LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Per Knudsen


Personlig passion

Per Knudsen, Per Intercoiffure, i Århus er en ualmindelig frisør. Foruden hår og klip har  passion og energibevidsthed i arbejdet afgørende betydning for hans virke.

Per Knudsen, Per Intercoiffure, Store Torv i Århus er en anderledes frisør. Det skal dog ikke forstås således, at han har mærkelige klipninger eller andre usædvanlige frisørfaglige metoder i sin salon. Måske lige bortset fra hans indstilling til, hvordan man bevarer gejsten og passionen efter mange år i faget.  
Per Knudsen har været selvstændig frisør i mange år.
”Da jeg var omkring de 40 år begyndte min ’individuations periode’. Nogle mænd får den, andre får den ikke. Jeg begyndte at stille spørgsmålstegn ved mit liv. Og den intellektuelle side af mig begyndte – ligesom den havde gjort tidligere - igen at rumstere i mig.  Herfra startede en lang proces med at arbejde med energibevidsthed. I 10 år arbejdede jeg med en nordamerikansk indianer fra Arizona, der er psykolog. Hvordan jeg fandt ham ved jeg ikke. Jeg tror jeg hørte om ham via en kunde.”

Energi-bevidsthed
”Det begyndte med personlig udvikling og endte med, at jeg underviste i energibevidsthed. Jeg underviser stadig skolelærere i, hvordan man undgår energitab. Desuden underviser jeg andre faggrupper i, hvordan de skal håndtere deres energi. Selvmordskandidater er også blandt mine tilhørere, og dem fortæller jeg om tilgivelsesprocesser. Jeg mener nok, at jeg i dag er en nogenlunde estimeret foredragsholder i energibevidsthed. En af mine kunder har omdannet hele sit hjem til café for unge, der ikke tør gå på café, fordi de har så svært ved at blive integreret. Café Lytten har samtalegrupper, hvor man beskæftiger sig med den slags problemer. Jeg underviser i tilgivelsesprocesser, og hvordan man ’slukker’ for disse mønstre. Meget af det har jeg lært af min indianerven. Han kom til Danmark 3-4 gange om året og holdt kurser, hvor jeg blev koblet på som medhjælper. Samtidig med alt dette tog jeg undervisning i ’tricker point’ massage, hvor jeg intuitivt trykker personen et bestemt sted på kroppen, hvorefter personen slapper af. Alt dette skete op igennem 1990erne, og denne individuations proces, også kaldet midtvejskrise, udløste min skilsmisse i 1996.” I dag er Per Knudsen gift med sin kone, Karen, og sammen har det et barn.

Følte sig dum
For Per Knudsen startede det hele med, at han var skoletræt. Han droppede ud af  2. real i Odense og ville være kok. At blive frisør kom slet ikke på tale. Men det blev han nu alligevel. Som første års elev havde han allerede dannet en klub sammen med andre, hvor han blev en kendt frisør, fordi han var foregangsmand for de andre elever.
Per Knudsen kom i lære som 17-årig i Odense og nåede at blive Fyns mester. Men konkurrence-frisering var ikke rigtig ham. Mange af hans venner gik på det tidspunkt i gymnasiet, og han følte sig mere og mere dum. Han kunne ikke sige de samme ord som kammeraterne i gymnasiet. Da han blev udlært med højeste udmærkelse, begyndte han på studenterkursus i Odense og tog studentereksamen i 1973.

Universitetet
Per Knudsen havde lyst til at bruge sit hoved og ville være litteraturanmelder og læse sammenlignende litteratur. Han søgte ind på Journalisthøjskolen og havde sin lille Olivetti skrivemaskine med til optagelsesprøven. Da der gik koks i farvebåndet, og han stod med blå og røde hænder fra farvebåndet, dumpede han. Derefter blev han immatrikuleret ved universitetet i Århus og læste dansk. Her læste han bl.a. med musikeren Steffen Brandt og Jacob Riis-Olsen fra Gnags.
”Alt på universitetet var på det tidspunkt rødt og venstreorienteret med marxistiske fortolkninger, at det ikke havde meget med dansk at gøre. Så det blev kun til et enkelt semester. Jeg blev træt af studiet og fik igen kløe i fingrende og kom til en af de største saloner i Århus. 1 august 1975 blev jeg som 23-årig selvstændig, og jeg har lige haft 31 års jubilæum. I løbet af tre år havde jeg 12 ansatte.”

