LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Ditte Darville - frisør på Christiansborg 

Udseendet er politikernes visitkort, og når man er frisør på folkets højborg, skal man præstere hver eneste gang, for ofte skal kunden direkte ud foran de rullende tv-kameraer. Men det tager Ditte Darville, der er ny frisør på Christiansborg, som en udfordring, og hun sørger for at bevare sin jyske humor og begge ben på jorden.

Ditte Darville er frisør på Christiansborg

Når Ditte Darville går på arbejde, sker det med ID-kortet fremme og igennem en skarp sikkerhedskontrol. Da hun skulle have jobbet, skulle hun PET-godkendes, og i hendes frisørstol giver partiernes formænd deres taler et sidste brush up, inden de leveres foran de rullende tv-kameraer. Ditte Darville overtog nemlig frisørsalonen på Christiansborg i april, og hun elsker sit job!

”Det er en anden måde at arbejde på, end jeg nogensinde har prøvet før, og det er bestemt ikke et 8-16 job, hvor man arbejder for at tjene til sommerferien. Det er ganske enkelt en passion”, slår hun fast.

Der kan komme en kunde kl. 17.30, som lige skal klippes, inden han skal deltage i en tv-debat, og så må Ditte klare det. ”Men man bliver drevet af stemningen og atmosfæren på Christiansborg. Det gør politikerne, og det gør jeg også”.

Der er ikke meget, der indikerer, at her ligger der faktisk en frisørsalon. Eneste hint er et lille dannebrogsflag, der står, når man kommer op ad Christiansborgs store trapper.

Et dannebrogsflag står foran døren til Ditte Darvilles salon på Christiansborg

Vi sidder i Ditte Darvilles lille salon med den smukkeste udsigt til Christiansborgs ridebaner,og hun fortæller, at alene det sus det giver, når man om morgenen kommer fra Frederiksholms Kanal og mødes af det fantastiske syn af Christiansborg, der tårner sig op med det smukke ridebaneanlæg foran sig, er det hele værd.

Salonen overtog Ditte efter den tidligere Christiansborg-frisør, der havde drevet den igennem 20 år. Ditte valgte at renovere salonen og sætte sit præg på rummet, der huser én vaskestol og to behandlingspladser samt et lille baglokale. Her er hyggeligt og hjemligt, og det er præcis den stemning, Ditte gerne vil skabe.

"Det er en anden måde at arbejde på, end jeg nogensinde har prøvet før, og det er bestemt ikke et 8-16 job, hvor man arbejder for at tjene til sommerferien". Ditte Darville

”Her skal alle – høj som lav – kunne komme ind og få et lille pusterum, slappe af og hygge sig med en kop kaffe, mens de bliver klippet eller øve sig på den tale, vi 10 minutter senere kan se på tv fra Folketingets talerstol”.

Ditte skal præstere sit bedste hver eneste gang og som regel på tid. ”Jeg kan style håret og fikse makeuppen, og 10 minutter efter kan jeg se min kunde på tv på Folketingets talerstol.IKKE TO DAGE ER ENS
Noget af det, Ditte synes er helt fantastisk ved hendes nye job, er, at ikke to dage er ens.”Jeg kan få et opkald fra et folketingsmedlem,der skal på tv om en halv time og lige skal have stylet håret og lagt makeuppen inden, og så er det bare med at rubbe neglene, eller jeg kan få en opringning fra en kunde, der har en halv time kl. 13 – og så klarer vi også det”, fortæller Ditte med et smil, og man fornemmer tydeligt, at hun elsker hvert minut af det.

Ditte er selvstændig frisør på Christiansborg, men selve salonen er stedets, som hun ”låner”. Faktisk er der en hel lille by inden for Christiansborgs murer med vaskeri, bank, skomager, rejsebureau og frisør. Alt sammen for at servicere dem, der arbejder for vort land.

”Og jeg bøjer mig i støvet for dem, for de kommer bestemt ikke sovende til det”, lyder det fra Ditte, der føler sig privilegeret over hver dag at møde så mange mennesker med så meget energi og passion.

