LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops


Lina Jørgensen

Når grænserne overskrides...
Hairdresser on Fire skal overskride grænser, og Lina elsker at arbejde derude, hvor de fleste andre tænker; nej, det er for vildt. Heldigvis elsker hendes kunder det også! Det handler om Rock’n’Roll og goth, og det handler om at skabe en stil i et spændende og anderledes undergrundsmiljø i flot synergi med såvel tøj som musik.



Musikken er omdrejningspunktet. Det er Rock’n’Roll, og det er goth. Men det er også masser af energi og god atmosfære og masser af unge mennesker, der sparer op det meste af et år for at få lavet det vildeste hår i Danmark!

Faktisk er det ikke sjældent af 24-årige Lina Jørgensen, der er ”hairdresser on Fire” ikke når mere end tre kunder på en dag, for de skal alle have lavet kæmpe ting; sommerfuglehår, racoontails og syntetiske dreadlocks. ”Jeg elsker at gå lige til grænsen – og gerne lidt over”, siger Lina med et smil, og at overskride grænser er heldigvis også lige det, hendes kunder ønsker! Og ofte får hun store knus og kram, når en pige med det smukkeste, multifarvede hår forlader salonen, og et ”endelig er der én, der forstår, hvad det er, jeg vil!” med på vejen.

Naturligt nok er det heller ikke blid muzak, der strømmer ud af højttalerne i salonen. Endda langtfra; for kunderne i Hairdresser on Fire bliver klippet til Metallica, Nirvana, AC/DC, Manson, Slipknot, Volbeat og Green Day, og det handler ikke om at læne sig tilbage i frisørstolen og nyde roen og freden. Nej, det handler om at have det sjovt, om at tale med de andre kunder i salonen, med Lina og hendes elev, Kelly, om at blive opdateret omkring de seneste koncerter og de seneste nye cd’er og måske få sig en øl inden turen går videre i byen fredag aften….

Hairdresser on Fire ejes af Thomas Andreassen og Pernille Nordström Andreassen. Ingen af dem er frisører, men til gengæld lever de i undergrundsmiljøet. Thomas med musikken i Sex Beat records, der ligger lige på den anden side af opgangen i forhold til Hairdresser on Fire og Pernille med Black no. 1 – en tøjbutik i etagen under frisørsalonen, og dermed er der skabt en heavy-oase på Studiestræde.
”Jeg startede Sex Beat Records i Istedgade, og for 20 år siden flyttede jeg til Studiestræde. Da jeg mødte Pernille for 10 år siden, ville hun gerne åbne en tøjbutik med sort tøj, goth og Rock’n’Roll, og det skete også. Da så lokalet oven over Black no. 1 blev ledigt, lejede vi også det, og Hairdresser on Fire opstod”, forklarer Thomas Andreassen, der ser store synergier mellem frisørsalonen, tøjbutikken og musikforretningen – og så har de to i øvrigt også etableret en butik med tøj i de skønneste farver ”True Colors”, en second hand tøjbutik og en skobutik ”Wild things” – og hvis navnene lyder bekendte, er det ikke så sært.

Alle butikkerne er nemlig opkaldt efter rocknumre, og H airdresser on Fire er fra Morrissays (ham fra The Smiths) første soloplade, Viva hate……

Synergierne
Synergierne mellem butikkerne opstår naturligvis, fordi det handler om en stil og et miljø, og selv om der også kommer ”normale” kunder i Hairdresser on Fire, er der ingen tvivl om, at langt de fleste kunder er fra undergrundsmiljøet. ”Vi bruger hinanden butikkerne imellem. I Hairdresser on Fire har vi mannequiner stående med tøj fra Black no. 1, og er der en pladeudgivelse på vej, bruger vi de store vinduer i salonen til at præsentere den nye musik”, fortæller Thomas.

Kunder fra salonen kommer også i musikbutikken, og når en pige har fået nyt outfit i Black no. 1 kommer de ofte op forbi Hairdresser on Fire for at fuldende looket.

Ideen til de mange butikker, der henvender sig til samme type kunder, fik Pernille og Thomas i Londons High Street i Kensington, et marked med masser af sjove, mærkelige og anderledes butikker men langt hen ad vejen med et fælles udtryk. ”Og finder man en rockmusiker, der ikke går vildt op i både tøj og hår, så giver jeg gerne en kr.”, smiler Thomas. I øvrigt er området omkring Studiestræde også historisk kendt for sin rock’n’roll attitude, og derfor var det ganske naturligt, at frisørsalonen ikke kom til at ligne farmors salon på Amagerbrogade, men matchede miljøet.

