LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Hos Højhus - Hjørring


“Hos Højhus” er en centersalon hvor der er plads til alle, og Rikke ved hvad hun vil både indretningsmæssigt og fagligt hvor hun har høje ambitioner.   

”Hos Højhus” hedder Rikke Højhus’ helt nye salon i Hjørring. Den er indrettet råt og enkelt, men med et klart twist af Rikkes egen, personlige stil. For Rikke ved, hvad hun vil, og hun gennemfører det: Indretningsmæssigt og fagligt, hvor hun har store ambitioner.


”Hos Højhus” ligger i et center, og alle er velkomne; unge, ældre, kvinder, mænd og børn.

Lige siden Rikke Højhus var en lille pige, har hun sagt ”Jeg vil have mit eget højhus”. Det har hun nu fået. Midt i januar åbnede hun nemlig sin egen salon ”Hos Højhus” i Hjørring – kun 26 år gammel. Stilen er rå, enkel og stilren. Sort og højglans præger rummet, og som Rikke siger det: ”Folk, der kender mig, er ikke i tvivl om, at det er min”.


Disken er sort og højglans og fra Frisørland.

EN SALON FOR ALLE
Salonen ligger i Metropol Shoppingcenter i Hjørring, og salonen rummer hele 120 kvm, som Rikke har indrettet dels som en traditionel salon for hele familien, og dels som en barbershop, hvor mændene kan føle sig godt tilpas, mens de bliver klippet. Ideen til indretningen er Rikkes egen, og som samarbejdspartner valgte hun Frisørland, der har leveret alt fra disken til betjeningspladserne, spejlene og bordene, vaskepladserne, barberstolen med mere. ”Da jeg kom ind i Frisørlands showroom stod der simpelthen det inventar, jeg havde drømt om, så der var slet ingen grund til at kigge videre”, fortæller Rikke, der lige siden hun som 15-årig tog den 1-årige frisøruddannelse, har drømt om at være selvstændig.

”Frisørfaget er hele min identitet. Det er mit arbejde, min hobby og min fritid”, siger Rikke    Højhus, der åbnede sin nye salon i januar.

Den salon, Rikke købte, var den salon hun sluttede sin uddannelse i, og hvor hun har været daglig leder i seks år og uddannet 22 elever, inden den skulle lukkes. ”Jeg har en stor passion for frisørfaget, og da muligheden for at få min egen salon bød sig, tog jeg den uden at blinke”, siger Rikke med et smil.

ET HELT NYT TEAM
I salonen er der otte ansatte – en enkelt elev fulgte med fra den tidligere salon, og også størrelsen har været Rikkes ambition fra begyndelsen. ”Det skulle være en stor salon eller ingenting! Det giver mest mening for mig”. Rikke ansatte et helt nyt team, og for hende betyder det alt, at de brænder lige så meget for faget som hende. ”Jeg har fået sammensat et passioneret team”, siger hun og fortæller, at allerede til jobsamtalerne sagde hun til ansøgerne, at ville de have et almindeligt frisørjob med almindelige arbejdstider, var det ikke Hos Højhus. To i Rikkes team er elever, og det betyder meget for hendes netop at uddanne nye frisører til branchen. Således var Rikke også censor på frisørskolen i efteråret, og at have fået det tilbud trods sin unge alder, er hun rigtig stolt af – og det er absolut noget, hun gerne vil fortsætte med.


Salonen rummer 120 kvm. indrettet dels som en traditionel salon for hele familien, og dels som en barbershop.

AT VÆRE FRISØR ER MIN IDENTITET
”Frisørfaget er hele min identitet. Det er mit arbejde, min hobby og min fritid”, slår Rikke Højhus fast. Hun rejser meget rundt og får inspiration, for det, mener hun, er et ”must”, og hun understreger klart og tydeligt, at hun kun lige er begyndt at slå sig fast i branchen. ”Frisørbranchen har slet ikke set noget til mig endnu. Men jeg lover, det kommer de til! Jeg vil gerne være et brand, og jeg har ambitioner om at være blandt de allerdygtigste”.
For Rikke Højhus er fagligheden og arbejdet med faget meget vigtigt. Hun laver gerne shows, og hun har planer om at skabe sine egne kollektioner. Konkurrencer er hun ikke så meget for. ”Det lader jeg mine elever om”, siger hun med et smil.


