LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Funktion og æstetik i den nyindrettede salon i Thorsø

Klippoteket i Thorsø

Det er ikke nok, indretningen ser fancy ud. Den skal også være brugbar. Det mener Helle Stephansen fra salon Klippoteket i Thorsø. Og hun har netop fået indrettet sin nye salon minimalistisk og flot. Indretningen er sket med god hjælp fra Bella Vista og med 14 års erfaring i bagagen.

Helle Stephansen åbnede sin frisørsalon, Klippoteket i Thorsø for 14 år siden. 1. april genåbnede hun salonen i mere end dobbelt så store, nyistandsatte lokaler – i den tidligere Sparekassen Østjylland.

Fra en lille tæt salon med masser af træ og hygge, har Helle nu skabt en salon, der er super minimalistisk, funktionel og enkel i udtrykket. Den er indbygget med masser af glas og med alle de erfaringer, som Helle har opbygget gennem 14 år med egen salon. Salonen er blevet nyindrettet i samarbejde med Bella Vista, og at det skulle være dem, var Helle ikke et øjeblik i tvivl om. ”Jeg havde længe gået og drømt om et ganske bestemt lokale i byen, nemlig det, der rummede Sparekassen Østjylland. Det har et stort buet vindue, og dermed kun en enkelt fast væg. Der er masser af lys og luft, og der kunne jeg se mig selv og min salon”, fortæller Helle Stephansen.

I november lukkede banken, og lokalet blev ledigt, og Helle indledte forhandlinger med den nye ejer af ejendommen. 1. marts faldt aftalen på plads, og Helle gik i gang. ”Jeg ved, det er midt i en krisetid, og helt ærligt, så har vi også haft det hårdt det seneste års tid. Men jeg lukkede øjnene og skrev under, og nu er det knald eller fald”, fortæller Helle. Hun har bestemt ikke fortrudt, for siden åbningen har det gået forrygende. Salonen er atter fyldt, og der er konstant kunder, der venter.

Helles tidligere salon var 60 kvm med 40 kvm salon. Den nye Klippoteket er 155 kvm med 100 kvm salon – og den er blevet synlig! Salonen ligger overfor byens supermarked, og der er altid stor trafik forbi de enorme vinduespartier. At det også har været med til at sætte gang i forretningen, er Helle ikke i tvivl om.

Helle fra Klippoteket i Thorsø Helle fra Klippoteket i Thorsø

”Alt er skiftet i salonen, undtagen personalet”, siger Helle med et smil. Selv stilen er skiftet, og de reaktioner, Helle har fået fra kunderne er yderst positive.

DEJLIGT MED PLADS
Helle Stephansen er foruden sig selv, to assistenter og en elev, og til august får hun endnu en elev i salonen. ”Og det er skønt med den mere plads”, siger hun. ”Havde vi alle kunder i den gamle salon, skulle vi kante os lidt rundt om hinanden. Her kan vi brede os, der er plads til os, og frem for alt føler kunderne, der er plads omkring dem”. Da Helle havde besluttet sig for at åbne en ny, større salon og indrette den helt fra bunden, var Bella Vista som nævnt et helt naturligt valg for hende, og i øvrigt det eneste sted, hun fik tilbud fra.

”Jeg har arbejdet med Bella Vista, siden jeg åbnede min salon for 14 år siden. Både i forbindelse med de par ombygninger, vi har haft, og når det gælder produkter, hvor alle mine produkter i salonen også kommer fra Bella Vista”, fortæller Helle. ”I dag leverer alle leverandører gode produkter, så i bund og grund kommer det an på den service, man får. Og igennem alle mine 14 år i branchen, har jeg fået super service hos Bella Vista. De har støttet op om mig og min salon, og jeg har altid følt, jeg har haft dem i ryggen”.

Ombygningen denne gang har ingen undtagelse været. ”Jeg har naturligvis haft mine ideer, og Laust fra Bella Vista er kommet med sine in-put. Sammen er vi så nået frem til et super resultat”.
For Helle har været så mange år i faget, at der er nogle områder, hvor funktionaliteten trumfer æstetikken. ”F.eks. var vi lidt uenige om, hvor vaskepladserne skulle være, men her fik jeg min vilje”, siger hun med et smil. ”For det er ikke nok, det ser fancy ud – det skal være brugbart”.

