LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Gun-Britt Zeller

Eksamen hver dag

I sin lange karriere som frisør har Gun-Britt arbejdet for fagets fortjente anerkendelse. I dag tegner Gun-Britt toppen af frisørfaget med sin vedholdende idé om træning og atter træning som den nødvendige vej til succes i branchen.

”Hvis man arbejder seriøst som frisør og sørger for løbende at træne og efteruddanne sig, kan man skabe en god forretning med mulighed for at tjene gode penge. Læretiden stopper ikke med svendebrevet som uddannet frisør. Tværtimod er det vigtigt, at man hele tiden holder sig ajour med de nye tendenser ved at lære nye teknikker og også følge med i moden. Mode, makeup og hår er tæt forbundne faktorer.”
Ordene kommer fra en af Danmarks dygtigste frisører, Gun-Britt Zeller, der allerede tidligt i Jylland drømte om at blive frisør. I dag har Gun-Britt tre saloner i Københavns indre by og en i Hellerup.
Lige siden hun som 13-årig fik en frisørlæreplads i Aalborg, har Gun-Britt villet lære mere end det, man på den tid lavede i en frisørsalon. Allerede som elev rejste hun rundt til konkurrencer og vandt også et danmarksmesterskab. Med store ambitioner og sit svendebrev i hånden tog Gun-Britt toget til København, hvor hun blev ansat som frisør hos Helmersen på Strøget. Hun vandt både kundernes og kollegernes respekt. Men hun ville videre. Mødet med den engelske frisørguru Vidal Sassoon i Bella Centret blev afgørende for Gun-Britt. Hun besluttede sig for at rejse til London for at lære mere om klipning hos mesteren. I København begyndte kendte kunder at strømme til hos Gun-Britt. Nu var det ikke kun Erik og Margit Brandt, der skulle klippes af Gun-Britt, men også skuespillere og sangere. Selv om hendes planer var at lære mere i Paris, ville kunderne ikke slippe hende. Hun tog en hurtig beslutning og åbnede sin egen salon. Året efter kunne hun notere sin første succes som selvstændig med 10 ansatte frisører.

Højnelse af faget

”Der er sket meget indenfor vores fag, siden jeg var i lære. Dengang havde frisørfaget lavstatus, hvor man sagde, at hvis man ikke kunne blive til andet, kunne man jo altid blive frisør. Mit mål har gennem alle årene været at højne fagets anseelse. Men respekt opnår man kun, hvis man er dygtig. Derfor mente jeg og mener stadig, at alfa og omega i vores fag er at følge med i udviklingen og dygtiggøre os.”
For Gun-Britt er der slet ingen tvivl om, at træning og atter træning er den altafgørende nøgle til at skabe fagligt gode resultater. Især fordi kunderne i dag har stor viden og store forventninger, når de går til frisøren. I fjernsynet kan de se både mode- og trendsættende musikprogrammer, og i internationale modemagasiner læser de om seneste hårtrend. Den viden skal frisørerne leve op til i deres klipning.
”Jeg tror folk oplever, at jeg giver god og faglig vejledning med ekspertise, når jeg er på TV. Men det er jeg kun i stand til, fordi jeg selv følger med og lærer de nye teknikker. Samtidig sørger jeg altid for at være grundigt orienteret om strømninger indenfor moden og ved, hvordan makeup’en skal være.”

