LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Det vigtigste er begejstringen
Modefrisøren i Tølløse

Michelle er kun 23 år, og endnu ikke færdiguddannet, men hun driver sin salon med stor ekspertise. Således har hun netop nyindrettet salonen i Tølløse, så den fremstår moderne og spa-agtig, for Michelle tror på, at fremtiden byder på saloner, der kombinerer frisørfaget med wellness.


For næsten fire år siden kom Michelle Hansen i lære i sin egen salon, Modefrisøren i Tølløse. Til april er den 23 årige Michelle udlært – på flere måder end én, for hun er ikke i tvivl om, hvad der skal til for at drive en god salon. Bl.a. har hun netop nyindrettet salonen, så den fremstår lys og moderne – helt i tidens trend, og så er hun ikke i tvivl om, at det vigtigste element i forhold til at drive en salon er begejstringen.

Hun indrømmer, at det ind imellem har været lidt svært både at være chef og lærling, og hun glæder sig til at være uddannet og dermed bedre rustet til netop at drive sin egen salon.
”Når man er elev, er det ikke altid let at sige ting til de uddannede frisører, som en chef typisk skal tage sig af. Samtidig har jeg hele tiden haft min egen helt klare mening om, hvordan tingene skulle være, så det har ind imellem været vanskeligt.

Én ting, Michelle dog ikke havde svært ved at tage stilling til var, at salonen skulle nyindrettes, og hun var heller ikke i tvivl om, at Bella Vista skulle stå for indretningen. ”Jeg havde set de mange indretninger i Hair Magazine, som Bella Vista har stået bag, og jeg synes, mange af dem udstrålede lige det, jeg ønskende mig af min salon. Derfor faldt valget på dem”, fortæller Michelle. Og hun fortæller, at før renoveringen så salonen ud, som den har gjort de sidste 28 år. ”Så en nyindretning var hårdt tiltrængt”, siger hun med et smil.

Lys, flot og eksklusiv
Selv kalder hun sin nye salon for flot, lys og rummelig og lidt eksklusiv, og selv om der er andre frisørsaloner i Tølløse, ser hun de mere moderne saloner i Holbæk og Roskilde som sine konkurrenter. Og Michelle har helt klart en plan for, hvad hun vil med sin salon.

”Vi har allerede hudpleje og make-up i salonen, og min plan er at udvikle salonen, så den ikke bare er en frisørsalon men en wellness salon. Derfor kalder vi den faktisk også Modefrisøren wellness”, fortæller Michelle.

At skabe en rolig, dejlig og spa-agtig atmosfære, har været Michelles mål med den nye indretning, og således spilles kun no-stress og meditations musik i salonen, ligesom et springvand sørger for den naturlige musik af rislende vand. Salonen er hvid i hvid, men det er ikke de stringente, rette linjer, der præger rummet.

”Jeg kan godt lide det romantiske og hyggelige samtidig med at det selvfølgelig skal være supersmart og nyt, og den kombination, synes jeg, vi har fået skabt”.

Salonen havde en bærende væg, der adskilte godt 20 kvm. af rummet fra resten af salonen. Den blev delvist revet ned, og i stedet blev der muret  tre buer i væggene. Disken er heller ikke firkantet men buet, og stolene er rundede og bløde i formerne.


Hvid er min yndlingsfarve

Michelle er ikke til brune eller sorte saloner. ”Hvid er min yndlingsfarve. Hvid udstråler renhed, og med henblik på wellness, er det et ”must”. Samtidig synes jeg, hvidt er mere stilfuldt og eksklusivt end andre farver”.

Da Michelle med hjælp fra sin far tog fat på at renovere salonen blev ALT revet ned og smidt ud.
”Da vi først havde besluttet os for, at det skulle ske noget, besluttede vi også, at det ikke skulle gøres halvt”.

