LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Sasscha Hirtsgaard - Får ny energi af arbejdet med Young Intercoiffure.

Sasscha Hirtsgaard holder meget af den energi, der ligger i at arbejde med de unge i Young Intercoiffure, som hun startede op for 14 år siden. I dag gør hun et stort stykke arbejde i Intercoiffure nationalt og internationalt samtidig med at hun driver sin salon i Helsingør.

Sasscha Hirtsgaard i gang med at klippe

Sasscha Hirtsgaard er i bogstaveligste forstand vokset op i en frisørsalon. Hendes far er frisør, han var præsident for Intercoiffure i Danmark, og når hendes forældre holdt shows, var Sasscha med. Anthony fra Tony & Guy boede hjemme hos dem, og når Sasscha’s forældre underviste i weekenderne, var hun også med på sidelinjen. Men hun skulle aldrig være frisør!

Læs også: Sasscha Hirtsgaard med til Young Intercoiffure’s årlige kongress i Paris 2014

Ville lave film og tv eller være make-up artist
Hun ville gerne lave film og tv, og hun ville gerne være make-up artist. ”Men jeg fandt ud af, at en god make-up artist og sminkør også er frisør”, fortæller Sasscha. Hun tog til Schweiz for at opleve noget andet; stå på ski og servere. ”Men det endte i total fiasko, og jeg kom hjem som tudefjæs”, fortæller hun smilende, og så var hun moden til at prøve kræfter med frisørfaget. ”Først tænkte jeg at komme i lære hos Søren Pjedsted, som min far arbejdede sammen med, indtil en eller anden sagde ”hvorfor går du ikke i lære hos din far?” Den tanke havde jeg slet ikke tænkt. Men sådan blev det”.


”Det giver god energi at se de unge spire og vokse”, siger Sasscha Hirtsgaard, og hun er helt sikker på, at Young Intercoiffure har givet dem en ballast og en god forståelse for branchen.

Sasscha står bag Young Intercoiffure i Danmark
Det er 20 år siden, og i dag er Sasscha super glad for sin beslutning om at blive frisør. Men hun står ikke ’bare’ i salonen. Sasscha står bag Young Intercoiffure i Danmark, og hun er en del af Fashion Team i Young Intercoiffure på internationalt plan. ”Jeg oplevede Young Intercoiffure på verdenskongressen i Berlin i 2000 og blev begejstret. Og jo mere, man selv peger fingre, jo mere peger fingrene tilbage på én. Så opgaven med at starte Young Intercoiffure i Danmark blev min”, fortæller Sasscha, mens vi sidder i baglokalet i hendes salon ,Guys & Dolls, i Helsingør.

Læs også: Angels in the sky af Sasscha Hirtsgaard - Intercoiffure

En aktiv og målrettet kvinde
Sasscha er en kvinde, der ved, hvad hun vil, og hun sætter meget hurtigt handling bag sine ord, så i 2001 var der en køreplan klar for Young Intercoiffure med møder, shows, fotokonkurrence med videre i samarbejde med Rikke Capaldi og Bjarne Nielsen fra L’Oréal, der var den strukturerede person i trekløveren.

”Da der skulle være show i Paris hægtede jeg mig på Young Intercoiffure’s Fashion Team som en tæge. Jeg hjalp, hvor jeg kunne, og sugede al den viden ud af dem, jeg kunne”, fortæller Sasscha, så de danske Young Intercoiffure medlemmer var klar til verdenskongressen i Brasilien.

I dag er alle møder og konkurrencer frem til 2016 lagt i kalenderen. ”Jeg kan godt lide, der er struktur på tingene”, siger hun. Sasscha blev efterfølgende tilbudt en plads i Young Intercoiffures Fashion Team, hvor der sidder 10 medlemmer fra 10 lande. ”I princippet er vores opgave at være ’babysittere’ for 40-50 unge mennesker. At tage hånd om dem og sørge for at alting fungerer”, forklarer Sasscha.

Men hendes arbejde med Intercoiffure stopper ikke her. Faktisk har hun også sagt ja til en bestyrelsespost i Intercoiffures Education for Life fond, ligesom hun har ansvaret for at det fungerer i Norden.

Sidste år fik Sasscha Hirtsgaard Intercoiffures Golden Pin, som kun seks ud af 4000 medlemmer har.

Sasscha Hirtsgaard elsker at vende tingene lidt på hovedet
Det ligger i Sasscha’s natur at bryde grænser, og også i Intercoiffure vil hun gerne ryste posen lidt. ”Nogle gange er det godt at vende tingene lidt på hovedet”, siger hun.

