LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Stephen Mackinder - London-klip i København

En af Vidal Sassoons nærmeste medarbejdere gennem en årrække - Stephen Mackinder –  åbner salon  i København med ualmindelig klipning og kurser for frisører.

Der gemmer sig en kvinde bag en stor frisør-nyskabelse i København. Kvinden i dette tilfælde er Tina Mackinder, født på Fyn og gift med Stephen Mackinder – frisør og tidligere general manager igennem mange år hos selveste Vidal Sassoon i London.

Nu er familien, der også tæller to drenge på tre og seks år, flyttet til Danmark. I et fælles teamwork har de netop åbnet frisørforretning klods op ad Strøget i København. Salonen ligger i Gun-Britt’s tidligere salon i Skoubogade og navnet er Mackinder Hair. Tina, der også er frisøruddannet, arbejdede i en halv snes år i det store team bag navnet Vidal Sassoon.

”Jeg lærte Stephen at kende, mens jeg havde min egen frisørsalon i Danmark. To gang årligt var jeg på kurser hos Sassoon i London, og det begyndte som et venskab igennem fire år,” fortæller Tina Mackinder om sit forhold til Stephen. ”Da vi begge var singler og uden kæreste, fandt vi sammen. Stephen havde en dag hjulpet mig med en assistent, og som tak inviterede jeg ham på en øl på en af Londons pub’er. Det endte med, at jeg rykkede ind i hans lejlighed.”

Tina er uddannet i Odense og havde egen salon i 10 år. I 1996 rejste hun til London og blev underviser hos Vidal Sassoon. Stephen var placeret en del højere i organisationen, idet han som general manager var leder af fire undervisningsskoler i London.

På Vidal Sassoon’s kurser uddannes årligt omkring 10.000 studerende i et ni måneders kursusforløb. Stephen Mackinders historie hos Vidal Sassoon går tilbage til hans ansættelse i 1975. Inden da arbejdede han på kontor og kedede sig bravt. Da en ven foreslog sin 21-årige ven at søge ind hos Vidal Sassoon i Bond Street, følte han, at han kom på den rette hylde.

Ydmyg
Stephen Mackinder: ”Efter så mange års arbejde hos team’et bag Vidal Sassoon, kender jeg naturligvis også personen Vidal Sassoon. Jeg så ham hver uge og klippede hans kones hår. Men jeg arbejdede dog aldrig side om side med ham. Til gengæld blev jeg trænet op til at arbejde for ham. Blandt andet havde jeg en overgang alle modellerne på London Fashion Week.
Når Vidal Sassoon kom ind, fornemmede alle med det samme hans stærke karisma. Trods sin berømmelse var Vidal Sassoons fremtoning ydmyg. Han spurgte gerne til showet, men var ellers ikke typen, som kun henvender sig til  stjernefrisørerne. Tværtimod var det typisk for ham også at se til den side, hvor de nye og unge frisører befandt sig. Det var heller ikke usædvanligt for ham at gå hen til yngste assistent og sludre lidt med ham.”

Rødder fra East End
Ifølge Stephen Mackinder udviste Vidal Sassoon en særlig passion overfor sit fag. Hvis man  arbejdede meget og seriøst, fornemmede frisøren hans respekt. Samtidig med, at han var den største  frisør til alle tider, glemte han aldrig sine rødder. Vidal Sassoon var i virkeligheden en ganske almindelig dreng fra East End of London.

”Vidal Sassoon er et specielt menneske, som vi frisører skylder meget,” siger Stephen Mackinder. ”Hans visioner, hans dygtighed og evig stræben efter at yde det ypperste som frisør, gjorde igennem hele mit virke som en del af team’et hos Vidal Sassoon et stort indtryk på mig”.

Gået i blodet
”Hos Vidal Sassoon er der ikke plads til stjernenykker. Når man er kommet indenfor under mesterens vinger, levnes der ingen plads til egoisme. Hårdt arbejde og perfektion som mål er eneste vej frem. Alt skabes af et team og ikke af den enkelte frisør,” siger Stephen Mackinder.”

