LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Vi skal skabe en skandinavisk frisørkultur

At skabe en skandinavisk frisørkultur, hvor danske, svenske og norske frisører lærer af hinandens styrker, er blandt ambitionerne for Warehouse, der i efteråret 2010 overtog distributionen af TIGI i Danmark. Og Henki Ofstad bebuder en kombination af moderne digitale medier og flere sælgere på det danske marked.

”Der er slet ingen tvivl om, at frisørbrancherne i de skandinaviske lande kan lære en masse af hinanden. Alle er de rigtig gode og fremadrettede på forskellige områder, og det skal naturligvis formidles videre og bruges konstruktivt. At gøre det, ser vi som en del af vores virke i Skandinavien”. Sådan lyder det fra stifter og bestyrelsesformand Henki Ofstad fra norske Warehouse, der står for distributionen af TIGI i Danmark, Sverige og Norge.

Han mener klart, der er masser af inspiration at hente på tværs af de skandinaviske grænser - inspiration, der let kan adopteres af frisørerne i de andre lande.

I Sverige er frisørerne rigtig gode til at indarbejde retail i salonerne – at få solgt rigtig mange produkter. Det betyder, at de naturligvis er meget bevidste om produktsalget, og indretter deres saloner i forhold til det. I Norge har man været rigtig gode til at etablere frisørkæder. Her findes kæder med både 50 og 80 saloner, og også dét kan være god inspiration til salonindehaverne i de andre skandinaviske lande. Når det gælder de danske frisører, er de meget innovative inden for miljø og bæredygtighed, og den viden kan frisørerne i Norge og Sverige trække på”, forklarer Henki Ofstad, der selv er uddannet frisør, og som startede Warehouse i Norge i 1989.

I 1995, efter at have arbejdet som frisør i sin hjemby Trondheim i 10 år var Henki på jagt efter en produktserie, som kunne tilbyde frisørsaloner en kombination af innovative produkter, samt støtte i form af kreativ oplæring omkring klippeteknikker og trends.

Valget faldt på TIGI, men under et besøg på Salon International i London i efteråret 1995, opdagede Henki også den nye kreative australske serie Fudge. Så med hjem i sin kuffert havde Henki en aftale med både TIGI og Fudge om distribution og markedsføring af de to brands i Norge. Hurtigt tog man Sverige med, og sidst kom også Danmark kom med på Warehouse-landkortet.

TIGI's primære brand er Bed Head, Catwalk and S-Factor. Hertil kommer de øvrige professionelle brands som Fudge, Gorgeous og Håkki.

DANSK SALGSKONTOR
Warehouse overtog således distributionen af TIGI i Danmark pr. 1. oktober 2010, og at der skulle etableres en fælles skandinavisk distribution, var et ønske fra TIGIs internationale hovedkontor.
"Vi er meget glade for muligheden for at udvide på det skandinaviske marked. Vi har altid været meget passionerede omkring frisørbranchen, så at få muligheden for at gå endnu længere med TIGI i Danmark er meget tilfredsstillende. Og med TIGI/Unilevers ressourcer i ryggen ser vi frem mod en lovende fremtid”, lyder det fra Henki Ofstad.

At Warehouse har hovedkontor i Norge kommer på ingen måde til at have negativ indflydelse på de danske frisører. Således findes et dansk salgskontor med Per Storm Pedersen som country manager. Og planen er bestemt ikke at skære ned på sælgerstaben – tværtimod vil man øge sælgerstaben, så de lokale områder bliver mindre, og dermed bliver mulighederne for direkte kontakt og uddannelse større.

BLANDT SKANDINAVIENS STØRSTE
I 2010 passerede Warehouse en omsætning på 100 mio. norske kr., og med TIGI Danmark som en del af Warehouse, er omsætningen allerede nu på 130 mio. norske kroner. Målet for de kommende år er at nå en omsætning på 200 mio. norske kr.

”Det betyder, at vi er blandt de største distributører på det det skandinaviske marked, og det vil vi naturligvis udnytte til at give såvel inspiration og lærdom videre til frisørerne”, fastslår Henki Ofstad,
1. januar sås således første tiltag, nemlig en hjemmeside, hvor frisørerne kan hente produktinformation, brugsvejledninger med videre, og frisørerne kan i løbet af 1. kvartal 2011 bestille varer på nettet til levering i salonerne 24 timer efter, 24/ 7 -  24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.