Der skal også være plads til at arbejde med kunden og der skal være luft i rummet, er Rikkes holdning.

ENKELT, ROLIGT OG RÅT LOOK
Rikke beskriver selv stilen i salonen som enkel og rolig, ”og så kan vi godt lide det rå look”. Både mænd og kvinder skal føle sig tilpas i salonen, der er indrettet med ni behandlingspladser og to vaskepladser, og derfor er der indrettet med sort og højglans overflader, hvide lofter og et mørkebrunt trægulv.

Rikke mener, mange saloner er meget feminine, og derfor – og fordi Rikke selv er meget interesseret i herrearbejde - har hun indrettet en sektion med barbershop-atmosfære, hvor mændene kan føle sig tilpas. Men ”dukkefint” er der ikke nogen steder i salonen. ”Det er ikke mig”, siger Rikke. Udtrykket skal være funktionelt, og jeg skal kunne arbejde med inventaret. Derfor har jeg også valgt brede spejle og brede stole, og så er der plads i salonen. Der skal også være plads til at arbejde med kunden, kunderne må ikke sidde for tæt, og der skal være luft i rummet”. Men den rå stil blødes dog op af fede effekter og fedt design.


Mange ting i salonen er Rikkes egne ting, selv bordet her er fra hendes egen bolig.   

Rigtig mange af de ting, der pynter i salonen, er Rikkes egne, personlige ting, for netop dét at skabe en hyggelig, hjemlig atmosfære, har også været vigtig for Rikke. ”Faktisk har jeg rippet min stue for pynteting og flyttet dem ned i salonen”, griner Rikke. Selv bordet, der står i venteområdet, er hentet fra Rikkes egen bolig. ”Så lige nu har jeg faktisk ikke noget spisebord derhjemme…” Rikke fik god hjælp af Klaus Østergaard fra Frisørland, men som hun selv smilende siger det: ”Jeg er ikke så god til at høre efter. Jeg vil helst selv, og der skal helst klart stå ”Rikke” på det image salonen har”.

SALONEN FUNGERER PERFEKT
”Hos Højhus” fungerer perfekt, fortæller Rikke, og siden åbningen er det gået over al forventning. Kunderne har taget så godt imod salonen og de nye frisører, og Rikke fortæller, at alle hendes tidligere kunder nu er tilbage – og at mange nye også er kommet til.


Frisørland har leveret stort set alt inventaret i Rikkes salon.   

”Faktisk har jeg kunder fra både Århus og København, der kigger ind, og det er helt klart fordi, de er faldet for stilen og atmosfæren i salonen”. Netop fordi ”Hos Højhus” er en salon i et center, er den meget bred, og alle er velkomne; unge, ældre, kvinder, mænd og børn. Der kommer mange strøgkunder, der lige kigger ind, og så bestiller de tid samtidig, og netop derfor er det endnu vigtigere, at salonen er åben, venlig og imødekommende. Selvom der indtil videre er flest kvinder i stolene i ”Hos Højhus”, er det klart Rikkes intention, at der skal appelleres til mændene, så de i endnu højere grad får øjnene op for salonen.

”Faktisk kunne jeg godt tænke mig at skabe en salon som i gamle dage, hvor frisørsalonen var samlingspunktet, hvor man kom ind, hyggede sig og fik en kop kaffe; kvinden, manden og børnene. Det, ville jeg synes, var fedt”.

Tekst: Pia Finne
Foto: Jesper Skovlund


Denne artikel blev publiceret i Hair Magazine 2. udgave 2016.

