LEVERANDØRER

kursuskalender

webshops

Frisørbranchens Grand Old Men

Verner Hindkjær og Svend Langdal på henholdsvis 93 og 86 år, har været med siden frisørbranchen kun bestod af herrefrisører. At blive damefrisører med den mulighed for videreudvikling, det gav, var årsagen til, at de blev i branchen. Her fortæller de om udviklingen, mennesker, der har betydet noget, practical jokes og oplevels er, der har sat sig fast for livet.

”Ja, til sammen har vi vel været i frisørbranchen i over 100 år”. Sådan begynder Svend Langdal interviewet med to af den danske frisørbranches Grand Old Men, Svend Langdal og Verner Hindkjær.

Vi sidder i Svend Langdals lejlighed på 4. sal i Fiolstræde, lige der, hvor han havde sin salon, dengang for mange år siden, og de to ældre herrer fortæller levende om, hvordan det var at være frisør på en tid, hvor branchen primært bestod af barberer, og hvor det at være damefrisør var noget nyt, der skulle prøves, hvor koldpermanenten kom til Danmark og hvor Marcelklubben var en herreklub, hvor kvinder ingen adgang havde.

Den nu 86-årige Svend Langdal var rebellen, ham, der altid gjorde skøre ting, og som han selv siger det ”min forretning var mere et cirkus end en salon”.

Den 93-årige Verner Hindkjær var forretningsmanden. Han havde flere saloner, og på et tidspunkt havde han 26 ansatte. ”Hvis ikke muligheden for at blive damefrisør var kommet, tror jeg, jeg havde fundet en anden levevej. Men da vi pludselig kunne videreuddanne os til damefrisører, og arbejde med meget mere og andet end en klipning og en barbering, blev det pludselig sjovt”, fortæller Verner Hindkjær.

Svend Langdal Verner Hindkjær
Til venstre: Svend Langdal
Til højre: Verner Hindkjær

Både Svend Langdal og Verner Hindkjær har været medlemmer af Marcelklubben igennem hele deres karriere – fra dengang klubben var en ren herreloge, hvor kvinder ingen adgang havde.
”Selv om vi var lidt chauvinistiske dengang, så var det nu godt, at kvinderne fik muligheden for at komme med i klubben. Det gav den en større faglighed og en større alsidighed end i begyndelsen, hvor den mest af alt var en herreloge”, lyder det fra Verner Hindkjær.

Frisør i udlandet
Og begge de to herrer har nogle forrygende historier: Svend Langdal arbejdede i en årrække som frisør i København, indtil udlængslen sejrede, og han tog hyre som frisør på ØK’s skibe til Penang, Hong King og Singapore i 5 år. ”Jeg havde en udlængsel, og drømmen om at komme ud fik
jeg opfyldt med ØK, hvor jeg var frisør på skibene. Men jeg var også bademester og lokumsrenser”, siger Svend Langdal med et smil, og han pointerer, at det var en tid, han ikke ville have været foruden. Og han fortæller historien om engang, han sejlede med den siamesiske Kong Bhumibol og dronning Sirikit. ”Jeg klippede kongen, og vi blev faktisk så gode venner, at vi på turen fra Marseille til Siam dannede et jazz orkester og havde det herligt”, fortæller Svend Langdal. Også Verner Hindkjær
valgte at tage udenlands. Han tog til Hamborg, hvor han var elev hos en velanskrevet frisør. Og mens han var i Hamborg startede 2. verdenskrig. ”Det var en noget uhyggelig oplevelse. Jeg oplevede nazisterne, der forfulgte jøderne, og jeg oplevede at byen blev bombet”, fortæller Verner Hindkjær, men på det frisørmæssige plan fik han for alvor øjnene op for, hvad man kunne, og det tog han med sig tilbage til Danmark.