Det betyder meget for de unge
Sasscha har arbejdet med Young Intercoiffure i nu 14 år, og hun har set rigtig mange unge mennesker; elever og assistenter mellem 18 og 29 år, der har skabt sig en strålende karriere som teknikere, selvstændige frisører med videre. Men at hun også selv får fyldt sine batterier op ved at arbejde med de unge, hersker der ingen tvivl om. ”Det giver god energi at se de unge spire og vokse”, siger hun, og hun er helt sikker på, at Young Intercoiffure har givet dem en ballast og en god forståelse for branchen, for de har set den fra alle vinkler, og de har selv duftet savsmuldet i manegen. Men frem for alt har de kunnet skabe sig et super netværk inden for faget, som de kan trække på.

Sasscha fortæller en historie om en ung frisør, Lasse, der er udlært hos Steen Frank i Odense. Han og hans kæreste ville gerne til Australien. Han skrev en ansøgning, Sasscha brugte sit netværk i Intercoiffure og 12 timer efter afsendelsen, fik han 10 muligheder for ansættelse. ”Det er nu halvandet år siden, og han giver den stadig fuld skrue i det australske”, siger Sasscha smilende.

Hun har regnet ud, at hun hvert år er væk fra salonen sammenlagt tre uger. ”Og ifølge min kæreste er jeg rigtig dårlig til at sige nej”, siger hun. ”Men det er jo fordi, det er super spændende og givende. Men jeg er også meget glad for at komme tilbage til salonen og mine kunder i Helsingør”, siger hun.

Læs også: Balmain photoshoot i Paris med Sasscha Hirtsgaard

Sasscha underviser også en del, og som hun selv siger, er hendes tilgang til undervisning ikke den samme som så mange andre frisørers.

”Jeg er egentlig ikke den store tekniker. Jeg er mere til lækkert følelseshår, og jeg laver aldrig en klipning, jeg ikke synes er smuk. Jeg synes ikke, man skal forandre bare for forandringens skyld, og jeg fortæller gerne mine kunder, min ærlige mening. Indimellem min lidt for ærlige mening, siger mine medarbejdere…”.

Sasscha Hirtsgaard på scenen med sin model til House of Nation
Sasscha Hirtsgaard på scenen med sin model til House of Nation.

Laver selv alle billederne
Udover alle sine mange gøremål, laver Sasscha også selv alle de billeder, der bruges i salonen. ”Jeg fortæller de unge til Young Intercoiffures fotokonkurrence, at de skal planlægge, lave moodboards med videre, og det er det sidste, jeg selv gør. Jeg har gjort mig nogle tanker, og så arbejder jeg videre derudfra med fotografen og make-up artisten. For som jeg siger til de unge: Man kan alt med tiden, og man skal kende reglerne, før man kan bryde dem”.

Det ligger i Sasscha’s natur at bryde grænser, og også i Intercoiffure vil hun gerne ryste posen lidt.

Intercoiffure skal ud og vise flaget
”Nogle gange er det godt at vende tingene lidt på hovedet”, siger hun, og mener klart, at Intercoiffure i fremtiden skal gøre mere opmærksom på sig selv i forhold til forbrugerne, så det i højere grad bliver et blåt stempel også i deres øjne. ”Men det kræver, at vi kommer ud og viser flaget”, siger hun.

For at kunne fortsætte sit arbejde med Young Intercoiffure og alle sine andre poster, håber Sasscha på at finde en, hun kan dele arbejdet i Young Intercoiffure med i løbet af tiden, der kommer.

Gælder det fremtiden, mener hun, den igen ser lysere ud for frisørbranchen. ”Generelt er danske frisører dygtige, og dem, der har forstået at holde fokus, skal nok overleve. Dog mener jeg, flere skal være bedre til at tage elever ind. Gør de ikke det, kommer vi til at mangle uddannede frisører om nogle år”, slutter Sasscha Hirtsgaard.

”Det giver god energi at se de unge spire og vokse”, siger hun, og hun er helt sikker på, at Young Intercoiffure har givet dem en ballast og en god forståelse for branchen.

Denne artikel blev publiceret i 1. udgave af Hair Magazine 2015.

Tekst - Pia Finne
Foto - Claus Peuckert m.fl.

