Avantgarde Coiffure
  


Ekstravagant, tjekket og lidt eksklusivt er det udtryk Ketil Bech Nielsen gerne vil give sin Avantgarde Coiffure i Odense. Men frem for alt vil han give kunderne en totaloplevelse, hvor de bevæger sig fra det moderne, enkle til det italiensk inspirererede klassiske i indretningen.

Avantgarde Coiffure åbnede for blot tre måneder siden i de gamle fabriksbygninger i Brandts Passage. Frisørsalonen er på 140 kvm, men hvad der gør salonen meget speciel er de 5,5 meter der er til loftet. Da Ketil skulle renovere lokalet inden dets åbning allierede han sig med Bella Vista omkring salonens nye vaskeplader, betjeningsstole, sug mm. ligesom Bella Vista også står for produktnyheder på hylderne i form af Osis, Osmo og Seach Hairspa.     

 

  
Dog er der meget af indretning, som Ketil selv har stået for. Bl.a. er fler af væggene autolakerede for at få den helt rigtige glans, ligesom andre vægge er marmoret med håndkraft som et stort maleri. Loungeområdet, hvor kunderne venter, har fået et helt særligt præg: "Jeg har valgt at indrette venteområdet netop som et loungeområde med et meget moderne udtryk - med bubblechairs og sølvfarvede hynder og en baggrundsbelysning, der skinner igennem den matterede glasplade for at give et blødt og behageligt lys, som i øvrigt hele tiden ændrer farve," fortæller Ketil.

 

            

 

Salonnavn:       Avantgarde Coiffure
Adresse:          Brandts Passage 28
                       5000 Odense
Ejer:                 Ketil Bech Nielsen 
Klippepladser:     9
Vaskepladser:     3


For flere salonindretninger se her