I lære som børn
Både Verner og Svend kom i lære ganske unge. Verner som 11årig i en salon i Skørping, fordi muligheden bød sig, og Svend som 14årig fordi hans far var barber, og han lige så godt kunne gå i hans fodspor.
Sådan var det dengang…

”Det var i herresalonernes tid, og helt ærligt, så behøvede man ikke være så dygtig. Men alligevel var vi nogle stykker, der var bevidste om at dygtiggøre os. Vi arrangerede seminarer og konkurrencer, og Marcelklubben vandt et meget fint omdømme”, fortæller Verner Hindkjær, der samtidig fremhæver Intercoiffure, der også var med til at åbne verden.

”At være frisør var jo også dengang et vidunderligt job, og ét af de eneste, hvor man havde den fysiske kontakt med mennesker, hvor man faktisk kunne røre ved folk”, lyder det fra Svend Langdal. Da Svend
Langdal til sidst blev trukket hjem fra verdenshavene af sin kæreste, åbnede han en frisørsalon i Fiolstræde og i Nørregade.

Verner Hindkjær frisure VM paris
Til venstre: Verners fantasifrisure fra VM i Paris 1960
Til højre: Verners fantasifrisure ved et Marcel mesterskab. Verner blev nr. 2 og bærer her 2. præmier.

”Men Nørregade var fornem, Fiolstræde var sjov og fascinerende, så jeg lukkede Nørregade og blev i Fiolstræde”, fortæller han. Og den salon havde Svend Langdahl i 25 år. At frisørfaget ikke mindst dengang var et serviceorgan, er de to helt enige om, og hvad der også betød meget var at dygtiggøre sig bl.a. ved at deltage i Nordiske mesterskaber og sågar Verdensmesterskaber.

Damefrisørerne var generelt lidt finere og lidt mere end herrefrisørerne, dengang Svend og Verner var frisører, men det var også på damefronten udviklingen skete. ”Jeg endte med helt at udelukke herrerne fra min salon”, fortæller Svend. ”I begyndelsen kunne jeg ikke se mig selv stå og krølle damer, men er der noget, jeg har nydt, så er det det”, siger han med et stort smil.

Egne saloner
Verner Hindkjær uddannede sig tidligt til damefrisør, nemlig i Hamborg, og han siger selv, at tiden i Hamborg var den mest spændende tid i hans liv. Da han kom hjem, blev han ansat hos en frisør Gregersen på Kgs. Nytorv, og i 1946 startede han sig egen salon i Classensgade.

”Det gik hurtigt fremad og snart havde jeg 12 ansatte. Herefter købte jeg et par saloner mere på Gl. Kongevej, på Amager samt på Rådhusvej i Charlottenlund, og vi nåede op på 26 ansatte”, fortæller Verner Hindkjær, der klart havde forretningsgener, og som i modsætning til Svend Langdals ”legeplads” – i ordets mest positive forstand – drev en god forretning igennem mange år. I salonen i Charlottenlund var der således både parfumeri og frisørsalon, som Verner Hindkjær havde set det i udlandet, og det var måske forløberen for det produktsalg, der sker i salonerne i dag. Da frisørsalonerne gik fra at være herresaloner til damesaloner skete der også noget med salonernes indretning. ”De gik fra at være barberer til at være små templer”, fortæller Verner Hindkjær. I Marcelklubben, der på en måde, som de to beskriver det, var branchens enfant terrible på den gode måde, var en lang række af datidens københavnske frisørkoryfæer medlem, og der blev gjort rigtig meget ud af performance. ”Vi lavede det, vi kaldte fantasifrisurer, altså helt vilde frisurer, der skulle tjene til inspiration”, fortæller Verner Hindkjær. Her sås grønne og lyserøde farver, maskiner, der blæste sæbebobler, hår der var pakket ind i silkepair, og afsløret som et kunstværk og meget, meget mere. Og Verner og Svend er ikke i tvivl om, Marcelklubben har været med til at højne faget. ”Dog skal vi ikke glemme, at der også har været rigtig mange dygtige frisører ude i provinsen, som også ind imellem tog fusen på københavnerne til konkurrencerne”, fortæller Svend.

Verner Hindkjær salon
Verners salon i Classensgade startede i 1946. Verner ses til venstre med de 7 kvindelige ansatte.

