LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Hair Team Company: Tiden er til miljøvenlige produkter

Frisører såvel som kunder tænker mere og mere miljø- og sundhedsvenligt. Det fornemmer man klart hos Hair Team Company, der står bag Ingredien-serien.

Hair Team Company: Tiden er til miljøvenlige produkter

”Vi vil gerne passe på både frisørerne og deres kunder. Vi synes ikke, at frisørerne skal stå med stærke kemikalier hele dagen – hver dag. Samtidig har vi taget stilling til, hvilken betydning vores produkter skal have på miljøet, og vi har besluttet os for, at vi gerne vil gøre noget for at forbedre de skader, der allerede er sket. Derfor er vores produkter Svanemærkede, miljøvenlige og godkendt til ”Grøn salon”.
Sådan siger Jette Olsson Mundt fra Hair Team Company, og netop det er baggrunden for, at Jan Eskildsen for otte år siden startede Hair Team Company og introducerede Ingredien-serien til de danske frisører. Siden er serien støt og roligt vokset, og i dag tæller den 50-60 produkter – med en ny hårfarve IngrediColor som seneste nye skud på stammen. Den er uden ammoniak, PPD, Resorcinol, Toulene-2,5-diamine og andre uheldige stoffer – og den kan dække gråt hår. ”Den passer med andre ord ind i vores syn på sundhed”, lyder det fra Jette Olsson Mundt.

Se også: Varme nyheder fra ingredien

Jan Eskildsen er selv tidligere frisør, og det hjalp ham meget, da han begyndte at granske i, hvorfor så mange frisører får så mange allergier, eksem m.v. Det skyldes naturligvis uheldige stoffer og muligvis de mange timer, en frisør står i salonen. Derfor blev det hans mission at skabe en serie produkter, der kunne Svanemærkes, minimere de uheldige stoffer og som samtidig kunne præstere professionelt i salonen. ”Med andre ord er målet at skabe en serie, der kan det, den skal, og som samtidig er et sundere valg”.

I serien findes alle produkter både med og uden parfume, og den parfume, der er brugt, er også Svanemærket. ”At der stilles så høje krav til ingredienserne betyder også, at vi skal lede efter leverandører, der kan lave dybdegående dokumentation. Ind imellem er det et detektivarbejde, men det er spændende og rigtig dejligt, når det lykkes”, fastslår Jette.

Hair Team Company: Tiden er til miljøvenlige produkter
”At der stilles så høje krav til ingredienserne betyder også, at vi skal lede efter leverandører, der kan lave dybdegående dokumentation. Ind imellem er det et detektivarbejde, men det er spændende og rigtig dejligt, når det lykkes”, siger Jette Olsson Mundt.

Tiden er rigtig
Da Hair Team Company startede for otte år siden, var Jan Eskildsen alene om det. I dag er der 18 mennesker ansat i virksomheden; sælgere, teknikere, kontormedarbejdere med videre, og Jette Olsson Mundt er ikke i tvivl om, at tiden har været helt rigtig. ”Der er interesse for sundhedsvenlige produkter, og vi kan se, at vi har gjort en forskel. Frisører, der faktisk havde indset, at de måtte opgive deres erhverv på grund af allergi, kan nu fortsætte med vores produkter med videre”.

I det hele taget mener hun, at der er en positiv tendens i forhold til det økologiske og sundhedsvenlige i vores samfund. ”Det gælder madvarer, men det gælder også de produkter, vi benytter på vores hud og i vores hår”. Ingredien-serien produceres i Danmark, og selv om det er et dyrt valg, har man taget det valg helt bevidst. ”Det skal kunne lade sig gøre, og det kan det også!”. Og fra at sætte etiketter på shampooflaskerne med håndkraft, har man i dag maskiner, der både etiketterer, pakker med videre.

Udover, at det miljømæssigt er et bedre valg, fordi tingene ikke skal transporteres langt, og at det skaber danske arbejdspladser, så betyder det også, at Jan Eskildsen let kan arbejde på laboratoriet, teste nye idéer, han har i ærmet, og videreudvikle og forbedre de eksisterende produkter.

