LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Ole Henriksen - Bliv dit eget ikon


At være smuk kræver ikke penge men selvsikkerhed. Det handler om indre skønhed, og ikke mindst om at være glad for sig selv. Sådan lyder Ole Henriksens livsfilosofi, og han efterlever den selv. ”Energi og livsglæde skaber udstråling”, mener han. Og så skal man pleje såvel sit hår som sin hud og sin stil.

Man har kun én chance for at skabe et godt førstehåndindtryk. Derfor handler det om at bringe den indre skønhed frem. Alle har deres egen personlige skønhed – den, man er blevet givet fra barnsben, og den skal man dyrke. Det betyder nemlig, at man vokser op og får et forhold til ens egen skønhed. At man har en udstråling, og har man det føler andre mennesker sig tiltrukket af én. Det mener Ole Henriksen, der langt hen ad vejen har åbnet danskernes øjne for betydningen af at føle sig smuk. ”Det handler om energi, om livsglæde og om udstråling. Har man fokus på det, får man også en selvsikkerhed, og den gør smuk”, er Oles holdning. Vi taler via telefonen over Atlanten. Ole Henriksen sidder i det solbeskinnede LA kl. 8.00 om morgenen i sit hjem med kig ud over byen og klar til at tage fat på dagen, jeg i det kolde, sneklædte Danmark i det sene eftermiddagsmørke, klar til at lukke ned for dagen.

Han fortæller, at hans kalender er stuvende fuld. Han er i fuld gang med at introducere sin hudplejeserie i Kina, han har engagementer i London, og i Florida er han også i fuld gang med nogle projekter. I går var det det amerikanske Ladys Home Journal, han gav interview til. I dag er det danske Hair Magazine. Men han elsker det. Han elsker udfordringerne, og han elsker dage, der er fulde af energi, dynamik og masser af spændende nyt.



Jeg beundrer frisørerne

Ole Henriksen beundrer frisører, og som ung var det faktisk hans drøm at blive frisør. ”Jeg ordnede håret på de unge piger i Nibe, og min store drøm var at blive frisør hos den berømte frisør, Alexandre de Paris i Paris”, fortæller Ole, og selv om han ikke endte som frisør, har han faget tæt inde på livet. ”For Lawrence, min mand, er en meget succesrig frisør i Beverly Hills”, fortæller han.

Bevar selvsikkerheden

Når Ole taler om at kunne lide sit eget udseende, ved han godt, at det kan være vanskeligt, at bevare entusiasmen hele livet igennem. ”Som lille barn får man masser af ros af sine forældre ”hvor er du sød”, ”hvor er du smuk” o.s.v. Når man når teenagealderen, går man fra at være lille og sød til at være voksen, der sker en ubalance i kroppen, den udvikler sig, og man føler sig usikker. Samtidig forsøger man at blive selvstændig, men en del af den proces omfatter også at nå dertil, hvor du er glad for den, du er”.

Man skal tale med sig selv, fortælle sig selv, hvad man bedst kan lide ved sig selv – og se det! ”Man skal finde alle de positive ting frem ved sig selv – få personliggjort ens udseende. Det har jeg selv gjort fra en ung alder, og så skal man være sig selv bevidst. Er man aktiv inden for sport er det f.eks. praktisk med kort hår, man skal se på sit ansigt og ansigtstrækkene og vurdere, hvad der passer til ansigtet, og her kan man naturligvis få hjælp af sin frisør. Men man skal også overveje, hvad man kan håndtere: Er man villig til at bruge tid på hår og make-up eller skal det gå stærkt om morgenen”.

Ole mener klart, at man skal begynde med en enkel og sporty frisure, når man skal finde sig selv. Så kan man arbejde videre derfra. ”Vælg en frisure, hvor håret bevæger sig, hvor det ikke bare er stift og kedeligt, og begynd fra en ung alder at pleje huden – selv om man ikke umiddelbart synes, det er nødvendigt”. Huden skal renses morgen og aften – samme rytme, som når man børster sine tænder, og så understreger han, at det IKKE handler om at overbehandle. Det handler om at tage fat på det mest fundamentale: At rense og  beskytte huden.