Frisørerne er dygtigere i dag
Svend Langdal og Verner Hindkjær er helt enige om, at frisørerne i dag er dygtigere, end man var dengang. ”De får en god skoleuddannelse og en god bredde. Hvorimod frisørerne dengang i 30’erne, 40’erne og 50’erne for en stor dels vedkommende var selvlærte”. Og de er også enige om, at konkurrencen er hård for frisørerne i dag. ”Man skal være skrap for at holde til det, men det er de også!”. Og at tingene er mere komplicerede i dag, er de heller ikke i tvivl om. ”Der er fagforeninger,
kontorarbejde med videre, som vi slet ikke havde tidligere.”

Blandt branchens helt store fornyere fremhæver Svend og Verner Elmer Stuhr. ”Han må betegnes som en af branchens vigtigste personligheder.

Han er en forretningsmæssig ener, han har været forgangsmand for en masse af det gode, der er sket i frisørbranchen igennem årene, og dermed har han også betydet rigtig meget for udviklingen i branchen”, mener de klart.

En anden, de to trækker frem som en mand, der har gjort meget for branchen, er Hans Stougaard, der etablerede Danmarks Frisørmesterforening og ikke mindst skabte frisørskolerne, der er fundamentet i branchen i dag. Også Jørgen Bøgebjerg, der var kunstner helt ude på overdrevet får et ord med på vejen. ”Han kunne simpelthen skabe hår, så det lignede noget til et teater”, husker de.

"Sundhedsklipning"
Men der er også masser af sjove, skønne historier, der fortælles hen over bordet, når man sidder med Verner Hindkjær og Svend Langdal.
F.eks. fortæller Svend, at han ofte mødtes med den handlende fra den anden side ad gaden kl. 13, når eleverne fra den nærliggende skole kom forbi. De mødtes midt på gaden, bukkede for hinanden og dansede en lancier til ære for de unge mennesker… og de fortæller om, hvordan man i stedet for den dyre barbersprit kom noget mentol og lidt grøn farve i noget vand…


Til venstre: En brochure om Frisør Hindkjær, som Verner sendte ud efter renoveringen i 1947.
Til højre: På Fiolstræde ved Svends salon i hans Rolls Royce. Ebbe Ravn der var Marcelmester i 5 år i træk ses i bilen med sin kone t.h.

”Et af Svends glasnumre var, da han annoncerede med en ”sundhedsklipning”. Den gik ud på at klippe spidsene, så håret blev lidt sundere, og samtidig fik kunderne en appelsin og lidt ymer. Dét var sundt”, fortæller Verner med et smil.

De fortæller, at man i begyndelsen kun havde én farve, nemlig sort, som man så ændrede ved hjælp af sæbe og brintoverilte. ”I dag er hårfarve jo en disciplin, der for alvor gjorde frisørbranchen lukrativ”. det er selvfølgelig mange år siden Verner Hindkjær og Svend Langdal stoppede i branchen, men de er fortsat æresmedlemmer i marcelklubben, og selv om jobbet som frisør bestemt ikke var noget ønskejob for nogen af dem, men snarere et nødvendigt onde, så valgte de begge to at blive i branchen.

”Frisørbranchen udviklede sig, og vi fik hele udviklingen med. Vi blev damefrisører, vi oplevede koldpermanenten, og da farverne for alvor kom på markedet, og så har frisørbranchen givet utroligt meget – ikke mindst venner og kollegaer for livet”, slutter de to…

Det er med dyb respekt at Hair Magazine må meddele at Verner Hindkjær afgik ved døden i 2013.

Tekst: Pia Finne

        

Denne artikel blev vist i 2. udgave 2013.