24 ansatte som 30-årig
Det blev til nogle forrygende år for Per Knudsen, hvor han var en af Danmarks mest anvendte frisører til tekniske demonstrationer og opvisninger. Han rejste i Norge, Sverige, Island, Finland og  Tyskland. Han blev det yngste medlem nogensinde i Intercoiffure i 1976. Siden har organisationen, stået hans hjerte nær.
Per Knudsen blev ven med de gamle mestre som Elmer Stuhr og Orla Helmersen, som var ’kongen’. Som medlem af Intercoiffure blev han sendt til München for at repræsentere Danmark.
”Tingene gik meget meget stærkt for mig i starten, og det kørte derudad. I 1982 fik jeg min salon på Store Torv, og da var jeg 30 år havde 24 ansatte i to saloner. Jeg var dengang gift og havde to børn.

Hår for hårets skyld
”Jeg har gennem Intercoiffure været brugt meget og har været den eneste frisør fra provinsen, som blev lukket ind i varmen i det københavnske frisørliv. Jeg havde min egen skole i Århus, og sammen med Stuhr og Gun-Britt kørte vi en række shows. Jeg tror ikke, at jeg overdriver meget ved at sige, at Pierre Helmersen, Niels Christiansen og Gert Larsen, Gun-Britt og jeg styrede dansk frisørfag i 1980erne og 90erne. Vi kunne fylde Cirkusbygningen i København, ligesom vi også kunne fylde Østre gasværk. Her er det værd at bemærke, at frisørfaget udviklede sig kolossalt fra 1975-90. Det var ismernes tid i frisørfaget, hvor det gjaldt om at eksponere Vidal Sassoon.


Kreativ direktør for Wella

Jeg havde to år i træk lavet årets foto i magasinet EVA, en eksponering som dengang betød meget. Især hvis man kom fra provinsen! Det var en tid med store brydninger. I dag er verden globaliseret, og nu virker det mere kunstigt med den inspiration man får fra London. Det er næsten blevet til hår for hårets skyld og ikke så meget hår for kundernes skyld.”
Per Knudsen har friseret til verdenskongres i New York, London, Paris og Hamburg sammen med verdens bedste frisører. Han blev kreativ direktør for Wella i København.
”En spændende tid. Men her må jeg desværre indrømme, at jeg grundlagde min egen skilsmisse, fordi jeg med en arbejdstid på 80 timer om ugen sjældent var hjemme. Hvis man skal sige noget negativt om vores branche, må det være, at faget er meget, meget krævende, hvis man skal være forrest i rækken. Der er aldrig tid til at hvile på laurbærrene.”

Passion
Per Knudsen har et mere afslappet forhold til tingene i dag og ser tilbage på sit liv, hvor bagagen  hjemmefra var spændende.
”Min mor er cand. mag i tysk og dansk, og min far var direktør for en margarinefabrik i Odense. Min mor oprettede for eksempel faget idéhistorie på teknikum i Odense, og derfor kom også afdøde professor i idéhistorie Johannes Sløk ofte hjemme hos os. Jeg har fået en god ballast med hjemmefra.  
I dag bruger jeg human ressources i min egen forretning, et emne vi har arbejdet rigtig meget med til at være en synlig filosofi i frisørforretningen. Hensigten er, at man udviser passion i forhold til arbejdet, fordi - hvis du vil kunne klippe godt, skal du også kunne sanse. Når jeg vurderer en frisør, vurderer  jeg ham på hans sanselighed. Og på hans bevægelsesmønster. Hvis og når en frisør er dygtig, er han et menneske, der er fuldstændig fokuseret - ikke kun på håret - men på hele energifeltet omkring  personen. Alt for mange frisører klipper, som om de sætter en hat på hovedet af folk. Klipningen  kan være teknisk flot udført, men hvis den ikke er i harmoni med resten af personen, vil resultatet aldrig blive vellykket. Med min passion og energier forsøger jeg at leve efter de regler, som jeg igennem mange år har studeret. Derfor har jeg bevaret min daglige arbejdsglæde og passion for faget.”