Spis sundt
En anden af Ole Henriksens kæpheste er vigtigheden af at spise sundt og velafbalanceret. ”Det har en rigtig stor indflydelse på ens krop, hud og velbefindende i det hele taget. Spiser man for meget sukker, bliver man lettere irriteret og oppe at køre. Så det handler om at have balancen, om at finde sig selv, arbejde med det, og være stolt af den person man er”.

Ole mener, man skal blive sit eget ikon! ”Man skal være taknemmelig for at være en del af vores verden, og man skal blive sit eget ikon. Man kan hente inspiration hos entertainere og andre mennesker, man beundrer, og man kan snuppe lidt her og lidt der. Kombiner det og skab din egen stil. Man skal have lov til at eksperimentere med sit udseende, sit, hår, sit tøj og sin make-up, men det skal føles godt.

Du ligner en pige…
At holde hovedet højt har været Oles livsfilosofi. Selvom han ikke havde det nemt som teenager i Nibe. Bøssedreng var én af de ting, der jævnligt blev råbt efter ham, og når forældrene havde besøg, var kommentaren ofte: ”Nej, hvor har du fine træk, Ole, du ligner jo næsten en pige…”

”Det var naturligvis ment som et kompliment, men jeg har nu altid følt mig som en mand, og jeg har altid været glad og stolt af den jeg er. Men når jeg så fik forskellige kommentarer, så måtte jeg bare arbejde hårdere for at være glad for mig selv. Det har gjort mig stærk!”.

Ole Henriksen mener også, at hvert årti i livet har sin skønhed. ”Der er mange perioder i livet, og tingene ændrer sig. Men uanset hvilken alder man har, skal man fastholde evnen til at holde af sig selv. Et modent ansigt er også smukt, og hvert årti har sin egen skønhed, og selv om man ofte hører mennesker sige: ”Nu er jeg blevet oppe i årene så behøver jeg ikke gøre så meget ud af mig selv”, så er det pjat. Alle vil gerne se smukke og velplejede ud – også selv om de er oppe i alderen. Det er sandheden!” Ole ser Susan Boyle som et godt eksempel på en kvinde, der i takt med øget selvtillid og gå-på-mod også ændrede udseende. ”Jeg beundrer hendes naturlige skønhed. Nu ser man den kønne kvinde, hun er. Man behøver faktisk ikke ligne en superstjerne for at være smuk og have succes”.

Ole er ikke et øjeblik i tvivl om, at ens udseende; hår, tøj med videre er med til at skabe respekt om personen. ”Her til morgen skal jeg have møde med mine ansatte på kontoret. Derfor har jeg klædt mig smukt på med manchetknapper, bukser og skjorte, og alle de ansatte vil være klædt smukt på – i respekt for hinanden og for sig selv”.

Jeg er imponeret over danskerne
Ole Henriksen opholder sig en del i Danmark, han har rejst i alle de mindre provinsbyer – såvel som de store byer, og når han omtaler Danmark, kalder han det ”hjemme”. ”Faktisk er jeg ganske imponeret over, hvor godt gennemsnitsdanskeren, både mænd, kvinder og børn ser ud. De er gode til at klæde sig i forhold til den person, de er. De er farverige, og de er ikke bange for at fremhæve sig selv med deres påklædning, deres accessories og deres hår. Danskerne er med andre ord gode til at fremhæve det bedste i dem selv, og man fornemmer en stolthed, en veluddannethed og en selvsikkerhed”, mener Ole, og sammenligner han med f.eks. gennemsnitsamerikaneren, så kalder han dem for middelmådige, og han mener ikke, danskerne kan lære noget af amerikanerne – tværtimod. ”Typisk, når jeg hopper på et fly til Nordeuropa, så ser folk generelt mere ”together” ud. De klæder sig pænt og præsenterer sig godt. I USA går de gerne i oversized T-shirts, og der er ikke fokus på smarte klipninger”


Mere opmærksomme på udseendet

Igennem de seneste år har Ole Henriksen arbejdet en del med danske skønhedsklinikker og kæder, og han ser en klar tendens til at det også er blevet acceptabelt for flere mænd samt selvfølgelig kvinder at have fokus på skønheden. ”De forstår, at det hjælper selv at gøre en indsats, at det hjælper at stresse af og komme af med spændingerne i kroppen, og det er blevet ”in” at gå i spa’s og få kropsbehandlinger.

