HairMix

 


Et firma i vækst

Norskfødte Georg Harmens var tidligere marketingchef hos Schwarzkopf. Men da firmaet blev solgt til Sverige, ønskede Georg Harmens ikke at flytte med til Sverige. Han valgte at blive i Danmark. Det blev startskuddet til et liv som selvstændig med firmaet HairmMix. Han havde ni års kendskab til faget og følte sig rustet og kompetent til opgaven. Derfor undersøgte han muligheden for at komme ind på det danske marked med nye produkter, som ikke var lanceret herhjemme endnu. Den engelske hårserie TIGI havde på det tidspunkt eksisteret i England i 5-6 år. Bredden, kvaliteten og produktsortimentet samt et godt koncept tiltalte ham. TIGI gik nemlig ind for omfattende efteruddannelse i forbindelse med køb af produkter. Og Georg Harmens ønskede netop at lancere produkter fulgt op af uddannelse.

Stjernefrisør og image

”TIGI var dengang en uddannelsesbaseret produktserie, hvor frisørerne ved køb af produkter også fik tilbudt uddannelse i klippeteknik. De seneste år har serien udviklet sig til mere og mere at være en videresalgsserie med store indtjeningsmuligheder for frisørerne.” oplyser Georg Harmens. ” Foruden at TIGI kan tilbyde fantastisk godt billedmateriale, har mærket den fordel at en af verdens bedste frisører, Anthony Mascolo, er hovedansvarlig for at skabe det image og det billede, som TIGI står for. Danske frisører har fortsat mulighed for at komme på kurser hvor TIGI Creative Team underviser.

Til dette formål har TIGI etableret akademier over hele verden, hvor de mest populære ligger i London, i Italien ved Amalfikysten, samt i New York”.

TIGI udviklede sidst i 90’erne den unge trendy produktlinie Bed Head, og derefter kom Catwalk, som er i klassisk stil.

Halvandet år efter HairMix etablerede sig på det danske marked, fik Georg Harmens agenturet på en naturbaseret farveserie, Organic Colour Systems. Farveserien udmærker sig ved ikke at indeholde ammoniak og resorcinol. Ammoniakken i farverne gør, at frisøren ofte får hovedpine. I og med at der ikke er ammoniak i farverne, kan frisøren stå hele dagen og arbejde med farverne. ” Organic Colour Systems produceres med det formål at være så naturligt og miljøvenligt som muligt, uden at der gås på kompromis med de krav frisører og forbrugere stiller mht. dækkeevne på gråt hår. Ammoniakkens formål er at åbne skællaget så farvepigmenterne kan trænge ind.

”Her benytter Organic Colour Systems sig af varme og fugt for at åbne skællaget tilpas til, at farvepigmenterne går under skællaget” udtaler Georg Harmens. Ren resorcinol er et farligt farvepigment, som ikke kan nedbrydes i naturen. Dette findes ikke i Organic Colour Systems. Ifølge Georg Harmens er farvesrien Organic Colour Systems et fantastisk miljøvenligt alternativ til frisøren. Georg Harmens mener også at frisører burde være mere bevidste om farverne og deres indhold. For mange ville det være en fordel at kunne tilbyde kunderne en alternativ farvemulighed, som både er til gavn for kunderne og for salonens ansatte.

I 2002 blev Georg Harmens kontaktet af RUSK i USA, som ønskede HairMix som distributør af det USA kendte brand. RUSK var dengang ikke rigtig kommet i gang i Europa, og tilbuddet var for godt til at takke nej til. ” I forbindelse med lanceringen af RUSK etablerede HairMix et nyt salgsteam.” I dag har vi to salgsteams, fordi det generelt vil styrke markedet og det giver bedre service overfor kunderne. Da vi for to år siden yderligere lancerede luksusproduktserien Hempz i Danmark, bestemte HairMix at disse produkter sælges fra begge salgsteams. Hvor TIGI’s styrke ligger på styling, har RUSK i dag sin styrke på shampoo og conditioner. RUSK produkterne anses desuden for at være mere ’naturlige’ og en række af produkterne er uden indhold af parabener. Hempz fra USA er en kvalitetsserie af bedst mulige ingredienser lagt på den grønne linie baseret på hamppplanten”.

Sælger og sparringspartner

”Vi lægger meget stor vægt på uddannelse af vores sælgere. De skal være så dygtige at de kan fungere som sparringspartner for frisøren, som skal kunne stole hundrede procent på sælgerens oplysninger. Vi lægger vægt på at vi i samarbejde med salonen er med til at opbygge en solid forretning. Det er nødvendigt, at vi er i stand til at servicere den enkelte kunde og har den fornødne tid til at hjælpe ham/ hende. Det er i vores interesse, at salonen går godt og at produkterne sælges. Går det godt for vores kunder, går det også godt for os. Derfor prøver vi at styrke salonen og bruger tid på det. Jeg mener, at vi måske har nogle af branchens bedste sælgere. I hvert fald har vi kunnet notere, at de er eftertragtede af andre firmaer” siger Georg Harmens og tilføjer at i et godt samarbejde kan HairMix hjælpe salonen til at blive en sundere forretning.
Viden er investering

”Jeg mener at viden er den bedste investering i en frisørs løbende forretning. Vi forsøger at give vores kunder den ultimative service. De seneste 4-5 år har vi, så vidt jeg ved, som den eneste virksomhed i branchen tilbudt betalingsservice til vore kunder. Hvor eneste forbruger i Danmark kender i forvejen betalingsservice, som er nemt at bruge. Derfor har det også overrasket os at vi så længe har været den eneste frisørleverandør med et betalingssystem, der gør mange ting nemmere. Salonen ved for eksempel at regningen altid bliver betalt til tiden. Det er også en fordel for os, fordi vi ikke skal bruge tid på at rykke kunderne. Cirka halvdelen af vore kunder bruger i dag betalingsservice. Samtidig ligger vi helt bevidst med et stort varelager for at kunne tilbyde kunderne hurtig levering.”

