LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

MHhair en salon med sjæl

Nutiden og datiden mødes i MHhair, der er indrettet funktionelt og moderne, men hvor sjælen i det gamle Hotel Dagmar i Grenå er bevaret på fineste vis. Bag indretningen står IdHAIR Companys nye salonindretningsafdeling, der ifølge Steffen Mølgaard løfter virksomheden til nu at kunne levere ”full-service” til frisørbranchen.

Steffen Mølgaard og Mette Hansen i MHhair salonen”Med den nye salonindretningsafdeling bevæger vi os fra ”bare” at være leverandør af produkter til nu at være en professionel sparringspartner for frisørerne”, siger Steffen Mølgaard, der her ses i MHhair med Mette Hansen.

det gamle hæderkronede Hotel Dagmar i Grenå ligger MHhair. Hotellet er ikke længere hotel, men har fået nyt liv med små virksomheder og detailbutikker. Dog er sjælen bevaret, og derfor var det vigtigt for Mette Hansen, da hun indrettede sin nye salon, at holde fast i det gamle og samtidig at skabe en moderne salon, der fungerer optimalt. MHhair åbnede midt i august, og det er sket med inventar fra IdHAIR Company. Faktisk er det en af de første saloner, den nyetablerede inventarafdeling står bag.

Men selv om IdHAIRs inventarafdeling er ny, er ekspertisen bag det bestemt ikke. Her finder man nemlig Claus Trampedach og Steffen Mølgaard, der tilsammen har rigtig meget erfaring med salonindretninger i bagagen. ”Vi ville gerne have mulighed for at kunne hjælpe og guide vores kunder og følge dem i opbygningen af deres salon”, fortæller Steffen Mølgaard om grunden til, at IdHAIR nu går ind i inventarbranchen.

”At skulle indrette en salon kræver sparring på et højt niveau. For Claus og jeg er inventaret jo en naturlig del af den portefølje, man kan tilbyde sine frisørkunder. Vi synes,
det er super spændende at være med til at skabe en god forretning for frisørerne og ikke mindst at være med til at optimere salonen

igennem indretningen”. Med inventarafdelingen er IdHAIR nu ”full-service”-leverandør til frisørbranchen, og det, mener Steffen Mølgaard, er et vigtigt parameter i fremtidens konkurrencesituation. Virksomheden har showroom i Rødovre (Storkøbenhavn) og i Lystrup (nær Århus), og dermed dækkes hele landet.

Udtrykket i salonen er afslappet og lækkertMette Hansen er super glad for sin nye salon, hvor datiden møder nutiden og skaber et rigtig fint udtryk.

Fantastisk service
Mette Hansen valgte at tage til Lystrup for at se på inventar til sin nye salon. Mette havde selvfølgelig nogle ønsker til indretningen, og Steffen lavede et indretningsforslag, hvor man valgte at placere de seks betjeningsstole midt i rummet, som en ø med tre stole på hver side for, at skabe lys og rum i salonen og for at lade de gamle vægge med de skævheder og den charme, de har, komme til deres ret. Mette er rigtig glad for den gode service,
hun fik.

”Det er jo rigtig rart at arbejde sammen med kreative mennesker, der ved, hvad de har at gøre med. Steffen var ude i salonen for at måle op, han havde lavet papskabeloner af inventaret, så vi sikrede os, at der var plads nok, og i det hele taget havde han rigtig mange gode inputs”, fortæller Mette.

Én af de idéer var at placere stylingprodukterne strategisk på hylder ved betjeningspladserne og shampoo, conditioner og andet relateret til vasken ved vaskepladserne. Dermed kan kunderne følge med i hvilke produkter, der bliver brugt, og frisøren kan lettere bruge produktvalget i samtalen med kunderne.

MHhair i Grenå i det gamle hotel DagmarMHhair i Grenå ligger i det gamle hotel Dagmar. Dermed får det moderne og funktionelle et strejf af historiens vingesus.