Annonce

Nyeste produkter se flere produktnyheder

Gaveæske fra TAILOR'S kun hos Brands4hair

Gaveæske fra TAILOR'S kun hos Brands4hair

Nu har du mulighed for at købe gaveæsker fra TAILOR'S til manden. Læs mere om det her.
Bold Color Washes fra Schwarzkopf Professional

Bold Color Washes fra Schwarzkopf Professional

De nye Bold Color Washes fra Schwarzkopf Professional er sulfatfri shampoo med semipermanente farveresultater. Læs mere om nyheden her.
Matrix SoColor Cult med 29 intensive farver

Matrix SoColor Cult med 29 intensive farver

Matrix SoColor Cult er en hårfarveserie med en omfattende farvepalette med 29 farver, der kan tilpasses i intensitet og holdbarhed.
Hold.Me Hairspray fra Design.Me

Hold.Me Hairspray fra Design.Me

Hold.Me hårspray gør det nu muligt at tilpasse sprayen præcis, som man ønsker det. Læs mere om produktet her.
COLOUR serie med granatæbleolie & hyben fra TRINITY

COLOUR serie med granatæbleolie & hyben fra TRINITY

Trinity er ude med en nye produktserie, der giver liv og spændstighed til farvet hår. Læs mere om serien her.

Annonce

Nyeste shows se flere frisørshows

Wella Professionals' første TrendVison Creative Retreat Experience

Wella Professionals' første TrendVison Creative Retreat Experience

Wella Professionals' internationale TrendVision 2018 løb af stablen i Lissabon, og frisører fra hele verden var samlet til en Creative Retreat Experience.
La Biosthetique for Talbot Runhof til Paris Fashion Week SS19

La Biosthetique for Talbot Runhof til Paris Fashion Week SS19

Det er ganske vist nogle uger siden, at Paris Fashion Week SS19 løb af stablen, men det betyder ikke, at vi stopper med at inspireres. La Biosthetique skabte hårlooket til Talbot Runhofs show.
Wella Professionals inviterede til trendaften

Wella Professionals inviterede til trendaften

Endnu en gang åbnede Wella Professionals dørene op for mere end 320 frisører landet over for at inspirere, udfordre og undervise branchen i de seneste trends.
Glamour og luksus til Gold International Show i København

Glamour og luksus til Gold International Show i København

Modehuset Gold bød 800 frisører fra hele verden til gallaaften i Købehavn med show, cirkusartister og flere nye lanceringer.
En hel weekend med HeadBrands

En hel weekend med HeadBrands

Mere end 250 frisører var kommet fra alle Nordens hjørner for at tage del i den allerførste HeadBrands Xperience – og hvilken oplevelse det var!

Annonce

Frisurekollektioner se flere frisurekollektioner

Annonce

Frisørportrætter se flere frisørportrætter

Bjarne Nielsen

Bjarne Nielsen

Bjarne Nielsen er en af dem, der for alvor har formået at få de danske frisørers øjne op for betydningen af helheden – af det uløselige link, der kæder mode sammen med hår. Samtidig har L’Oréal Professionnels tekniske direktør skabt et unikt uddannelsesprogram
Rene Friis

Rene Friis

René Fris er amerikanernes nye modeikon. Han laver TV, skriver bøger og har sin egen hårplejeserie. Men til hverdag tager han rundt til godt 70 kunder, som han klipper og farver i deres eget hjem.

Nyeste videoer se flere videoer

ghd "how to" - perfekte bølger med glattejern

ghd "how to" - perfekte bølger med glattejern

I denne video viser ghd, hvordan man laver det perfekte wavy hår med et glattejern.
Nõberu of Sweden fortsætter med at udfordre stereotyper

Nõberu of Sweden fortsætter med at udfordre stereotyper

Skønhedsbrandet Nõberu of Sweden fortsætter med at udfordre billedet af mandlighed med den nye kampagne Be Yourself More.
Lær at lave en paryk med Redken

Lær at lave en paryk med Redken

Redken viser her, hvordan man kan lave en paryk, der er perfekt til alle Halloween-festerne, der er lige rundt om hjørnet - kun fantasien sætter grænserne!
Simpel opsætning til festlige begivenheder

Simpel opsætning til festlige begivenheder

Få inspiration til en simpel, festlig opsætning her, hvor kun få ting skal brugs til en elegant opsætning.
Lær mere om Wella Professionals Koleston Perfect Me+

Lær mere om Wella Professionals Koleston Perfect Me+

Er du nysgerrig på på Wella Professionals Koleston Perfect Me+? Ved at tage dette 9-minutters seminar lærer du alt, du behøver at vide.