Burslund -Bilgrav, Silkeborg

             

 I deres nye Silkeborg-salon skal der være plads til humor, hygge og god betjening overfor  kunderne, mener ejerne Charlotte Burslund og Helle Bilgrav. 

 Nem parkering

Vores nye lokaler var en ældre forretning med radio- og TV-reparation, som var et rigtigt ”håndværkertilbud”, som både skulle have ny strømføring og vand indlagt. Alt skulle rives ned og lokalerne totalt renoveres. Men fordelen ved beliggenheden er, at man kan parkere lige udenfor døren. Kunderne værdsætter det,”

     

Lokalerne er på 80 kvadratmeter med store vinduespartier ud til gaden.

Der er et mindre baglokale til vaske- og køkkenfaciliteter samt toilet.                                                                   

 Egne skitser

Bella Vista har stået for leveringen af en større del af det nye inventar baseret på Helle Bilgravs egne skitser til hvordan indretningen kunne ønskes at se ud.

Væggene blev spartlet ud, filt opsat og malet. Vi fik gips på loftet som også er beklædt med filt og malet, og vi har så pyntet med en stukkant i loftet. Til et holdbart gulv er der valgt massiv parket i mørkt træ fra Junckers. Da vinduer og indgangsdøren var hele nye, har vi beholdt dem. I baglokalet er der opsat skillevæg, så vi har fået et lille privat sted, hvor vi kan spise frokost. Desuden har vi køkken, vaskemaskine og tørretumbler. Vægge i baglokalet er hvidskuret og malet hvide, gulvet har fået linoleum.”

 Stram og enkel linie

Salonen fremstår nu i en smuk stram og enkel linie, hvor de overvejende farver er hvid-sort.
Hyggen, som er så vigtig for Charlotte Burslund og Helle Bilgrav er blomster og stearinlysene udenfor. Indenfor serveres café latte og varm kakao. Der er to vaskepladser og fem betjeningspladser.
” Vi kører den stramme linie med lidt designermøbler iblandet ”hygge”, siger Helle Bilgrav, som forklarer at ”hyggen” er en ældre PH-lignende lysekrone fra 1930erne med kupler, der går op og ned.

                

 

Både vaskepladser og behandlingspladser har Philippe Starck-stole med spejle fra Bella Vista. Det specielle ved behandlingspladserne er de små borde ved siden af.


Hverken Charlotte Burslund eller Helle Bilgrav ønskede den sædvanlige konsol på tværs foran spejlene.

I stedet har det købt skamler fra Ikea, som er sprøjtelakeret hvide og står ved siden af de kæmpestore spejle med brede rammer.                                                               

    

 

 


Alt er i sort og hvidt. Ventepladserne er helt specielle med flotte Charles Eames stole kombineret med Ikea-bord og salgshylde.

Hestestolene er fra Bella Vista.

 

  

  




Receptionsdesken er aflang og ren i stilen, hvorpå computeren er placeret.

På væggen hænger en fladskærm, hvor kunderne om morgenen kan følge med i nyhederne og TV2’s Go’morgen Danmark.

Belysningen kommer fra halogenlamper i loftet.

   

 

   


Blomster og lys

Udenfor salonen oplever kunderne, at de er velkomne. Her af de to indehavere placeret en bænk foran salonen flankeret af en stor zinkbalje fyldt med hyacinter og levende lys i en kæmpehurricane.

”Vi er meget glade for resultatet i vores nye salon, og vi glæder os hver dag til at komme på arbejde.
Faktisk kommer vi alt for sent hjem, fordi det er så rart bare at gå i forretningen og rydde op og vide, at denne salon er vores egen.
Det er vigtigt for at, at vi rigtig hygger om kunderne med café latte, cacao og masser af humor,” slutter Helle Bilgrav.                                                          

    

 

                         

Salonnavn      Burslund - Bilgrav
Adresse         Nylandsvej 53
                     8600 Silkeborg
Ejere:             Charlotte Burslund og Helle Bilgrav
Ansatte:         2
Betjeninger:    5
Vaskepladser: 2


Se flere salonindretninger her