SÅDAN ENDTE HUN PÅ CHRISTIANSBORG
At Ditte endte som frisør på Christiansborg lå bestemt ikke i kortene, da hun for halvandet år siden var på en rundvisning på stedet.

”Jeg faldt i snak med én fra præsidiet, der nævnte, at salonen ville blive ledig, og at man da godt kunne bruge en gæv jyde til at overtage salonen. Faktisk glemte jeg alt om det igen, indtil jeg så en annonce på frisørjob.dk: ”Er du den nye frisør/stylist på Christiansborg?”– og det satte tankerne i gang igen”, fortæller Ditte.

Men det er bestemt ikke en helt normal ansøgning, man sender. ”Det var et udbudsmateriale, man nærmest skulle være jurist for at forstå”, fortæller Ditte smilende. Hun tog dog udfordringen op, og efter at have været igennem en lang og grundig samtale, og et PET-tjek, skulle Ditte testes hos Gun-Britt, hvor hun på fire timer skulle style og klippe to modeller; gallahår og-makeup og en dagklip og -makeup.

Ditte Darville valgte at istandsætte salonen på Christiansborg og den er både hyggelig og lidt hjemlig - et fristed for politikerne

Hun bestod alt og fik jobbet, og i oktober 2016 skrev hun under på kontrakten. ”Det var begyndelsen på en storslået hverdag”. Ditte har været frisør i 23 år og selvstændig frisør, stylist og makeup artist i 18 år, inden hun valgte at tage springet ind på folkets højborg. ”I begyndelsen var det lidt op ad bakke, men nu er de mennesker, der har deres gang på Christiansborg, og som ikke tidligere har brugt salonen, for alvor begyndte at få øjnene op for den”.

UDSEENDET ER VISITKORTET
Selv om stedet er unikt, mener Ditte, at salonen skal drives som en hvilken som helst anden salon.

”Jeg gør det jo ikke for at komme på forsiden af BT men for at drive en forretning, og jeg gør ikke noget anderledes, end jeg har gjort i de 18 år, jeg havde salon i Brædstrup. Kunderne skal have et åndehul – et sted, hvor de ikke skal tale politik, hvor de kan løsne skjorten og ikke skal tage stilling til noget – det gør jeg for dem”, siger hun, og så er det vigtigt at bevare begge ben på jorden og holde fast i den jyske humor.

Ditte Darville på gangene på Christiansborg

For Ditte handler det om at skabe balance i udtrykket og at få det bedste frem i sine kunder. ”Der skal være balance mellem frisuren, læbestiften, smykkerne og makeuppen, og når det gælder de kvindelige kunder, skal de hverken være for pusse-nussede eller for rå. Så er det jo specielt vigtigt for kunderne på Christiansborg, at looket hverken stikker af eller er kedeligt, ligesom det skal kunne dresses op og ned efter behov”.

Det betyder bestemt ikke, at Ditte ikke kan så et lille stilmæssigt frø eller en idé til en forandring. ”Men det er meget vigtigt, at mine kunder har tillid til mig, og det er vigtigt,at det, jeg laver, holder hver eneste gang, for udseendet er politikernes visitkort”, siger Ditte og slutter med at udtrykke sin store begejstring, ”for hvor i hele verden får man en så fantastisk mulighed: At have sin daglige gang inde bag de tykke mure på folkets højborg”.

”Jeg gør det jo ikke for at komme på forsiden af BT, men for at drive en forretning, og jeg gør ikke noget anderledes, end jeg har gjort i de 18 år, jeg havde salon i Brædstrup". Ditte Darville

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Elements Xclusive - Bæredygtig nyhed fra IdHAIR

Elements Xclusive - Bæredygtig nyhed fra IdHAIR

Med inspiration fra de danske kyster har IdHAIR skabt et nordisk design med fokus på genbrugsplast fyldt med kvalitet og forkælelse til håret.
Nyt fra Admind - Arkiver dine bilag i din Admind løsning

Nyt fra Admind - Arkiver dine bilag i din Admind løsning

Hvis du er træt af at skulle gemme bilag i ringbind, så kan du nu arkivere dem direkte i din Admind løsning. Læs mere om det her.
Nye GOODBYE YELLOW fra Schwarzkopf Professional

Nye GOODBYE YELLOW fra Schwarzkopf Professional

GOODBYE YELLOW modvirker gullige toner i håret og indeholder hverken SLS/SLES-sulfater. Læs mere om produktet her.
Nyheder fra ingredien!

