LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Cim Mahony

 


Verden er min arbejdsplads

Cim Mahony arbejder internationalt - i England og i USA. Men han slapper bedst af hjemme i Faaborg sammen med sin familie.

Cim Mahony – navnet lyder ikke dansk – men Cim Mahony, uddannet frisør og efterspurgt hårstylist, er pæredansk. Han er født i Espergærde, har gået i otte forskellige skoler på ni år og nærmest opfattet sine forældre som nomader, fordi de flyttede rundt. Om C’et i sit fornavn siger Cim Mahony :

» Jeg er blevet drillet mange gange i skolen, fordi mit fornavn staves med C. Min storebror hedder Carsten, derfor syntes min mor også, at min fornavn også skulle begynde med C. Det skændtes hun med præsten om i tre måneder. Mit usædvanlige efternavn stammer fra min stedfar. Navnets virkelige oprindelse kender jeg ikke, selv om mange af mine bekendte i London har fortalt, at det lyder irsk.”

Igennem 12 år havde Cim Mahony base i London. Så flyttede familien tilbage til Danmark, hvor Cim Mahonys kone Lotte Styrbæk-Mahony driver sin egen forretning i Faaborg med tøj og design. I dag har Cim Mahony lagt sig fast på at dele arbejdet mellem Amerika, det vil sige mest i New York, og Danmark. Han har fået en agent i New York og rejser meget meget frem og tilbage mellem de to kontinenter. I USA er hans arbejde catwalk shows og fotooptagelse for designerblade og forskellige firmaer. Men det er hjemme i Faaborg i Den Voigtske Gaard han slapper bedst af sammen med sin kone og parrets datter Sara Sofie.

Cim Mahony har i sin karriere ikke ligget på den lade side. Allerede som femårig rodede Cim med permanentspoler i sin mors frisørsalon. Han føler selv, at det ligesom lå i kortene, at han som voksen skulle have med hår at gøre. Senere har han klippet og stylet hår på eksklusive kunder over hele kloden. Først og fremmest har Cim Mahony været »chief hairstylist« og »assistant chief hairstylist« på store modeshow med bl.a. Roberto Cavalli, La Perla, DKNY, Dior og Yves Saint Laurent.

Til London
Cim Mahony er uddannet hos en frisør i Odense. Allerede som 19-årig rejste han til London, fordi han dér lærte mere. Allerede det første år blev han tilbudt job som »artistic director« for »Lance Lowe Academy«, som på det tidspunkt var det mest progressive og fremskridtsvenlige hair-academy i London. Det var et arbejde som betød undervisning af topfrisører plus at skulle stå i spidsen for adskillige hårshow over det meste af verden. Andre havde også fået øje på Cim Mahonys talenter: Han fik opgaver til fotosessioner for magasiner som Marie Claire og Elle. Hans arbejdsliv blev udvidet til at omfatte interessante opgaver sammen med nogle af verdens ypperste fotografer. Karriere-kurven fik en næsten lodret kurve, og Cim Mahony valgte som 21-årig at blive selvstændig.

»Mit gennembrud som »session-frisør« kom med en serie billeder med den særprægede model Devon Aoki, der har asiatiske og europæiske træk. Hun var på det tidspunkt Karl Lagerfelds muse og selvfølgelig superhot. Devon vil til alle tider være min favoritmodel.«

Udvikling
»I mit fag handler det om at udvikle sig. Man skal selv være motoren og generatoren. At få et show til at lykkes er en kombination af lederskab og godt håndværk. Man skal være rutineret i at motivere folk, kunne holde samling på en flok og frempiske et godt miljø under pres.«

På Cim Mahonys kundeliste står næsten hver eneste supermodel i verden til forsider på Vogue, Rolling Stone og Vanity Fair og kendisser som græske prins Pavlos og hans hustru Marie-Chantal - samt musikere som Marianne Faithfull og Tori Amos.

»I starten var det hårdt arbejde at komme frem. Meget handlede om at kunne det politisk spil for at opbygge mit navn. Lidt efter lidt kom der økonomi i arbejdet, og i dag går det rigtig godt for mig. Men stadig må jeg kigge mig over skulderen. I mit job kan man aldrig læne sig tilbage og tro, at tingene kører af sig selv. Jeg befinder mig i en »hurtig« verden, hvor man skal yde det bedste hele tiden. Jeg er til fulde klar over, at jeg befinder mig i en lukket kreds, hvor alles øjne hviler på mig.«

Det har dog ikke fået Cim Mahonys ego til at vokse af den grund. Han er helt nede på jorden og har en afslappet holdning til den glamourøse verden, som efter hans mening ikke er mere kunstig end så mange andre.