 

Læs også: Sasscha Hirtsgaard med til Young Intercoiffure’s årlige kongress i Paris 2014

Læs også: Angels in the sky af Sasscha Hirtsgaard - Intercoiffure

Læs også: Balmain photoshoot i Paris med Sasscha Hirtsgaard

 

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

delilah makeup fra Salonsupport.dk

delilah makeup fra Salonsupport.dk

delilah makeup er et luksuriøst makeupbrand, hvor makeup nu kan vises på et mini borddisplay i akryl til at fremvise kollektionen best sellers.
Y.S. Park letvægtsbørster fra Salonsupport.dk

Y.S. Park letvægtsbørster fra Salonsupport.dk

Salonsupport.dk lancerer letvægtsbørster fra Y.S Park. Udførst i bøgetræ og huller i håndtaget, som gør børsterne utrolig lette.
Schwarzkopf Professional præsenterer nye OSiS Session Label

Schwarzkopf Professional præsenterer nye OSiS Session Label

OSiS Session Label fra Schwarzkopf Professional er premiumserien, som kan klare alle de krævende stylingsituationer.
Artero Oil Fresh fra Frisørland

Artero Oil Fresh fra Frisørland

Oil Fresh fra Artero er en olie på spray til sakse og maskiner. Renser, smører og disinficerer på samme tid. Forhandles hos Frisørland.
Frisørland introducerer Bambina klippemaskine fra Artero

Frisørland introducerer Bambina klippemaskine fra Artero

Bambina klippemaske fra Atero er en lille, handy klippemaskine, der sikrer en ekstremt tæt klipning ved huden. Forhandles hos Frisørland.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

FAKE YOUR BEAUTY hos Frisørland

FAKE YOUR BEAUTY hos Frisørland

Der var kræs for frisørøjet og fantastisk stemning fra første minut, da ”Fake Your Beauty” indtog Frisørlands showroom i Viborg.
Deltag i Wella TrendVision Award 2017

Deltag i Wella TrendVision Award 2017

Nu er det tid til at tilmelde sig årets Wella TrendVision Award 2017, hvor den internationale konkurrence i år afholdes i London. Læs her, hvordan du tilmelder dig.
TOP HAIR i Düsseldorf - Rock your head!

TOP HAIR i Düsseldorf - Rock your head!

Drygt 35 000 personer besökte branschmässan TOP HAIR International Trend & Fashion Days i Düsseldorf. Här fanns verkligen allt för alla som älskar hår i alla dess former.
Optical Illusions by Wella Education Team

Optical Illusions by Wella Education Team

Wella Education Team åbnede dørene op for en masse forventningsfulde frisører, da de viste forårets og sommerens kommende trends.
Vinderen af American Crew All Star Challenge er fundet!

Vinderen af American Crew All Star Challenge er fundet!

Årets nationale American Crew All Star Challenge vinder er kåret! Et stort tillykke ønkser vi Serdar Yatakci fra Salon Reinholt, som vandt 1. pladsen! Se vinderlooks her:

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Dani Abunar – Stjernefrisør med store visioner

Dani Abunar – Stjernefrisør med store visioner

Hair Magazine har mødt Dani Abunar for at snakke om fokus, foretagende og fremtid. Dani har vundet utallige priser både nationalt og internationalt og driver Victor | Noblesse i Göteborg sammen med sin livspartner Marlene.
Elmer Stuhr

Elmer Stuhr

Elmer Stuhr var den første frisør i Danmark, der så en lysende muligheder for frisørfagets fremtid i Vidal Sassoons klipning. Hans fremsynethed skabte fundamentet for Stuhr-kædens succes.

Nyeste videoer se flere videoer

Goldwell Elumen Collection 2017

Goldwell Elumen Collection 2017

Elumen er den ultimative kreative "farvelegeplads" for stylister. Elumen strækker grænserne og overgår alle forventninger for, hvad farver kan gøre.
Schwarzkopf Professionals Essential Looks SS17 - Modern Ikon Collection

Schwarzkopf Professionals Essential Looks SS17 - Modern Ikon Collection

Med inspireret fra SS17 catwalks, præsenterer Schwarzkopf Professional Essential Looks Modern Icon Collection.
Dyk ned i beauty buffetten med Uffe Buchard og Charlotte Torpegaard

Dyk ned i beauty buffetten med Uffe Buchard og Charlotte Torpegaard

Dyk ned i beauty buffetten med Uffe Buchard og Charlotte Torpegaard.
Fire nye looks fra Wella Professionals, Trend 2017-kollektionen

Fire nye looks fra Wella Professionals, Trend 2017-kollektionen

Med Wella Professionals kan du nu se fire trends fra Wellas nye looks i Trend 2017-kollektionen med eksklusive tips og teknikker, så du kan lære dem!
Sebastian Professional I RE-CHARGE: The Collection

Sebastian Professional I RE-CHARGE: The Collection

Med deres nye kollektion 'RE-CHARGE' ønsker Sebastian Professional, at du kobler dit digitale-jeg fra for at oplade dit indre jeg. Kollektionen er en samling af kontraster.