Se også: How to ingrediColor like a Pro!

Hair Team Company: Tiden er til miljøvenlige produkter
Hos Hair Team Company oplever man en stigende interesse for sundhedsvenlige produkter, og man fornemmer, at man har gjort en forskel. Derfor arbejder Jan Eskildsen ufortrødent videre i sit laboratorie.

En positiv udvikling
Hair Team Company er inde i en positiv udvikling. ”I begyndelsen gik det ikke så stærkt. Frisørerne skulle lige finde ud af, om vi duede til noget. I dag går det rigtig stærkt, og kunderne kan lide produkterne. Så fra at Jan Eskildsen selv kørte landet tyndt som sælger, er der nu fem sælgere ansat i Hair Team Company”, fortæller Jette Olsson Mundt, der tilføjer, at man har valgt at bruge alt sit krudt på de danske kunder og ikke i udlandet.

Herudover er der ansat teknikere, der tager ud i salonerne for at undervise i eksempelvis de nye hårfarver IngrediColor. ”Vi kan arrangere en teknikerdag, hvor teknikeren vejleder, mens salonen er åben for kunder, eller en aften hvor vi gennemgår tingene og giver gode råd og vejledning”. Ingredien er skabt til frisørerne, men sælges naturligvis også ud af salonerne til kunderne. I dag indeholder serien alt fra shampoo, conditioner samt hårkur til stylingprodukter og nu også hårfarver.

Der findes fire serier: En Protein-serie til skadet, fint hår, en almindelig Moisture-serie, en Soft-serie, der hidtil har været den mest blødgørende, men nu findes også en Smooth-serie, der giver endnu mere fugt og pleje til håret. ”Hårfarverne har vi arbejdet på længe. De er en videreudvikling af vores Shot-A-Lot-system – hårkur og shampoo med farvepigmenter. Vi har kørt testgrupper hen over foråret, og nu lanceres farverne bredt med 23 forskellige nuancer. Farvekortet indeholder 52 farvetotter, som kan blandes ud fra de 23 grundnuancer, ligesom de naturligvis kan blandes til uanede nuancer - så et lille farvelager for frisøren”.


Ud over, at det miljømæssigt er et bedre valg at have fabrikken i Danmark, fordi tingene ikke skal transporteres langt, så betyder det også, at Jan Eskildsen let kan arbejde på laboratoriet, teste nye ideer, han har i ærmet, og videreudvikle og forbedre de eksisterende produkter.

Ingredien-serien rummer produkter både med og uden parfume, og alle produkterne er Svanemærket, siger Jette, der her står med netop Svanemærket.

Vi bliver ved med at udvikle
Jette Olsson Mundt fortæller, at man hos Hair Team Company hele tiden har i baghovedet, hvordan man kan gøre tingene endnu bedre, og at man løbende udvikler og videreudvikler produkterne. ”Vi lytter også gerne til, hvad vores godt 300 frisørkunder efterspørger, og ofte kommer de produkter også med i serien”.

I det hele taget slår Jette Olsson Mundt slutteligt fast, at der er en klar tendens i tiden til, at man passer på sig selv og miljøet. ”Det gør det super spændende at arbejde med Ingredien. Flere og flere får øjnene op for det, og det betyder igen, at virksomheden er inde i en god og positiv gænge og ikke mindst, at vi ser lyst på en fremtid med sundheden i fokus”. I øvrigt skal det nævnes, at Hair Team Company netop har modtaget Børsens Gazelle Pris 2017.

Tekst: Pia Finne
Fotograf: Jesper Skovlund

Denne artikel blev publiceret i Hair Magazine 5. udgave 2017.