At Ole Henriksen har en stor del af æren for danskernes øgede bevidsthed omkring krop, sjæl og skønhed, kan slet ikke diskuteres, og selv om han er en beskeden mand, er han dog glad for ordene. ”Det er da en dejlig ære at bære rundt på. Jeg er altid blevet modtaget med åbne arme, og kan jeg inspirere danskerne, er det dejligt. På spørgsmålet om Ole altid har været det positive menneske, han er i dag, eller om det er noget han har lært sig selv igennem årene, svarer han: ”Jeg har altid været positiv. Som barn kunne jeg ikke vente med at springe ud i nye, spændende ting. Jeg glædede mig vildt til jul og fødselsdage, jeg gav altid mig selv udfordringer; når vi skøjtede skulle jeg hoppe over en stor sten, eller jeg lavede en trapez i et gammelt træ, og så har jeg altid været meget kreativ. Så livsglæden, den har jeg altid haft”.

Ole Henriksens hjem i LA


Oprah gav skubbet

Produkterne, som alle danskere efterhånden kender, begyndte Ole at fremstille i køkkenet. Han havde studeret kemi i London, og synes cremerne var spændende at arbejde med. ”Men jeg solgte dem kun til en lille kundekreds indtil Oprah kom ind i billedet i forbindelse med en bog, jeg havde skrevet om, hvordan man kunne lave sine egne cremer. Forbrugerne var vilde med bogen, og så begyndte jeg at lave og sælge færdige produkter”.

I dag findes Ole Henriksen produkterne i 35 lande, og de er netop lanceret i Kina, og Ole udvider hele tiden serien. ”Jeg nyder at skabe nye produkter med et formål. Jeg elsker ar være med i markedsføringen og lanceringen, og jeg lærer rigtig meget hver gang, og som jeg ser det, er skønhedsbranchen ved at udvikle sig til en wellnessbranche, hvor hår, make-up og hudpleje går hånd i hånd. Tingene hænger ganske enkelt sammen”.

Det er let at komme i gang
Når vi taler skønhed, er helbredet det aller vigtigste, slår Ole Henriksen fast. ”Det handler om at motionere og holde kroppen i gang, og det handler om at finde en motionsform, der tiltaler én, så man kan få en stærk og fleksibel krop. At variere sine sportsgrene er også fint. Fra yoga og pilates til cykling, løb, leg og svømning. Og selv om der er sne, er der ingen undskyldning, så kan man løbe på skøjter eller på ski!”.

Tips fra Ole:

  • Motioner, så vedligeholder man sin kropsholdning.”Mange specielt ældre mennesker kommer let til at hænge med kroppen og hovedet. rygraden er ikke rank, men det er ofte blot dårlige vaner, og alt andet end lige; en smuk kropsholdning og et smukt kropssprog, får én til at se yngre ud – og det forebygger ulykker. Har man god kontrol med kroppen, undgår man lettere at falde”.
  • Plej udseendet. Plej huden morgen og aften, og forny frisuren ind imellem. Vælg en frisure, der bevæger sig. Det er smukt og ungdom meligt.
  • Spis sundt. Det er vigtigt. Men det betyder ikke, at man ikke kan nyde et glas vin eller spise et stykke chokolade. Det skal blot ske med balance.
  • Vær engageret i livet og omverdenen. Er man engageret i nye ting, og vedligeholder man legebarnet i sig selv, bevarer man skønheden. ”Tag en tur på legepladsen, og har man lyst til at hoppe op på gyngen, så gør det. Man kan jo også sagtens kigge efter smukke piger og mænd, selvom man er 70. I det hele taget hav det sjovt og grin mere i dagligdagen”.
  • Dyrk humøret. Det er vigtigt. Tag ud og dans, gør noget sammen, se en film eller andet.
  • Sig godmorgen til dig selv hver dag. Smil til dig selv, sig; her er jeg, og jeg er glad for at få lov til at være en del af endnu en god dag.
  • Klæd dig med stil. Er man ung kan man klæde sig modemæssigt rigtigt i de nyeste modetendenser, er man lidt ældre, kan man inddrage tendenserne i en mere klassisk elegance. Men det må for alt i verden ikke blive kedeligt”.
  • Udfordrer dig selv hver dag. ”I går så jeg speedskating i TV, og fik lyst til at rollerblade langs kysten. Så det gør jeg. Man skal ikke bare drømme om at gøre tingene, man skal gøre dem”.