De tre vaskepladser står også op ad væggen. ”Jeg lukkede øjnene for prisen og valgte massagestole til vaskepladserne. Det er fremtiden, og kunderne elsker dem”, fortæller Helle.



Bella Vista har således leveret alt inventaret fra behandlingspladser til disk og vaskepladser. ”Jeg lukkede øjnene for prisen og valgte massagestole til vaskepladserne. Det er fremtiden, og kunderne elsker dem”, fortæller hun. Gulvene er fra Garant Tæpper i Skanderborg, og herudover har hun entreret med lokale håndværkere.

FRITSTÅENDE BEHANDLINGSPLADSER
Salonen har vinduer hele vejen rundt, kun skærmet af bannere med imagebilleder fra Bella Vista.
To af behandlingspladserne er anbragt op ad væggen, og omkring dem har Helle indrettet en ”kemiafdeling” med udsugning. De tre vaskepladser står også op ad væggen, mens de resterende fire behandlingspladser står to og to midt i rummet. Venteområdet i Klippoteket er usædvanligt stort, og det er helt bevidst, for Helle Stephansen arbejder uden tidsbestilling.



”Derfor har vi 10 ventepladser; seks polstrede, sorte stole og fire skalstole – to sorte og to orange - samt en kaffeautomat”, fortæller hun. Om grunden til, at hun kun arbejder med tidsbestilling for en enkelt af salonens frisører – og kun om torsdagen, fortæller Helle, at det er kundernes ønske, og at det passer hende rigtig godt.

To af behandlingspladserne er anbragt op ad væggen, og omkring dem har Helle indrettet en ”kemiafdeling” med udsugning.



NY STIL

Alt er skiftet i salonen, undtagen personalet, siger Helle med et smil. Selv stilen er skiftet, og de reaktioner, Helle har fået fra kunderne er yderst positive. Indretningen er således holdt i sort, højglans hvidt og glas, og atmosfæren skabes af vaser og andet i tidens farver. Lige i øjeblikket er tilbehøret orange.



Disken er naturligvis også ny – også fra Bella Vista, hvor Helle valgte den store udgave, fordi salonen kan rumme det. Men Helle Stephansen skal også sørge for at ramme bredt med sin indretning for kunderne er fra 3 måneder til 100 år. ”Vores klare mål er ikke at sortere nogen kunder fra”, fastslår hun.

Klippoteket i Thorsø

Helle valgte den store disk, fordi salonen kan rumme det.

MANGE PRODUKTER I SALONEN
Hele 30 hylder har Helle Stephansen fået sat op, for hun har altid solgt mange produkter i salonen, og det vil hun naturligvis blive ved med. ”Og med den megen hyldeplads behøver jeg faktisk ikke have så stort et lager. Det meste kan stå på hylderne”, siger Helle, der også har en del lukkede skabe i salonen. ”Jeg kan godt lide, når man kan lukke af for rodet”, siger hun, og hun er glad for, at hun valgte en god kvalitet, der fungerer.

Klippoteket i Thorsø

Den nye Klippoteket er 155 kvm med 100 kvm salon

I baglokalet er indrettet et godt personalerum og et lille køkken, vaskerum samt toilet, og så kan f.eks. børnestolen stå gemt væk her, når den ikke er i brug. Så atter engang. Det handler om funktion, hvor det er påkrævet, og æstetik på andre områder. ”For blikfang er godt, men der skal være en plan med det”, slutter Helle Stephansen.


Inventar

  • 6 stk. pumpstole kr. 42.000
  • 3 stk. massage vaske kr. 60.000
  • 6 stk. betjeningspladser kr. 40.000
  • 1 stk. disk kr. 15.000
  • 6 stk. salgsarrangement kr. 30.000
  • Udsugning kr. 15.000
  • Skabsarrangement kr. 20.000

Pris i alt (ex moms) kr. 222.000


Tekst: Pia Finne
Foto: Skovdal & Skovdal

 

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Nyhed fra Frisørland! Wesco pedalspande