Strategisk placering af stylingsprodukterneHylderne er strategisk placerede, så stylingsprodukterne er placeret ved betjeningspladserne, mens produkterne, der benyttes ved vasken, er placeret ved salonens to massagevaske. Det giver god mulighed for samtale om produkterne med kunderne.


Datiden og nutiden mødes

”Salonen fungerer rigtig godt, og den er blevet præcis, som jeg gerne vil have den”, fortæller Mette. Hun forklarer videre, at den er holdt i sort, hvidt og gråt for netop at lade det smukke gamle rum komme til sin ret. Således ligger det gamle sildebensparket stadig på gulvet. ”Der er en rigtig god atmosfære i rummet, hvor datiden forenes med nutiden, og selv om salonen står knivskarpt og funktionelt, så får man samtidig en fornemmelse af noget retro”, forklarer Mette.

I bunden af det meget firkantede rum står to vaskepladser og salonens disk, der i øvrigt også er fra IdHAIR. Dertil har Mette fået indrettet en farvebar i salonen, så hun også kan have kontakt til kunderne, mens hun blander farverne.

MHhair salonindretningDe seks betjeningspladser er placeret som en ø i rummet. Det skaber lys og luft, og frisørerne kan have kontakt til hele rummet på én gang. Samtidig lader man de skæve, gamle vægge komme til sin ret.

Selvfølgelig skulle der også lys og anden teknik i rummet. På lyssiden valgte Mette LED-kasser med hvidt, neutralt lys, der gør, at kunderne kan se farven 100 procent korrekt. ”Desuden er det så irriterende at skulle stå i spotlys hele dagen. Det slipper vi også for”. Alle ledninger med videre er lagt ned i krybekælderen under gulvet.

Hvad, der var rigtig vigtigt for Mette, da hun skulle vælge inventar, var naturligvis udseendet, men lige så vigtigt var det, at stolene kunne komme langt ned. ”Hverken jeg selv eller min assistent er ret høje, og det var meget vigtigt, at vi kunne få stolene ned i arbejdshøjde, så vi ikke får ondt i ryg og arme”, fortæller Mette, der valgte pumpestole fra Pahi, der også står bag de store spejle, som samtidig også fungerer som opdeling i rummet. Vaskestolene er massagestole og er fra Maletti.

Steffen Mølgaard er også meget tilfreds med resultatet i MHhair, og han er tilfreds med Id HAIR Companys nye salonindretningsafdeling. ”Med den nye afdeling flytter vi nu fokus fra ”bare” at være en leverandør til i fremtiden  at være en professionel sparringspartner for frisørerne”, slutter han.

Budget over inventar

Beskrivelse Antal Listepris Beløb
Betjeningstol model ELMA sort med rund fod 6 3.999,00 kr.  23.994,00 kr.
Betjening model VANADI 2S Grafito med fodhviler og el 3 7.999,00 kr. 23.997,00 kr.
Massagevask model RAVELLO 2 19.999,00 kr. 39.998,00 kr.
Disk model BOX Grafito/hvid 1 11.499,00 kr. 11.499,00 kr.
Salgshylder model ID Hvid 3 2.600,00 kr.  7.800,00 kr.
Total eksl. moms 107.288,00 kr.
Moms 26.822,00 kr.
Total inkl. moms 134.110,00 kr.


Tekst:
Pia Finne
Fotograf: Jesper Skovlund

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Triniforce Fibre Thickener Therapy

Triniforce Fibre Thickener Therapy

Takket være den nye Triniforce Fibre Thickener Complex bliver håret fyldt indefra, får et boost og bliver stærkere. Læs mere om vidunder-serien her.
Tailor’s Tea Tree Wash hos Brands4hair

Tailor’s Tea Tree Wash hos Brands4hair

TAILOR’S Tea Tree Wash er en forfriskende, rensende pleje til mandens hår. Læs om produktet her.
Löwengrip Luminous Bronze Self-Tan Drops 30 ml

