LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Nina Larsen brænder for det ekstreme


”At skabe et look eller et show handler om følelser og om engagement i en kreativ proces”, siger Nina, og beskriver det som at sætte sig ned og lege…

Nina Larsen har siden hun kom i lære som frisør vidst, at hun ville arbejde bag catwalkene, scenerne og tv-skærmene. I dag er hun frisør og make-up stylist for DR; arbejder med værterne i nyhedsudsendelserne og på X-Faktor. Hun skaber Aura’s looks, og er med til at udvikle udtrykket for Designers Remix. Og så laver hun shows for Wella.

 ”Jeg har altid vidst, hvad jeg ville, og jeg er gået målrettet efter det. Det har også betydet, at jeg igennem mange år har måttet tilsidesætte alt, og fokusere 200 pct. på det, jeg gør”. Det fortæller Nina Larsen, der er frisør og make-up stylist.

Hun fortæller, at de sidste 15 år i princippet har stået i arbejdets tegn.

”Men jeg kunne ikke forestille mig at lave noget andet. Jeg får så mange oplevelser hver eneste dag, som andre kun kan drømme om”, siger hun.

Vi sidder på en af de store gange på DR, hvor Nina netop nu arbejder på at skabe look’et til X-Faktor-værten Signe Molde, og hun fortæller, at det absolut ikke har været let at nå dertil, hvor hun er i dag. Det har krævet masser af benarbejde, og ikke mindst, at man hele tiden sørger for at skabe netværk.

”Men allerede da jeg var i lære, fik jeg lov til at arbejde på Østre Gasværk i forbindelse med forestillinger, og allerede fra den gang begyndte jeg at opbygge det netværk, der er så vigtigt, og som er så svært at skabe”.

Nina Larsen tog først en frisøruddannelse og senere en uddannelse som make-up artist, og hun mener, at uddannelse er alfa og omega.

”I Danmark er det en stor fordel at kunne begge dele. Der er typisk ikke råd til at hyre såvel en frisør som en make-up artist, derfor er det alle tiders, når man kan levere hele pakken”.

At mange unge forfalder til at arbejde gratis for at komme ind i branchen, mener hun i princippet er forkert.

”Gør man et stykke godt arbejde, skal man også have betaling for det. Men ind imellem kan der komme et tilbud, man ikke kan sige nej til, og hvor det kan være en fordel for én selv at tage jobbet, selv om det er uden betaling”.

De eneste gange Nina Larsen selv har arbejdet gratis har været i forbindelse med f.eks. indsamlinger til Dansk Røde Kors.

”Og så har jeg bestemt ikke noget imod det”, siger hun.

 
”Det er vigtigt at kende sin egen grænse, så man kan tage en hvileperiode, når man fornemmer, at nu er det tid, eller når der f.eks. forestår en modeuge”.

Udfordring i forskelligheden

En stor del af udfordringen i det job, Nina har, er den meget store diversitet.

”Kunderne har nogle ønsker, dem skal jeg leve op til, hvad enten det gælder et modeshow, styling til et katalog, musik-videoer, tv-udsendelser eller undervisning” forklarer Nina, der bl.a. har været med til at lægge make-up i forbindelse med Wella TrendVision i Madrid i november.

Faktisk har Nina Larsen været med de seneste fire gange, der er blevet holdt TrendVision. ”Og noget større show kan man vist ikke opnå at være en del af som frisør og make-up artist”, siger hun.

 Selv mener hun netop, at én af hendes styrker er ekstreme hårstylinger, og det er ofte det, hun laver i forbindelse med Sebastian og Wella shows.

”Til maj skal Sebastian Nordic holde et stort show i Stockholm, hvor der også virkelig skal være kant på, og som jeg også er en del af”, fortæller hun.

På DR står Nina Larsen for konceptudvikling på det visuelle plan. Det betyder, at hun skal være med til at tage stilling til, hvilket udtryk værterne på TV-Avisen skal have, og hvad værten på X-Faktor f.eks. skal signalere med sit udseende.

”Skal man det, må man se bort fra sin egen stil, og i stedet tage udgangspunkt i opgaven. For halvandet år siden lavede vi f.eks. udtrykket på TV-Avisen om. Det gjaldt studiet, grafikken og værternes udseende, der på den ene side skal være nutidigt – på den anden side klassisk og tillidsvækkende. Det handler i princippet om, at øjet skal hvile, og om at man skal lave et look, hvor seerne kan se på værten uden at tænke over, hvad vedkommende har på, om håret sidder pænt eller grimt eller andet”.

