LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Tini Owild - Holistisk styling


Tini Owild er stylist og coach. Hun styler mennesker, shows og firmaer. Vigtigt for hende er balancen mellem den ydre og indre fremtoning.

Den ene dag styler hun en sengebutik og den næste en privatkunde. Hun holder foredrag og arrangerer kurser, ligesom hun også er ansvarlig for en modeopvisning eller arrangement, hvor hun er personen, der trækker i trådene for at få afviklingen til at gå op i en højere enhed.
Tini Owild, 42 år, er oprindelig uddannet dekoratør i Magasin i København. Men der var mere go i hende end til at pynte vinduer og klæde mannequin’er på. Så hun videreuddannede sig til coach og merkonom i markedsføring.
”Man ser for tiden meget TV om, hvordan kvinder får en kæmpe ’makeover’ med operationer i ansigtet og på kroppen. Jeg har lige læst en artikel i Berlingske Tidende om alle de skønhedsindgreb, vi kan få foretaget. Det er ikke udelukkende positivt, synes jeg. For mig er det vigtigere, at man arbejder med sig selv. Jeg har ikke noget imod en operation, som kan gøre en stor forskel i et menneskes udseende. Men med 10 operationer knækker ligesom filmen. Hvis du bliver ved med at fikse ansigt og krop, er det ofte selvværdet, der er noget galt med.”

Stort netværk
Tini Owild er en høj, slank kvinde med kæmpehår, som gør at det er svært at få øjnene fra hende. Hun er en person, man ikke kan undgå at lægge mærke til. Hun ved det selv, og hun udstråler både ro og sikkerhed. Tini Owild vidste tidligt, at hun ville være selvstændig. ”Måske fordi der er så mange selvstændige i min familie!” fortæller hun. ”Efter dekoratøruddannelse arbejdede jeg i Magasin på reklamebureauet og var stylist, men det er 17 år siden. Jeg kom efterhånden til at lave en del reklame og PR for firmaer. Jeg lavede brochurer, annoncer og kataloger, samt modeshow i Magasin og Illum. I arbejdet havde jeg fået et stort netværk, og jeg kendte mange fotografer, reklamemennesker og andre i den branche,” fortæller Tini Owild, da hun sprang ud som selvstændig med firmaet Stylewise og i løbet af 3-4 år fik sin virksomhed op at køre. ”Det visuelle har altid haft betydning for mig, uanset om det drejer sig om bolig, brochurer, tøj eller  mennesker.”

Coaching
Tini Owild fik mange private style-kunder, og syntes hun burde lære mere. Derfor valgte hun en coach-uddannelse hos Danmarks coach nr. 1, Sofia Manning.
”Jeg tog uddannelsen, fordi det er noget helt andet at arbejde med private mennesker end med et katalog. Hos mennesker arbejder man med følelser og  overbevisninger hos det enkelte menneske. Hvis han eller hun er utilfreds og har et bestemt syn på sig selv, kan det ofte stå i vejen for en optimal styling. Med coach-uddannelsen lærte jeg at bruge de værktøjer, der skal til for at kunne afdække deres regler og overbevisninger. Der foregår så meget indeni en person, som ofte står i vejen for det resultat, personen gerne vil opnå. Det er en spændende og lærerig proces.”
Coach-uddannelsen varer cirka et halvt år og foregår over en antal moduler med meget træning imellem modulerne. Som coach mente Tini Owild at være i stand til selv at lave kurser og workshops, hvor hun kombinerer styling og coaching – ”stylecoaching”. De to ting sammen falder godt i tråd med hinanden, når mange af opgaverne kommer fra private. En af hendes opgaver har været som stylist for sangeren Lis Sørensen, og resultatet ser man på Lis Sørensens seneste cover.