Effektive amerikanere
”I USA arbejder jeg typisk for de eksklusive modemagasiner som Vogue eller for de kendte modeller. Arbejdet fungerer på flere niveauer,” fortæller Cim Mahony. ”Man har for eksempel prestige-arbejde, som jeg udfører for at blive set og for at få mit navn ud i offentligheden. Det er typisk redaktionelt arbejde, som er ringe betalt, - hvis det da bliver betalt overhovedet! Reklame kan være supergodt betalt. For et show kan jeg være heldig og få op til 100.000 kr. for en dags arbejde. Men typisk er det, som går forud for et catwalkshow, en fitting, som kan være alt fra to timer til en hel dag eller hel nat.”

Ifølge Cim Mahony er amerikanerne modsat europæerne mere effektive. De kommer til tiden, er punktlige og meget professionelle. Det er vigtigt for amerikanerne, at man går hjem kl. seks. Ellers betales for overtid. Til gengæld er de velforberedte. Amerikanerne har en lidt anden etik til arbejde end vi europæere. Ferie er noget man holder, når man bliver gammel.

Magtdemonstration
Når man som Cim Mahony bevæger sig i den glamourøse verden med excentriske personligheder hænder der også ting og sager, som han aldrig glemmer.

”Hele denne verden kan være lidt af et cirkus, men den er utrolig interessant. Jeg arbejdede for et par år siden for Roberto Cavalli på et af hans herreshows. Her havde jeg en opgave, hvor jeg skulle stå for 20 forskellige frisurer sammen med designeren. Jeg havde tilrettelagt hele arbejdet, og forarbejdet havde taget rigtig, rigtig lang tid. På selve dagen med showet, hvor også en tøjstylist var sat på opgaven, blev der vendt op og ned på det hele. Showet foregik i Italien, og typisk for italienere var opgaven givet til et af de store italiensk modemagasiner –L'uomo Vogue - som igen havde delegeret arbejdet videre ud. 34 minutter før showet skulle starte kom chefredaktøren, Anne della Russo, sejlende ind med italiensk TV i hælene og snurrende kameraer. Hun kastede et blik på vores arbejde og dekreterede, at alt hår og makeup skulle laves om. Så gjaldt det om at komme i gang, for vi havde kun en halv time til at lave hår og makeup på alle 45 modeller. Såvidt jeg kan bedømme det, var hendes eneste intention at demonstrere sin magt foran kameraerne.”

Mudder i håret
En af de mere morsomme opgaver, hvor Cim Mahony måtte bruge sin fantasi, var noget anderledes: »En gang på en tur til Sicilien for japansk Vogue ankom mine tasker først den sidste dag. Derfor måtte jeg arbejde med mine to hænder som eneste værktøj. Lidt Evian-kildevand og god gammeldags siciliansk jord var mit eneste stylingprodukt. Men denne fortrinlige mudderblanding resulterede i et så lækkert et look, at det faktisk gav mig inspiration til et af mine senere shows, hvor alle modellerne blev sendt ud på catwalken med mudder i håret.«

Danske talenter
Når Cim Mahony er i USA foregår arbejdet primært i New York. ”Jeg har været superheldig at finde en delelejlighed med en fotograf, som jeg arbejder meget sammen med. Arbejdsmæssigt ville jeg ikke kunne trives i Danmark alene,” fortæller Cim Mahony, som dog glæder sig over at hans datter vokser op i Danmark og på landet.

”Der er muligheder andre steder, som Danmark har svært ved at hamle op med. Omvendt er der flere og flere muligheder i Danmark. Jeg har været involveret de sidste to gange i modeugen, hvor man oplever dygtige designere. Både Jens Laugesen og Ann Hagen er særdeles professionelle, og deres design brændte virkelig igennem i internationalt format. ”

Høj succesrate
”De sidste 4-5 år har jeg været art director for engelske frisører, som har stillet op til The British Hairdressing Awards. Der er en lang række kategorier, hvor fem frisører nomineres i hver kategori. Vi har en stor succesrate med 30-35 skydninger og omkring 20 vindere. Alle skydninger har været nomineret i konkurrence med adskillige tusinder. I Danmark har jeg samarbejdet med L'Oréal i udvikling af større image-kampagner.

Hjemme i Faaborg har jeg lavet en lille workshop, hvor jeg kan farve parykker og forberede mig til de næste opgaver. Jeg har ikke fast åbent for kunder, men folk kan blive skrevet op – og typisk arbejder jeg 3-4 dage om måneden. Det er helt nyt, og det er jeg rigtig glad for, og har følt at det er et element, der har manglet når jeg er hjemme i Faaborg. Jeg rejser omkring halvdelen af året. Savnet af min datter er den sværeste del af arbejde. Men tit og ofte tager vi hele fridage sammen og vi får gjort andre ting lidt oftere, som andre fædre ikke får gjort fordi de arbejder i et fuldtidsjob,” slutter Cim Mahony, som om et par timer igen stiger på flyet til Amerika.