Når det gælder stylingen af en værtinde til X-Faktor, skal det naturligvis være noget, hun har det behageligt med, men det skal også være et look, der fanger tiden, og som kan skabe tendenser og inspiration til de seere, der er rundt omkring i landet.

Modsat; når Nina styler Aura handler det om, at hun skal ses og om at hendes udseende skal understrege det, hun synger. Hun skal inspirere andre…., og når Designers Remix laver en kampagne, er ideen, at håret og make-upen skal understøtte tøjet, og den stil, designeren ønsker at få frem.

Nina har arbejdet med Aura, siden hun for alvor kom frem, og hun har arbejdet med Designers Remix de seneste 6 år, og hun holder rigtig meget af den kontinuitet og det at få lov til at være med i en udvikling som med Designers Remix – fra modeuge til modeuge.

 
Nina har været Wellas tætte samarbejdspartner igennem 15 år. I dag står hun bag mange store Wella-shows med bl.a. Wella Nordic Team. Her ses hun i færd med at sætte håret til et Anne-Sofie Madsen show.

Det handler om samarbejde

Men uanset hvem, der skal styles, mener Nina helt klart, at samarbejde er vejen frem.

”Jeg har naturligvis forberedt mig, og jeg har skabt en skitse til et udtryk, men herefter handler det meget om at tale med vedkommende, hvad enten det er Aura eller en vært på TV-Avisen, for føler man sig tilpas, udstråler man det også på scenen eller på skærmen”.

Nina brænder for det ekstreme, men hun siger også, at man ikke kan opfinde det ekstreme hver dag. Det er simpelthen for hårdt.

”Den kreative proces er en udviklingsfase, og den er faktisk enormt hård. Jeg tegner, klipper ud og skaber en idé. F.eks. tager det en måned at forberede modeugen, og et Sebastian-show tager også let en måned at forberede. Derfor er det utroligt vigtigt for mig at have hvileperioder ind imellem. Det er også i de perioder, jeg samler andre indtryk fra helt andre sider end lige hår og make-up”, forklarer Nina.

Og når hun skal ind i en stemning, kan hun sagtens finde på at tage ud på oplevelse, steder hun ikke normalt kommer og som kan inspirere, møde mennesker, der kan inspirere, se en film eller lytte til noget musik.

”At skabe et look eller et show handler om følelser og om engagement i en kreativ proces”, siger hun, og beskriver det som at sætte sig ned og lege… Bagefter må man så finde ud af, om det fungerer på modellerne.

Og i øvrigt er det meget forskelligt at lave fashion og at lave Art som et Sebastian show.

”Fashion kræver stor forberedelse men ofte er målet, at modellerne skal udtrykke og understrege en stil, og at de ikke skal overskygge tøjet, hvor i mod et hårshow er kunst, hvor det handler om at lade kreativiteten få frit spil og skabe hår, der kan inspirere frisørerne”.


Nina ser sit job som et servicejob, hvor det i høj grad handler om at få folk til at føle sig godt tilpas. Det afspejler sig nemlig i deres udseende.

Is i maven

Nina har sin egen virksomhed, og det har hun haft lige fra begyndelsen.

”Det kræver naturligvis, at man har lidt is i maven, og ikke mindst en tro på, at opgaverne kommer”.

Det betyder også, at det er Ninas job at holde sig ajour med, hvad der sker. Og det er ikke nok at holde øje med modeverdenen, for skal man være på forkant, handler det om at holde øje med, hvad der sker på verdensplan; hvor bevæger vi os hen, hvordan ser verden ud, o.s.v.

”For en finanskrise har f.eks. stor indflydelse på den livsstil, der skabes, så det handler om at holde øjnene åbne!”.

Og hun er ikke i tvivl om, at uddannelse og inspiration er alfa og omega.

”Det er det for mig, men det er det også for en frisør i en salon. Det handler om at videreudvikle sig”, siger hun og tilføjer, at hun faktisk ikke forstår, at frisørerne ikke læner sig lidt mere op ad hinanden, sparrer med hinanden og trækker på hinandens in-put, inspiration og viden.

