LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Kvalitet, stil og personlighed i Holbæk - Hairstyle

Hairstyle i Holbæk åbnede i juni, og siden har Heidi Lund haft forrygende travlt. I hendes salon mikses det gamle med det nye, det rå med det klassiske, og stilen holder. Kvalitet har været alfa og omega for Heidi, og den har hun fundet hos Frisørland.


Inden Hairstyle åbnede har Heidi Lund været igennem alt fra pudsen på væggene, der blev banket af og filset op på ny, til gulve, lofter og belysning.

Det gamle spiller op til det nye og stilrene, og det rå mikses med det klassiske. I salon Hairstyle by Heidi Lund i Holbæk er farverne sorte, hvide og grå, men samtidig har salonen et personligt udtryk. På væggene hænger billeder af stilikoner igennem de sidste 100 år, for Heidi mener klart, at stil er noget, der skal arbejdes med.

Hairstyle åbnede 8. juni, nu her i sommers, og inden da havde Heidi Lund været igennem alt fra pudsen på væggene, der blev banket af og filset op på ny, til gulve, lofter og belysning.


Disken er Heidi rigtig glad for. ”Den skaber en god stil i salonen”, siger hun.

EN APRILSNAR FØRTE TIL SALON
Heidi havde egentlig ingen drøm om at blive selvstændig, som mange frisører har det, og hun var ansat i den samme salon i Holbæk i 17 år. En aprilsnar satte dog tankerne om en egen salon i gang.


Sofaen i venteområdet er også fra frisørland. Heidi valgte at betale lidt mere, og så få en kvalitet og en stil, der matcher resten af salonen.

”Jeg skrev på Facebook, at jeg nu blev selvstændig – bare som en aprilsnar, men jeg fik så mange positive tilkendegivelser, at jeg pludselig fandt mig selv drømme om møbler og indretning. Samtidig gik det også op for mig, at skulle jeg prøve at have min egen salon, skulle det være nu, mens jeg stadig er i 40erne”, fortæller Heidi. Hun gjorde tingene op, og nåede frem til, at det værste, der kunne ske, jo var, at hun måtte sælge salonen igen, og så tog hun springet. ”Det, jeg var mest nervøs for, var, om jeg kunne holde ud at stå alene i salonen, efter i 17 år at have haft 12-15 kollegaer omkring mig dagen lang”, fortæller Heidi, men det har ikke været et problem.


Kvaliteten har været rigtig vigtig for Heidi Lund, da hun skulle indrette sin salon, og såvel vaskeplads som behandlingspladser og stole er fra Frisørland.

”Faktisk er det rart at have mere ro omkring sig. Alt andet lige får kunderne jo også mere ro, og som frisør kan man bedre koncentrere sig om den enkelte kunde”.

Hairstyle-salonen er delt op i to rum, og Heidi har lejet det ene ud til en negletekniker, der indretter sig her. ”Det betyder, at der kommer en kollega, og det betyder, at der kommer lidt mere liv i salonen, når vi er to, der har kunder”.

KVALITETEN ER SUPER VIGTIG
Da Heidi skulle vælge interiøret til sin nye salon, besluttede hun sig hurtigt for at samarbejde med Frisørland. ”De havde møbler i den kvalitet og i den stil, jeg synes, jeg gerne ville have i min salon”, fortæller hun. Og netop kvaliteten betyder meget for hende samt det stilrene, enkle og tidsløse look. Og kunderne har klart også kunnet lide stilen i Hairstyle, for siden Heidi åbnede salonen, har hun stort set ikke haft en ledig tid, hun har en bookingprocent på over 90, og kunderne står på venteliste.


Heidi havde faktisk ingen drøm om at blive selvstændig, indtil en uskyldig aprilsnar satte gang i tankerne og drømmene.

”Så det er luksus”, siger hun med et smil, og fortæller i øvrigt, at har hun en ledig tid, lægger hun den på Facebook, så kunderne kan booke den. De kunder, Heidi satser på i salonen, er klart dem, der søger kvaliteten. Børn og unge klipper Heidi også, når forældrene går op i kvalitet.

”Jeg har mange unge, der kommer, når de skal have en ny frisure. Skal de bare have klippet spidser, går de til en billigere frisør, og det, synes jeg, er helt fi nt”. Permanenten har Heidi også fundet frem igen, så hun også kan betjene de kunder, der kom i den salon, der tidligere lå på adressen.

KUNDERNE SKAL FØLE SIG VELKOMNE
Det har været super vigtigt for Heidi, at kunderne føler sig velkomne i salonen. Så selv om den er enkel og stilren i udtrykket, spiller personligheden også ind.

”Da jeg skulle vælge stole hos Frisørland, kiggede jeg da på de lilla stole, der stod der, men jeg besluttede mig for at vælge kvaliteten; betale lidt mere og så få nogle stole, der fungerer og holder i mange år frem”.

Hairstyle er på 80 kvm., og Heidi har indrettet den med én vaskeplads og tre behandlingspladser, og alt – både spejle, borde og stole – er fra Frisørland. Det samme er disken, salgsreolerne og belysningen i salonen, og selv sofaen i venteområdet er fra Frisørland.

