LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Nicci Welsh - "Jeg vil gerne inspirere"

Stylisten Nicci Welsh

Nicci Welsh kommer fra en lille by i England. At hun i dag har stylet såvel Paris Hilton, som Nora Jones, Robbie Williams, Aura og Nick & Jay er helt hendes egen fortjeneste med hendes positive indstilling og hendes gå-på-mod. I dag driver hun United Make-up Academy på Frederiksberg, hvor hun giver sin inspiration og livsindstilling videre til sine kursister. ”For hår og make-up er ikke raketvidenskab. Det handler om inspiration og kreativitet”, siger hun.

Nicci glædes også over at se ansigterne på sine kursister, når det pludselig går op for dem, at der slet ikke er noget mystisk ved de smukke frisurer og den flotte make-up, der skaber forsider, men derimod inspiration og kreativt arbejde. Se mere på www.unitedmakeupacademy.com.

”Jeg kan godt lide at presse mig selv, og gøre tingene hårde for mig selv. Når jeg gør det, inspireres jeg”. Sådan lyder det fra Nicci Welsh, der har stylet Mel C, Paris hilton, Nora Jones, Aura, DAD, Rasmus Seebach og mange fl ere. Alligevel er hun helt nede på jorden, og hun møder altid
verden med et smil. ”Folk spørger mig ofte, hvorfor jeg altid er så smilende, og så kan jeg kun
svare: ”Jeg smiler, fordi jeg har det bedste job i verden. Hver morgen, når jeg vågner, ved jeg, at jeg vil gøre mennesker glade før dagen er omme. Det er det bedste – og når du smiler, så får du også smil tilbage….””.

”Det er utroligt spændende at være med til. At skulle skabe stemningen på Auras Geronimo, eller når Nick & Jay skal fyre den af, og få stemningen til at gå op i en højere enhed med tøjet, håret og make-up’en”.

Nicci Welsh er engelsk, og lige siden hun var tre år, har hun været med i sin mors salon. ”Jeg har altid syntes, der var en hyggelig stemning i salonen, og jeg syntes, det var det bedste, at komme med min mor på arbejde”. Da Nicci var ni år, fik hun lov til at feje gulv og lave kaffe, og da hun var 13 år, begyndte hun at vaske hår på kunderne og tage curlers ud. Som 15-årig fik hun lov til at lave hår på veninderne, og som 16-årig tog hun frisøruddannelsen, så man må sige, at hun har fået branchen ind med modermælken.

”Jeg har altid vidst, at jeg ville være frisør”, fortæller Nicci, og hun har også altid haft et drive, der har gjort, at hun er nået dertil, hvor hun er i dag. ”Jeg ville gerne arbejde i london, og jeg kom derfor på et tre måneders kursus hos Vidal Sassoon, hvor jeg i øvrigt havde Steven MacKinder, der også senere er kommet til Danmark, som lærer”, fortæller Nicci, og tilføjer, at han har givet hende utroligt meget, ikke mindst på det tekniske, håndværksmæssige plan. ”Men jeg fandt også ud af, at der faktisk var nogen, der lavede make-up’en på alle de billeder, man så på tv, i magasiner og i reklamer, og det pirrede min interesse”. Hun lærte at lægge make-up på London College of Fashion, og Nicci fik sine egne billeder, som hun begyndte at præsentere for reklamebureauer, tv-selskaber og meget mere. ”Jeg mødte selvfølgelig en masse lukkede døre, og jeg fik en masse nej’er. Men jeg har altid haft en positiv energi og en masse gå-på-mod, så jeg blev ved, samtidig med at jeg arbejdede tre dage om ugen i familiens frisørsalon”.

På et tidspunkt bankede Nicci på hos en fotograf, der skulle lave noget for rockbandet Pink Floyd. Seks nøgenmodeller skulle bodypaintes, og Nicci skulle lave håret. ”De tænkte vel, at håret spillede så lille en rolle på det billede, så de godt kunne give mig en chance”, siger Nicci med et smil. Men ingen vidste, at netop det billede, Pink Floyds Back Catalogue, blev et billede, der efterfølgende har gået verden rundt som et af de mest kendte billeder i musikverdenen. Og ingen kunne forudse, at det
blev Niccis adgangsbillet til musik- og celebrityverdenen.

”Alting blev pludselig nemmere. Jeg var hende, der havde lavet håret på Back Catalogue, og jeg var ”godkendt”. Jeg fik mulighed for at arbejde med Robbie Williams, og det åbnede endnu flere døre”.
I england er man enten frisør eller make-up artist på photoshoots. I Danmark skal man være begge dele, og at Nicci netop kan begge dele, er kommet hende til gode mange gange senere.