Nyheder fra ingredien!

Hair Team Company lancerer nu to nyheder fra ingredien; ingrediBlond og Activator til alle afblegningsformål. Produkterne indeholder vigtige proteiner.
Pigmenteret OSIS+ Dry Shampoo - Nyhed fra Schwarzkopf Professional

Pigmenteret OSIS+ Dry Shampoo - Nyhed fra Schwarzkopf Professional

Nyhed fra Schwarzkopf Professional - Nye pigmenterede tørshampoo fra OSIS+ i tre forskellige nuancer. Læs mere om nyheden her!

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Trinity Haircare fejrede 10 år i Amsterdam

Trinity Haircare fejrede 10 år i Amsterdam

Elite Experience blev afholdt for første gang for at markere Trinity Haircares 10 års jubilæum. Arrangementet i Amsterdam bød på et storslået show med Morten Lynge og Hasse Kliem på scenen.
Indvielse af Davines Village og WWHT i Parma

Indvielse af Davines Village og WWHT i Parma

I løbet af de tre dage i Parma blev frisørerne inviteret til en helhedsoplevelse med masser af hår, bæredygtigt initiativ og afgørelsen i Davines World Style Contest.
Revlon Style Masters fejrede 10 år i Barcelona

Revlon Style Masters fejrede 10 år i Barcelona

Revlon Style Masters fejrede ti år i Barcelona med et storslået show, inspirerende hår, de seneste trends og danske Brit Laursen i finalen i American Crew All-Star Challenge.
På forreste række til Danish Beauty Award 2018

På forreste række til Danish Beauty Award 2018

I Tivoli Congress Center var der gjort klar til en festlig aften i anledning af Danish Beauty Award. Hair Magazine sad klar på forreste række til at hylde alle de nominerede.
L'Oréal Professionnel - Stilsikkert og bæredygtigt i Paris

L'Oréal Professionnel - Stilsikkert og bæredygtigt i Paris

Stilikoner, Instagramvenlige drinks og innovative lanceringer stod på programmet, da L’Oréal Professionnel indbød til presseevent i Paris.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Dorte Holk

Dorte Holk

Midt i et stille villakvarter i Kolding har Dorte Holk sin frisørsalon: Holk Intercoiffure. Hun ordner ikke kun håret på kvarterets damer. Hun har hele verden som sin arbejdsplads.
Cim Mahony

Cim Mahony

Cim Mahony – navnet lyder ikke dansk – men Cim Mahony, uddannet frisør og efterspurgt hårstylist, er pæredansk. Læs resten af frisørportrættet på hairmagazine.dk

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

Se hvordan du kan klippe en lob med en barberkniv

Se hvordan du kan klippe en lob med en barberkniv

Her kan du se, hvordan du kan bruge en barberkniv til at klippe en lob. Se videoen her, der viser step-by-step, hvad du skal gøre.
Balmain Spring/Summer 2019 Menswear

Balmain Spring/Summer 2019 Menswear

Bliv inspireret af håret og moden, der var at finde på catwalken, da Balmain Paris afholdte modeshow i slutningen af juni.
Fejring af Frisørens dag den 19. juni

Fejring af Frisørens dag den 19. juni

Missede du den live tale som Hair Magazines Chief Editor, Camilla Svensson, holdt for frisørerne på Frisøren dag? Se den her!
Björn Axén - How to get the look - Blow out brushes

Björn Axén - How to get the look - Blow out brushes

Få inspiration till fine blow out brushes med denne video fra Björn Axén. Her får du indblik i stylingen af hele fire forskellige modeller med forskellige hårlængder og stil.
Har du set den nye glittertrend?

Har du set den nye glittertrend?

Nu kan man gå all-in på glitter og gøre det til en del af sit helhedslook ved at tilføje det til håret. Se det her!