”Det kan godt være, den er dyrere end en sofa fra Ikea, men den passer i stilen, og kvaliteten holder”, siger hun. Og så kan kunderne i øvrigt læse avisen på tablets, og børnene kan spille på dem, mens de bliver klippet. ”Jeg ville gerne bryde mine egne grænser og prøve noget helt nyt, når jeg nu startede egen salon, så det gjorde jeg, og det har jeg været rigtig glad for”.

Heidi fortæller også, at hun rigtig godt kan lide Frisørlands indstilling til tingene, både når det gælder indretning og produkter, og hun deltager også på Frisørlands kurser i efteråret. I forbindelse med indretningen, vidste Heidi, hvad hun ville have, men John V. Pedersen kom med gode inputs, som Heidi også brugte. ”Servicen var super god, og leveringstiden var seks uger, så det fungerede perfekt”, siger hun.

FREMTIDEN I HAIRSTYLE
Når det gælder fremtiden, tænker Heidi bl.a. at udvide med en kosmetolog, og indretningen er så fleksibel, at hun også sagtens kan udvide med endnu en frisør. ”Men det er ikke meningen, at vi skal være mange. Planen var at skabe en lille eksklusiv salon, og det skal den blive ved med at være”. 

Tekst: Pia Finne
Foto: Claus Peuckert

Denne artikel blev publiceret i Hair Magazine 4. udgave 2015.

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Salt Water Spray Sweet Orange No. 15 - Zenz Organic

Salt Water Spray Sweet Orange No. 15 - Zenz Organic

Saltvandssprayen er nem at arbejde med og perfekt til at skabe beach look og bølger i håret. Produktet plejer hår og hovedbund, så det forhindres i at udtørre.
Sun Oil SPF 30 Pure No. 94 fra Zenz Organic

Sun Oil SPF 30 Pure No. 94 fra Zenz Organic

Multifunktionel sololie til både hår, krop og ansigt, der beskytter mod solstråler, klorvand og saltvand. Et must at have med på ferien, som kan bruges af alle.
Hair Styling Mousse Orange No. 91 fra Zenz Organic

Hair Styling Mousse Orange No. 91 fra Zenz Organic

Nærende styling mousse med hold, der skaber struktur og volume i alle hårtyper. Produktet er ideelt til sommerens fyldige hår og har en frisk duft af appelsin.
KC Professional Four Reasons Root Cover

KC Professional Four Reasons Root Cover

Hos HeadBrands findes nu KC Professional Root Cover - en farvespray, der dækker udvækst og gråt hår mellem salonbesøgene og samtidig giver volume.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Hair Fashion Night med L'Oréal Professionnel

Hair Fashion Night med L'Oréal Professionnel

L’Oréal Professionnel åbnede dørene op for sine kunder, da de skød det internationale event, Hair Fashion Night i gang.
Trendy fletninger med Amika i HeadBrands nye studie

Trendy fletninger med Amika i HeadBrands nye studie

Der var lagt op til en lærerig dag i HeadBrands' nye studie i København, da frisører var dukket op for at lære mere om trendy og moderne fletninger.
Årets nationale vindere af Wella Professionals Trend Vision Awards kåret!

Årets nationale vindere af Wella Professionals Trend Vision Awards kåret!

De nationale vindere i de to kategorier Creative Vision og Color Vision er fundet til Wella Professionals Trend Vision Awards.
Mario Krankl: Elsk det du gør og gør det med hjertet

Mario Krankl: Elsk det du gør og gør det med hjertet

Kongen af avantgarde, Mario Krankl, tog en pause fra forberedelserne inden aftenens store show ved TOP HAIR i Düsseldorf for at tale om trends, rejser og hvad, der skal til for at blive en succes.
La Biosthétique International Beauty Stylist 16-17

La Biosthétique International Beauty Stylist 16-17

Til dette års La Biosthétique Awards ”International Beauty Stylist 16-17” i Paris kunne gæsterne opleve et imponerende festfyrværkeri af glamour, mode og kreative total beauty looks.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Allan Kliim

Allan Kliim

Allan Kliim søger konstant nye udfordringer, og han stiller sig aldrig helt tilfreds med tingenes tilstand.
Mario Krankl

Mario Krankl

Kongen af avantgarde, Mario Krankl, tog en pause fra forberedelserne inden aftenens store show ved TOP HAIR i Düsseldorf for at tale om trends, rejser og hvad, der skal til for at blive en succes.

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

Tondeo præsenterer BLAZOR

Tondeo præsenterer BLAZOR

I den her video præsenteres the BLAZOR, og hvordan den kan anvendes enkelt og sikkert uden det krævet en speciel teknik.
Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Inspireret af SS17 catwalks, har Schwarzkopf Professional lavet Essential Looks Modern Ikon kollektionen.
KMS lancerer ny Moistrepair cleansing conditioner

KMS lancerer ny Moistrepair cleansing conditioner

Med Moistrepair cleansing conditioner fra KMS er det ikke nødvendigt at bruge almindelig shampoo. Moistrepair rengør håret for sæbe- og produktrester.
Goldwell Elumen Collection 2017

Goldwell Elumen Collection 2017

Elumen er den ultimative kreative "farvelegeplads" for stylister. Elumen strækker grænserne og overgår alle forventninger for, hvad farver kan gøre.