SKAB IMAGE MED PRODUKTERNE
Nicci Welsh har arbejdet med magasiner som L'uomo Vogue, Dansk og Tush, hun har lavet shows for bl.a. Burberry, photoshoots for bl.a. Pandora og Georg Jensen, været stylist på tv-programmer som Popstars og Boogie, ligesom hun har været med Nick & Jay, siden de begyndte for 10 år siden.

”Det er utroligt spændende at være med til. at skulle skabe stemningen på Auras Geronimo, eller når Nick & Jay skal fyre den af, og få stemningen til at gå op i en højere enhed med tøjet, håret og make-up’en er fantastisk”. Og selvfølgelig er der forskel på hår, der skabes i salonen og hår, der skal
bruges til show, men for Nicci handler det rigtig meget om den struktur, der kan skabes med produkter, når klipningen ellers er i orden. ”Og det er uanset om det er til et show eller til hverdagsbrug. Et udtryk kan skabes ved at bruge de rigtige produkter”, mener hun, og forklarer, at
hun bruger produkterne, som hun bruger sin saks, og hun mener klart, at man kan re-designe sit image alene med gode produkter.

I dag arbejder Nicci sammen med Top Shelf Products, der repræsenterer Oribe i Danmark, og som Nicci Welsh deler lokaler med. I samme lokaler har Nicci Welsh etableret United Make-up Academy, hvor hun holder kurser - ikke mindst for frisører, der gerne vil udbygge deres viden.

”Alt det, jeg har lært igennem tiden, vil jeg gerne give tilbage til branchen”, siger hun - og så er hun i øvrigt også i fuld gang med optagelserne til en film ”The Stranger inside” med William Baldwin og
Estella Warren. Netop det, at have så mange projekter kørende, er inspiration i sig selv for Nicci Welsh.

DET HANDLER OM INSPIRATION
”Det, jeg arbejder med på film, photoshoots eller shows giver inspiration til de frisurer, man kan arbejde med i salonerne”, mener hun, og hun ser en klar tendens til, at flere og flere klippes korthårede, og at man i større og større grad bruger opsætninger – ikke kun til bryllupper.

”Og det er en super tendens. I 50’erne og 60’erne satte man håret meget mere op, end man gør i dag, ligesom man også gør det i England og USA. F.eks. kunne det være herligt, hvis man kunne indføre Blow out-saloner i Danmark – saloner, hvor kunderne kan komme ind blot for at blive fønet, få en manicure, lagt en make-up eller anden let behandling. Det betyder nemlig, at man kan have en meget tættere kontakt til sine kunder”.

I dag er kurserne på United Makeup Academy af to måneders varighed, men Nicci planlægger at lancere kurser af to dages varighed til frisører, netop for at de kan få et nyt produkt, de kan tilbyde deres kunder. ”Det kan også være stedet, hvor vi f.eks. kan vise de nyeste trends fra Copenhagen Fashion Week og fortælle deltagerne, hvordan de kan bruge dem i salonerne eller andet”, forklarer Nicci, og hun presser deltagerne på sine kurser, som hun presser sig selv. ”Det gør dem til de bedste”, siger hun, og hun er ikke i tvivl om, at det er vejen frem, og at det er nødvendigt at samle tendenser og inspiration fra hele verden.

”Jeg tror, kunderne vil have mere og mere, derfor skal frisørerne være klar til at give dem, hvad de vil have… Frisørerne skal tilbage i salonerne, hvor de selvfølgelig skal klippe og farve, men de skal også kunne lægge en flot make-up som et ekstra indslag. det giver en god stemning, og det er med til at udvikle salonerne”, er Niccis holdning.

"Det, jeg arbejder med på film, photoshoots eller shows giver inspiration til de frisurer, man kan
arbejde med i salonerne”

ALLE ER KUNDER
Nicci Welsh har sat hår på en lang række verdensberømte mennesker, men hun behandler folk ens, uanset om det gælder fru Jensen i salonen eller Paris hilton.

”Alle er vigtige kunder for mig, og det betyder ingenting, hvor kendte eller ukendte de er”, siger hun. ”Jeg er frisør, og jeg giver min inspiration og mine ideer videre. Jeg elsker at få mennesker til at se godt ud, og jeg kan tale med alle mennesker”, lyder det fra Nicci, der fortæller, at hun søger at skabe en makeover-stemning hver gang, ved at fortælle kunden, hvordan han eller hun kan arbejde med den frisure, der er klippet. ”Jeg viser dem, hvor nemt det er, at skifte udtryk, og hvor nemt det er, at forvandle hverdagshår til en frisure, der klæder den røde løber”, lyder det fra Nicci, der også holder meget af at give sine teknikker videre til frisører, der så igen giver dem videre til deres kunder.