Det første indtryk
”You never get a second chance to make a first impression.” Sentensen bruger Tini Owild som en slags overskrift på sit arbejde.
”60 – 80 % af de indtryk du får af andre mennesker er nonverbal. Og indtrykket får du i de første 20 sekunder ved mødet med et menneske. Dit udseende har en stor signalværdi. Du kan vælge at se ud, som du selv har lyst. Men du kan ikke komme udenom, at du sender bestemte signaler alene i den måde, du klæder dig. Jeg tror de færreste mennesker ærligt kan sige, at deres ydre fremtoning ikke betyder noget for dem. Betydningen kan gradueres og være større eller mindre. Når man efterhånden lærer folk at kende, er der andre ting man lægger mærke til. Nemlig hvad mennesket indeholder, dets synspunkter og holdninger, idéer og visioner. Men førstehåndsindtrykket har trods alt stor betydning.”

Bestemt tøjstil
”Du kan typisk bruge en bestemt tøjstil som støtte i forskellige sammenhænge – f.eks. ved jobsamtaler eller i en salgssituation. Du kan få større selvtillid, ved at klæde dig ”rigtigt” til den opgave, du skal være i.”
I Stylewise har Tini Owild specialiseret sig i at styrke stilen hos mennesker, der ønsker at give deres personlige udtryk et ’elevatorløft’ eller ved at hjælpe virksomheder til at styrke forretningsstilen. Det gælder både medarbejdernes fremtoning og firmaets reklamemateriale.
Styling er langt fra forbeholdt de rige og de kendte. Hos Stylewise behandler vi alle som stjerner, plejer jeg at sige. Men det vigtigste i mit arbejde er, at jeg føler det har en værdi. Så er det ligegyldigt om det er styling, butik-makeover eller coaching. Bare jeg føler, at jeg kan bidrage med noget til at gøre ting bedre.”

Sprinter
Energien henter Tini Owild fra løb. Hun har i mange år dyrket sport på eliteplan og løber stadig. Sprint er hendes store interesse, hvor hun gennem 10 år har løbet 100 m, 200 m og 400 m hæk igennem 10 år for Sparta og nu syv år som medlem af FIF, Frederiksberg Idrætsforening.
”For at være en god sprinter bruger man vægttræning, fordi man skal have muskelpower. Jeg har vundet flere gang og blev nr. 3 på 400 meter hæk i 2004. I 2005 var jeg med til Europamesterskabet for veteraner på 200 meter, hvor jeg blev nr. 4 på godt 26 sekunder.


Livseliksir
At træne er min livseliksir. Det er godt for en million ting både på det mentale plan og godt, hvis man skal stresse af. Jeg får overskud og velvære. Når jeg træner, fokuserer jeg kun på løbet. Hvis jeg er i dårligt humør, hjælper en gang træning, og nogle gange ser man tingene i et klarere lys bagefter. I dag træner jeg et par gange om ugen et par timer hver gang. Træningen fylder mig med energi, og jeg tror at mange ting ville jeg ikke have klaret så godt, hvis ikke jeg havde været i så god form.
Når jeg holder foredrag og kurser, bruger jeg min konkurrence-psyke. Det er den tilstand, man er i lige inden start. Jeg så at sige samler mit konkurrencefokus og er derefter parat til at stå overfor et publikum og udføre mit job. Jeg ved, at jeg giver valuta for pengene, fordi jeg ved, hvad jeg taler om. I disse situationer, er det mig som er eksperten, folk er kommet for at høre. Jeg er sikker på min personlige påklædning, og det er vigtigt at jeg er ’grounded’. Så er jeg i stand til at slappe af overfor en forsamling. Men lidt selvironi er heller ikke af vejen, når man står foran en stor forsamling!”

 

Tekst: Karen Fredslund Ellegaard
Foto: Tim Bjørn
Artiklen blev bragt i hair magazine, 1. udgave 2007

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Børster fra Hercules Sägemann

Børster fra Hercules Sägemann

En serie med omsorgsfulde og skånsomme børster fra Hercules Sägemann lavet af materialer i høj kvalitet.
Philip B Luxe Wax hos One Black Car

Philip B Luxe Wax hos One Black Car

Giv din styling hold, glans og form - med Luxe Wax opnår du et ultraholdbart resultat! Produktet er i øvrigt parabenefrit, sulfatfrit og glutenfrit.
TIGI SMOOTH MOVER – nu hos HeadBrands