Skole for frisører
Sin professionelle målsætning har Gun-Britt bevaret gennem alle årene. Som nyetableret med egen frisørsalon sørgede hun for, at alle de ansatte konstant fik undervisning både i København og London. Selv fik hun også træning ude. For at skaffe midler begyndte hun sin weekendskole for andre frisører i Norden, en skole som stadig kører. I Gun-Britt’s egne forretninger leverer hendes ansatte super professionel og opdateret klipning.
Selv om Gun-Britt er kendt af alle kolleger i Danmark – og indenfor modeverdenen også i Paris, London og New York – har hun bevaret en ydmyghed overfor faget.
”Hver gang jeg klipper, er jeg til eksamen. Hvis kunden ikke er tilfreds med min klipning, ved jeg, at han eller hun ikke kommer igen. Derfor er det min og mine ansattes opgave at levere den bedste klipning. Hver gang! Mine kunder skal føle, at de både får en god og faglig vejledning og en klipning med ekspertise. Jeg har i dag ca. 40 ansatte og ca. 16 elever. Hver uge trænes assistenterne i nye klippeteknikker. Fire gange årligt rejser vi til træning i London, hvor vi går på skole hos Vidal Sassoon. Selv er jeg i London hver måned. Internt har vi en række konkurrencer, hvor vi forsøger at gøre hverdagen lidt sjovere, så medarbejderne også føler, at de har noget at stile efter,” fortæller Gun-Britt.

Tilfredshed
”Efter 42 år i branchen ved jeg, at hemmeligheden ved at vedblive at være en god frisør består i at bevare gejsten. Problemet med at føle sig uinspireret og udbrændt kender jeg også til. Kun ved at hente ny inspiration blandt fagfæller føler jeg, at jeg yder mit bedste. Det kommer jo i sidste ende kunderne til gode.”
Selv om Gun-Britt er chef for sine ansatte, føler hun sig ikke hævet over dem. Meget af hendes tid går til rejser, instruktion, TV-optræden, mv., men arbejdet på skift i de fire saloner vægtes højt.
”Træning er alfa og omega i vores fag. Man har ikke råd til at lade være. Selv har jeg aldrig slækket på undervisningen – heller ikke i hårde tider. Pengene skal nok komme, hvis man er dygtig nok. Som frisør tager man et ansvar for folks udseende, og vores opgave er deres tilfredshed.
I hele min karriere har jeg kun et par gange være udsat for, at en kunde ikke var tilfreds. Så har jeg følt det som en udfordring og er blevet ved, indtil hun blev tilfreds.”
Et af nøgleordene i en vellykket klipning er at tale med kunden, inden man går i gang. Det er vigtigt at have fornemmelse for kundens ønsker. Samtidig betyder det meget, at frisøren er engageret i sin vejledning.”

Gode lønninger

Gun-Britt udbetaler gode lønninger, og hun skønner, at ikke mange ligger under ca. 30.000 kr. om måneden. Flere ligger over. Til gengæld kræver hun engagement og faglig dygtighed af sine medarbejdere. Foruden lønnen får de ansatte 10% i provision ved produktsalg.
”Desværre er der stort frafald i branchen. Min filosofi omkring forretningen er at dygtiggøre de ansatte – og derefter beholde dem. Hos os tænker vi langsigtet og investerer i vore medarbejdere.”
Til maj 2005 har Gun-Britt været selvstændig i 30 år. Fremtiden har hun allerede tænkt på. For tre år siden etablerede hun selskabet Gun-Britt ApS, hvor medarbejdere har mulighed for at købe sig ind i firmaet.
”Jeg har ikke tanker om at stoppe. Men forberedelse skader ikke. Hvis man skal tage vores fag seriøst, skal man handle seriøst. Det har jeg forsøgt i hele min karriere,” slutter Gun-Britt.

Tekst: Karen Ellegaard
Frisørportrættet blev bragt i Hair Magazine, 1. udg. 2005.

 

Læs mere om frisørartikler, frisørshows eller se frisurekollektioner her

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Nu hos HeadBrands: Gold Display med Travel Sizes

Nu hos HeadBrands: Gold Display med Travel Sizes

Nu findes de populære produkter fra Gold også i travel sizes i et smukt display perfekt til salonen. Alle produkter er 50 ml og displayet indeholder 10x3 stk.
BUTLER - den nye saks fra Tondeo

BUTLER - den nye saks fra Tondeo

Tondeo præsenterer nu to forskellige varianter af de nye sakse, BUTLER. Fremragende til klip og form af herrehår. Læs mere her.
Gold - Luxury Hair Masque fra HeadBrands