”Er man der for hinanden, åbner der sig en endnu større verden af inspiration”, er hendes holdning.

 

En slikbutik af hår og make-up

Aura har Nina som nævnt fulgt, siden hun begyndte.

”Og da hun fik to priser ved Danish Music Awards i efteråret, stod jeg backstage og fældede en tåre”, siger hun med et smil.

Hun laver stadig looks for Aura, og hun kalder arbejdet med hende for ”en slikbutik, hvor man bare kan tage ned fra hylderne. Det er ren leg for mig!”.

En del af det, Nina også elsker ved sit job er, at hun kommer meget tæt på mennesker.

”Det kan være en byrde, for det er hele tiden mig, der skal have overskuddet og overblikket og være i stand til at yde en service, men det er også et privilegium”.

Hun ser sit job som et servicejob, hvor det i høj grad handler om at få folk til at føle sig godt tilpas. Det afspejler sig nemlig i deres udseende.

Spørger man Nina, hvem af alle de kendte mennesker, hun har arbejdet sammen med, hun har holdt mest af at arbejde med, er hendes svar Aura.

”Aura har jeg et helt specielt forhold til. Vi har skabt hendes udtryk sammen, vi snakker meget sammen, og så er det sjældent, man bare møder et menneske, hvor det hele klikker. Det gør det med Aura”.

Når Nina laver looks for kendte mennesker, trækker hun mange følelser ind i det. Derfor er hun også helt klar på, at hun ikke skal lave looks med alt for mange på én gang.

”Man skal jo fornemme personen. Man skal skabe et nyt look, men vedkommende skal føle sig tryg og have sin personlighed med, ellers fungerer det ikke, og det er psykisk hårdt”.

For at få f.eks. en tv-vært på X-Faktor eller en anden til at forstå det look, Nina tænker, laver hun moodboards. Og det behøver intet have med hår at gøre... Det handler om at vise, hvor man er på vej hen.

”Og det behøver ikke nødvendigvis være moderne og det sidste nye, det kan også handle om at ramme en stemning eller en sindstilstand”.

Men at de forskellige måder, Nina arbejder på, inspirerer hinanden, er også helt klart.

”Ser man en frisure fra et modeshow, kan man sagtens se den samme frisure på en tv-vært men i en mere dæmpet udgave”, fortæller hun.

Udvikling

For Nina er udvikling et kodeord. Det gælder såvel den arbejdsmæssige som den personlige udvikling. Det betyder også, at hun har erkendt, at det ikke nytter hele tiden at starte nye ting op, men i stedet være tilstede i den proces, man er i.

”Nogle gange skal man blive i tingene og udvikle dem, frem for at søge nye veje”.

Spørger man hende, hvad et job som hendes kræver ud over selvfølgelig at være en blændende dygtig frisør og make-up artist, lyder hendes svar, at man skal have overskud til at være sammen med mennesker 14-16 timer i døgnet – og være på!

”Det betyder også, at jeg sætter pris på et roligt privatliv, hvor jeg er sammen med mine nærmeste”.

Når modeugen løber af stablen laver Nina 7-8 shows på tre dage, men selv om det er vanvittig hårdt, synes hun også det er spændende.

”Men det er vigtigt at kende sig selv godt og ikke mindst at kende sin egen grænse, så man kan tage en hvileperiode, når man fornemmer, at nu er det tid, eller når man ved, der f.eks. forestår en modeuge”.

Selv om Nina altid har villet være der, hvor hun er nu, er hun helt klar på, at hun ikke i sin vildeste fantasi havde kunnet forestille sig, hvordan det reelt ville være, da hun som ganske ung, valgte at gå den vej.

”Det er mere omfattende, end jeg nogensinde havde troet, men jobbet har også udviklet sig til at være mere seriøst, end jeg troede – og på den positive måde. Det er kreativt og udfordrende, men samtidig skal man være super struktureret. Det er en balancegang, men også det, der gør hver eneste dag spændende”.

 

Råd til unge i branchen

Nina giver gerne gode råd videre til unge, der kunne tænke sig at starte i samme branche som hende.