Nykker bliver der heller ikke tale om i Tinas og Stephens nye salon, hvor parret allerede har ansat en frisør. Inden hun slippes løs, vil hun gennemgå en række kurser i Vidal Sassoon-teorier og –klip, indtil hun har lært alle principper og fremgangsmåder. Denne lærdom og klipning til perfektion ønsker Stephen Mackinder at føre videre i salonen i Skoubogade. Her vil han selv stå for klipning og Tina for farvning.

Tina fortæller: ”Jeg er specieluddannet hos Vidal Sassoon til at klippe, og har kun klippet i min tid hos Sassoon. Men jeg har været så heldig at arbejde sammen med de bedste farvespecialister.”

Ved siden af at drive deres salon som en almindelig frisørforretning, er det planen at tilbyde undervisning til frisører.

”Vidal Sassoons tanker, holdninger og teknikker er efter så mange år gået i blodet på mig,” siger  Stephen Mackinder, som pointerer det betydningsfulde i at være en del af et team, som kender Vidal Sassoon-klippeteknikken og alle dens grundregler ind til benet. Ikke til bevidstløshed, men til det perfekte. Perfekt er et ord, som Stephen Mackinder gentager mange gange. Dels fordi frisører hos Sassoon læres op i perfekt klipning, og alle får mere eller mindre hans visioner ind under huden.


Kurser til januar

Ægteparret Mackinder ønsker, at alle der kommer på deres kurser – som starter til januar - bliver oplært i samme ånd, som Stephen har oplevet den hos Sassoon.

”Jeg har følt, at når vi alle er oplært på samme måde, har vi også samme baggrund og samme udtryk. Det fælles sprog er vigtigt. Det gør det nemmere at bryde med vante regler, når vi skaber noget nyt, fordi vi forstår hinanden og kan bruge hinandens kreativitet og spørge hinanden til råds.

Jeg er den første person fra Vidal Sassoons team, som prøver at bringe hans tanker frem i Danmark.”.
Stephen fortæller, at i de klassiske klipninger, begynder man altid et bestemt sted. Man skal vide, hvordan teknikken kontrolleres i lige linier, hvordan der klippes i etager og gradueres. Det betyder uendelig meget, hvorledes teknikkerne anvendes i forskellige hårtyper, omkring ansigtsformer og knoglestrukturer. Hver lille forskel i et menneskes fremtoning betyder noget i en klipning.


Facelift uden skalpel

”Alt det er banket ind i hovedet på os, når man arbejder for Sassoon. Man skal kende filosofien om, hvordan man bevæger sig fra A til B. Hvis du fanger den, er du i stand til alt. På kurserne vil vi  koncentrere os om disse ting. Cutting er det samme som at give en person et facelift, men uden brug af skalpel. Så meget betyder den perfekte klipning. Jeg mener, at hår og frisure er så uendelig vigtig for en persons udseende. Hvis dit hår sidder godt, kan det ændre dit liv. Men det kræver gode teknikker.”
Og dem mener Stephen Mackinder at beherske - 110 procent!

 

Tekst: Karen Fredslund Ellegaard
Foto: Claus Peuckert
Artiklen blev bragt i hair magazine, 5. udg. 2006

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Biolage R.A.W. Scalp - Serien for en sund hovedbund

Biolage R.A.W. Scalp - Serien for en sund hovedbund

Biolage R.A.W.-familien har fået nyt medlem i form af serien Biolage R.A.W. Scalp. Fordi et sundt hår starter med en sund hovedbund.
SP Reverse fra Wella System Professional

SP Reverse fra Wella System Professional

Wella System Professional: SP Reverse er en ny serie af produkter, der genopbygger stresset hår samt genskaber elasticitet, smidighed og glans i svækket hår.
KC Luxima fra KC Professional - Nu hos HeadBrands