Gold - Luxury Hair Masque fra HeadBrands

Så er der nyt fra Gold hos HeadBrands. Luxury Hair Masque er en plejende maske, der gør tørt og livløst hår blødt og glansfuldt.
Eksklusiv italiensk luksusserie til mænd nu hos Frisørshopping.dk

Eksklusiv italiensk luksusserie til mænd nu hos Frisørshopping.dk

Den ultimative luksus til mænds hår, skæg, barbering, duft og ansigtspleje er nu kommet til Danmark! L’Opera della Barba forhandles hos Frisørshopping.dk
Gaveæsker fra Dapper Dan til manden

Gaveæsker fra Dapper Dan til manden

Nu fås fire forskellige gaveæsker fra Dapper Dan hos Frisørshopping. Æskerne indeholder en skægolie, skægkam i træ og en hårvoks efter eget valg.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Jorden rundt med Marcelklubben

Jorden rundt med Marcelklubben

Marcelklubbens traditionsrige Londonaften fik i år et nyt udtryk under navnet Marcel International Inspiration og flere af landets store navne var på scenen denne aften.
La Biosthetique x Nobi Talai til Paris Fashion Week SS19

La Biosthetique x Nobi Talai til Paris Fashion Week SS19

Under temaet "Urbane Nomader" skabte La Biosthetique de smukke hår- og makeuplooks til Nobi Talais show under Paris Fashion Week SS19.
L'Oréal Professionnel inviterede til Toni&Guy-seminarium

L'Oréal Professionnel inviterede til Toni&Guy-seminarium

Der var trendy klip, farve og opsætninger på menuen, da L’Oréal Professionnel inviterede til seminarie med Toni & Guy på Tivoli Hotel i København.
Wella Professionals' første TrendVison Creative Retreat Experience

Wella Professionals' første TrendVison Creative Retreat Experience

Wella Professionals' internationale TrendVision 2018 løb af stablen i Lissabon, og frisører fra hele verden var samlet til en Creative Retreat Experience.
La Biosthetique for Talbot Runhof til Paris Fashion Week SS19

La Biosthetique for Talbot Runhof til Paris Fashion Week SS19

Det er ganske vist nogle uger siden, at Paris Fashion Week SS19 løb af stablen, men det betyder ikke, at vi stopper med at inspireres. La Biosthetique skabte hårlooket til Talbot Runhofs show.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Mette Hauge

Mette Hauge

Mette Hauge har været tekniker, salgskonsulent og ansat frisør, men har fundet den rette hylde i selvstændigheden. Med stor kærlighed til frisørfaget har hun åbnet sin egen salon i Esbjerg.
Poul Nejlund

Poul Nejlund

Poul Nejlund er fyldt 75 år. Han er dronningens frisør, og han har rejst verden rundt med hende gennem 37 år. I denne artikel kan du læse om hans spændende karriere.

Nyeste videoer se flere videoer

Long Hair Tutorial af Benjamin Martin -Bryllupsopsætning - tutorial

Long Hair Tutorial af Benjamin Martin -Bryllupsopsætning - tutorial

Talentfulde Benjamin Martin viser i denne tutorial tre forskellige festopsætninger, der passer godt til fest og bryllup. Se videoen her.
ghd "how to" - perfekte bølger med glattejern

ghd "how to" - perfekte bølger med glattejern

I denne video viser ghd, hvordan man laver det perfekte wavy hår med et glattejern.
Nõberu of Sweden fortsætter med at udfordre stereotyper

Nõberu of Sweden fortsætter med at udfordre stereotyper

Skønhedsbrandet Nõberu of Sweden fortsætter med at udfordre billedet af mandlighed med den nye kampagne Be Yourself More.
Lær at lave en paryk med Redken

Lær at lave en paryk med Redken

Redken viser her, hvordan man kan lave en paryk, der er perfekt til alle Halloween-festerne, der er lige rundt om hjørnet - kun fantasien sætter grænserne!
Simpel opsætning til festlige begivenheder

Simpel opsætning til festlige begivenheder

Få inspiration til en simpel, festlig opsætning her, hvor kun få ting skal brugs til en elegant opsætning.