Johnny Poulsen - Salon med ånd, tanker og skønmalerier

Hos Johnny i salon Arthur bliver der ikke kun klippet og stylet smarte frisurer. Her er der tid til fordybelse og åndelig samtale. Johnny elsker nemlig originaliteten hos sin kunder.

At træde ind ad døren til Johnny i hans frisørsalon Arthur bag Stændertorvet i Roskilde er lidt som at træde ind i en anden verden.

Væggene er holdt i mørke farver og dekoreret med blomster og bare damer. På receptionsdisken står en lille udstoppet undulat. Den har Johnny fået af en kunde. Hun mente, at en anden og noget større fugl, nemlig den udstoppede ugle, som står længere bag i salonen, ikke skulle føle sig alene i salonen. Uglen havde Johnny tidligere fået af en anden af sine kunder, som bor på Bornholm. Her havde uglen stået i et soveværelse i 50 år. ”Tænk dig, hvad den ugle alt sammen har været vidne til!” siger Johnny som noget af det første, da Hair Magazine er på besøg i salonen.

Selv om salon Arthur er udsmykket på en for frisørsaloner noget utraditionel måde, kan Johnnys kunder få nøjagtig de samme hårbehandlinger som i alle andre saloner – og lidt til. Især hvis det er Johnny, som skal klippe og style. Johnny er ikke small-talk-frisør. Dertil er verden og mennesker omkring ham alt for interessant. Han har mere på hjerte.

Langtidsholdbar
Johnny Poulsen er en høj, slank og flot mand med karisma i sit kølvand. Han er udlært i London Shop Roskilde og i Taastrup vest for København. Her mødte han sin kæreste Lykke Bach. De to har dannet par lige siden og bor i dag i Roskilde sammen med deres to sønner Tham og Durk på henholdsvis tre og seks år.

”Mange frisører fra dengang jeg var i lære, kom fra Gun-Britt og var gode teknikere. Så det måtte jeg også prøve. Jeg rykkede videre til Cha Cha Cha, og efter et stykke tid syntes jeg, at tidspunktet var kommet til selv at åbne en salon. Det gjorde jeg i 1990 sammen med Lykke. Salonen, der ligger i Roskilde, havde en fornuftig pris, som jeg havde råd til. Hverken Lykke eller jeg har flotte efternavne, så vi kaldte salonen for Arthur, fordi vi ønskede et klassisk og langtidsholdbart navn til forretningen.”

Find personligheden ”Vi havde dengang et motto: ”Hellere være grim end at være ingenting.” Mottoet skal forstås således, at selvom et menneske måske ikke er billedskønt som i skønhedsannoncerne, kan det være smukt på sin specielle måde. Når jeg har en kunde i stolen, prøver jeg at se det individuelle i personen og fange personligheden og mennesket bagved facaden. Det interessante ved mennesker er netop, hvis de kan ”byde ind” med meninger og holdninger.

 

Det er nemmere for folk, der ikke er kønne efter tidens skønhedsidealer, at fremhæve deres specielle sider. Jeg prøver at finde det personlige hos mine kunder og vil gerne udtrykke det i frisuren og i det færdige resultat for at fremhæve netop det specielle. Men jeg gør det kun, hvis kunden selv er med på idéen,” siger Johnny.

Smart, smartere, smartest
”For mig er det væsentligt at se på de såkaldte almindelige mennesker og få det spændende frem i dem. Dan Turell var jo ikke køn, men han var spændende. Eller Markis de Sade, som også var meget speciel. Jeg synes alting efterhånden begynder at ligne hinanden. Det hele bliver standardiseret. For 10-15 år fandtes der flere såkaldte almindelige mennesker og kun få specielle typer. I dag er vi alle - på trods af tanken om at dyrke det individuelle - blevet lige smarte. Og når alle er lige smarte, hvem er det så, der er lidt mere smart, end alle de smarteste?” stiller Johnny det retoriske spørgsmål og fortsætter: ”Så bør vi måske begynde på at vende blikket indad. Mit yndlingsemne er Søren Ryge. Han ser sgu da anderledes ud! Han kan sidde på hug ude i sin have og hive en gulerod op af jorden. Og gøre den til Gud. Det er da noget værd! Tiden lige nu har desværre for få originaler.”

Alle Johnnys kunder kan naturligvis få behandlinger med klip i tidens modefrisurer, hvis de ønsker det. Johnny kan bare ikke lade være med at snakke om alt det andet og gå på opdagelse i spændende sider hos mennesker. ”Jeg er nok idémanden i salonen, som tæller en medarbejder stab på seks. Lykke binder det hele sammen. Hun er god til at få forretningen til at glide. Netop forskelligheden ser jeg som en af de helt store styrker ved at være to om en forretning. Den ene er god til personalepleje, til at holde orden og passe regnskaberne. Den anden er fuld af gode idéer, udadvendt og arbejdsmanden. For ligesom at udtrykke det groft!” siger Johnny og fortsætter: ”Jeg tror, at mange frisører, som ofte er kreative, lider under at baglandet sejler administrativt. Det er jo en klassisk viden, at hvis man er kreativ og udadvendt, viser det sig ofte, at man ikke er ret god til det administrative”.

Dunkel hygge
Det kreative islæt og Johnnys personlighed bevirker sandsynligvis også, at hans salon ikke hører til dem, som der går flest af på dusinet.

Det strømlinede look finder man ikke her. Mørke og dunkle farver hører til Johnnys favoritter. Flot dekorerede lysguirlander hænger øverst på væggen, og man kan finde mange forskellige dekorationer. ”Jeg kan godt lide det mørke i rummet, det der hygger og det man putter sig i. Jeg holder også af antikviteter.”

Efter Johnnys mening, ligner alt for mange saloner hinanden. De er både pæne, luftige og lyse med fladskærme og moderne indretning. Hos ham bliver tingene fjernet. Han vender tilbage til en anden stil, mens han sammenligner salonen med Café Den Blå Hund og Noras Kaffebar. ”Disse steder er fantastiske at besøge,” siger Johnny og fortsætter: ”Vores idé med salonen er, at der skal være billeder på væggene.

Salonen skal på ingen måde nymales. En dag kommer måske en kunstner forbi og laver noget i det ene hjørne. Et par år senere kommer en anden muligvis også forbi og laver noget helt andet. Jeg kan godt lide, at et rum udtrykker en tidsalder. Tina Rose, som er en af mine dygtige frisører, har for eksempel malet den kødædende blomst på væggen, hvor der kommer sommerfugle ud af blomsten. Hun har også tegnet de nøgne damer bagved i salonen. Hendes næste projekt er store tropiske blomster over spejlene og insekter og store fluer til vindueskarmen,” beretter Johnny, og slår ud med hånden ud for at vise al sin kunst på væggene. På væggen op til førstesalen er malet et stort stamtræ. På grenene er hængt sedler, hvorpå navnene på alle salonens ansatte gennem årene er skrevet.

I sandhed en spændende Aladdins frisørhule.

 

Tekst: Karen Fredslund Ellegaard
Foto: Claus Peuckert
Artiklen blev bragt i hair magazine, 3. udgave 2007