KC Luxima fra KC Professional - Nu hos HeadBrands

Luxima er en ammoniakfri nuancetoning, som giver et blødt resultat med glans. Toner der intensiverer eller neutraliserer nuancerne som allerede findes i håret.
System Professional introducerer System Man

System Professional introducerer System Man

System Man er den nye produktlinje inden for System Professional og er svaret til alle kræsne mænd med sofistikeret smag. Indeholder både hårpleje og styling.
ghd julegaveæsker

ghd julegaveæsker

Et lækkert udvalg af gaveæsker i guld med stylingværktøjer fra ghd med professionel ydelse til ethvert behov er perfekte julegaver.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Aveda Congress i Minneapolis

Aveda Congress i Minneapolis

I anledning af Avedas 40-års jubilæum afholdtes deres største kongres nogensinde i Minneapolis, Minnesota. Hair Magazine fulgte med over Atlanten.
ColorMANIA til Goldwell Global Zoom i Toronto

ColorMANIA til Goldwell Global Zoom i Toronto

Goldwells store, årlige happening, Global Zoom, løb af stablen i den canadiske by Toronto. De 3.000 frisører til stede kunne opleve et event i verdensklasse.
Efterårsfest med Hair Team Company

Efterårsfest med Hair Team Company

Hair Team Company har netop lige afholdt to shows fyldt med viden, venskabelighed og vilde nyheder! Var du ikke med, kan du læse om de to shows her.
Med ghd backstage til New York Fashion Week

Med ghd backstage til New York Fashion Week

ghd var stolt sponsor, da der skulle styles hår til Jeremy Scotts fashionshow under New York Fashion Week. Manden i spidsen var Eugene Souleiman.
A World in Color – farveeksplosion med Wella Professionals

A World in Color – farveeksplosion med Wella Professionals

Det var noget for enhver smag, da Wella Professionals kårede vinderme i TrendVision og relancerede Koleston Perfect i et eventet A World in Color i København.

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

My-T Sharp

My-T Sharp

Turner er kunstneren – Liva er nørden i My-T Sharp, og sammen er de to et stærkt team med deres helt egen stil - i salonen såvel som på catwalken. ”Vi gør hver især det, vi er bedst til, så godt vi kan”, lyder det fra de to, og dét samt en stor passion for hår er en del af hemmeligheden bag deres succes.
Stephen Mackinder

Stephen Mackinder

En af Vidal Sassoons nærmeste medarbejdere gennem en årrække - Stephen Mackinder – åbner salon i København med ualmindelig klipning og kurser for frisører.

Annonce

Nyeste videoer se flere videoer

Lær at lave en paryk med Redken

Lær at lave en paryk med Redken

Redken viser her, hvordan man kan lave en paryk, der er perfekt til alle Halloween-festerne, der er lige rundt om hjørnet - kun fantasien sætter grænserne!
Simpel opsætning til festlige begivenheder

Simpel opsætning til festlige begivenheder

Få inspiration til en simpel, festlig opsætning her, hvor kun få ting skal brugs til en elegant opsætning.
Lær mere om Wella Professionals Koleston Perfect Me+

Lær mere om Wella Professionals Koleston Perfect Me+

Er du nysgerrig på på Wella Professionals Koleston Perfect Me+? Ved at tage dette 9-minutters seminar lærer du alt, du behøver at vide.
Se hvordan du kan klippe en lob med en barberkniv

Se hvordan du kan klippe en lob med en barberkniv

Her kan du se, hvordan du kan bruge en barberkniv til at klippe en lob. Se videoen her, der viser step-by-step, hvad du skal gøre.
Balmain Spring/Summer 2019 Menswear

Balmain Spring/Summer 2019 Menswear

Bliv inspireret af håret og moden, der var at finde på catwalken, da Balmain Paris afholdte modeshow i slutningen af juni.