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Cosmobell præsenterer nyheden #ZWAX

Cosmobell præsenterer nyheden #ZWAX

Næsten 50% af alle unge får lus! Derfor lancerer Cosmobell nu den lusehæmmende serie #zwax, der består af en shampoo, spray, hårvoks og en creme til at kæmme.
To nye OSIS+ produkter fra Schwarzkopf Professional

To nye OSIS+ produkter fra Schwarzkopf Professional

OSiS+ er den kreative stylingserie, der flytter grænserne, både i salonen og hjemme, og er skabt til de helt individuelle looks. Se den her.
Mé Hair Spray fra Id HAIR

Mé Hair Spray fra Id HAIR

Vi går efteråret i møde og det plejer at betyder sus i lokkerne. Derfor er det vigtigt, at lokkerne sikres med en god hårlak. Læs detaljer om lakken her
Dualsenses julegaveæsker fra Goldwell

Dualsenses julegaveæsker fra Goldwell

Årets Goldwell julegaveæsker er her! De findes i 3 forskellige varianter, og indeholder alle shampoo, hårpleie og stylingsprodukt fra Dualsenses og StyleSign.
Frisørland præsenterer My.Organics Bleaching Powder

Frisørland præsenterer My.Organics Bleaching Powder

Hos Frisørland finder du nu My.Organics Bleaching Powder, hvis unikke konsistens gør produktet nemt at påføre. Lysner op til 6 toner.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Wella Professional præsenterede Wella Trends AW17

Wella Professional præsenterede Wella Trends AW17

Den stod på inspiration fra 70'erne og lækre frisurer, da Wella Professional inviterede til Wella Trends AW17 med udgangpunkt i den seneste kollektion The New Norm.
TWISTED CURLS - Sebastian Nordic Show

TWISTED CURLS - Sebastian Nordic Show

I forbindelse med Kolding Storcenters Rock Fashion Week afholdte Sebastian Professionel deres årlige Sebastian Nordic show med fokus på smukke krøller.
ICON Hairspa inviterede til Zoom by Zoom show

ICON Hairspa inviterede til Zoom by Zoom show

Der var lagt op til en inspirationsfuld aften, da ICON Hairspa inviterede til show med Zoom by Zoom i forbindelse med deres seneste kollektion ”Movement”.
Årets nyhed! IngrediColor

Årets nyhed! IngrediColor

I slutningen af september slog Hair Team Company dørene op for 200 frisører i forbindelse med årets store nyhed; ingrediColor, der er en helt ny måde at tænke hårfarver på.
Inspiration, personlig udvikling og hår på Redken Tribe i Halmstad

Inspiration, personlig udvikling og hår på Redken Tribe i Halmstad

Solen skinnede i Halmstad, da 330 frisører fra hele Norden indtog byen for at deltage i Redken Tribe. Læs mere og se billeder fra weekenden her!

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Pia Hansen

Pia Hansen

Pia Hansen meldte sig først til et kursus i økonomi i Danmarks Frisørmester forening – og derefter til flere andre. Hun øgede sin indtjening og forretningen går nu strygende.
Morten Lynge

Morten Lynge

Dybbølsgade tæt ved Enghave Plads i København ligger en lille frisørsalon med navnet Kushi. Kushi er japansk og betyder kam. Her har Morten Lynge sin salon, og hverken han eller salonen er helt almindelig.

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

KMS Genderless Grooming Teaser

KMS Genderless Grooming Teaser

KMS Nordisk inspireret af Unisex trenden! KMS Nordisk lancerer produktkampagnen 'Genderless Grooming' i september, der fokuserer på kønsneutral hårstyling.
Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Fantastiske Trevor Sorbie, der har vundet flere priser en nogen anden, kommer til årets Salon International. Her er en teaser på, hvad der venter til messen.
Tondeo præsenterer BLAZOR

Tondeo præsenterer BLAZOR

I den her video præsenteres the BLAZOR, og hvordan den kan anvendes enkelt og sikkert uden det krævet en speciel teknik.
Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Inspireret af SS17 catwalks, har Schwarzkopf Professional lavet Essential Looks Modern Ikon kollektionen.