Dameblade er yt. Her findes musikblade og blade med fede frisurer, der kan inspirere kunderne, og hele bagvæggen i salonen er tapetseret med plakater for rockkoncerter med bands fra Sort Sol til Metallica. Ellers er selve salonen indrettet enkelt og funktionelt. ”Det er jo ikke meningen at skræmme alle de kunder væk, der ikke lige er goth”, smiler Thomas – og i øvrigt kommer der også mange kunder i salonen, der tidligere var rock’n’roll’ere, men som med alderen er blevet lidt mere moderate i deres udtryk.

Inspireres af musikken
Når Lina klipper og farver de smukke frisurer, sker det også ofte med inspiration i musikken, og det er ikke sjældent, at en samtale i salonen, når så langt ind i musikkens verden, at Thomas må hentes over gangen for at afgøre en musisk uenighed!
Både piger og fyre kommer i Hairdresser on Fire – med en lille overvægt af piger. Og helt typisk er det pigerne, der får lavet de kæmpestore ting.

”Vores kunder ligger generelt fra 13-25 år”, fortæller Lina, og ganske naturligt kommer der mange kunder fra musikmiljøet i salonen.

Butikkerne er vores børn
Thomas og Pernille ser butikkerne – frisørsalonen, tøjbutikkerne og musikbutikken – som børn, de skal passe godt på. ”Og netop fordi vi ikke er frisører, skal vi skabe rammerne. Herefter skal vi sørge for, at få en medarbejder ind, der kan drive salonen”.

Lina har været ansat i Hairdresser on Fire siden maj i år. Hun er uddannet i Roskilde, hun har været hos Stender på Strøget og hos XY på Frederiksberg. Men uanset hvor hun har været, er hun er altid endt med at klippe de helt unge, der faldt for Linas stil, hendes pink hår og hendes tatoveringer. ”Ældre damer kunne godt blive lidt forskrækkede for mig”, smiler Lina, og nu må man sige, hun har fundet sin rette hylde. Faktisk var det Pernille, der fandt Lina, mens hun var ude at rejse i Australien.

”Jeg havde lagt mit cv ud på nettet – på Frisørjob – og Pernille skrev til mig. Jeg kunne straks se, at det var et drømmejob for mig, så jeg svarede straks, at hvis de ville vente på mig, var jeg klar. Og det ville de!” ”Netop i en salon som vores, er det ekstremt vigtigt, at have en person, der passer i miljøet, og man kan IKKE spille skuespil. Det holder ikke i hverdagen”, mener Thomas. For Lina er stilen og atmosfæren super vigtige elementer, men håret er det vigtigste.

”Det er fedt at ligge på kanten. Der, hvor andre ville tænke; nej, det er for vildt. Men samtidig elsker jeg lækkert hår og flotte linjer, og jeg vil aldrig lave noget, jeg synes, er grimt”, forklarer Lina.
Og hun siger også gerne nej, hvis en kunde kommer med et billede af en rockmusiker med en frisure, der skal efterlignes, men som Lina slet ikke mener, harmonerer med vedkommende.
”Det skal jo ikke være vildt for enhver pris – i hvert fald ikke vildt grimt!”

Jeg elsker forandringer
Så meget af Linas job går ud på at rådgive. ”For bruger en pige flere tusinde kr. på at få lavet sommerfuglehår, skal hun jo også kunne sætte det derhjemme, og vores kunder er typisk indstillede på at bruge lang tid på at sætte håret. Samtidig er det enormt vigtigt med de mange farver, vi bruger i håret, at håret plejes rigtigt, så farverne holder sig flotte længst muligt”, lyder det fra Lina.

Forandringer, er det, hun synes, er allersjovest.
”Jeg elsker, når en pige eller en fyr vil skifte totalt stil – fra et miljø til et andet. Det kan være, de har været nede hos Pernille for at købe tøjet, og så kommer de op til Hairdresser on Fire for at fuldende det nye look. Det er fedt”. Og Lina bruger masser af tid på at snakke med disse kunder, på at forklare og på at finde frem til, hvad det præcist er, de vil have, og hvor langt de vil gå. Måske netop derfor kommer der kunder i Hairdresser on Fire fra såvel København som fra Fyn og Jylland.
Og netop fordi de ofte kommer langvejs fra, er de også super indstillede på, at der skal ske noget, når de er i salonen – og at det gerne må være helt anderledes end sidst….

Det kræver naturligvis en høj grad af tillid til frisøren, og den har kunderne i Hairdresser on Fire. ”Kommer der en fyr ind med langt hår, er han også langhåret, når han går ud igen, hvis det er det, han ønsker”, lyder det fra Lina, og Thomas nikker samstemmende, for han mener klart, at styrken ligger i håret!!

Kelly er elev i Hairdresser on Fire, og trods sine 17 år, færdes hun også hjemmevant i undergrundsmiljøet. ”Vi er et supergodt team”, lyder det fra Lina, og så mener hun i øvrigt klart, at Hairdresser on Fire har de bedste kunder i hele verden!