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Matrix SoColor Cult med 29 intensive farver

Matrix SoColor Cult med 29 intensive farver

Matrix SoColor Cult er en hårfarveserie med en omfattende farvepalette med 29 farver, der kan tilpasses i intensitet og holdbarhed.
Hold.Me Hairspray fra Design.Me

Hold.Me Hairspray fra Design.Me

Hold.Me hårspray gør det nu muligt at tilpasse sprayen præcis, som man ønsker det. Læs mere om produktet her.
COLOUR serie med granatæbleolie & hyben fra TRINITY

COLOUR serie med granatæbleolie & hyben fra TRINITY

Trinity er ude med en nye produktserie, der giver liv og spændstighed til farvet hår. Læs mere om serien her.
Nyhed fra ZENZ - ZENZ Organic Hair Spa

Nyhed fra ZENZ - ZENZ Organic Hair Spa

ZENZ Organic Hair Spa er en sand revolution. Den er designet til at gøre hårbehandlinger mere effektive på kortere tid – helt uden brug at elektricitet. Læs mere her.
Tre nyheder fra Eksperience

Tre nyheder fra Eksperience

Revlon Professional udvider sit Eksperience-sortiment med tre produkter; Blonde - Grey Hair Cleanser, Color Intensifying Hair Conditioner og Hydrating Hair Conditioner.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Wella Professionals' første TrendVison Creative Retreat Experience

Wella Professionals' første TrendVison Creative Retreat Experience

Wella Professionals' internationale TrendVision 2018 løb af stablen i Lissabon, og frisører fra hele verden var samlet til en Creative Retreat Experience.
La Biosthetique for Talbot Runhof til Paris Fashion Week SS19

La Biosthetique for Talbot Runhof til Paris Fashion Week SS19

Det er ganske vist nogle uger siden, at Paris Fashion Week SS19 løb af stablen, men det betyder ikke, at vi stopper med at inspireres. La Biosthetique skabte hårlooket til Talbot Runhofs show.
Wella Professionals inviterede til trendaften

Wella Professionals inviterede til trendaften

Endnu en gang åbnede Wella Professionals dørene op for mere end 320 frisører landet over for at inspirere, udfordre og undervise branchen i de seneste trends.
Glamour og luksus til Gold International Show i København

Glamour og luksus til Gold International Show i København

Modehuset Gold bød 800 frisører fra hele verden til gallaaften i Købehavn med show, cirkusartister og flere nye lanceringer.
En hel weekend med HeadBrands

En hel weekend med HeadBrands

Mere end 250 frisører var kommet fra alle Nordens hjørner for at tage del i den allerførste HeadBrands Xperience – og hvilken oplevelse det var!

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Karim Belkhelfa og Thomas Bøgebjerg

Karim Belkhelfa og Thomas Bøgebjerg

For 25 år siden dukkede Karim Belkhelfa op med punk-hår i salonen hos Thomas Bøgebjerg på Vesterbro i København for at søge arbejde som model.
Michael Schneider

Michael Schneider

Michael var gået død på frisørbranchen, og faktisk var han lige ved at gå i tømrerlære. I stedet åbnede han sin egen salon, Capo. Og det blev en bragende succes.

Nyeste videoer se flere videoer

ghd "how to" - perfekte bølger med glattejern

ghd "how to" - perfekte bølger med glattejern

I denne video viser ghd, hvordan man laver det perfekte wavy hår med et glattejern.
Nõberu of Sweden fortsætter med at udfordre stereotyper

Nõberu of Sweden fortsætter med at udfordre stereotyper

Skønhedsbrandet Nõberu of Sweden fortsætter med at udfordre billedet af mandlighed med den nye kampagne Be Yourself More.
Lær at lave en paryk med Redken

Lær at lave en paryk med Redken

Redken viser her, hvordan man kan lave en paryk, der er perfekt til alle Halloween-festerne, der er lige rundt om hjørnet - kun fantasien sætter grænserne!
Simpel opsætning til festlige begivenheder

Simpel opsætning til festlige begivenheder

Få inspiration til en simpel, festlig opsætning her, hvor kun få ting skal brugs til en elegant opsætning.
Lær mere om Wella Professionals Koleston Perfect Me+

Lær mere om Wella Professionals Koleston Perfect Me+

Er du nysgerrig på på Wella Professionals Koleston Perfect Me+? Ved at tage dette 9-minutters seminar lærer du alt, du behøver at vide.