Goldwell Color Zoom Challenge i de tre kategorier; New Talent Colorist, Creative Colorist og Partner Colorist blevet uddelt!
Hair Fashion Night med L'Oréal Professionnel

Hair Fashion Night med L'Oréal Professionnel

L’Oréal Professionnel åbnede dørene op for sine kunder, da de skød det internationale event, Hair Fashion Night i gang.
Trendy fletninger med Amika i HeadBrands nye studie

Trendy fletninger med Amika i HeadBrands nye studie

Der var lagt op til en lærerig dag i HeadBrands' nye studie i København, da frisører var dukket op for at lære mere om trendy og moderne fletninger.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Per Anderson

Per Anderson

Per Anderson har hele sin 50-årige frisørkarriere delt sin tid imellem kunderne i salonen og skuespillerne på teateret.
Anne-Sophie Villumsen (2015)

Anne-Sophie Villumsen (2015)

”Årets Frisør-titlen ser jeg som branchens blåstempling af sunde grønne produkter og bæredygtighed”. Det siger Anne-Sophie Villumsen fra Zenz. Læs hele artiklen med Anne-Sophie her.

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Fantastiske Trevor Sorbie, der har vundet flere priser en nogen anden, kommer til årets Salon International. Her er en teaser på, hvad der venter til messen.
Tondeo præsenterer BLAZOR

Tondeo præsenterer BLAZOR

I den her video præsenteres the BLAZOR, og hvordan den kan anvendes enkelt og sikkert uden det krævet en speciel teknik.
Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Inspireret af SS17 catwalks, har Schwarzkopf Professional lavet Essential Looks Modern Ikon kollektionen.
KMS lancerer ny Moistrepair cleansing conditioner

KMS lancerer ny Moistrepair cleansing conditioner

Med Moistrepair cleansing conditioner fra KMS er det ikke nødvendigt at bruge almindelig shampoo. Moistrepair rengør håret for sæbe- og produktrester.