Tekst: Pia Finne
Foto: Ole Henriksen
Artiklen blev bragt i hair magazine, 2. udgave 2010

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

ICON Hairspa præsenterer Fiber Mousse fra Organic Hairspa

ICON Hairspa præsenterer Fiber Mousse fra Organic Hairspa

Organic Hairspa Fiber Mousse fra ICON Hairspa er en vidunderlig og cremet mousse med fibre, der skaber hold og fylde samtidig med, at den bevarer din hårfarve neutral.
Nõberu of Sweden Face Mousturiser

Nõberu of Sweden Face Mousturiser

Let fugtende ansigtscreme skabt til mænds hud med en mild duft af rav og lime. Produktet undlader at efterlade en olieret og glinsende følelse.
Glampalm Simpletouch 1 glattejern

Glampalm Simpletouch 1 glattejern

Glampalm Simpletouch 1 er et glattejern, der er klar til brug inden for få sekunder. Glattejernet er desuden udstyret med auto-shut-down funktion.
Frisørland introducerer Graham Hill

Frisørland introducerer Graham Hill

Graham Hill groomingprodukter er en produktserie, der er en hyldest til den ægte gentleman. Serien består af produkter til hårpleje, styling samt barbering.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Ganni X L'Oréal Professionnel til Copenhagen Fashion Week

Ganni X L'Oréal Professionnel til Copenhagen Fashion Week

Under modeugen havde Ganni allieret sig med Cim Mahony og L’Oréal Professionnel, der stod for at lave lækkert og moderigtigt hår på alle modellerne, der skulle på catwalken.
By Malene Birger X L’Oréal Professionnel til Copenhagen Fashion Week

By Malene Birger X L’Oréal Professionnel til Copenhagen Fashion Week

By Malene Birger har netop afholdt deres modeshow i TAP1 på Refshaleøen. Cim Mahony stod i samarbejde med L'Oréal Professionnel for at lave lækkert hår.
De nationale vindere i Goldwell Color Zoom Challenge 2017 er kåret!

De nationale vindere i Goldwell Color Zoom Challenge 2017 er kåret!

Nu er medaljerne i den nationale Goldwell Color Zoom Challenge i de tre kategorier; New Talent Colorist, Creative Colorist og Partner Colorist blevet uddelt!
Hair Fashion Night med L'Oréal Professionnel

Hair Fashion Night med L'Oréal Professionnel

L’Oréal Professionnel åbnede dørene op for sine kunder, da de skød det internationale event, Hair Fashion Night i gang.
Trendy fletninger med Amika i HeadBrands nye studie

Trendy fletninger med Amika i HeadBrands nye studie

Der var lagt op til en lærerig dag i HeadBrands' nye studie i København, da frisører var dukket op for at lære mere om trendy og moderne fletninger.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Lina Jørgensen

Lina Jørgensen

Hairdresser on Fire skal overskride grænser, og Lina elsker at arbejde derude, hvor de fleste andre tænker; nej, det er for vildt.
Finn Ellegaard

Finn Ellegaard

”For mig handler det ikke om at tjene masser af penge, men om at være rig på oplevelser”, siger Finn Ellegaard, som ejer Ellegaard Hairfactory på Frederiksberg og i Holte.

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Fantastiske Trevor Sorbie, der har vundet flere priser en nogen anden, kommer til årets Salon International. Her er en teaser på, hvad der venter til messen.
Tondeo præsenterer BLAZOR

Tondeo præsenterer BLAZOR

I den her video præsenteres the BLAZOR, og hvordan den kan anvendes enkelt og sikkert uden det krævet en speciel teknik.
Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Inspireret af SS17 catwalks, har Schwarzkopf Professional lavet Essential Looks Modern Ikon kollektionen.
KMS lancerer ny Moistrepair cleansing conditioner

KMS lancerer ny Moistrepair cleansing conditioner

Med Moistrepair cleansing conditioner fra KMS er det ikke nødvendigt at bruge almindelig shampoo. Moistrepair rengør håret for sæbe- og produktrester.