Produktoplæring vil også være et område, der vil være tilgængeligt for frisørerne på nettet. ”Vi har også lanceret Skandinaviens første brancheblog, hvor vi har inviteret alle vores 65 medarbejdere; sælgere og educatere til at byde ind. Det kan f.eks. være en salon i Århus, der har haft et kursus i salonen. Det fortælles der om og vises billeder fra, og således kan alle salonindehaverne i Skandinavien gå ind på bloggen og se, hvad der sker rundt omkring i deres eget og nabolandene”, forklarer Henki Ofstad. Således investerer Warehouse stort i de digitale medier i 2011, og kommunikationen med kunderne vil fremover bl.a. foregå via YouTube og Facebook, der også vil være de medier, der i stor grad benyttes i forbindelse med brandopbygning i forhold til forbrugerne.

”Jeg tror klart på, at det vil mindske afstanden mellem leverandør og salon”, mener Henki Ofstad.
Og som nævnt skal alle de nye digitale tiltag kombineres med flere sælgere og mindre distrikter.

”I dag har vi 10 sælgere i Danmark, men målet er at fordoble antallet, for vores ambition er, at alle de godt 5000 saloner, der er i Danmark skal opleve tilgængelige sælgere. Vores kundeservice skal øges, og sælgerne skal kunne tage sig af de enkeltes behov”. I Sverige har Warehouse 15 sælgere.

DET DANSKE MARKED
Henki Ofstad forventer sig en del af det danske marked. Han håber, at kunne være med til at ændre de danske frisørers tilgang til produktsalg i butikkerne, og få den ”svenske model” implementeret i den danske salonkultur. ”Men jeg ser også frem til at arbejde med et geografisk lille land som Danmark, det giver masser af gode muligheder for kurser og shows”, fastslår han.

I Oslo og Stockholm har Warehouse studier, hvor der holdes kurser med videre, og Henki Ofstad forventer at etablere et lignende studie i København i løbet af 2012, hvor der bl.a. kan holdes kurser i vareudtryk i salonen, salondrift og produktviden. Herudover planlægges en række større events, bl.a. med TIGIs Creative Team i andet halvår, ligesom man planlægger en ”Fudge-turné” i Danmark.

En stor skandinavisk happening med 300-400 inviterede frisører og stylister er også i støbeskeen.
Warehouse har i dag 750 danske saloner i deres kundeportefølje, og planen er i første omgang at cementere samarbejdet med dem. Men på længere sigt er det naturligvis planen at få flere danske forhandlere. ”Det vigtigste for os er dog at få en volumen i de saloner, vi arbejder med”, lyder det fra Henki Ofstad, der fortæller at man i Danmark i modsætning til i Norge og Sverige primært er inde i mange mindre saloner, men at man naturligvis er klar til også at gå i dialog med de større saloner og kæderne. Henki Ofstad er ikke i tvivl om, at de danske frisører er klar til såvel TIGI som Fudge.

”Vi har allerede fået rigtig mange positive tilbagemeldinger”, lyder det. Når det gælder fremtiden for den danske og den skandinaviske frisørbranche, har Henki Ofstad også et bud på udviklingen:  ”Jeg tror, at danskerne skal lære at bruge mere plads på varepræsentation og i højere grad arbejde med merchandising, og det kan vi hjælpe med”. Henki Ofstad tror på stigninger i det skandinaviske marked.´”Men det kræver, at frisørerne skal være bevidste om at profilere produkterne, for konkurrencen er stigende og der skal tænkes i nye baner”.

Tekst: Pia Finne
Foto: Claus Peuckert

Denne artikel er fra Hair Magazine 1. udgave 2011.

For yderligere information kontant Warehouse på tlf. 80 88 57 49 eller se www.warehouse.no.

