LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

L'Oréal Danmark A/S søger:

Salgskonsulenter – til Sjælland, Fyn og Jylland –
med masser af drive og potentiale

Internationalt miljø, stærke mærkevarer, innovation, dynamik, diversitet, uformel omgangstone, sjovt og anderledes …. er blot nogle af kendetegnene for verdens førende kosmetikvirksomhed L’Oréal. Du har nu mulighed for at blive en del af vores virksomhed og videreudvikle dig professionelt inden for salg.

Jobbet
Som salgskonsulent vil du referere til salgschefen og blive en nøgleperson i vores salgsstyrke. Dine primære opgaver vil bestå af følgende:

• Gennemføre salgsaktiviteter og kampagner
• Opfølgning på kampagner og lanceringer
• Udvikling af og opfølgning på eksisterende kunder
• Implementere nye kunder
• Opfølgning på samarbejdsaftaler i samarbejde med salgschefen
• Budget- og resultatansvar inden for distriktet.

Din profil
Du har erfaring med salg af og god forståelse for mærkevarer. Branchekendskab er en fordel, men ikke en nødvendighed. Du er forretnings- og resultatfokuseret og arbejder professionelt, struktureret og kvalitetsbevidst med dine opgaver. Du er ambitiøs, har drive og entusiasme samt trives i en travl og dynamisk hverdag. Du er serviceminded, udadvendt og har fremragende kommunikationsevner. Du er selvstændig og samtidig en god teamplayer. Du har gode IT vaner.

Vi tilbyder
Et særdeles attraktivt og udviklende job – såvel fagligt som personligt – i en succesfuld, dynamisk og ekspansiv virksomhed. Gagepakken er attraktiv og består af en god fast løn, bonusordning, pension, bil, tlf., m.m. For den rette person er der gode udviklingsmuligheder inden for vores internationale  koncern.

Ansøgning
Send din ansøgning med  CV til nordichr@dk.loreal.com eller til L’Oréal Danmark A/S, att. Human Resources, Stationsparken 37, 2600 Glostrup. Ansøgningsfrist den 1. maj 2005. Vi glæder os til at høre fra dig.


Med en omsætning på 14,5 mia. Є i 2004 er L'Oréal verdens førende virksomhed inden for kosmetik. L’Oréal er repræsenteret i mere end 130 lande og beskæftiger 50.500 medarbejdere, heraf 365 i Danmark.
Nøglen til vores succes er en kombination af højteknologi, forskning og udvikling af innovative, effektive mærker og produkter samt en stærkt engageret medarbejderstab. Vores virksomhed arbejder hele tiden på at forny og udvikle nye produkter, hvilket betyder, at vi i 2003 registrerede 515 nye patenter.
I Danmark er L'Oréal repræsenteret ved to datterselskaber: dels L'Oréal Danmark A/S bestående af Consumer Products Division (dagligvarebutikker, specialhandelen), Professional Products Division (frisørsaloner) samt Active Cosmetics Division (apoteker); dels Lancarôme A/S (Matas, parfumerier og stormagasiner).

L'ORÉAL
WORLD LEADER IN BEAUTY PRODUCTS
Besøg os på www.loreal.com.