Med hjælp og inspiration fra Claus Trampedach fra Bella Vista blev der valgt helt nye møbler til såvel reception som behandlingspladser og massagestole til vaskepladserne – faktisk er Michelle gået så vidt, at hun også har skiftet sine tidligere produkter ud med Schwarzkopf fra Bella Vista. ”Vi har haft et super fint samarbejde, med masser af inspiration og ping pong omkring, hvordan salonen skulle se ud”. Inden indretningen for alvor kunne ske, blev der etableret nyt gulv, et ”fake” flisegulv, der understreger den spa-agtige atmosfære, og nyt loft – eller rettere, det etablerede Michelles far, mens Michelle var på skole. Men hvor Michelle for alvor havde brug for Claus var, da hun skulle overtale sin far til, at de barokinspirerede spejle, der sidder ved behandlingspladserne, var en god idé. ”Faktisk var det spejlene, jeg bestemte mig for allerførst, og det er dem, der har dannet basis for indretningen, men min far synes bestemt ikke de passede ind. Jeg derimod synes, at når alt andet er stilet, er det en smuk kontrast med de barokagtige, gammeldags, malede spejle. Og det endte vi da også med i fællesskab at få overtalt min far til”, fortæller Michelle med et smil på læben.

Masser af nye kunder
Siden Modefrisøren stod færdig og nyindrettet i januar, har Michelle faktisk fået rigtig mange nye og ikke mindst yngre kunder, der nu kommer ind, fordi der er sket noget nyt, og fordi salonen har fået et meget mere moderne og spændende udtryk.

”At få renoveret salonen har været en rigtig god forretning for mig, så det kan jeg kun anbefale andre at give sig i kast med”, lyder det fra Michelle med overbevisning i stemmen. Samtidig er hun ikke i tvivl om, at det også giver noget til de mennesker, der arbejder i salonen, såvel inspiration som arbejdsglæde. I forbindelse med nyindretningen udvidede Michelle med en ekstra behandlingsplads, fordi hun håber på, at kunne ansætte yderligere en frisør. Således findes syv behandlingspladser og tre vaskepladser med massagestole i Modefrisøren.



Wellnessudviklingen

Selv om Michelle først er udlært til april, er hun allerede i gang med endnu en uddannelse som biostetiker igennem La Biostetique. I salonen er etableret en ”hudkabine”, og det er muligt at få både manicure og pedicure. ”Jeg tror på, at fremtidens saloner skal kunne tilbyde hudpleje i stolen. Mens håret farves, kan kunden få lagt en ansigtsmaske o.s.v.”, mener Michelle.

Hun er helt klar på, at det handler om at give kunden noget ekstra. Derfor tilbyder hun også alle sine kunder et gratis touch-over med maksimum tre produkter, når de bliver klippet eller andet.
”Make-up’en understreger den nye frisure, kunderne får nogle make-up tricks med på vejen. De er super glade, og ofte sælger vi tilmed make-up produkterne til dem, når de ser resultatet”. Efterfølgende har det også en indflydelse på forretningen, for som Michelle forklarer det: ”Det kan være de den ene gang køber shampoo og balsam, det er ikke nødvendigt næste gang, men så køber de en læbestift eller en mascara i stedet. Make-up’en skaber salg i butikken, det gør at man kan tjene mere på de samme kunder, og samtidig føler de, de får en god service”. Derfor ansætter Michelle heller ikke ”almindelige” frisører. De skal være interesserede i hudpleje og make-up. ”Så skal jeg nok sørge for at de kommer på kurser, hvor de kan lære det”, siger Michelle, der virker noget ældre og erfaren end hendes 23 år.

Selv siger hun også, at hun nok er ”lidt forud for sin alder”. ”Men lysten og modet til at lede og lave om på gamle vaner, er kommet hen ad vejen”, fortæller hun, og siger selv, at hun ind imellem godt kan være en ”skrap kælling”, ikke mindst når det kommer til at holde orden og rydde op i den nye salon.

”Jeg er øm over min nye salon. Jeg hader, når der roder, og jeg hader, når der mangler produkter på hylderne. Det skal man være OBS på. Samtidig går jeg meget op i mersalg, for det er der, man kan tjene sine penge”, siger Michelle og understeger, at det jo tydeligt fremgår af regnskabet, hvor meget ekstra man faktisk kan tjene bare ved at gøre sit arbejde.

”Det kræver ikke noget ekstra at spørge, om kunden mangler en shampoo til sit nyfarvede hår, salonen tjener penge, og frisøren selv tjener flere penge, og så kan det jo ikke være bedre!”