TIGI SMOOTH MOVER – nu hos HeadBrands

Hos HeadBrands findes nu en ny luksuriøs barberingscreme fra TIGI, der gør barberingen smidigere og efterlader huden irritationsfri.
Revlon Professional præsenterer Color Sublime by Revonissimo

Revlon Professional præsenterer Color Sublime by Revonissimo

Color Sublime er den første ammoniakfri farvebehandling fra Revlon Professional, der gør det muligt for kunden selv at vælge duften for en eksklusiv salonoplevelse.
IdHAIRs salonserie nu lanceret i videresalgsudgave

IdHAIRs salonserie nu lanceret i videresalgsudgave

IdHAIRs salonserie, der laves til frisører i 5000 ml er nu ligeledes kommet i en brugervenlig 500 ml videresalgsudgave, to forskellige shampoo'er og en balsam.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

L'Oréal Professionnel inviterede til Toni & Guy show

L'Oréal Professionnel inviterede til Toni & Guy show

Det var et brag af en aften, der blev afholdt på det famøse Tivoli Hotel, da L'Oréal Professionnel sammen med Toni & Guy inviterede til et farverigt show.
Going out with Contouring med Wella Professional

Going out with Contouring med Wella Professional

Med modeller dansede på scenen og julepynt, der havde sneget sig ind i studiet, inviterede Wella Professional endnu en gang til et fantastisk show med fokus på contouring.
Inspirationsaften med Revlon Professional

Inspirationsaften med Revlon Professional

Der var massere af inspiration at hente, da Revlon Professional inviterede til inspirationsaften med Martine Martinsen og Kevin Schou Birk fra American Crews all-star team.
Marcelklubbens London aften i Tivoli

Marcelklubbens London aften i Tivoli

Med dykkerudstyr, aquarium, hajer, flotte fisk, parpelotter, nøgne glimmermodeller og rullestol havde Marcelklubben gjort alt, hvad de kunne for at imponere.
Fokus på skæg i HeadBrands Creative Studio

Fokus på skæg i HeadBrands Creative Studio

HeadBrands åbnede sit Creative Studio op for nysgerrige frisører, der ville lære mere om skægtrimning, barbering og klassiske herrefrisurer.

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

My-T Sharp

My-T Sharp

Turner er kunstneren – Liva er nørden i My-T Sharp, og sammen er de to et stærkt team med deres helt egen stil - i salonen såvel som på catwalken. ”Vi gør hver især det, vi er bedst til, så godt vi kan”, lyder det fra de to, og dét samt en stor passion for hår er en del af hemmeligheden bag deres succes.
Tage Frandsen

Tage Frandsen

Tage Frandsen har årelang erfaring i faget. I kunstnerkredse med teater, sang og showbiz har han slået sine frisørfolder – og nydt det.

Nyeste videoer se flere videoer

Video: Wella Making Waves uddanner unge i Kambodja indenfor frisørfaget

Video: Wella Making Waves uddanner unge i Kambodja indenfor frisørfaget

Making Waves er til for at hjælpe unge fra de mest fattige og udsatte samfundsgrupper i Kambodja til en lysere fremtid indenfor frisørfaget.
Björn Axén - How to get the look - Ekstrem volume

Björn Axén - How to get the look - Ekstrem volume

Her får du styr på, hvordan du ordner den mere ekstreme volume. Lær hvordan du skaber volume, som holder længe, til dine kunder som vil gøre et stort indtryk.
Björn Axén - How to get the look - Opsætning med smykke

Björn Axén - How to get the look - Opsætning med smykke

Et cool look, som ikke forsvinder i mængden. Lær hvordan du kan lave opsætningen med denne tutorial fra Björn Axén.
Hair Magazine byder Finland velkommen

Hair Magazine byder Finland velkommen

Hair Magazine er stolte af at annoncere, at der bliver udvidet til Finland. Det første magasin er for nyligt blevet sendt afsted til de finske frisører.
Hair Magazine deltog ved Salon International 2017

Hair Magazine deltog ved Salon International 2017

Hair Magazine var på plads ved dette års Salon International. Se denne lille video fra messen.