DA NICCI KOM TIL DANMARK
At Nicci Welsh kom til Danmark var lidt af en tilfældighed. Netop fordi hun havde lavet flere pladecovers og andet i England blev hun bedt om at style værterne til ungdomsprogrammet Puls. Det sagde hun ja til, og det betød igen flere og flere danske henvendelser og jobs.

Samtidig mødte Nicci sin danske mand, og for otte år siden blev de gift og fik deres ældste søn, Oscar. På det tidspunkt besluttede Nicci sig for, at hendes fremtidige liv skulle være i Danmark, og det har hun ikke fortrudt. ”Jeg elsker Danmark. Men I ved slet ikke, hvor gode I er, og hvor dygtige I er til rigtig mange ting”, siger hun med et smil.

For fire år siden fik hun sin anden søn, og samtidig besluttede hun sig for at starte sit eget firma. ”Der gik mange år, før jeg var klar, og jeg blev ved med at udskyde det, indtil min mand sagde, NU gør du det altså, og så tog jeg springet og startede United Makeup Academy”. Men Nicci laver stadig masser af shows og photoshoots. ”Det betyder jo også noget, at kunne vise deltagerne på mine kurser, hvad vi ellers laver. Og man er ikke bedre end sit sidste job!”, er Niccis holdning.

MAN SKAL INSPIRERES
Hun mener, det er meget vigtigt, netop at lave mange ting, for at blive ved med at få inspiration. ”Jeg får rigtig meget inspiration, når jeg f.eks. styler modeller til et modeshow, ser designerens nye kollektion og oplever hendes tanker bag”. Men Nicci inspireres også af at høre historier; fra musikere, fra fotografer og fra stylister.

”Og jeg lytter hver eneste gang, for som frisør kan man godt lide mennesker, jeg kan godt lide at høre deres historier. Jeg samler dem sammen, og jeg glemmer dem ikke igen”. Men også musikvideoer, film, og mennesker på gaden inspirerer Nicci, og hun samler det hele sammen, og lader det komme til udtryk i det hår og den make-up, hun skaber. ”Og så vil jeg gerne vise, at trends og fashion slet ikke er så højtravende, som mange ”almindelige” mennesker tror. Det handler om at få inspiration og
oversætte den til noget brugbart”.

Hendes afslappede holdning til den verden, hun beskæftiger sig med, tror Nicci selv kommer fra hendes barndom. ”Jeg kommer fra en lille landsby, jeg har ikke haft en ”yellow brick road” at gå på, men jeg har ikke villet give op. Jeg har hele vejen igennem haft et positivt og åbent sind, og når jeg fik et nej, sagde jeg til mig selv, at det var OK, for nu var jeg et skridt nærmere på at få et ja”.

Hun er ikke selv i tvivl om, at den positive energi hænger sammen med, at man i England i højere grad end i Danmark selv må kæmpe for sine drømme og mål. ”Og falder man, falder man dybt”, siger hun. Derfor kæmper man mere for at forblive oppe. Hun mener det handler om at finde sin egen kreativitet, med en kombination af at lade sig inspirere af andre. ”Kreativ frihed opstår af inspiration”, siger hun, og understreger, at det ikke er raketvidenskab, men bare hår og make-up!

JEG KAN STADIG BLIVE GLAD
Selv om Nicci Welsh har lavet mange forsider, pladecovers med videre, synes hun stadig, det er sjovt, at se et billede på forsiden at et blad og tænke: Det har jeg lavet. ”Og den dag, jeg ikke længere føler sådan, så tror jeg, det er tid til at stoppe”, siger hun. Men hun glædes også over at se ansigterne på sine kursister, når det pludselig går op for dem, at der slet ikke er noget mystisk ved de smukke frisurer og den flotte make-up, der skaber forsider, men derimod inspiration og kreativt arbejde. ”For hår er i bund og grund nemt”, siger hun.

Nicci føler selv, hun lærer nyt hver eneste dag. ”Det handler om at være åben og bruge de historier, man hører. Det kommer der gode ting ud af. Men det handler også om hele tiden at tænke: Hvad kan jeg gøre bedre? Og er man god i dag, skal man være endnu bedre i morgen!”