Löwengrip Luminous Bronze Self-Tan Drops 30 ml

Luminous Bronze Self-Tan Drops er koncentrerede "brun uden sol"-dråber, som blandes med den daglige ansigtscreme. Læs om det her.
Wella lancerer EIMI Love Editions

Wella lancerer EIMI Love Editions

I forbindelse med at Wella Professionals bliver officiel partner til Copenhagen Pride 2018 lanceres nu tre 'Love Editions' fra EIMI stylingserien.
GET READY - en ny basispakke fra Jaguar

GET READY - en ny basispakke fra Jaguar

I den nye basisbakken GET READY har Jaguar sammensat det bedste starter-kit til spirende stylister. Læs om det her!

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

På forreste række til Danish Beauty Award 2018

På forreste række til Danish Beauty Award 2018

I Tivoli Congress Center var der gjort klar til en festlig aften i anledning af Danish Beauty Award. Hair Magazine sad klar på forreste række til at hylde alle de nominerede.
L'Oréal Professionnel - Stilsikkert og bæredygtigt i Paris

L'Oréal Professionnel - Stilsikkert og bæredygtigt i Paris

Stilikoner, Instagramvenlige drinks og innovative lanceringer stod på programmet, da L’Oréal Professionnel indbød til presseevent i Paris.
Hair Magazine besøgte Cosmoprof i Bologna 2018

Hair Magazine besøgte Cosmoprof i Bologna 2018

For at byde foråret velkommen på bedste vis, begav Hair Magazine sig til Bologna for at opleve dét, der efter 50 år eksistens har vokset sig til et af verdens største arrangement i den professionelle skønhedsbranche.
Personlig stil i fokus på TOP HAIR - DIE MESSE i Düsseldorf

Personlig stil i fokus på TOP HAIR - DIE MESSE i Düsseldorf

På den internationale branchemesse TOP HAIR – DIE MESSE i Düsseldorf fandtes der det meste til den, der elsker hår i alle dets former. Læs om det her og se billederne!
Wella Nordic Creative Team præsenterede sæsonens trends

Wella Nordic Creative Team præsenterede sæsonens trends

Der var fuldt hus, da en masse frisører blev inviteret indenfor af Wella Professionals til en aften, der skulle inspirere og gennemgå denne sæsons trends.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Rikke Brøns

Rikke Brøns

Rikke Brøns er en visionær og fremadrettet frisør og forretningskvinde med frisørsalon, luksus-SPA og klinik i Skive. Det har været hårdt arbejde at sætte sig ind at drive forretning.
Christina Klinke Søegaard

Christina Klinke Søegaard

Christina Klinke Søegaard er frisørmester på Det ny Teater. Det er en spændende arbejdsplads og helt anderledes end arbejdet i en salon.

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

Inspiration til brudefrisurer

Inspiration til brudefrisurer

Bryllupsæsonen er gået i gang! Der findes adskillige muligheder til brudefrisuren og ønsker fra bruden kan strække vidt. Se inspirationsvideoen her!
Björn Axén - How to get the look - Bohemiske fletninger

Björn Axén - How to get the look - Bohemiske fletninger

Følg med i videoen, hvor Sofia Geideby viser, hvordan du laver en enkel, fin og sommerlig frisurer med fletninger.
Gun-Britt Makeover

Gun-Britt Makeover

Som noget nyt har Gun-Britt Coiffure startet Gun-Britt Makeover. Løbende vil vi kunne følge med i diverse makeovers. Her har I den første.
De første hårtørrere i salonerne

De første hårtørrere i salonerne

Der er sket en del med udstyret i salonerne siden de første tørrehjelme i 1920'erne blev en fast bestanddel af salonens interiør. I denne video kan du se, hvordan de så ud dengang.
Stylist: Disse herrefrisurer elsker kvinder

Stylist: Disse herrefrisurer elsker kvinder

Stylist Ashley Weston giver sit bud på 5 forskellige herrefrisurer, som kvinder bare elsker. Klik her og få inspiration til herrefrisurer i salonen.