 Foto: Claus Peuckert

Se desuden flere frisørartikler om hårmode, styling og frisørshows her

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Nyhed fra Frisørland! Wesco pedalspande

Nyhed fra Frisørland! Wesco pedalspande

Wescp pedalspand står stabilt og er med en robust pedalmekanisme. Spanden er lavet af stålplader i høj kvalitet og har naturligvis soft-close. Findes i flere udgaver.
Lækre julegaveæsker fra Wella Professionals

Lækre julegaveæsker fra Wella Professionals

Før julens gavmilde måned sætter ind, lancerer Wella Professionals fem lækre julegaveæsker med must-have produkter fra Wella, Sebastian, EIMI og SP.
Julegaveæsker fra Kerasilk

Julegaveæsker fra Kerasilk

Nu kan du tilbyde dine kunder en romantisk julegaveæske fra Kerasilk i de forskellige serier: Repower Volume, Control og Reconstruct. Se dem her.
Andersen Tray Table nu hos Frisørland

Andersen Tray Table nu hos Frisørland

Andersen Tray Tables er flotte nye borde, hvor bakkerne er fremstillet i massivt ask. Findes i tre varianter; petroleum, grå eller ask. Ø 46 cm / H 68 cm.
Cosmobell præsenterer nyheden #ZWAX

Cosmobell præsenterer nyheden #ZWAX

Næsten 50% af alle unge får lus! Derfor lancerer Cosmobell nu den lusehæmmende serie #zwax, der består af en shampoo, spray, hårvoks og en creme til at kæmme.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Goldwell & KMS Global Zoom Event 2017 i Barcelona

Goldwell & KMS Global Zoom Event 2017 i Barcelona

I weekenden var det endnu en gang tid til det storslåede Goldwell & KMS Global Zoom Event, denne gang i kulturbyen Barcelona. Læs og se bilder fra eventet her:
Wella Professional præsenterede Wella Trends AW17

Wella Professional præsenterede Wella Trends AW17

Den stod på inspiration fra 70'erne og lækre frisurer, da Wella Professional inviterede til Wella Trends AW17 med udgangpunkt i den seneste kollektion The New Norm.
TWISTED CURLS - Sebastian Nordic Show

TWISTED CURLS - Sebastian Nordic Show

I forbindelse med Kolding Storcenters Rock Fashion Week afholdte Sebastian Professionel deres årlige Sebastian Nordic show med fokus på smukke krøller.
ICON Hairspa inviterede til Zoom by Zoom show

ICON Hairspa inviterede til Zoom by Zoom show

Der var lagt op til en inspirationsfuld aften, da ICON Hairspa inviterede til show med Zoom by Zoom i forbindelse med deres seneste kollektion ”Movement”.
Årets nyhed! IngrediColor

Årets nyhed! IngrediColor

I slutningen af september slog Hair Team Company dørene op for 200 frisører i forbindelse med årets store nyhed; ingrediColor, der er en helt ny måde at tænke hårfarver på.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Jesper Buch (2006)

Jesper Buch (2006)

Den ideerige frisør, Jesper Buch, er til bike, skiløb, familie, fodbold og frisøren Vidal Sassoon. Læs frisørportrættet her!
Rikke Brøns

Rikke Brøns

Rikke Brøns er en visionær og fremadrettet frisør og forretningskvinde med frisørsalon, luksus-SPA og klinik i Skive. Det har været hårdt arbejde at sætte sig ind at drive forretning.

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

KMS Genderless Grooming Teaser

KMS Genderless Grooming Teaser

KMS Nordisk inspireret af Unisex trenden! KMS Nordisk lancerer produktkampagnen 'Genderless Grooming' i september, der fokuserer på kønsneutral hårstyling.
Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Fantastiske Trevor Sorbie, der har vundet flere priser en nogen anden, kommer til årets Salon International. Her er en teaser på, hvad der venter til messen.
Tondeo præsenterer BLAZOR

Tondeo præsenterer BLAZOR

I den her video præsenteres the BLAZOR, og hvordan den kan anvendes enkelt og sikkert uden det krævet en speciel teknik.
Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Inspireret af SS17 catwalks, har Schwarzkopf Professional lavet Essential Looks Modern Ikon kollektionen.