  1. Uddannelse og mere uddannelse er alfa og omega.
  2. Engagement er en forudsætning.
  3. Udholdenhed. Bliv ved med at klø på.
  4. Hav det faglige i orden.
  5. Vær ordentlig overfor de mennesker, du arbejder med. Overhold deadlines og aftaler med videre.
  6. Ydmyghed. Du er ikke bedre end det næste job….

 

Tekst af: Pia Finne
Foto af: Asger Simonsen

Denne artikel var med i 1. udgave af Hair Magazine 2013.

 

 

 

 

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

ICON Hairspa præsenterer Fiber Mousse fra Organic Hairspa

ICON Hairspa præsenterer Fiber Mousse fra Organic Hairspa

Organic Hairspa Fiber Mousse fra ICON Hairspa er en vidunderlig og cremet mousse med fibre, der skaber hold og fylde samtidig med, at den bevarer din hårfarve neutral.
Nõberu of Sweden Face Mousturiser

Nõberu of Sweden Face Mousturiser

Let fugtende ansigtscreme skabt til mænds hud med en mild duft af rav og lime. Produktet undlader at efterlade en olieret og glinsende følelse.
Glampalm Simpletouch 1 glattejern

Glampalm Simpletouch 1 glattejern

Glampalm Simpletouch 1 er et glattejern, der er klar til brug inden for få sekunder. Glattejernet er desuden udstyret med auto-shut-down funktion.
Frisørland introducerer Graham Hill

Frisørland introducerer Graham Hill

Graham Hill groomingprodukter er en produktserie, der er en hyldest til den ægte gentleman. Serien består af produkter til hårpleje, styling samt barbering.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Ganni X L'Oréal Professionnel til Copenhagen Fashion Week

Ganni X L'Oréal Professionnel til Copenhagen Fashion Week

Under modeugen havde Ganni allieret sig med Cim Mahony og L’Oréal Professionnel, der stod for at lave lækkert og moderigtigt hår på alle modellerne, der skulle på catwalken.
By Malene Birger X L’Oréal Professionnel til Copenhagen Fashion Week

By Malene Birger X L’Oréal Professionnel til Copenhagen Fashion Week

By Malene Birger har netop afholdt deres modeshow i TAP1 på Refshaleøen. Cim Mahony stod i samarbejde med L'Oréal Professionnel for at lave lækkert hår.
De nationale vindere i Goldwell Color Zoom Challenge 2017 er kåret!

De nationale vindere i Goldwell Color Zoom Challenge 2017 er kåret!

Nu er medaljerne i den nationale Goldwell Color Zoom Challenge i de tre kategorier; New Talent Colorist, Creative Colorist og Partner Colorist blevet uddelt!
Hair Fashion Night med L'Oréal Professionnel

Hair Fashion Night med L'Oréal Professionnel

L’Oréal Professionnel åbnede dørene op for sine kunder, da de skød det internationale event, Hair Fashion Night i gang.
Trendy fletninger med Amika i HeadBrands nye studie

Trendy fletninger med Amika i HeadBrands nye studie

Der var lagt op til en lærerig dag i HeadBrands' nye studie i København, da frisører var dukket op for at lære mere om trendy og moderne fletninger.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Cherif El-Ayouty - Cha Cha Cha

Cherif El-Ayouty - Cha Cha Cha

Cherif El-Ayouty købte Cha Cha Cha for nogle måneder siden. Han ser salonkæden som en forretning, men samtidig mener han også branchens sjæl er kunsten og de passionerede medarbejdere.
Allan Kliim

Allan Kliim

Allan Kliim søger konstant nye udfordringer, og han stiller sig aldrig helt tilfreds med tingenes tilstand.

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Fantastiske Trevor Sorbie, der har vundet flere priser en nogen anden, kommer til årets Salon International. Her er en teaser på, hvad der venter til messen.
Tondeo præsenterer BLAZOR

Tondeo præsenterer BLAZOR

I den her video præsenteres the BLAZOR, og hvordan den kan anvendes enkelt og sikkert uden det krævet en speciel teknik.
Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Inspireret af SS17 catwalks, har Schwarzkopf Professional lavet Essential Looks Modern Ikon kollektionen.
KMS lancerer ny Moistrepair cleansing conditioner

KMS lancerer ny Moistrepair cleansing conditioner

Med Moistrepair cleansing conditioner fra KMS er det ikke nødvendigt at bruge almindelig shampoo. Moistrepair rengør håret for sæbe- og produktrester.