 

Se desuden frisørartikler om hårmode, styling og frisørshows her

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Tailor’s Beard Balm – kun hos Brands4hair

Tailor’s Beard Balm – kun hos Brands4hair

Tailor's Beard Balm beskytter, blødgør og glatter skægget. Produktet fås kun hos Brands4Hair - læs om det her.
HH Simonsen relancerer sine krøllejern

HH Simonsen relancerer sine krøllejern

HH Simonsens serie af krøllejern opdateres nu med nye ergonomiske håndtag med digital touch teknologi til justering af temperaturen. Læs om det her.
Kvalitetsbørster fra Lernberger Stafsing hos OneBlackCar

Kvalitetsbørster fra Lernberger Stafsing hos OneBlackCar

Lernberger Stafsing har udviklet en håndpoleret kvalitetshårbørste med den perfekte balance mellem naturlige hår og lange nylon-børstehår. Se dem her.
Tailor’s Beard Wash – kun hos Brands4hair

Tailor’s Beard Wash – kun hos Brands4hair

Tailor's Beard Wash er det lavskummende og rensende shampoo til skæg for ægte mænd. Læs om produktet her.
Vogue de Trinity Contraste farver – kun hos Brands4hair

Vogue de Trinity Contraste farver – kun hos Brands4hair

Den unikke formulering giver et løft og farver allerede farvet hår op til 4 toner i et og samme trin. Læs om Vodue de Trinity Contraste farver her.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

L'Oréal Professionnel - Stilsikkert og bæredygtigt i Paris

L'Oréal Professionnel - Stilsikkert og bæredygtigt i Paris

Stilikoner, Instagramvenlige drinks og innovative lanceringer stod på programmet, da L’Oréal Professionnel indbød til presseevent i Paris.
Hair Magazine besøgte Cosmoprof i Bologna 2018

Hair Magazine besøgte Cosmoprof i Bologna 2018

For at byde foråret velkommen på bedste vis, begav Hair Magazine sig til Bologna for at opleve dét, der efter 50 år eksistens har vokset sig til et af verdens største arrangement i den professionelle skønhedsbranche.
Personlig stil i fokus på TOP HAIR - DIE MESSE i Düsseldorf

Personlig stil i fokus på TOP HAIR - DIE MESSE i Düsseldorf

På den internationale branchemesse TOP HAIR – DIE MESSE i Düsseldorf fandtes der det meste til den, der elsker hår i alle dets former. Læs om det her og se billederne!
Wella Nordic Creative Team præsenterede sæsonens trends

Wella Nordic Creative Team præsenterede sæsonens trends

Der var fuldt hus, da en masse frisører blev inviteret indenfor af Wella Professionals til en aften, der skulle inspirere og gennemgå denne sæsons trends.
Intercoiffures nordiske kongres levererede i topklasse

Intercoiffures nordiske kongres levererede i topklasse

I år var Sverige værtsland, og bestyrelsen arrangerede en weekend, der virkelig indeholdt alt og lidt til. Læs mere og se billederne her.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Hasse Kliem

Hasse Kliem

Hasse Kliem er ikke indbegrebet af det, man forstår ved en frisør, selv om han denne dag har stylet sit hår med en Margrethe-krølle oven på hovedet.
Rikke Jensen

Rikke Jensen

Rikke Jensen, der driver fire frisørsaloner i København. ”Som selvstændig er arbejdsugen aldrig kun 37 timer. Man skal brænde for sagen,”

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

Gun-Britt Makeover

Gun-Britt Makeover

Som noget nyt har Gun-Britt Coiffure startet Gun-Britt Makeover. Løbende vil vi kunne følge med i diverse makeovers. Her har I den første.
De første hårtørrere i salonerne

De første hårtørrere i salonerne

Der er sket en del med udstyret i salonerne siden de første tørrehjelme i 1920'erne blev en fast bestanddel af salonens interiør. I denne video kan du se, hvordan de så ud dengang.
Stylist: Disse herrefrisurer elsker kvinder

Stylist: Disse herrefrisurer elsker kvinder

Stylist Ashley Weston giver sit bud på 5 forskellige herrefrisurer, som kvinder bare elsker. Klik her og få inspiration til herrefrisurer i salonen.
L'Oréal Professionnel Event i Paris 2018

L'Oréal Professionnel Event i Paris 2018

Følg med her, da L'Oréal Professionnel i slutningen af januar indbød til presseevent i Paris i forbindelse med forårets lanceringer af to naturlige og bæredygtige nyheder.
Video: Wella Making Waves uddanner unge i Kambodja indenfor frisørfaget

Video: Wella Making Waves uddanner unge i Kambodja indenfor frisørfaget

Making Waves er til for at hjælpe unge fra de mest fattige og udsatte samfundsgrupper i Kambodja til en lysere fremtid indenfor frisørfaget.