Tekst:
Karen Fredslund Ellegaard
Foto: Anders Kavin
Frisørportrættet blev bragt i Hair Magazine, 5. udgave 2006

Læs mere om frisørartikler, frisørshows eller se frisurekollektioner her

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Nõberu of Sweden lancerer tørshampoo

Nõberu of Sweden lancerer tørshampoo

Tørshampoo, der skaber volumen og tekstur til din frisure. Bekæmper fedtet hår og hovedbund og frisker håret op mellem hårvaske.
Limited edition julegaveæsker fra Eleven Australia

Limited edition julegaveæsker fra Eleven Australia

Denne jul bliver det endnu lettere for dine kunder at finde årets julegave. Eleven Australia har lavet fire limited edition gaveæsker proppet med lækker hårpleje!
UltraLinks fra LOVES CHANGE Hair Extensions

UltraLinks fra LOVES CHANGE Hair Extensions

Love Changes UltraLinks er en hurtig og nem måde at få mere volume og længde på. Både let at påføre og let at udskifte, uden brug af varme og kemikalier.
Guld Wet Brush juleedition fra HH Simonsen

Guld Wet Brush juleedition fra HH Simonsen

Guld X-MAS limited edition fra med HH Simonsen kan købes hjem netop nu. Den er super flot både som gave og udsmykning i salonen til jul og nytår.
Ny Igora Vario Blond fra Schwarzkopf Professional

Ny Igora Vario Blond fra Schwarzkopf Professional

Ny Igora Vario Blond fra Schwarzkopf Professional – en opgraderet favorit fra Schwarzkopf Professional. Lysningsserien kan nu lysne håret optil 8 toner.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

L'Oréal Professionnel inviterede til Toni & Guy show

L'Oréal Professionnel inviterede til Toni & Guy show

Det var et brag af en aften, der blev afholdt på det famøse Tivoli Hotel, da L'Oréal Professionnel sammen med Toni & Guy inviterede til et farverigt show.
Going out with Contouring med Wella Professional

Going out with Contouring med Wella Professional

Med modeller dansede på scenen og julepynt, der havde sneget sig ind i studiet, inviterede Wella Professional endnu en gang til et fantastisk show med fokus på contouring.
Inspirationsaften med Revlon Professional

Inspirationsaften med Revlon Professional

Der var massere af inspiration at hente, da Revlon Professional inviterede til inspirationsaften med Martine Martinsen og Kevin Schou Birk fra American Crews all-star team.
Marcelklubbens London aften i Tivoli

Marcelklubbens London aften i Tivoli

Med dykkerudstyr, aquarium, hajer, flotte fisk, parpelotter, nøgne glimmermodeller og rullestol havde Marcelklubben gjort alt, hvad de kunne for at imponere.
Fokus på skæg i HeadBrands Creative Studio

Fokus på skæg i HeadBrands Creative Studio

HeadBrands åbnede sit Creative Studio op for nysgerrige frisører, der ville lære mere om skægtrimning, barbering og klassiske herrefrisurer.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Søren Hedegaard (2005)

Søren Hedegaard (2005)

Læs her om en af Danmarks mest anerkendte frisører, der har haft fingrene i de berømte danskeres' hår...
BETTINA LERVIG

BETTINA LERVIG

"Jeg elsker, når der er bevægelse i tingene, og jeg kan godt lide at provokere". Bettina Lervig mener, at den danske frisørbranche skal lære, at rykke lidt hurtigere.

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

Hair Magazine byder Finland velkommen

Hair Magazine byder Finland velkommen

Hair Magazine er stolte af at annoncere, at der bliver udvidet til Finland. Det første magasin er for nyligt blevet sendt afsted til de finske frisører.
Hair Magazine deltog ved Salon International 2017

Hair Magazine deltog ved Salon International 2017

Hair Magazine var på plads ved dette års Salon International. Se denne lille video fra messen.
KMS Genderless Grooming Teaser

KMS Genderless Grooming Teaser

KMS Nordisk inspireret af Unisex trenden! KMS Nordisk lancerer produktkampagnen 'Genderless Grooming' i september, der fokuserer på kønsneutral hårstyling.
Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Fantastiske Trevor Sorbie, der har vundet flere priser en nogen anden, kommer til årets Salon International. Her er en teaser på, hvad der venter til messen.
Tondeo præsenterer BLAZOR

Tondeo præsenterer BLAZOR

I den her video præsenteres the BLAZOR, og hvordan den kan anvendes enkelt og sikkert uden det krævet en speciel teknik.