Tekst: Karen Fredslund Ellegaard
Foto: Hasse Nielsen, Blaise Reutersward, Glen Earler og Warvick Saint

Læs mere om frisørartikler, frisørshows eller se frisurekollektioner her

 

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Perlespænder fra Everneed

Perlespænder fra Everneed

Perlespænder og gerne masser af dem er i allerhøjeste trend netop nu. Everneed har nu tilføjet syv smukke perleaccessories til sit sortiment. Perfekt som mersalg.
Celeb Luxury Colorditioner i 10 nuancer hos HeadBrands

Celeb Luxury Colorditioner i 10 nuancer hos HeadBrands

Gem Lite Colorditioner er en pigmenteret, farvebevarende og styrkende balsam, som genopbygger og reparerer bindingerne i håret. Findes hos HeadBrands.
Nyt krøllejern fra Cera Wandbar

Nyt krøllejern fra Cera Wandbar

Cera Wandbar er et nyt krøllejern, der takket være dets ergonomiske vinkel giver mange stylingmuligheder uden at belaste dit håndled, skulder eller albue.
SEB MAN - groomingserie til mænd fra Sebastian Professional

SEB MAN - groomingserie til mænd fra Sebastian Professional

Sebastian Professional lancerer nu SEB MAN - en serie bestående af pleje- og stylingprodukter til hår og skæg til mænd, der ikke vil sættes i bås!
Sheet Mask til håret med All Soft Mega fra Redken

Sheet Mask til håret med All Soft Mega fra Redken

All Soft Mega Sheet Mask er en intensiv hårmaske til tørt og skadet hår og det nyeste skud på stammen i All Soft Mega-serien. Se mere her.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Jorden rundt med Marcelklubben

Jorden rundt med Marcelklubben

Marcelklubbens traditionsrige Londonaften fik i år et nyt udtryk under navnet Marcel International Inspiration og flere af landets store navne var på scenen denne aften.
La Biosthetique x Nobi Talai til Paris Fashion Week SS19

La Biosthetique x Nobi Talai til Paris Fashion Week SS19

Under temaet "Urbane Nomader" skabte La Biosthetique de smukke hår- og makeuplooks til Nobi Talais show under Paris Fashion Week SS19.
L'Oréal Professionnel inviterede til Toni&Guy-seminarium

L'Oréal Professionnel inviterede til Toni&Guy-seminarium

Der var trendy klip, farve og opsætninger på menuen, da L’Oréal Professionnel inviterede til seminarie med Toni & Guy på Tivoli Hotel i København.
Wella Professionals' første TrendVison Creative Retreat Experience

Wella Professionals' første TrendVison Creative Retreat Experience

Wella Professionals' internationale TrendVision 2018 løb af stablen i Lissabon, og frisører fra hele verden var samlet til en Creative Retreat Experience.
La Biosthetique for Talbot Runhof til Paris Fashion Week SS19

La Biosthetique for Talbot Runhof til Paris Fashion Week SS19

Det er ganske vist nogle uger siden, at Paris Fashion Week SS19 løb af stablen, men det betyder ikke, at vi stopper med at inspireres. La Biosthetique skabte hårlooket til Talbot Runhofs show.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Hans Henrik Juhl

Hans Henrik Juhl

Hans Henrik Juhl vil ikke være som de andre frisører. Han har sin egen mobile frisørsalon og har været en del af de allerstørste shows. Læs Hair Magazines interview her.
Jesper Buch

Jesper Buch

Jesper Buch er Schwarzkopf Professionals nye nationale ambassadør. ”De kan skabe produkter af høj kvalitet, jeg kan tilføre passionen og kærligheden”, siger Jesper Buch.

Nyeste videoer se flere videoer

2-i-1 festhår med Regis Salons

2-i-1 festhår med Regis Salons

Britiske Regis Salons har sammen med Creative Director Kieron Fowles skabt to glamourøse festfrisurer, som din kunde enkelt kan genskabe selv. Se videoen her!
Lær at skygge rødderne med Jenny Strebe og Schwarzkopf

Lær at skygge rødderne med Jenny Strebe og Schwarzkopf

I denne video viser Schwarzkopf Professionals sammen med Jenny Strebe hvordan du skygger rødderne i en reversed balayage; et nyt og spændende look.
Frivillige og Goldwell klippede hjemløse på Rådhuspladsen

Frivillige og Goldwell klippede hjemløse på Rådhuspladsen

Igen i år stillede en række frivillige frisører op på Rådhuspladsen den 11. december for at tilbyde gratis klip og styling til hjemløse i juletiden.
Naturlige og teksturerede bølger med ghd

Naturlige og teksturerede bølger med ghd

I denne video viser ghd, hvordan du får det såkaldte "I woke up like this"-look. Naturlige og teksturerede bølger for et cool og sexet look.
Long Hair Tutorial af Benjamin Martin -Bryllupsopsætning - tutorial

Long Hair Tutorial af Benjamin Martin -Bryllupsopsætning - tutorial

Talentfulde Benjamin Martin viser i denne tutorial tre forskellige festopsætninger, der passer godt til fest og bryllup. Se videoen her.