PE'KI, Kalundborg

       

De to frisører Pernille Aggergaard, 22 år, og  Kikki Dong, 27 år, er i dag selvstændige og sidder i deres egen nyetablerede frisørsalon i et af Kalundborgs smukke, gamle bindingsværkshuse midt i byen..

To saloner i én

   

Beliggenheden i Kalundborg er central i den gulmalede  ejendom på hjørnet af Skibbrogade og Lindegade. Indgangspartiet til Salon PE’KI ligger i en skrå indgang på hjørnet med trapper op og ned. Pernille og Kikki har på ét punkt været ekstraordinære, nemlig ved at de har delt under- og overetagen op i to saloner med herresalon forneden og damesalon foroven.

”Denne opdeling synes vore kunder vældig godt om. Opdelingen har betydet, at vi har kunnet indrette salonen i underetagen maskulint og salonen foroven feminint,” siger Kikki.
”Vi overtog lokalerne den 1. november 2006 og åbnede den 18. i samme måned. Derfor skulle vi  handle hurtigt og arbejde en masse.

   


'I Hair Magazine havde vi læst om Salon Ladefoged / Dahl i Århus. Vi var inspireret af harmonien i salonen. Ejerne havde formået at bevare nostalgien, som vi også gerne ville have frem i vores salon. Samtidig ville vi gerne ’bevare’ husets mangeårige historie og fornemmelsen af hygge.
Alt dette i et blandet miks faldt vi for.'

                

 Sparringspartner

Indretnigen i salon PE'KI er udarbejdet i samarbejde med Claus Petersen.
"Alt hans input skulle helst matche de idéer, vi selv bar rundt på. Claus Pedersen formåede virkelig at leve sig ind i vore visioner og var en meget fin sparringspartner.”

 

 
   
Indretningen er minimalistisk, men med gode detaljer. 
Der er lagt nyt plankegulv i hvidpigmenteret fyr af en professionel, men malingen har ejerne klaret selv. Konsollerne er enkle og har et look af rustfrit stål. Det er blevet lagt en laminatplade over en mdf-bordplade.
    Spejlene går næsten fra gulv til loft og hælder 5 cm ud fra væggen foroven, hvilket giver salonen et eksklusivt look. Der er kasseapparat både i herre- og damesalonen med online booking. Hylderne er fra i IKEA, og de mere personlige ting er købt i en af byens butikker.                                                                                                     

 



Totalindtrykket i Salon PE’KI er en moderne og hyggelig salon med en gennemgående stringent linie i et stilrent udtryk.

            

Kalkmalerier

Da bindingsværkshuset, som er opført i 1681, er fredet, skulle der tages visse hensyn. Ikke to vægge er ens i det gamle hus, som tidligere foruden en masse andre ting også har huset en skole. Undervejs i arbejdet fik Pernille og Kikki at vide, at der bag gipspladerne i damesalonen befandt sig gamle kalkmalerier.

”Der er ikke to vægge, som er ens i dette hus. Nogle vægge er kalkede kampesten, andre er pudset op og malet. Nogle vægge er bløde vægge med filt, og nogle bindingsværk. 

Salonens navn:   PE'KI

Adresse:             Skibbrogade 55  
                             4400 Kalundborg

Ejere:                    Pernille Aggergaard, og  Kikki
                               Dong

www.frisoerpeki.dk

                                                                                     

   

Se flere salonindretninger her