Nyhed fra Frisørland! Wesco pedalspande

Wescp pedalspand står stabilt og er med en robust pedalmekanisme. Spanden er lavet af stålplader i høj kvalitet og har naturligvis soft-close. Findes i flere udgaver.
Lækre julegaveæsker fra Wella Professionals

Lækre julegaveæsker fra Wella Professionals

Før julens gavmilde måned sætter ind, lancerer Wella Professionals fem lækre julegaveæsker med must-have produkter fra Wella, Sebastian, EIMI og SP.
Julegaveæsker fra Kerasilk

Julegaveæsker fra Kerasilk

Nu kan du tilbyde dine kunder en romantisk julegaveæske fra Kerasilk i de forskellige serier: Repower Volume, Control og Reconstruct. Se dem her.
Andersen Tray Table nu hos Frisørland

Andersen Tray Table nu hos Frisørland

Andersen Tray Tables er flotte nye borde, hvor bakkerne er fremstillet i massivt ask. Findes i tre varianter; petroleum, grå eller ask. Ø 46 cm / H 68 cm.
Cosmobell præsenterer nyheden #ZWAX

Cosmobell præsenterer nyheden #ZWAX

Næsten 50% af alle unge får lus! Derfor lancerer Cosmobell nu den lusehæmmende serie #zwax, der består af en shampoo, spray, hårvoks og en creme til at kæmme.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Goldwell & KMS Global Zoom Event 2017 i Barcelona

Goldwell & KMS Global Zoom Event 2017 i Barcelona

I weekenden var det endnu en gang tid til det storslåede Goldwell & KMS Global Zoom Event, denne gang i kulturbyen Barcelona. Læs og se bilder fra eventet her:
Wella Professional præsenterede Wella Trends AW17

Wella Professional præsenterede Wella Trends AW17

Den stod på inspiration fra 70'erne og lækre frisurer, da Wella Professional inviterede til Wella Trends AW17 med udgangpunkt i den seneste kollektion The New Norm.
TWISTED CURLS - Sebastian Nordic Show

TWISTED CURLS - Sebastian Nordic Show

I forbindelse med Kolding Storcenters Rock Fashion Week afholdte Sebastian Professionel deres årlige Sebastian Nordic show med fokus på smukke krøller.
ICON Hairspa inviterede til Zoom by Zoom show

ICON Hairspa inviterede til Zoom by Zoom show

Der var lagt op til en inspirationsfuld aften, da ICON Hairspa inviterede til show med Zoom by Zoom i forbindelse med deres seneste kollektion ”Movement”.
Årets nyhed! IngrediColor

Årets nyhed! IngrediColor

I slutningen af september slog Hair Team Company dørene op for 200 frisører i forbindelse med årets store nyhed; ingrediColor, der er en helt ny måde at tænke hårfarver på.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Kiyoshi Inoue

Kiyoshi Inoue

Kiyoshi Inoue er pæredansk japansk internationalist og frisør. Hjembyen er London med en nyåbnet livsstilsbutik "Environment". Skandinavien, England og japan er hans markeder for nyskabede tøjkollektioner.
Larsson & Lange

Larsson & Lange

Kvalitet, service og engagement er de tre grundværdier hos Larsson & Lange, og dét der binder de otte meget individuelle saloner i Malmø sammen. Holdningen er, at udvikling og inspiration er drivet i branchen.

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

KMS Genderless Grooming Teaser

KMS Genderless Grooming Teaser

KMS Nordisk inspireret af Unisex trenden! KMS Nordisk lancerer produktkampagnen 'Genderless Grooming' i september, der fokuserer på kønsneutral hårstyling.
Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Gå ikke glip af Trevor Sorbie til Salon International 2017

Fantastiske Trevor Sorbie, der har vundet flere priser en nogen anden, kommer til årets Salon International. Her er en teaser på, hvad der venter til messen.
Tondeo præsenterer BLAZOR

Tondeo præsenterer BLAZOR

I den her video præsenteres the BLAZOR, og hvordan den kan anvendes enkelt og sikkert uden det krævet en speciel teknik.
Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Modern Ikon Collection - Essential Looks SS17 Schwarzkopf Professional

Inspireret af SS17 catwalks, har Schwarzkopf Professional lavet Essential Looks Modern Ikon kollektionen.