Georg Harmens oplyser at HairMix i dag har 20 medarbejdere. Sidste år udvidede firmaet antallet af ansatte fra 13 til 19 medarbejdere, hvilket naturligvis kunne aflæses i firmaets regnskabsresultat.

En stigning i medarbejderstaben på hen ved 40 procent vil give et kraftigt udslag i regnskabet.
Et langsigtet strategisk mål og god vækst i markedet kræver investering i flere medarbejdere. Georg Harmens hustru Helen J. Tokeberg arbejder også i firmaet og fungerer både som højre hånd og sparringspartner for sin mand


Brancheforeningen

Georg Harmens blev i 2006 valgt til formand for markedsudvalget i brancheforeningen SPT.
”Frisørerne gør sig selv en tjeneste ved at handle med medlemmer af SPT. Frisørerne kan hos medlemsvirksom-hederne hente megen hjælp og de kan sikre sig at den danske lovgivning og EU retningslinier overholdes. Alle seriøse leverandører er efter Georg Harmens vurdering medlem af SPT. ”Vi har været medlem siden 1995.”


HairMix i nye omgivelser

Funktionalitet, lys og luft samt optimale arbejdsforhold for såvel kontorpersonale, lagerpersonale som for frisører var målet med HairMix’ nye 1200 kvadratmeter domicil. Og allerede nu tyder alt på, at byggeriet fungerer helt efter hensigten.

HairMix har pr. 15 marts 2008 fået nyt domicil i Odense, og med den nye 1200 kvadratmeter bygning, er der nu plads til såvel administration og lager samt studie – og ikke mindst plads at vokse i takt med at virksomheden bliver større. ”Vi har købt en grund og har selv stået for byggeriet helt fra den første sten blev lagt. Dermed har vi fået et nyt domicil, der passer perfekt til vores behov nu og i fremtiden”, forklarer Georg Harmens.

Og grunden er naturligvis tilpas stor til, at der også kan bygges yderligere ud, hvis der på et tidspunkt måtte være behov for det. Den manglende plads var netop årsagen til, at han tog beslutningen om, at HairMix skulle have nyt domicil.

15. marts 2008 rykkede man ind i byggeriet, og allerede nu har det vist sit værd. ”Der er masser af lagerplads i forbindelse med administrationen – faktisk fire gange så meget lagerplads som tidligere - hvilket letter arbejdsgangen og gør det muligt hurtigere og mere effektivt at servicere kunderne i modsætning til tidligere, hvor vi arbejdede med eksterne lagre”, fortæller Georg Harmens.

Med det nye lager er der også bedre mulighed for at tage nye produktserier ind, som f.eks. den nye økologiske serie til børn, EcoKids, samt større volumener.

Samtidig er der mere plads i HairMix Studiet. ”Her kan nu være 12 arbejdende frisører og 35 tilskuere, ligesom studiet også benyttes, når vi selv skal teste og lære vore nye produkter at kende”.

I HairMix er der i dag 22 ansatte – 11 på lager og administration og 11, der beskæftiger sig med salg og undervisning.


Funktionelt og effektivt

Funktionaliteten har været et kodeord i byggeriet. Således er der skabt en planløsning, der rummer fine, lyse lokaler, et kreativt kontormiljø og et fotostudie, hvor man kan tage sine egne produktbilleder.

”Det har været vigtigt for os, at lokalerne skulle være lyse, moderne, funktionelle og venlige – og at indretningen er praktisk, så arbejdsforholdene er optimale for både kontorpersonale og for frisører”, lyder det fra Georg Harmens. F.eks. er der sket en opdeling, så man kan isolere kontordelen og låse en glasdør af i forbindelse kurser – og stadig bevare adgangen til køkken og toiletter.

På lageret er der lidt utraditionelt installeret gulvvarme. ”Dels er det varmebesparende, fordi varme som bekendt trækker opad, og med f.eks. traditionelle radiatorer er en lagerhal meget stor at skulle opvarme, før varmen når ned i menneskehøjde, og dels er det naturligvis en behagelighed”.


Kraftig vækst

HairMix kan i øvrigt melde om kraftig vækst og øgede markedsandele hver eneste år. Således er planerne også, at man inden for de kommende fem år skal være dobbelt så stor som i dag. ”Og med det produktsortiment vi har, og med de investeringer vi har gjort i bygninger, lager med videre, er det absolut realistisk”, fastslår Georg Harmens.


Vi gør det sjovere at være frisør

Hos HairMix har man et slogan ”Vi gør det sjovere at være frisør”, og med det nye byggeri er det tanken, at det slogan skal efterleves i endnu højere grad.

”Vi gør det sjovere, fordi vi kan tilbyde frisørerne produkter, der gør det sjovere at være frisør, men som samtidig giver frisørerne mulighed for at lave en god forretning”, lyder det fra Georg Harmens, og han bebuder, at man fremover vil arbejde endnu mere målrettet på at hjælpe kunderne til at tjene flere penge ude i salonerne.

”Vi står til rådighed for ovre kunder, og hjælper dem med at blive større. Med andre ord: Vi skal udvikle os i fællesskab!”.

Kontaktoplysninger:

HairMix A/S
C.F. Tietgens Boulevard 32
5220 Odense SØ
Tlf: 66133990
www.hairmix.dk


Se flere firmaprofiler her.