Nedenfor kan du blive inspireret af nogle af Lina's klipninger

Læs mere om frisørartikler, frisørshows eller se frisurekollektioner her

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Ny Saddle Seat klippestol fra Efalock hos Cosmobell

Ny Saddle Seat klippestol fra Efalock hos Cosmobell

Denne lækre klippestol er udstyret med de intelligente ClicTec hjul og er lavet i et flot design. Læs om det her.
Efalock ClicTec hjul hos Cosmobell

Efalock ClicTec hjul hos Cosmobell

Er du træt af at fjerne hår i dine hjul er dette løsningen. Læs her om de smarte hjul, der fås hos Cosmobell.
Børneshampoo med ekstra god samvittighed fra IdHair

Børneshampoo med ekstra god samvittighed fra IdHair

IdHair har indgået et samarbejde med Danske Hospitalsklovne, hvor du er med til at støtte børnene, når du køber produktet. Læs mere her.
Beard Junk by Waterclouds - Cream Beard Balm

Beard Junk by Waterclouds - Cream Beard Balm

En fugtgivendene skægcream, der indeholder Camellia Oil, Macadamian Nød Oil og Argan Oil. Læs om det her.
Velour hårbøjler fra Everneed

Velour hårbøjler fra Everneed

Everneed lancerer nu disse fine velour hårbøjler. Hårbøjlerne fås i forskellige farve, nogle ensartet og andre med print. Se dem her.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Indvielse af Davines Village og WWHT i Parma

Indvielse af Davines Village og WWHT i Parma

I løbet af de tre dage i Parma blev frisørerne inviteret til en helhedsoplevelse med masser af hår, bæredygtigt initiativ og afgørelsen i Davines World Style Contest.
Revlon Style Masters fejrede 10 år i Barcelona

Revlon Style Masters fejrede 10 år i Barcelona

Revlon Style Masters fejrede ti år i Barcelona med et storslået show, inspirerende hår, de seneste trends og danske Brit Laursen i finalen i American Crew All-Star Challenge.
På forreste række til Danish Beauty Award 2018

På forreste række til Danish Beauty Award 2018

I Tivoli Congress Center var der gjort klar til en festlig aften i anledning af Danish Beauty Award. Hair Magazine sad klar på forreste række til at hylde alle de nominerede.
L'Oréal Professionnel - Stilsikkert og bæredygtigt i Paris

L'Oréal Professionnel - Stilsikkert og bæredygtigt i Paris

Stilikoner, Instagramvenlige drinks og innovative lanceringer stod på programmet, da L’Oréal Professionnel indbød til presseevent i Paris.
Hair Magazine besøgte Cosmoprof i Bologna 2018

Hair Magazine besøgte Cosmoprof i Bologna 2018

For at byde foråret velkommen på bedste vis, begav Hair Magazine sig til Bologna for at opleve dét, der efter 50 år eksistens har vokset sig til et af verdens største arrangement i den professionelle skønhedsbranche.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Signe Eflund

Signe Eflund

Signe Eflund, der er medstifter af Wooma Studio, har ingen stopklods, og så har hun udviklet sin egen filosofi: Man skal være den person, man er!
Morten Lynge

Morten Lynge

Dybbølsgade tæt ved Enghave Plads i København ligger en lille frisørsalon med navnet Kushi. Kushi er japansk og betyder kam. Her har Morten Lynge sin salon, og hverken han eller salonen er helt almindelig.

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

Björn Axén - How to get the look - Blow out brushes

Björn Axén - How to get the look - Blow out brushes

Få inspiration till fine blow out brushes med denne video fra Björn Axén. Her får du indblik i stylingen af hele fire forskellige modeller med forskellige hårlængder og stil.
Har du set den nye glittertrend?

Har du set den nye glittertrend?

Nu kan man gå all-in på glitter og gøre det til en del af sit helhedslook ved at tilføje det til håret. Se det her!
Inspiration til brudefrisurer

Inspiration til brudefrisurer

Bryllupsæsonen er gået i gang! Der findes adskillige muligheder til brudefrisuren og ønsker fra bruden kan strække vidt. Se inspirationsvideoen her!
Björn Axén - How to get the look - Bohemiske fletninger

Björn Axén - How to get the look - Bohemiske fletninger

Følg med i videoen, hvor Sofia Geideby viser, hvordan du laver en enkel, fin og sommerlig frisurer med fletninger.
Gun-Britt Makeover

Gun-Britt Makeover

Som noget nyt har Gun-Britt Coiffure startet Gun-Britt Makeover. Løbende vil vi kunne følge med i diverse makeovers. Her har I den første.