Nicci presser deltagerne på sine kurser, som hun presser sig selv. ”Det gør dem til de bedste”, siger hun.

Tekst: Pia Finne

Foto: Claus Peuckert

 

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Gaveæske fra TAILOR'S kun hos Brands4hair

Gaveæske fra TAILOR'S kun hos Brands4hair

Nu har du mulighed for at købe gaveæsker fra TAILOR'S til manden. Læs mere om det her.
Bold Color Washes fra Schwarzkopf Professional

Bold Color Washes fra Schwarzkopf Professional

De nye Bold Color Washes fra Schwarzkopf Professional er sulfatfri shampoo med semipermanente farveresultater. Læs mere om nyheden her.
Matrix SoColor Cult med 29 intensive farver

Matrix SoColor Cult med 29 intensive farver

Matrix SoColor Cult er en hårfarveserie med en omfattende farvepalette med 29 farver, der kan tilpasses i intensitet og holdbarhed.
Hold.Me Hairspray fra Design.Me

Hold.Me Hairspray fra Design.Me

Hold.Me hårspray gør det nu muligt at tilpasse sprayen præcis, som man ønsker det. Læs mere om produktet her.
COLOUR serie med granatæbleolie & hyben fra TRINITY

COLOUR serie med granatæbleolie & hyben fra TRINITY

Trinity er ude med en nye produktserie, der giver liv og spændstighed til farvet hår. Læs mere om serien her.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Wella Professionals' første TrendVison Creative Retreat Experience

Wella Professionals' første TrendVison Creative Retreat Experience

Wella Professionals' internationale TrendVision 2018 løb af stablen i Lissabon, og frisører fra hele verden var samlet til en Creative Retreat Experience.
La Biosthetique for Talbot Runhof til Paris Fashion Week SS19

La Biosthetique for Talbot Runhof til Paris Fashion Week SS19

Det er ganske vist nogle uger siden, at Paris Fashion Week SS19 løb af stablen, men det betyder ikke, at vi stopper med at inspireres. La Biosthetique skabte hårlooket til Talbot Runhofs show.
Wella Professionals inviterede til trendaften

Wella Professionals inviterede til trendaften

Endnu en gang åbnede Wella Professionals dørene op for mere end 320 frisører landet over for at inspirere, udfordre og undervise branchen i de seneste trends.
Glamour og luksus til Gold International Show i København

Glamour og luksus til Gold International Show i København

Modehuset Gold bød 800 frisører fra hele verden til gallaaften i Købehavn med show, cirkusartister og flere nye lanceringer.
En hel weekend med HeadBrands

En hel weekend med HeadBrands

Mere end 250 frisører var kommet fra alle Nordens hjørner for at tage del i den allerførste HeadBrands Xperience – og hvilken oplevelse det var!

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Anne-Sophie Villumsen

Anne-Sophie Villumsen

”Årets Frisør-titlen ser jeg som branchens blåstempling af sunde grønne produkter og bæredygtighed”. Det siger Anne-Sophie Villumsen fra Zenz. Læs hele artiklen med Anne-Sophie her.
Lina Jørgensen

Lina Jørgensen

Hairdresser on Fire skal overskride grænser, og Lina elsker at arbejde derude, hvor de fleste andre tænker; nej, det er for vildt.

Nyeste videoer se flere videoer

ghd "how to" - perfekte bølger med glattejern

ghd "how to" - perfekte bølger med glattejern

I denne video viser ghd, hvordan man laver det perfekte wavy hår med et glattejern.
Nõberu of Sweden fortsætter med at udfordre stereotyper

Nõberu of Sweden fortsætter med at udfordre stereotyper

Skønhedsbrandet Nõberu of Sweden fortsætter med at udfordre billedet af mandlighed med den nye kampagne Be Yourself More.
Lær at lave en paryk med Redken

Lær at lave en paryk med Redken

Redken viser her, hvordan man kan lave en paryk, der er perfekt til alle Halloween-festerne, der er lige rundt om hjørnet - kun fantasien sætter grænserne!
Simpel opsætning til festlige begivenheder

Simpel opsætning til festlige begivenheder

Få inspiration til en simpel, festlig opsætning her, hvor kun få ting skal brugs til en elegant opsætning.
Lær mere om Wella Professionals Koleston Perfect Me+

Lær mere om Wella Professionals Koleston Perfect Me+

Er du nysgerrig på på Wella Professionals Koleston Perfect Me+? Ved at tage dette 9-minutters seminar lærer du alt, du behøver at vide.